IP/07/1915

Bruxelles, den 12. december 2007

Forbrugerbeskyttelse: Nye EU-regler slår ned på vildledende reklame og aggressiv salgspraksis

Bare to uger før jul (12. december 2007) vil nye gennemgribende EU-regler træde i kraft i hele EU. Reglerne straffer vildledende reklame og aggressive salgsmetoder - herunder et forbud mod falske "gratis" tilbud og et forbud mod internetreklamer, der udnytter børns plagekraft over for forældrene (direkte købsopfordringer). Det nye direktiv om urimelig handelspraksis omfatter en sortliste over forbudte ordninger med særlig fokus på det "beskidte dusin" - en betegnelse, som dækker over nogle af de værste former for misbrug, f.eks. "bait advertising" (slagtilbud uden tilstrækkeligt varelager), pyramideordninger, redaktionelt indhold i reklamer og falske oplysninger om helsebringende virkninger, som forbrugerne udsættes for. Direktivet om urimelig handelspraksis betyder en væsentlig skærpelse af de eksisterende EU-standarder for vildledende reklame og indfører nye standarder for indsatsen mod aggressive salgsmetoder - bl.a. chikane, tvang og utilbørlig påvirkning. Formålet med direktivet er at øge forbrugernes tillid til det indre marked, således at de fuldt ud kan udnytte fordelene ved grænseoverskridende handel. Det vil reducere omkostningerne til overholdelse af reglerne og give virksomhederne et enkelt og ensartet regelsæt, når de sælger varer i andre medlemsstater. Indtil nu har kun 14 medlemsstater gennemført direktivet i national lov. Kommissionen har allerede indledt sag mod de medlemsstater, som endnu ikke har vedtaget nationale regler.

EU’s kommissær for forbrugerbeskyttelse, Meglena Kuneva, sagde: "Urimelig handelspraksis snyder forbrugerne og skaber konkurrenceforvridning på markederne. EU’s indre marked har ikke plads til erhvervsdrivende, som lægger pres på, chikanerer eller vildleder forbrugerne, slet ikke nu ved juletid, som er årets travleste indkøbstid. Derfor går Europa forrest; vi har nu nogle af de strengeste regler om vildledende reklame og påvirkning af forbrugere i hele verden."

De nye regler

Der er fire elementer i det nye direktiv:

• En generel bestemmelse: En vidtgående generel bestemmelse, som definerer, hvilken praksis der regnes for urimelig og derfor er forbudt.
• Vildledende praksis (vildledende handlinger og udeladelser) og aggressiv praksis - de to vigtigste kategorier inden for urimelig handelspraksis - er indgående defineret.
• Sikkerhed for sårbare forbrugere: Direktivet indeholder bestemmelser, som skal forhindre udnyttelse af sårbare forbrugere
• Sortliste: En omfattende sortliste over praksis, som er forbudt under alle omstændigheder.

Det "beskidte dusin" - sortlisten

Sortlisten indeholder over 30 former for praksis, som under alle omstændigheder anses for at være urimelige. Den omfatter et "beskidt dusin" af ordninger, som man ved skader forbrugerne:

• 1. Bait advertising: Betyder, at forbrugerne lokkes til at købe noget fra en virksomhed, som reklamerer med et produkt til en meget lav pris, som ikke findes på lager i et rimeligt omfang.
• 2. Falske "gratis" tilbud giver fejlagtigt indtryk af, at et produkt er "gratis", "vederlagsfrit", "uden betaling" eller lignende, selv om forbrugeren skal betale andet end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på den pågældende handelspraksis, samt afhentning eller betaling for levering af produktet.
• 3. Direkte opfordringer til børn om at købe det averterede produkt (f.eks.: "Køb bogen nu") eller overtale deres forældre eller andre voksne ved hjælp af "pester power" eller "plagekraft" til at købe et produkt (f.eks.: "Den ny video - Alice og den magiske bog fra Fondi er nu i handelen - fortæl din mor, at hun skal købe den i kiosken"). I tv-reklamer er direkte købsopfordringer til børn forbudte. Med sortlisten udvides dette forbud til alle medier, hvoraf især internetreklamer er et vigtigt område.
• 4. Usandfærdige påstande om helsebringende virkning - omfatter alt fra allergi til hårtab og vægttab.
• 5. Artikellignende reklamer: Brug af redaktionelt stof i medierne til at fremme et produkt, hvor den erhvervsdrivende har betalt for reklamen, uden at dette fremgår klart.
• 6. Pyramideordninger: Salgsfremmende pyramideordninger, hvor forbrugeren stilles kompensation i udsigt, som hovedsageligt er afhængig af, om han har introduceret andre for ordningen og i mindre grad af salg eller forbrug af produkter.
• 7. Præmier: Der skabes det fejlagtige indtryk, at kunden har vundet en præmie, når der ikke findes en sådan, eller hvis handlingen med henblik på at få udleveret præmien forudsætter, at kunden skal betale et beløb eller påtage sig en udgift.
• 8. Vildledende indtryk af forbrugerrettigheder: Rettigheder, som forbrugeren har efter loven, fremstilles som et særligt kendetegn ved den erhvervsdrivendes tilbud.
• 9. Begrænsede tilbud: Usand påstand om, at et produkt kun vil være tilgængeligt i en meget begrænset periode for at fratage forbrugerne tilstrækkelig mulighed for at foretage et informeret valg.
• 10. Eftersalgsservice på et bestemt sprog: Angivelse af, at der ydes eftersalgsservice, som imidlertid kun foregår på et andet sprog, uden at dette gøres klart, før forbrugeren har indgået aftalen.
• 11. Leverance uden forudgående bestilling: Der afkræves omgående eller senere betaling for eller returnering eller oplagring af produkter, som den erhvervsdrivende har leveret, selv om forbrugeren ikke har anmodet herom.
• 12. Garanti i hele Europa: Der skabes det fejlagtige indtryk, at eftersalgsservicen for det pågældende produkt er tilgængelig i en anden medlemsstat end den, hvor produktet sælges.

"Gratis" bør betyde gratis - et casestudie

I september 2007 bestilte hr. Folcini fra Italien en ny e-mailadresse. Han lagde mærke til en lille boks nederst på hjemmesiden, hvor der stod "5 gratis tekster pr. dag". Han klikkede og kom til en anden side, hvor der stod 5 GRATIS TEKSTER PR. DAG. Han fulgte instruktionerne, og i en anden tekst blev han oplyst om, at han var registreret, og at betalingen for tjenesten var 3 EUR om ugen. Han klikkede tilbage for at undersøge sagen nærmere, og faktisk stod der på hjemmesiden med små bogstaver, at der var tale om en betalingstjeneste.
Yderligere oplysninger:
http://ec.europa.eu/consumers/rights/index_en.htm

http://ec.europa.eu/consumers/cons_int/safe_shop/fair_bus_pract/ucp_en.pdf