Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/07/1843

Bruxelles, den 5. december 2007

En stærk europæisk naboskabspolitik – der kræves en yderligere indsats

Der kræves en yderligere indsats fra EU's side for at gennemføre de forslag, der allerede er fremsat for at styrke den europæiske naboskabspolitik (ENP). I en ny meddelelse fra kommissæren med ansvar for eksterne forbindelser og den europæiske naboskabspolitik, Benita Ferrero-Waldner, fastsættes de foranstaltninger, medlemsstaterne og Kommissionen skal træffe, navnlig på områderne handel, mobilitet og tackling af uløste konflikter i EU's nabolande. Der er planlagt en række foranstaltninger i 2008 for at styrke sektorreformerne i naboskabspartnerlandene. I endnu en meddelelse til foråret vil der blive set nærmere på naboskabspartnerlandenes resultater, idet der kommer en statusrapport for hver af dem.

Kommissær Benita Ferrero-Waldner sagde, at vi nu er i gennemførelsesfasen af naboskabspolitikken, der er et initiativ, som alle har et medansvar for. For at gennemføre den kræves der en indsats fra både EU's og nabolandenes side. Hun fortsatte med at sige, at i dagens meddelelse fastsættes de områder, hvor det er nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne gør en yderligere indsats for at sikre, at de løfter, der er givet til EU's partnere, holdes, og at de incitamenter til reform, som EU har tilbudt, er konkrete, troværdige og relevante i forhold til nabolandenes behov.

I meddelelsen fastsættes følgende mål for 2008 og fremefter:

  • Større politisk engagement for at fremme økonomisk integration og forbedre markedsadgangen. I meddelelsen opfordres medlemsstaterne til at støtte igangværende landbrugsforhandlinger, navnlig ved at begrænse det antal varer, der er udelukket fra fuld liberalisering.
  • Lempelse af reglerne for legitime kortvarige rejser samt en mere ambitiøs udvikling for forvaltet migration på lang sigt. Kommissionen opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at vedtage "visumpakken" fra 2006 og fuldt ud udnytte de muligheder, de eksisterende regler giver for at gøre det lettere at rejse.
  • Yderligere engagement med naboskabspartnerlandene for at tage fat på uløste konflikter ved brug af en lang række instrumenter, EU har til rådighed, for at skabe stabilitet i konflikt- og postkonfliktområder.
  • Yderligere EU-støtte til partnerlandenes sektorreformer på områder såsom energi, klimaændring, fiskeri, transport, havpolitik, forskning, informationssamfund, uddannelse, beskæftigelse og socialpolitik.

Siden meddelelsen med forslag til styrkelse af ENP er der allerede blevet gennemført en række af de foreslåede foranstaltninger:

  • Kommissionen har i dag truffet beslutning om den første bevilling på 50 mio. EUR til naboskabsinvesteringsfaciliteten, der skal indgås forpligtelser for inden udgangen af 2007. Nogle medlemsstater har allerede gjort opmærksom på, at de har til hensigt at bidrage til faciliteten. Den vil begynde at fungere i 2008.
  • De første bevillinger er blevet ydet via faciliteten for god forvaltningsskik, hvorfra der ydes supplerende støtte til de partnerlande, der er kommet længst med at gennemføre prioriteterne vedrørende god forvaltningsskik i deres handlingsplan. Marokko (28 mio. EUR) og Ukraine (22 mio. EUR) er de første modtagerlande.
  • Sortehavssynergien er blevet iværksat for at give forholdet til naboerne mod øst en regional dimension.
  • Der er forhandlinger i gang med Israel, Marokko og Ukraine for at sætte nabolande i stand til at deltage i EU-programmer og –organer. Den umiddelbart forestående undertegnelse af protokollen med Israel vil gøre landet til det første naboskabspartnerland, der deltager i programmet for konkurrenceevne og innovation.
  • Den europæiske naboskabspolitik, et partnerskab for reform med nabolande i syd og øst, har allerede givet håndgribelige og konkrete resultater[1]. Den har gjort det muligt i væsentlig grad at uddybe EU's forbindelser med nogle af de nærmeste naboer (EU's tilbud er rettet til Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Moldova, Den Palæstinensiske Myndighed, Syrien, Tunesien og Ukraine)[2] i overensstemmelse med princippet om differentiering, der sætter de lande, der ønsker at have dybere relationer med EU, i stand til at have det.

ENP går videre end til det klassiske politiske samarbejde ved også at omfatte elementer af økonomisk integration samt støtte til reformer med henblik på at stimulere den økonomiske og sociale udvikling. Redskabet til at gennemføre disse reformer er de i fællesskab aftalte handlingsplaner af 3-5 års varighed, der indeholder præcise tilsagn til fremme af økonomisk modernisering, styrkelse af retsstatsprincippet, demokratiet og respekten for menneskerettighederne og samarbejde om de væsentligste mål for udenrigspolitikken.
ENP Stockshots:

http://ec.europa.eu/avservices/video/video_prod_en.cfm?ref=054745
For yderligere oplysninger om ENP henvises til:

http://ec.europa.eu/world/enp/index_en.htm


[1] Se MEMO/07/548

[2] Omfatter ikke EFTA-/EØS-landene (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz), kandidatlande og potentielle kandidatlande (Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Tyrkiet, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien, inklusive Kosovo) og Rusland.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website