IP/07/1766
Bruxelles, den 26. november 2007
Miljøkommissær Stavros Dimas sagde i denne forbindelse: "Det er vigtigt for medlemsstaterne at forhindre oversvømmelser og beskytte de områder, der mest sandsynligt kunne rammes af sådanne begivenheder. Det er også vigtigt at forberede de europæiske borgere på en sådan måde, at de kan reagere i tilfælde oversvømmelse. Denne vigtige nye lovgivning forpligter medlemsstaterne til at vurdere risiciene for oversvømmelser, til at informere borgerne i potentielt risikofyldte områder og til at inddrage dem i planlægningsprocessen."
Konsekvenserne af oversvømmelser i Europa
Oversvømmelser spiller en naturlig revitaliseringsrolle for økosystemernes funktion, men de kan også forårsage omfattende miljøskade. Forurening, der transporteres via oversvømmelser, kan overføres til områder, hvorfra der hentes drikkevand, og store oversvømmelser kan bevirke skade på skrøbelige økosystemer.
Siden 1998 har Europa haft over 100 store oversvømmelser, bl.a. oversvømmelserne langs Donau og Elben i sommeren 2002. Oversvømmelserne i 2005 og 2007 viste endnu en gang Europas øgede sårbarhed over for oversvømmelser og understregede behovet for at træffe foranstaltninger. Siden 1998 har oversvømmelser i Europa kostet mere end 700 menneskeliv, drevet mere end en halv million mennesker fra deres hjem og forvoldt skader for over 25 mia. €.
Mens oversvømmelser er naturlige fænomener, kan menneskelig aktivitet såsom bebyggelse og klimaændringer øge sandsynligheden for, at der opstår oversvømmelser. Med passende forebyggelsesforanstaltninger kan muligheden for oversvømmelser reduceres og virkningerne af oversvømmelser minimeres.
En proces i tre faser
Det nye direktiv[1] er et vigtigt
supplement til EU's vandlovgivning og er udarbejdet på den måde, at
det er foreneligt med vandrammedirektivet. Det gælder for alle typer
oversvømmelser, hvad enten de opstår fra floder eller søer, sker
i by- eller kystområder eller opstår som følge af storme eller
tsunamier. Gennemførelsen i medlemsstaterne skal ske i tre faser, hvor den
første består i en foreløbig vurdering af risikoen for
oversvømmelse i vandløbsoplandet og i de hermed forbundne
kystområder; denne fase skal være afsluttet senest i
2011.
Medlemsstaterne skal derefter udarbejde kort over faren for
oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse senest i
2013.
Kortene skal klassificere områderne efter deres
oversvømmelsesrisiko (høj, mellem og lav) og ligeledes omfatte de
områder, hvor sandsynligheden for en oversvømmelse anses for at
være en ekstrem begivenhed.
Kortene skal også give oplysning om f.eks. det niveau, som vandet kan forventes at nå, de økonomiske aktiviteter, der kan blive berørt, indbyggertallet i risikoområdet og den potentielle miljøskade.
I den sidste fase skal medlemsstaterne fremlægge risikostyringsplaner for oversvømmelser senest i 2015. Planerne skal omfatte foranstaltninger med henblik på at reducere sandsynligheden for oversvømmelser og følgerne af oversvømmelser. Disse foranstaltninger skal fokusere på at forhindre ikke-bæredygtige arealanvendelsesmetoder ved f.eks. at modvirke, at der bygges i oversvømmelsestruede områder. Planerne bør også præcisere, hvordan oversvømmelsesrisikoen for oversvømmelsestruede områder kan minimeres, og hvordan de potentielle oversvømmelseskonsekvenser kan reduceres ved at genskabe flodsletter eller vådområder. Et andet vigtigt aspekt ved planerne for styring af oversvømmelsesrisikoen er at forberede offentligheden på risikoen for oversvømmelse.
Vurderingerne af risikoen for oversvømmelser skal naturligvis revideres og tilpasses i lyset af virkningerne af klimaændringer og oversvømmelsernes intensitet og hyppighed på lang sigt.
Gennemsigtighed og inddragelse af borgerne er vigtige aspekter ved det nye direktiv. Medlemsstaterne er forpligtet til at stille foreløbige vurderinger af oversvømmelsesrisikoen, oversvømmelsesrisikokort og styringsplaner til rådighed for offentligheden. Det forberedende arbejde i forbindelse med planerne for styring af oversvømmelsesrisikoen skal gennemføres i en samordnet offentlig deltagelse inden for rammerne af vandområdeplanerne under vandrammedirektivet.
Direktivet fastsætter, at medlemsstaterne skal samordne deres
aktiviteter med andre medlemsstater eller tredjelande, som de har fælles
vandløbsoplande med, og at de ikke må gennemføre
foranstaltninger, som kan øge risikoen for oversvømmelse andre steder,
medmindre der er truffet aftale om sådanne foranstaltninger med den
berørte medlemsstat.
Flere oplysninger om styring af
oversvømmelsesrisiko og EU's vandpolitik findes på:
http://ec.europa.eu/environment/water/flood_risk/index.htm
[1] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27).