IP/07/1750

Bruxelles, den 22. november 2007

Europa-Kommissionen foreslår en plan om at fremskynde nye energiteknologier for at nedbringe kulstofforbruget i fremtiden

Energiteknologier får afgørende betydning for en vellykket indsats mod klimaændringer og for at sikre verdens og Europas energiforsyning. Det er en forudsætning for at opfylde Europas mål for drivhusgasemissioner, vedvarende energi og energieffektivitet i 2020 og 2050, at der gøres en indsats inden for energieffektivitet, standarder og støtteordninger, og at der foretages en prissætning af kulstofemissioner. Det forudsætter også, at der indsættes mere effektive og nye teknologier. Der er derfor behov for en betydelig forskningsindsats. Europa har et enormt potentiale med hensyn til at udvikle en ny generation af ikke-kulstofbaserede energiteknologier, f.eks. vindmøller til havs, solenergiteknologi eller andengenerationsbiomasse. Men EU's forskning på energiområdet er ofte underfinansieret, opsplittet og dårligt koordineret. Hvis EU skal udnytte denne mulighed, må indsatsen for at udvikle nye energiteknologier, sænke omkostningerne ved disse og markedsføre dem tilrettelægges bedre og udføres mere effektivt. Dette er baggrunden for, at Europa-Kommissionen foreslår den strategiske energiteknologiplan - en omfattende plan om at etablere en ny dagsorden for energiforskningen i Europa. Kommissionen er af den opfattelse, at Europa bør nedbringe omkostningerne ved renere energi og placere EU's industri forrest i den hastigt voksende, såkaldte "low carbon"-teknologisektor. Denne plan skal følges op med bedre udnyttelse af og forøgelse af både finansielle og menneskelige ressourcer for at fremskynde udvikling og ibrugtagning af teknologier med lavt kulstofforbrug i fremtiden.

"EU's energipolitik ansporer til, at der skabes en ny industriel revolution. I lighed med alle industrielle revolutioner skal denne drives frem af teknologi, og det er på høje tid at udmønte vores politiske visioner i konkrete tiltag. De beslutninger, der tages over de kommende 10-15 år, vil få vidtrækkende konsekvenser for energiforsyningssikkerhed, klimaændringer og vækst og beskæftigelse i Europa. Hvis vi sakker bagud i det accelererende globale kapløb om at vinde "low carbon"-teknologimarkeder, risikerer vi at skulle opfylde vores mål med importerede teknologier", udtalte Andris Piebalgs, EU-kommissær med ansvar for energi.

Janez Potočnik, EU-kommissær for videnskab og forskning, udtalte: "Vi har chancen for at indtage en førerposition på verdensmarkedet for "low carbon"- teknologier, men hvis Europa ikke samarbejder mere effektivt, forspilder vi denne chance, og andre vil høste de økonomiske gevinster ved overgangen til en økonomi med lavt kulstofforbrug. De idéer, som Kommissionen fremsætter i dag, vil sætte EU i stand til at udvikle en portefølje i verdensklasse af økonomisk overkommelige, rene, effektive energiteknologier med lave emissioner."

Europa står over for konkrete udfordringer, hvad angår energiforsyning og klimaændringer. Ud fra de nuværende udviklingstendenser og teknologier vil EU og resten af verden ikke opfylde klimaændringsmålene til omkostninger, som er økonomisk bæredygtige. Forskning og innovation i energiteknologi er derfor afgørende for opfyldelsen af EU's ambition om at nedbringe drivhusgasemissionerne med 60-80 % frem til 2050. Medmindre der sker væsentlige ændringer i EU's tilgang til sådanne teknologier, er der en alvorlig risiko for, at disse mål ikke vil blive opfyldt, eller at den fornødne teknologi kommer fra lande uden for EU. Innovationsprocessen på energiområdet, fra det initierende koncept til produktet slår igennem på markedet, lider under strukturelle svagheder. Markedet efterspørger ikke af sig selv sådanne teknologier, og de indebærer heller ikke en klar forretningsfordel på kort sigt. Dertil kommer, at EU-medlemsstaternes offentlige forskningsbudgetter i energisektoren generelt er mindsket betydeligt siden 1980'erne. Det står klart, at mange af de teknologiske udfordringer, som EU's energipolitik står overfor, ikke kan overvindes med de nuværende instrumenter eller samarbejdsmodeller. Der er behov for nytænkning.

Europa-Kommissionen foreslår derfor en ny tilgang, hvor der fokuseres på mere fælles planlægning, bedre udnyttelse af potentialet i det europæiske rum for forskning og innovation og fuld udnyttelse af det indre markeds muligheder. Planen indeholder navnlig et tilsagn om at fastsætte en række nye prioriterede europæiske industriinitiativer, og der lægges vægt på den teknologiske udvikling, hvor et samarbejde på EU-plan vil skabe den største merværdi. I planen foreslås det at styrke den industrielle forskning og innovation med en indbyrdes tilpasning af europæiske, nationale og industrielle aktiviteter; det foreslås også at oprette en europæisk energiforskningsalliance for at sikre øget samarbejde blandt de europæiske energiforskningsorganisationer samt bedre planlægning og fremsynethed på EU-niveau for energiinfrastrukturer og -systemer. Kommissionen viser klart, at der er behov for øget finansiering på området, og den vil forelægge sine idéer til finansiering af "low carbon"-teknologier i løbet af 2008. Den vil oprette et informationssystem for at give et klart billede af energiteknologier i hele Europa og etablere en proces sammen med medlemsstaterne således, at energiteknologiforskning kan planlægges samlet. Der vil blive indbudt til et europæisk energiteknologitopmøde i 2009 for at granske de opnåede fremskridt.
De finder nærmere oplysninger om emnet på MEMO/07/493 og i den strategiske energiteknologiplan, der står til rådighed på:
http://ec.europa.eu/energy/res/setplan/communication_2007_en.htm;

MEMO/07/494 indeholder svar på nogle ofte stillede spørgsmål.