IP/07/1666
Bruxelles, den 9. november 2007
"Udsigterne er ikke så lyse efter sommerens turbulens på de finansielle markeder, afmatningen i USA og de stadig stigende oliepriser. Følgelig bliver den økonomiske vækst mere moderat, og de negative risikofaktorer er helt klart øget. Men takket være den stærke vækst i hele verden og det solide økonomiske grundlag bør den negative virkning være mindsket. Hvad angår priserne, bør inflationen forblive moderat, men der er stadig risiko for øget inflation," sagde kommissæren for økonomiske og monetære anliggender, Joaquín Almunia.
Udsigt til stabil vækst på trods af afmatningen i USA
Kommissionens økonomiske prognose, der bliver udgivet i dag, forudsiger moderat økonomisk vækst i de næste to år, med et fald fra 2,9 % i EU i 2007 til 2,4 % i både 2008 og 2009 (i euroområdet fra 2,6 % i 2007 til 2,2 % i 2008 og 2,1 % i 2009). Vækstprognosen for 2008 i begge områder er nu 0,3 procentpoint lavere end for et halvt år siden.
Efter et solidt første halvår af 2007 forklares den moderate fremtidige vækst delvist med den turbulens, der har påvirket de finansielle markeder, selv om konjunkturen muligvis allerede nåede sit højdepunkt inden sommerens uro.
Kommissionen formoder i sin centrale prognose, at den finansielle uro vil aftage gradvist. I mellemtiden har uroen tydeligvis mindsket investorernes lyst til at tage risici og har skabt strammere finansieringsbetingelser. Investeringerne har indtil videre vist sig dynamiske, men på dette tidspunkt i konjunkturbevægelserne skulle de være moderate, ikke mindst på grund af den bratte afmatning i investeringer i byggeindustrien i visse medlemsstater. Det private forbrug følger godt med og er ved at tage over som hoveddrivkraften bag væksten på baggrund af en favorabel beskæftigelsesprognose under forudsætning af at forbrugernes tillid bevares.
Eksternt set understøttes EU's vækst fortsat af de gode udsigter for verdensøkonomien, specielt de nye vækstøkonomier, hvilket for en stor del opvejer afmatningen i USA. Derfor ser Kommissionen et vækstpotentiale i EU's økonomi i de næste to år. Inflationen derimod ventes at stige til 2,4 % i euroområdet i de kommende kvartaler på grund af højere råvarepriser, men forventes at falde igen til næste sommer til 2 %.
Arbejdsløsheden falder stadig: Budgetkonsolideringen standser
En dynamisk vækst i beskæftigelsen på 1,5 % i både EU og euroområdet ventes at have ført til 3,6 mio. nye job i EU i år (2,3 % i euroområdet). Denne forbedring har fundet sted på tværs af sektorer, arbejdsordningstyper og medlemsstater. Hvis man ser fremad, skulle væksten i beskæftigelsen falde til i gennemsnit omkring 1 % i 2008-2009 i både EU og euroområdet, efterhånden som konjunkturforløbet udvikler sig. Der vil dog stadig blive skabt 4,5 mio. job i EU i 2008-2009 (3,2 mio. i euroområdet), hvilket betyder, at den samlede beskæftigelsesgrad vil være på over 66 % inden 2009. Beskæftigelsesgraden forudsiges at nå 6,6 % i EU og 7,1 % i euroområdet inden 2009, hvilket er et niveau, der ikke er set de sidste femten år.
Mangel på arbejdskraft er blevet mere almindeligt, og lønningerne forventes derfor at stige noget hurtigere de næste to år, særlig i 2008, hvor udviklingen delvis vil vise enkeltstående tilfælde og indhente tidligere års afdæmpede lønudvikling. En fortsat vækst i beskæftigelsesproduktiviteten forventes dog at begrænse stigningen i enhedslønomkostningerne og hjælpe med til at kontrollere inflationspresset.
Som følge af både uventede indtægter og en konsolideringsindsats vil EU-landenes samlede budgetunderskud falde fra 1,6 % af bruttonationalproduktet i 2006 til 1,1 % i 2007 (fra 1,5 % til 0,8 % i euroområdet). I visse lande forventes der dog en forværring i 2008 på grund af den mere moderate økonomiske aktivitet og anvendelsen af ekstraordinære gevinster til ekstraudgifter i visse lande. Det totale underskud i 2008 forventes at stige til 1,2 % af bruttonationalproduktet i EU og til 0,9 % i euroområdet. Set ud fra en antagelse om uændret politik skulle underskuddet være stabiliseret inden 2009. Strukturelt set forventes budgetkonsolideringen i 2008 og 2009 at standse.
Den offentlige gæld er for nedadgående og forventes at nå 63,4 % af bruttonationalproduktet i euroområdet inden 2009 og forventes at falde til under 60 % i EU allerede i 2007.
Tydelig negative risikofaktorer
De største negative risikofaktorer for vækstprognosen skal findes i
forbindelse med begivenhederne på de finansielle markeder og muligheden for
en mere markant eller mere langvarig afmatning i USA. Visse segmenter på de
finansielle markeder fungerer stadig dårligt, og en længere periode
med usikkerhed kan ikke udelukkes, hvilket skiftevis vil påvirke
kreditvilkårene og boligmarkederne mere akut end ventet. På den anden
side kunne arbejdsmarkedet igen overraske positivt, hvilket ville give et
løft til indkomsten på arbejde og forbrugernes tillid. Med hensyn til
inflationen er flere pludselige stigninger i oliepriser samt stigninger i
fødevare- og råvarepriser risikofaktorer, der kan få inflationen
til at stige.
Kommissionens økonomiske efterårsprognose kan
læses i sin helhed på:
http://ec.europa.eu/economy_finance/index_en.htm
[
Tabeller I PDF og WORD PROCESSED format ]
[ Tabeller I PDF og WORD
PROCESSED format ]
[ Tabeller I PDF og WORD PROCESSED format ]
[ Tabeller
I PDF og WORD PROCESSED format ]
[ Tabeller I PDF og WORD PROCESSED format
]