Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

To nye europæiske koordinatorer for det transeuropæiske transportnet

Commission Européenne - IP/07/1411   27/09/2007

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

IP/07/1411

Bruxelles, den 27. september 2007

To nye europæiske koordinatorer for det transeuropæiske transportnet

Kommissionen har på forslag fra næstformand Jacques Barrot udnævnt to nye europæiske koordinatorer for de transeuropæiske transportnet. Det drejer sig om Karla Peijs for indre vandveje og Luis Valente de Oliveira for motorveje til søs. Koordinatorerne har til opgave at fremme dialogen mellem de berørte medlemsstater, så der sikres en bedre samordning af arbejdet og finansieringsplanerne. "Projekterne er væsentlige i forbindelse med udviklingen af en bæredygtig transportpolitik, men de er også vanskelige at gennemføre. Udpegningen af disse to personer, som er anerkendte inden for transportsektoren, er derfor meget lovende", erklærede Jacques Barrot.

Kommissionen vedtog allerede den 20. juli 2005 en afgørelse om udpegning af seks europæiske koordinatorer for at fremme gennemførelsen af visse prioriterede projekter ved hjælp af samordning mellem medlemsstaterne. De europæiske koordinatorer har udviklet sig til referencepersoner på området, og deres indsats har haft en positiv indflydelse på projekterne.

På baggrund af denne positive erfaring har næstformand Jacques Barrot foreslået Kommissionen at udpege to nye koordinatorer. Det drejer sig om Karla Peijs for indre vandveje og Luis Valente de Oliveira for motorveje til søs.

Karla Peijs var Nederlandenes transportminister i perioden 2003-2006. Før dette var hun medlem af Europa-Parlamentet fra 1989 til 2003. Hun kommer navnlig til at varetage de prioriterede projekter nr. 18 ("Rhinen/Meuse-Main-Donau") og nr. 30 (Kanal Seinen-Schelde). Disse to projekter er af stor betydning, når det gælder om at styrke sammenhængen i nettet af europæiske vandveje og denne transportforms konkurrenceevne. Det første projekt handler om at fjerne en række flaskehalse, som udgør en stor hindring for udnyttelsen af vandvejskorridoren Rhinen-Main-Donau, men som samtidig befinder sig i følsomme naturområder. Det andet projekt har til formål at etablere en manglende nøgleforbindelse i nettet, som skal forbinde havnene ved Nordsøen med vandvejene i Paris-området.

Luis Valente de Oliveira har haft forskellige ministerposter i Portugals regering i de senere år, herunder navnlig posten som minister for den overordnede planlægning og for fysisk planlægning fra 1985 til 1995 og posten som minister for offentlige arbejder, transport og boliger fra 2002 til 2003. Hans opgave bliver udviklingen af motorvejene til søs, der skal bidrage til at flytte fragt, som i dag transporteres ad landevejen, over til søtransport. Opgaven består i at etablere faste og pålidelige søtransportforbindelser mellem EU's forskellige havne som led i en multimodal transportkæde, der er fuldstændig integreret, således at den afhjælper flaskehalsproblemer i landevejstransporten og også øger integrationen af yderregionerne og øerne i EU.
Yderligere oplysninger om de transeuropæiske transportnet fås på adressen:

http://ec.europa.eu/ten/transport/index_en.htm


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site