IP/07/1118
Bruxelles, den 18. juli 2007
"Mobil-tv giver Europa en enestående chance for at fastholde og styrke sin førende stilling inden for mobilteknologi og audiovisuelle tjenester," sagde Viviane Reding, EU's kommissær for informationssamfundet og medier. "EU står i dag ved en korsvej. Vi kan enten tage føringen på verdensplan – ligesom vi gjorde det inden for mobiltelefoni på grundlag af GSM-standarden, der blev udviklet af den europæiske industri – eller vi kan lade andre dele af verden tage broderparten af det lovende mobil-tv-marked. 'Vent-og-se' er ikke en mulighed, der kommer på tale. Tiden er inde til, at Europas industri og regeringer får gang i mobil-tv."
Hidtil er det gået langsomt med at indføre mobil-tv i EU og få det til at slå an blandt forbrugerne. Europas konkurrenter derimod har gjort store fremskridt. Medmindre vi gør en konkret indsat her og nu, risikerer Europa at tabe sit konkurrenceforspring på mobilområdet. Det ses blandet andet af, at mobil-tv-dækningen i Sydkorea, der er Asiens mest veludviklede mobil-tv-marked, er tæt på 10 %, mens dækningen i Italien, som er det marked i EU, der er længst fremme, stadig er under 1 %.
Kommissionen er fast besluttet på at gøre mobil-tv til en succes i Europa IP/07/340). Der er tale om et marked, som vil kunne være op til 20 mia. EUR værd i 2011 og have omkring 500 mio. kunder verden over. Kommissionen ser den aktuelle meddelelse om et fremstød for det indre marked for mobil-tv som et centralt middel til at skabe job og forretningsmuligheder for indholdsudviklere, tjenesteudbydere og udstyrsfabrikanter og til at give borgerne adgang til nye merværditjenester.
Kommissionen udpeger tre faktorer som afgørende for, at mobil-tv bliver en succes i Europa:
2008 anses af Kommissionen som et afgørende år for udbredelsen af mobil-tv i EU på grund af en række vigtige sportsbegivenheder, først og fremmest europamesterskabet i fodbold og de olympiske lege, der er enestående lejligheder til at gøre reklame for de nye tjenester og få forbrugerne til at udnytte dem.
Baggrund:
I marts 2006 var Kommissionen medvirkende til, at der blev nedsat en paraplygruppe for erhvervslivet, European Mobile Broadcasting Council (EMBC). Dette råd består af repræsentanter for de europæiske teleoperatører, udstyrsfabrikanter, softwareproducenter, tv-selskaber og indholdsleverandører. Det er dog ikke lykkedes EMBC at blive enig om en industristyret løsning. Derfor har Kommissionen nu besluttet at gribe ind og aktivt støtte udbredelsen af mobil-tv i Europa.
Yderligere oplysninger:
http://ec.europa.eu/information_society/newsroom/cf/itemlongdetail.cfm?item_id=3535
Se også MEMO/07/298