Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/07/1008

Bruxelles, den 4. juli 2007

Reformen af den fælles landbrugspolitik: Med vinreformen vil Europa kunne generobre tabte markedsandele

Europa-Kommissionen vedtog i dag et forslag til en omfattende reform af den fælles markedsordning for vin. Det sker efter mere end et års drøftelser med alle parter om de idéer, der blev fremsat i meddelelsen fra juni 2006. Formålet med reformen er at øge EU-producenternes konkurrenceevne, generobre markeder, skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel, forenkle reglerne, bevare de bedste traditioner i EU's vinproduktion, styrke samfundsstrukturen i landdistrikterne og beskytte miljøet. Som den vigtigste del af reformen skal budgettet (1,3 mia. EUR), hvis størrelse forbliver uændret, anvendes bedre. I henhold til forslaget afskaffes alle de ineffektive markedsstøtteforanstaltninger - forskellige former for støtte til destillation, støtte til privat oplagring og eksportrestitutioner - fra dag 1. Tilsætning af sukker til vin - chaptalisering - forbydes, og støtte til most til tilsætning, der blev indført for at kompensere for de større omkostninger hertil sammenlignet med chaptalisering, afskaffes også. Det er hensigten, at krisedestillation skal erstattes af to kriseforvaltningsforanstaltninger, som finansieres over de nationale rammebeløb. Der vil blive brugt mange flere penge til salgsfremstød for EU-vine, især på tredjelandsmarkeder. Plantningsrestriktionerne skal opretholdes i en overgangsperiode på fem år, og producenter, som ikke er konkurrencedygtige, vil kunne forlade sektoren med en attraktiv finansiel støtte. Efter 2013 vil plantningsrestriktionerne blive ophævet, så konkurrencedygtige producenter kan øge deres produktion, hvis de ønsker det. Etiketteringsreglerne skal forenkles, visse vinfremstillingsmetoder, som er accepteret af alle producentlandene i Den Internationale Vinorganisation (OIV), skal kunne anvendes i EU, og kvalitetspolitikken vil blive baseret på geografisk oprindelse. Det er planen, at medlemsstaterne hver især skal tildeles et rammebeløb, så de ud fra en række mulige tiltag kan træffe de foranstaltninger, der bedst egner sig til den lokale situation. Der vil blive brugt flere penge til udvikling af landdistrikterne til finansiering af bl.a. unge vinproducenters etablering og miljøbeskyttelse.

"Vi har været igennem et år med intens dialog om, hvordan vi får EU's vinsektor bragt på fode igen. Jeg har været på besøg i mange vindyrkningsområder for at lytte til producenternes problemer og dele mine synspunkter med dem. I det forslag, vi fremlægger i dag, tages der hensyn til de ønsker, der er kommet til udtryk, navnlig ved at styrke salgsfremstødene for vore vine på eksportmarkederne og begrænse rydningen i miljømæssigt følsomme områder", sagde Mariann Fischer Boel, kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikter. "I øjeblikket spilder vi for mange penge - mere end en tredjedel af vores budget - på at komme af med overskudsvin i stedet for at forbedre vores konkurrenceevne og reklamere for vore vine. Jeg er overbevist om, at mit forslag vil skabe ny dynamik i den europæiske vinsektor, så den kan indtage den plads som verdens største og bedste vinsektor, der rettelig tilkommer den. Lad os derfor droppe retorikken og handle til bedste for vores vinavlere og forbrugere."

Forslaget i enkeltheder:

Enkeltbetaling pr. bedrift: Alle vindyrkningsarealer vil kunne komme i betragtning til rettigheder under enkeltbetalingsordningen, og ryddede arealer kommer automatisk i betragtning til betalingen, så det sikres, at de holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand.

Afskaffelse af plantningsrestriktioner: Ordningen med plantningsrettigheder videreføres til udløbet af overgangsperioden i 2013 og afskaffes derefter fra den 1. januar 2014, så konkurrencedygtige vinproducenter kan øge deres produktion. Beslutningen om at øge produktionen vil afhænge af, om producenterne kan sælge, hvad de producerer.

Nationale rammebeløb: De nationale rammebeløb vil give medlemsstaterne mulighed for at tilpasse foranstaltningerne til deres særlige situation. Det samlede budget varierer mellem 634 mio. EUR i 2009 og 850 mio. EUR fra 2015. Det beløb, der vil være til rådighed for hvert land, beregnes efter vinareal, produktion og historiske udgifter. De mulige foranstaltninger er bl.a.: salgsfremstød i tredjelande, omstrukturering og omstilling af vinbedrifter, støtte til grøn høst, nye kriseforvaltningsforanstaltninger, nemlig forsikring mod naturkatastrofer og dækning af de administrative omkostninger i forbindelse med oprettelse af sektorspecifikke gensidige fonde.

Foranstaltninger til udvikling af landdistrikter: Mange af foranstaltningerne i forordningen om udvikling af landdistrikterne kan have interesse for vinsektoren, ikke mindst etablering af unge landbrugere, bedre markedsføring, erhvervsuddannelse, støtte til producentorganisationer, støtte til dækning af ekstraomkostninger og indkomsttab ved opretholdelse af kulturlandskaber samt førtidspensionering. For at tage højde herfor er det meningen, at der gradvist skal overføres penge til budgettet for udvikling af landdistrikterne. I 2009 bliver der således tale om 100 mio. EUR og fra 2014 om 400 mio. EUR. Disse penge skal øremærkes til vinproducerende områder.

Ønologiske fremgangsmåder: Ansvaret for godkendelse af nye ønologiske fremgangsmåder eller ændring af de eksisterende fremgangsmåder overdrages til Kommissionen, der vil foretage en vurdering af de ønologiske fremgangsmåder, der er accepteret af OIV, og medtage dem på listen over accepterede fremgangsmåder i EU. EU vil tillade internationalt anerkendte fremgangsmåder med henblik på fremstilling af vin til eksport til de pågældende destinationer. Forbuddet mod fremstilling af vin af importeret most og blanding af vine fra EU med importerede vine opretholdes.

Bedre etiketteringsregler: Begrebet EU-kvalitetsvine baseres på geografisk oprindelse (kvalitetsvin produceret i et bestemt dyrkningsområde). Vine med geografiske betegnelser opdeles i vine med beskyttede geografiske betegnelser og vine med beskyttede oprindelsesbetegnelser. Etiketteringen vil tage hensyn til forbrugernes behov. Den bliver således enklere, og navnlig tillades det for første gang at anføre druesort og årgang på etiketten for EU-vine uden geografisk betegnelse for at imødekomme forbrugernes efterspørgsel efter vine fremstillet af en enkelt druesort.

Salgsfremstød og oplysning: Kommissionen vil gennemføre en resolut og ansvarlig kampagne for salgsfremme og oplysning. Hertil skal der afsættes et budget på 120 mio. EUR fra de nationale rammebeløb til salgsfremmende foranstaltninger uden for EU, hvor EU bidrager med 50 % af finansieringen. Der vil blive gennemført nye oplysningskampagner inden for EU for vine med geografiske betegnelser og et ansvarligt/moderat vinforbrug, og til sidstnævnte hæves EU's bidrag til 60 %.

Miljøbeskyttelse: Det forhold, at alle vindyrkningsarealer kommer i betragtning til enkeltbetalingsordningen, betyder, at miljøreglerne under krydsoverensstemmelsesordningen anvendes bredere. Krydsoverensstemmelse skal gælde for alle ryddede arealer. Der vil være miljømæssige mindstekrav i forbindelse med rydning, omstrukturering og grøn høst, og der vil blive afsat flere midler til landbrugsmiljøordningerne i programmerne for udvikling af landdistrikterne.

Rydningsordning: Vinavlere, der ønsker at forlade sektoren, vil få tilbud om en præmie for frivillig rydning. Det første år er præmien 30 % større end i dag, så vinavlerne tilskyndes til at anvende den fra år 1, hvorefter den falder gradvist i de fem år, ordningen varer. For at undgå sociale og arbejdsmarkedsmæssige problemer samt miljøproblemer kan medlemsstaterne begrænse rydning i bjergområder og på stejle skråninger og i miljømæssigt følsomme områder, ligesom de kan indstille rydningen, når det samlede ryddede areal når op på 10 % af landets vindyrkningsarealer. Der skal ryddes i alt ca. 200 000 ha. Budgettet hertil falder fra 430 mio. EUR det første år til 59 mio. EUR det femte og sidste år, og den gennemsnitlige præmie falder fra 7.174 EUR/ha det første år til 2.938 EUR/ha det femte år.

Afskaffelse af markedsforvaltningsforanstaltningerne: Fra den dag, hvor reformen træder i kraft, afskaffes følgende foranstaltninger: krisedestillation, støtte til destillation af biprodukter og til destillation til konsumalkohol og af vin fremstillet af druesorter med dobbelt klassificering, støtte til privat oplagring, eksportrestitutioner samt støtte til most til tilsætning til vin.

Forbud mod tilsætning af sukker: Anvendelsen af sukker som tilsætning til vin vil være forbudt fra den dag, reformen træder i kraft. Denne fremgangsmåde er ikke i overensstemmelse med OIV's og EU's definitioner. Med afskaffelsen af chaptalisering og støtte til most vil det blive muligt at opretholde ligevægten mellem nord og syd. Alle producenter vil fremstille vin udelukkende af druer og ikke-subsideret most.

EU's vinsektor

EU har over 2,4 mio. bedrifter, der producerer vin, svarende til 3,6 mio. ha og 2 % af EU's landbrugsareal. Vinproduktionen i 2006 udgjorde 5 % af den samlede værdi af EU's landbrugsproduktion. EU's vinforbrug er jævnt faldende, skønt salget af kvalitetsvine er stigende. I de seneste ti år er importen vokset med 10 % om året, mens eksporten kun stiger langsomt. Fortsætter den nuværende udvikling, vil overskudsproduktionen af vin nå op på 15 % af årsproduktionen i 2010/11. EU bruger hvert år ca. en halv mia. EUR alene på at skaffe sig af med overskudsvin, som der ikke er noget marked for.
Se også:
http://ec.europa.eu/agriculture/capreform/wine/index_en.htm

Henvisning til videomateriale:
http://ec.europa.eu/avservices/video/video_search_en.cfm?witch=video&keyword=&ref=I&videoref=051269&LOGIN2=+Search


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website