Navigation path

Left navigation

Additional tools

"Tiden er kommet til at gå op i et højere gear" - Kommissionsformand Barroso forelægger den årlige statusrapport om vækst og beskæftigelse

European Commission - IP/06/71   25/01/2006

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL

IP/06/71

Bruxelles, den 25. januar 2006

[Tabeller I PDF og WORD PROCESSED format ]

"Tiden er kommet til at gå op i et højere gear" - Kommissionsformand Barroso forelægger den årlige statusrapport om vækst og beskæftigelse

Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort sin nye årlige statusrapport om Lissabon-strategien, partnerskabet mellem EU og medlemsstaterne for vækst og flere og bedre job. Den årlige statusrapport har til formål at styrke fremdriften og øge tempoet i frembringelsen af resultater. Statusrapporten har tre hovedelementer. For det første analyserer den de 25 nye nationale reformprogrammer, der blev forelagt af medlemsstaterne i oktober 2005. For det andet fremhæver den de stærke sider i de forskellige nationale programmer for at fremme en udveksling af gode idéer. For det tredje peger den på områder, hvor der er mangler, og fremlægger forslag til konkret handling på EU-plan og nationalt plan for at råde bod på dem. Der peges på fire prioriterede indsatsområder: investeringer i uddannelse, forskning og innovation, lettelse af byrderne for SMV’er, beskæftigelsespolitikker for at skaffe arbejde til folk og garantier for en sikker og bæredygtig energiforsyning. Inden for hvert af disse områder fremlægger Kommissionens forårsrapport klare forslag, som Europas ledere kan vælge at tilslutte sig, når de mødes til topmødet i marts i Bruxelles, og gennemføre senest i 2007 (se nedenfor).

Kommissionens formand, José Manuel Barroso, sagde: "Mit overordnede budskab er klart, tiden er kommet til at gå op i et højere gear. En forandringens vind har fejet gennem korridorerne i Bruxelles og de nationale hovedstæder, siden vi genlancerede Lissabon-strategien sidste år. Der er sket et mærkbart løft i aktivitetsniveauet. Vi er nået vidt siden sidste år, og vi har nu det rette fundament at bygge på. Den omstændighed, at der ligger 25 nationale reformprogrammer på bordet, taler sit tydelige sprog om et forstærket nationalt engagement. Nu vil vi se resultater. Medlemsstaterne må nu sætte sig i førersædet og sætte fart i reformerne. 95 % af indholdet i disse rapporter er almindelig sund fornuft, medlemsstaterne må gøre det til almindelig praksis. De må finde den politiske vilje til at omsætte ord til handling – tiden er kommet til at gå op i et højere gear.

Vores mål er klart. Vi sigter mod førsteklasses universiteter, en højtuddannet arbejdsstyrke, stærke socialsikrings- og pensionssystemer, den mest konkurrencedygtige industri og det reneste miljø. Til dem, der siger, at det ikke kan lade sig gøre, siger jeg: hvem ville for omtrent et årti siden have troet, at Irland ville blive et af EU’s mest velstående lande, eller at produktiviteten i Polen ville blive højere end i Sydkorea? Vi kan og skal gøre den ekstraanstrengelse for at skabe vækst og beskæftigelse."

De fire prioriterede indsatsområder, hvor Europas ledere anmodes om at forpligte sig til at iværksætte supplerende foranstaltninger (på nationalt plan og på EU-plan) på EU-topmødet i marts

1. Investeringer i uddannelse og forskning

- Investeringerne i videregående uddannelse bør inden 2010 øges til 2 % af BNP fra de nuværende 1,28 %, bl.a. ved at fjerne hindringerne for, at universiteterne kan søge at opnå supplerende privat finansiering.

- Allerede i marts bør hver enkelt medlemsstat sætte et klart mål for de samlede F&U-udgifter i 2010.

- En større andel af statsstøtte (25 %) og strukturel finansiering bør gå til F&U.

- Der bør grundlægges et Europæisk Institut for Teknologi inden udgangen af 2007.

- For at højne niveauet i de beskæftigelsesmæssigt attraktive færdigheder hos alle borgere bør undervisningen i matematik og fremmedsprog gives højere prioritet i skolerne.

2. Lettelse af byrderne for SMV’er og frigørelse af potentialet i virksomhederne

- Inden 2007 bør hver medlemsstat oprette en "one-stop shop", hvor iværksættere kan få hjælp, og hvor virksomhederne kan opfylde alle administrative formaliteter på ét sted.

- Gennemsnitstiden for at oprette en virksomhed bør halveres inden udgangen af 2007 og derefter reduceres til én uge eller mindre.

- Undervisning i iværksætteri bør stå på alle skoleelevers skema.

- Hver medlemsstat bør oprette et system, som kan måle den administrative byrde ordentligt. Kommissionen vil på sin side iværksætte et større initiativ, som skal identificere og foreslå, hvordan de udgifter, som EU-reglerne og deres gennemførelse på nationalt plan medfører, kan formindskes.

- Kommissionen vil afskaffe anmeldelsespligten for visse kategorier af mindre statsstøtte, hvilket skulle være en hjælp til SMV’er.

3. Skaffe arbejde til folk

- Som et middel til at hæve beskæftigelsesfrekvensen og finansiere pensioner og sundhedspleje for en aldrende befolkning bør medlemsstaterne anlægge en livscyklusapproach til beskæftigelsen, hvor folk i alle aldre får tilbudt den støtte, de har behov for.

- Hvert ungt menneske, der har forladt skolen eller universitetet, bør tilbydes et job, en lærlingeuddannelse eller anden yderligere uddannelse senest seks måneder – og inden for 100 dage inden 2010 – efter at være blevet arbejdsløs.

- Der bør gøres en større indsats for at opfylde de nationale mål om at tilbyde billige børnepasningsordninger af høj kvalitet og iværksætte foranstaltninger for at opnå større ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen og fremme en bedre balance mellem arbejdslivet og familielivet.

- "Aktiv aldring" bør gennemføres med mere uddannelse til dem over 45 år, finansielle incitamenter til at forlænge arbejdslivet og brug af deltidsarbejde.

- Kommissionen vil arrangere et ekstraordinært socialt topmøde og forelægge en rapport inden udgangen af 2007 om balancen mellem fleksibilitet på arbejdsmarkedet og tryghed i ansættelsen ("flexicurity").

4. Effektiv, sikker og bæredygtig energi

Kommissionen giver i rapporten tilsagn om at ville ruste Europa til at tage udfordringerne med de stigende olie- og gaspriser og nedbringelsen af forureningen op. Den giver en utilsløret besked til EU’s ledere: energi er et globalt spørgsmål, som kræver et europæisk svar. Dette indebærer:

- bedre koordinering mellem Europas elektricitetsnet og gasrørledningssystemer, bedre regulering af energimarkedet og mere konkurrence

- flere afgiftsmæssige og andre incitamenter til at fremme en bæredygtig energianvendelse og sætte skub i forskningen i energieffektivitet, ren energi og fornyelige energikilder

- at Europa "taler med én stemme" i forhandlinger med eksterne leverandører, som kommer til at levere mere og mere af vores energi

- at Kommissionen vil offentliggøre en grønbog med detaljerede forslag i det tidlige forår 2006.

Baggrundsinformation

De nationale reformprogrammer

Kommissionen vurderer i forårsrapporten hvert af de nationale reformprogrammer, som medlemsstaterne har udarbejdet for første gang. De nationale reformprogrammer udspringer fra ét og samme grundlag, nemlig sættet af 24 integrerede politiske retningslinjer, som Rådet har tilsluttet sig (se MEMO/05/123). At udnytte hver medlemsstats knowhow, erfaring og gode idéer således, at alle kan lære af hinanden, er det centrale i partnerskabsmetoden og en afgørende forudsætning for at gøre en reel forskel i praksis. Kommissionen vil pege på områder, hvor mulighederne for gensidig læring er størst, og hjælpe medlemsstaterne med at overtage lovende politiske idéer fra hinandens nationale reformprogrammer.

Om de nationale reformprogrammer sagde kommissionsformand Barroso: "Inspirationen findes inden for husets fire vægge. Alle medlemsstater bidrager til festen med idéer, som andre kan tilpasse og overtage, og det lykønsker jeg dem med. Men der gøres stadig fremskridt i uensartet tempo, og Kommissionen vil øge sin indsats for at fyre op under processen. Denne rapport viser allerede, at vi ikke har tænkt os at være en hvilende partner. Vi skal nok give ros, når det er på sin plads, og konstruktiv ris, når det kan være til hjælp."

De næste skridt

Kommissionens rapport vil blive forelagt for Det Europæiske Råd i marts, hvor Kommissionen indtrængende vil bede stats- og regeringscheferne om at give de krævede forpligtende tilsagn.

Kommissionen vil arbejde sammen med medlemsstaterne for at støtte deres bestræbelser på at gennemføre deres nationale reformprogram, drøfte, hvordan programmerne kan forbedres, og sikre, at andre EU-instrumenter som f.eks. finansiering fra Samhørighedsfonden benyttes effektivt til at støtte vækst og beskæftigelse.

Endelig vil Kommissionen ajourføre Fællesskabets Lissabon-program (se IP/05/973). Over halvdelen af de påtænkte foranstaltninger på EU-plan er allerede blevet vedtaget af Kommissionen, men de vil ikke give resultater i praksis, før de også er godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet.

For nærmere oplysninger om forårsrapporten og om de specifikke bilag om makroøkonomiske, mikroøkonomiske og beskæftigelsesmæssige spørgsmål, se MEMO/06/23.
For rapporten i sin helhed – betydeligt slanket i forhold til tidligere år – se Kommissionens vækst- og beskæftigelseswebsted på

http://ec.europa.eu/growthandjobs/index_en.htm
For hele sættet af nationale reformprogrammer, se

http://ec.europa.eu/growthandjobs/pdf/nrp_2005_en.pdf


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website