Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

IP/03/857

Bruxelles, 18. juni 2003

Indsats mod erhvervsdrivende, som bevæger sig på kanten af loven: Kommissionen foreslår EU-omfattende forbud mod urimelig handelspraksis

Europa-Kommissionen vedtog i dag et forslag til et direktiv om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne. Forbrugernes rettigheder vil blive klarere, og handel på tværs af grænserne vil blive enklere som følge af direktivet, hvori der opstilles et enkelt, fælles generelt forbud mod urimelig handelspraksis, som forvrider forbrugernes økonomiske adfærd. Dette enkle sæt fælles bestemmelser træder i stedet for de mange nuværende nationale bestemmelser og retskendelser om handelspraksis. Det vil sikre forbrugerne den samme beskyttelse mod erhvervsdrivende, som bevæger sig på kanten af loven, uanset om de handler i en forretning nede om hjørnet eller på et netsted i en anden medlemsstat. Der findes to hovedkategorier af urimelighed: vildledende og aggressiv praksis. I uafhængige økonomiske undersøgelser forudsiges det, at direktivet vil øge forbrugernes valgmuligheder, stimulere konkurrencen og skabe større afsætningsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Europa. Kommissionens forslag bygger på adskillige års høringer af forbrugergrupper, virksomheder og regeringer og ledsages af en udvidet konsekvensanalyse. Forslaget vil nu blive fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet for vedtagelse gennem den fælles beslutningsprocedure og kan træde i kraft primo 2005.

"Dette direktiv skaber fordele på tre fronter: for forbrugerne, virksomhederne og EU's økonomi. I undersøgelser er det blevet påpeget, at den labyrint af nationale bestemmelser, som findes for tiden, virker hæmmende for den grænseoverskridende handel. Forbrugerne er usikre på deres rettigheder. Virksomhederne, især de mindre af slagsen, afskrækkes ved udsigten til at skulle overholde et utal af eksisterende bestemmelser, retskendelser og retningslinjer. Begge parter afholdes fra at udnytte det indre markeds økonomiske potentiale, som er blevet tydeliggjort i forbindelse med euroen. Urimelig handelspraksis anerkendes som et problem i alle EU-lande og skader forbrugerne og respekterede virksomheder med anerkendte virksomhedspraksis. Urimelig handelspraksis påvirker også tilliden til markederne. Dette forslag er et forsøg på at udrydde sådan praksis på en enklere og mere effektiv måde", sagde David Byrne, kommissær med ansvar for sundhed og forbrugerbeskyttelse.

I Cardiff-rapporten fra 2001 understregedes det, at den gennemsnitlige detailpris for et produkt i én medlemsstat kan være op til 40 % over eller under EU-gennemsnittet, sammenlignet med en variation på omkring 5 % i forhold til det nationale gennemsnit inden for medlemsstaterne.

På trods af store forskelle i detailpriserne på forbrugsvarer mellem medlemsstaterne har virksomhedernes grænseoverskridende salg til forbrugerne i EU været stagnerende siden 1991.

Forbrugerne er ikke parate til at drage fordel af det indre markeds potentielle fordele, så længe de ikke har den fornødne tillid til handel på tværs af grænserne. Adskillige undersøgelser bekræfter, at urimelig handelspraksis vil undergrave forbrugernes tillid, hvis der ikke sikres effektiv forbrugerbeskyttelse (se f.eks. Eurobarometer 57.2 og Flash-Eurobarometer 128).

European Advertising Standards Alliance konkluderede i sin rapport fra 2002, at "klager i forbindelse med grænseoverskridende handel i overvejende grad vedrører erhvervsdrivende, som bevæger sig på kanten af loven og forsætligt udnytter tomrummet mellem de nationale lovgivninger". Samtidigt angiver næsten hver anden virksomhed (47 %) behovet for overholdelse af forskellige nationale bestemmelser om urimelig handelspraksis, reklame og andre forbrugerbeskyttelseslove som vigtige hindringer for legitim grænseoverskridende reklame og markedsføring (se Eurobarometer 52.2). Reklame er et af de områder, som i lighed med markedsføring og eftersalgsservice er omfattet af direktivforslaget.

For at takle disse barrierer på det indre marked og for at opnå samme høje forbrugerbeskyttelsesniveau i hele EU har Kommissionen i dag vedtaget et forslag til et direktiv om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne.

Enkelthederne i direktivforslaget

I direktivet fastlægges regler til afgørelse af, hvorvidt en handelspraksis er urimelig. Dets mål er at definere en række "smarte tricks", som er forbudte i hele EU. Dette giver virksomhederne mulighed for nytænkning i forbindelse med udvikling af nye, rimelige handelspraksis.

Eftersom direktivet sikrer EU-omfattende beskyttelsesstandarder, vil virksomhederne kun skulle opfylde kravene i deres respektive oprindelsesland, når de sælger til forbrugere i hele EU. Direktivet forhindrer andre medlemsstater i at opstille yderligere krav til virksomhederne.

Medlemsstaterne har pligt til at sikre, at bestemmelserne om urimelig handelspraksis håndhæves, og at erhvervsdrivende, som overtræder dem inden for deres jurisdiktion, bliver straffet. Forpligtelsen til at retsforfølge erhvervsdrivende, som bevæger sig på kanten af loven, gælder, uanset om forbrugermålgruppen bor i en anden medlemsstat eller en anden del af EU.

    Generelt forbud mod urimelig handelspraksis

Med direktivet fastsættes to generelle forudsætninger, som skal være opfyldt for, at en praksis kan erklæres urimelig:

  • den er i modstrid med kravene om erhvervsmæssig diligenspligt

  • den forvrider forbrugerens adfærd væsentligt.

    Den referenceforbruger, som anvendes til vurdering af virkningerne af en praksis, er den "gennemsnitlige" europæiske forbruger som er "en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet forbruger"(1).

    Hvor målgruppen imidlertid er en særlig gruppe af forbrugere (f.eks. børn eller teenagere), skal de forhold, der kendetegner et gennemsnitligt medlem af denne gruppe, danne udgangspunkt for vurderingen af virkningerne af den pågældende praksis.

    Begrebet om erhvervsmæssig diligenspligt, som der henvises til i den første forudsætning, er velkendt i de fleste retssystemer i medlemsstaterne. Det er et mål for den omhu og de færdigheder, som en god forretningsmand, i overensstemmelse med generelt anerkendte standarder for virksomhedspraksis, udviser inden for sin aktivitetssektor. Dette begreb er nødvendigt for at sikre, at legitime virksomhedspraksis, som f.eks. reklame baseret på mærkevaregenkendelse eller produktplacering, ikke omfattes af direktivet, selv om de er i stand til at påvirke forbrugernes økonomiske adfærd.

      Vildledende og aggressiv handelspraksis

    To specifikke typer af urimelig handelspraksis defineres nærmere nemlig "vildledende" og "aggressiv" praksis.

    En handelspraksis kan vildlede gennem handlinger eller udeladelser. I direktivet gøres ikke noget forsøg på at opstille en omfattende fortegnelse over informationer, som er omfattet af en obligatorisk oplysningspligt. I stedet er virksomhederne forpligtet til ikke at udelade "væsentlige" oplysninger, som den gennemsnitlige forbruger skal bruge for at kunne træffe en informeret transaktionsbeslutning, medmindre sådanne oplysninger fremgår klart af sammenhængen.

    I direktivet fastlægges et begrænset antal vigtige kategorier af oplysninger, som skal anses for "væsentlige oplysninger", som en forbruger skal disponere over, før købet foretages. Disse omfatter produktets vigtigste egenskaber, prisen inklusive afgifter og, såfremt det er relevant, leveringsomkostninger og en "fortrydelsesret", hvor en sådan findes. I de tilfælde, hvor sådanne oplysninger ikke fremgår klart af sammenhængen, skal den erhvervsdrivende oplyse herom.

    Direktivet inkorporerer de nuværende bestemmelser fra direktivet om vildledende reklame og anvender dem på andre former for handelspraksis, herunder eftersalgspraksis.

    I direktivet beskrives tre måder, hvorpå en handelspraksis kan være aggressiv, nemlig chikane, tvang og utilbørlig påvirkning. Der opstilles kriterier, som skal anvendes ved differentiering mellem aggressiv praksis på den ene hånd og legitim markedsføring på den anden.

    Specifikke urimelige handelspraksis, som forbydes gennem direktivet

    Direktivet indeholder et bilag med en fortegnelse over en række specifikke former for urimelig handelspraksis, som er forbudte under alle omstændigheder. Disse omfatter:

      Vildledende praksis

      • Den erhvervsdrivende påstår at have underskrevet en adfærdskodeks, selv om dette ikke er tilfældet.

      • Påstand om, at en adfærdskodeks er godkendt af et offentligt organ, selv om dette ikke er tilfældet.

      • Fiduser som "Bait advertising" (annoncering af et produkt som et særligt tilbud, uden at det er på lager, eller kun findes i symbolsk antal på lager).

      • Anvendelse af udtrykket "ophørsudsalg" eller lignende selv om en lukning af den erhvervsdrivendes virksomhed ikke er forestående.

      • Angivelse af, at salg af et produkt er lovligt, selv om dette ikke er tilfældet.

      • Anvendelse af "advertorials" til at promovere et produkt (betalt mediedækning), uden at det gøres klart, at der er tale om en reklame.

      • Der anvendes usande påstande om, at forbrugerens eller dennes families personlige sikkerhed er truet, såfremt forbrugeren ikke køber produktet.

      • Etablering, drift eller fremme af en pyramideordning.

      Aggressiv praksis

      • Forbrugeren bringes til at tro, at han ikke kan forlade lokalerne, før kontrakten er underskrevet eller betaling har fundet sted.

      • Der aflægges lange og/eller gentagne personlige besøg på forbrugerens bopæl, uden at forbrugerens ønske om, at den erhvervsdrivende skal forlade stedet, respekteres.

      • Der foretages vedholdende og uønskede henvendelser pr. telefon, telefax, e-mail eller andre fjernkommunikationsmedier.

      • Der rettes henvendelse til forbrugere, som for nylig har oplevet dødsfald eller alvorlig sygdom i familien, for at sælge et produkt, som har en direkte sammenhæng med den ulykkelige omstændighed.

      • Reklame henvendt til børn, der foregår på en sådan måde, at deres forældre tvinges til at købe et særligt produkt til dem, for at de kan blive accepteret i omgangskredsen.

      • Afkrævelse af betaling for produkter, som den erhvervsdrivende har leveret, men som forbrugeren ikke har bestilt (levering uden forudgående anmodning).

    Yderligere oplysninger

    Kommissionens vedtagelse af sit forslag til et direktiv om urimelig handelspraksis sker i forlængelse af dens grønbog om forbrugerbeskyttelse i EU fra oktober 2001 (se MEMO/01/307) og opfølgningen på grønbogen i 2002 (se IP/02/842, IP/02/1683 og MEMO/02/135). I denne høringsproces, som omfattede en udvidet konsekvensanalyse, blev det konkluderet, at et direktiv, hvorigennem EU-medlemsstaternes lovgivning om urimelig handelspraksis harmoniseres, var den bedste politikmulighed.

    På et uformelt ministermøde om forbrugerbeskyttelsen i EU, som blev afholdt under det græske formandskab, gav deltagerne kraftig opbakning til ideen om et direktiv. Kommissionen har udarbejdet en "spørgsmål og svar" i forbindelse med direktivet om urimelig handelspraksis (se MEMO/03/135). Yderligere oplysninger, herunder teksten til direktivforslaget, kan findes på:

    http://ec.europa.eu/consumers/cons_int/safe_shop/fair_bus_pract/index_en.htm

    (1)Den i direktivet anvendte definition på "den gennemsnitlige forbruger" er identisk med EF-Domstolens definition (jf. sagerne C-315/92 og C-210/96).


  • Side Bar

    My account

    Manage your searches and email notifications


    Help us improve our website