IP/03/621

Bruxelles, den 5. maj 2003

EU-landene er blevet dårligere til at gennemføre EU-forskrifter i national ret, viser resultattavlen for det indre marked

Gennemførelsesefterslæbet mht. direktiverne for det indre marked er nu i gennemsnit 2,4 % pr. EU-land - mod 1,8 % for et år siden, viser den seneste resultattavle for det indre marked. Efterslæbet angiver i %, hvor mange direktiver der ikke er gennemført i national ret inden for fristen. Kun fem lande (Danmark, Sverige, Finland, Spanien og Det Forenede Kongerige) har nået det mål, Det Europæiske Råd har fastsat, nemlig at efterslæbet højst må være 1,5 %. Italien tegner sig i øjeblikket for de dårligste resultater - tæt efterfulgt af Portugal og Irland. Antallet af verserende overtrædelsessager er også steget - med 6 % i forhold til sidste år. Denne resultattavle indeholder desuden data om priserne i de kommende EU-lande, som i gennemsnit ligger næsten 50 % under gennemsnittet for EU15. Tjenesteydelser er generelt langt billigere i de kommende EU-lande, mens priserne på f.eks. forbrugerelektronik ligger tættere på gennemsnittet for EU15. De tidligere udvidelser førte til priskonvergens, og det gør denne formentlig også.

Kommissionsmedlem Frits Bolkestein, der har det indre marked som sagsområde, sagde ved offentliggørelsen af resultattavlen: "Lande, der ikke gennemfører direktiver inden for fristen, bryder de forpligtelser, de har afgivet. Hvad værre er, skaber de unødige barrierer, der forhindrer europæisk økonomi i at udfolde sit fulde potentiale og er en hæmsko for virksomhederne og borgerne. De skader desuden udsigterne til en gnidningsfri udvidelse. Stats- og regeringscheferne har på flere EU-topmøder påpeget, at det er vigtigt at få nedbragt gennemførelsesefterslæbet. Lad mig nu opfordre stats- og regeringscheferne til at slutte op om disse ord med handling og gøre det til et af deres personlige mål i 2003 at sikre, at EU-forskrifterne overholdes."

Gennemførelsen af direktiverne for det indre marked

Efter mange års ubrudt fremgang har tendensen i gennemførelsesefterslæbet taget en brat drejning til det værre. For tolv måneder siden lå efterslæbet på 1,8 % mod 2,4 % i dag. De otte lande, der ikke nåede Det Europæiske Råds mål på 1,5 % sidste år (for nogle vedkommendes kun knapt), har i dag alle et efterslæb på 3 % eller mere.

Det vidner om generelt ringe resultater, at Frankrig, som for et år siden lå på en sidsteplads, trods en mindre forværring i landets efterslæb - fra 3,1 % til 3,3 % - har forbedret sig med fem pladser. Kun fem lande har nået 1,5 %-målet (Danmark, Sverige, Finland, Spanien og Det Forenede Kongerige).

EU-landenes gennemførelsesefterslæb pr. 15. april 2003 (i procent)
I	P	IRL	A	EL	F	L	D	NL	B	UK	E	FIN	S	DK
3,9	3,7	3,5	3,4	3,3	3,3	3,2	3,0	2,0	1,8	1,5	1,2	1,0	1,0	0,6

Italien, som inden længe overtager formandskabet for Den Europæiske Union, ligger i dag på en sidsteplads. Dette er resultatet af langsom, men støt tilbagegang siden 2001. Kommissionen vil bede de italienske myndigheder undersøge, hvad der kan være årsag til denne foruroligende udvikling, og hvordan man kan få sat skub i gennemførelsen.

Kun fire lande (Frankrig, Spanien, Belgien og Danmark) har færre ikke-gennemførte direktiver end for seks måneder siden.

Ændring i antal ikke-gennemførte direktiver siden 1. oktober 2002
I	IRL	L	NL	P	A	S	FIN	D	EL	UK	DK	B	E	F
21	16	15	12	11	10	10	7	6	3	2	-1	-3	-5	-6

På topmødet i Barcelona i marts 2002 blev landene også enige om en "nultolerance" for direktiver, hvor gennemførelsen er forsinket to år eller mere. Ved sådanne sager er det i reglen ikke dårlig planlægning, der er skyld i forsinkelsen. Det stikker ofte dybere, og forsinkelsen kan være et symptom på alvorlige politiske vanskeligheder eller modvilje mod at gennemføre forskrifterne i national ret. Kun fire lande har nået dette mål (Danmark, Finland, Portugal og Det Forenede Kongerige).

Antal ikke-gennemførte direktiver, der skulle have været gennemført inden 1. marts 2001
F	L	B	IRL	D	EL	A	I	E	NL	S	DK	FIN	P	UK
9	6	5	5	4	4	3	3	1	1	1	0	0	0	0

Overtrædelser og alternativ problemløsning

Antallet af verserende overtrædelsesessager er desværre også steget - med 6 % fra 1 505 i resultattavlen fra november 2002 til 1 598 i dag. Sagernes fordeling har de sidste to år været stort set uændret: Frankrig og Italien tegner sig stadig for næsten 30 % af alle sager.

Verserende overtrædelsessager pr. 28. februar 2003, efter EU-land
F	I	E	EL	B	D	IRL	UK	A	NL	P	FIN	DK	L	S
220	200	153	144	138	136	132	121	79	68	57	47	36	34	32

Overtrædelsessager er Kommissionens "klassiske" redskab til at sikre, at EU-retten overholdes. De sidste ti år har der været en markant stigning i antallet af sagerne, og sagsbehandlingen lægger i dag beslag på store ressourcer i Kommissionen og EU-landene. Efter udvidelsen vil antallet af overtrædelsessager muligvis stige yderligere. De fleste overtrædelsessager tager mere end to år at få løst.

I Kommissionens seneste meddelelse om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725 endelig) var der derfor valgt en differentieret model til klagebehandling. Alt efter hvor alvorlig den påståede lovovertrædelse er, afgør Kommissionen fra sag til sag, om problemet bør løses via alternative ordninger for problemløsning, eller om der straks bør tages formelle retsskridt. Den bagvedliggende tanke er så vidt muligt at finde en hurtig løsning (der er i overensstemmelse med EU-retten) på klagerens problem. EU-landene har dog stadig det fulde ansvar for at gennemføre EU-forskrifterne korrekt og til tiden, og Kommissionen forbeholder sig ret til når som helst at indlede overtrædelsessager.

De såkaldte "pakkemøder" og SOLVIT er to af de supplerende problemløsningsordninger, der anvendes.

"Pakkemøder" om overtrædelser

På de såkaldte pakkemøder mødes eksperter fra EU-landene og Kommissionen for at drøfte en "pakke" sager, som Kommissionen har til behandling for overtrædelse af EU-retten. Formålet med møderne, der er blevet afholdt siden 1987, men som er blevet mere hyppige de seneste år, er at finde en løsning uden yderligere retsskridt. Næsten halvdelen af alle sager, der drøftes på pakkemøder, bliver løst eller kan betragtes som på vej til at blive løst - i reglen, fordi det pågældende land har påtaget sig at ændre den nationale lovgivning.

SOLVIT

SOLVIT-nettet har været i drift siden juli 2002. Nettet behandler sager, hvor forskrifterne for det indre marked ikke er blevet anvendt korrekt af nationale eller kommunale myndigheder. Det kan f.eks. være en myndighed, der ikke vil anerkende et fuldt gyldigt eksamensbevis, eller som ikke vil lade et produkt, der opfylder kravene i EU-direktiverne, få adgang til markedet. Udsættes man for en sådan praksis, kan man via et websted eller pr. telefon forelægge sagen for hjemlandets SOLVIT-center, som tager sagen op med den tilsvarende myndighed i det land, hvor problemet er opstået. SOLVIT's styrke er hurtighed: Der fastsættes målfrister på 10 uger til at løse klagerne, og over 70 % af sagerne bliver løst.

Gennemsnitlig tid (antal dage), det tager at løse en SOLVIT-sag, pr. 15. april 2003
I	DK	IRL	FIN	S	UK	E	NL	EL	L	P	F	D	B	ISL	Gs.
101	100	93	83	77	73	62	61	58	57	56	48	45	40	37	64

Ikke alle lande anvender SOLVIT lige meget. Tyskland, Portugal og Nederlandene har været mest aktive i SOLVIT på vegne af deres virksomheder og borgere.

Antal sager, der er indbragt af klagerens hjemme-SOLVIT-center, pr. 15. april 2003
D	P	NL	S	F	B	EL	DK	A	UK	E	IRL	NOR	LIE	FIN	I	ISL	L
21	17	13	9	8	7	7	6	5	5	3	3	3	2	1	1	0	0

Nærmere oplysninger om SOLVIT og de nationale SOLVIT-centres adresser fås i IP/02/1110 og på :

http://ec.europa.eu/internal_market/solvit/index_en.htm

Markant lavere priser i de kommende EU-lande

Sammenlignet med de nuværende EU-lande er prisniveauet meget lavt i de fleste lande, der inden længe bliver medlem af EU. Da Portugal og Spanien tiltrådte i 1985, var deres prisniveau hhv. 60 % og 72 % af gennemsnittet for EU12. Halvdelen af de kommende EU-lande har et prisniveau på under 50 % af gennemsnittet for EU15.

Prisniveau for varer og tjenesteydelser (privat konsum) i % af gennemsnittet for EU15 (= 100)
Malta	Cypern	Slovenien	Polen	Letland	Litauen	Estland	Tjekkiet	Ungarn	Slovakiet
87	82	66	55	54	47	46	46	46	41

Det lave aggregerede prisniveau i de nye EU-lande hænger efter alt at dømme i høj grad sammen med de forholdsvis lave lønninger og huslejer i disse lande. Produkter, hvor der er en høj andel af lokal arbejdskraft, og som fremstilles i de kommende EU-lande (f.eks. frisørvirksomhed og brød), er således langt billigere, mens produkter, der i vid udstrækning importeres, koster stort set det samme som i de nuværende EU-lande (sodavand, vaskemaskiner og tørretumblere).

Graden af priskonvergens mellem de nuværende og de kommende EU-lande er en god indikator for den faktiske markedsintegration. Der er al mulig grund til at tro, at udvidelsen vil forløbe som de tidligere udvidelser og føre til priskonvergens. For de ti nye EU-lande, der tiltræder næste år, synes der allerede at være en begyndende konvergens. Det er endnu for tidligt at drage endelige konklusioner ud fra de data, der foreligger. Men fra 1999 til 2001 er prisspredningen faldet fra 27,2 % til 25,6 % i EU25. I samme periode var prisspredningen stabil i EU15. Udligningen af forskellene synes derfor at være et resultat af en begyndende konvergensproces i de nye EU-lande.

Når først landene er blevet medlem af EU, vil de nærme sig levestandarden i EU15 endnu mere. Lønningerne vil stige, i takt med at landene bliver mere velhavende, og dette vil smitte af på priserne, særlig på varer og tjenesteydelser, der ikke kan eksporteres. De store forskelle i priserne på tjenesteydelser mellem de nye og de gamle EU-lande vil derfor formentlig aftage med tiden.

Udvidelsen kan dog presse priserne nedad på visse eksporterbare varer og tjenesteydelser i de nye EU-lande. Mere effektive økonomiske strukturer i de nye EU-lande kan give lavere priser i nogle sektorer. Erfaringerne fra liberaliseringen af telesektoren i EU15 viser f.eks., at konkurrence kan betyde lavere priser for forbrugerne. I denne sammenhæng spiller det indre marked en vigtig rolle - ikke kun, fordi det skaber øget konkurrence, men også fordi det letter grænseoverskridende investeringer og udvekslingen af knowhow.

Skattemæssige barrierer i det indre marked

Resultattavlen viser også, hvordan forskelle i skattesatser, skattegrundlag og skattesystemer inden for selskabsbeskatning, merværdiafgifter (moms), motorkøretøjer og arbejdsmarkedsorienterede pensioner forhindrer det indre marked i at udfolde sit fulde potentiale.

Nærmere oplysninger og resultattavlen i sin helhed kan ses på Kommissionens websted på:

http://ec.europa.eu/internal_market/en/update/score/index.htm