Navigation path

Left navigation

Additional tools

Kørekort: Sikkerhed og fri bevægelighed

European Commission - IP/03/1435   22/10/2003

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

IP/03/1435

Bruxelles, den 22. oktober 2003.

Kørekort: Sikkerhed og fri bevægelighed

Europa-Kommissionen foreslår i dag at EU's kørekortregler revideres for at mindske risikoen for svindel, sikre at trafikanterne virkelig kan færdes frit i EU, og højne trafiksikkerheden. "Dette nye forslag skulle endelig gøre det af med en af de sidste hindringer for EU-borgernes frie bevægelighed", sagde Loyola de Palacio, næstformand for Kommissionen med ansvar for energi- og transportpolitik, ved præsentationen. "På nuværende tidspunkt har medlemsstaterne tilsammen over firs forskellige kørekortmodeller der giver forskellige rettigheder og har forskellige gyldighedsperioder. Det gør det næsten umuligt at kontrollere dem. Derfor er tiden inde til at give trafikanterne i EU svindelsikre kørekort der giver dem ret til at føre de køretøjer de har de fornødne kvalifikationer til. Det vil også lette forvaltningens og politiets arbejde og dermed bidrage til bedre trafiksikkerhed i EU."

Kommissionen har i dag foreslået at modernisere EU-reglerne for 200 millioner europæiske borgeres kørekort. Sigtet er at kombinere større bevægelsesfrihed med strengere sikkerhedsforholdsregler mod forfalskninger og øget trafiksikkerhed til gavn for alle trafikanter i EU. Udkastet til nyt direktiv indeholder følgende forslag:

  • Det europæiske plastkørekort gøres til den generelle model. Den giver bedre beskyttelse mod forfalskning. De nuværende papirkørekort skal ikke udskiftes, men udstedes ikke længere fra og med de nye reglers ikrafttræden. Som yderligere sikring mod forfalskning kan medlemsstaterne, hvis de ønsker det, udstyre de nye kørekort med en mikrochip der indeholder de samme oplysninger som dem der er trykt på kortet. Mikrochip må kun bruges til kørekortrelevante oplysninger så man stadig kan inddrage kørekortet efter en alvorlig overtrædelse af færdselsreglerne.

  • Der indføres et begreb om tidsbegrænset administrativ gyldighed for kørekort. Alle nye kørekort der udstedes efter den dag det foreslåede direktiv tages i anvendelse, skal fornys med jævne mellemrum. Trafikanterne beholder deres rettigheder, men den regelmæssige fornyelse af dokumentet begrænser de omfattende muligheder for svindel som findes i dag, fordi det så bliver muligt at modernisere det teknisk for yderligere beskyttelse mod forfalskning og at forny fotoet af indehaveren. Det vil samtidig sikre trafikanternes mulighed for at færdes frit, for alle kørekort får samme gyldighedsperiode og bliver ubetinget gyldige i alle medlemsstater i denne samme administrative periode. Det vil hindre medlemsstaterne i at anvende restriktive foranstaltninger over for indehavere af kørekort fra andre lande ved at gøre egne nationale regler om gyldighedsperioder og lægekontrol gældende. Alle nye A-kørekort (motorcykler) og B-kørekort (personbiler) bliver gyldige i ti år, og i fem år hvis indehaveren er over 65 år. Alle nye C-kørekort (lastbiler) og D-kørekort (busser) bliver gyldige i fem år, og i et år hvis indehaveren er over 65 år.

  • Der gøres en ende på "kørekortturismen" ved at sikre en sammenhængende og fælleseuropæisk praksis ved inddragelse af kørekort. I dag er der for mange borgere der slår sig ned i en anden medlemsstat for at søge nyt kørekort dér når de har begået en alvorlig trafikforseelse og derfor fået inddraget deres kørekort i det land de normalt er bosat i. Kommissionen foreslår således at princippet om "ét kørekort per indehaver" styrkes. Det vil hindre en medlemsstat i at udstede kørekort til en person der har et i forvejen, også når dette er inddraget.

  • Af hensyn til trafiksikkerheden stilles der i øget omfang krav om trinvis udvidet adgang til at erhverve kørekort til:

      de kraftigste motorcykler, idet alderskravet varieres mellem 16 og 24 år afhængigt af motorcyklens tekniske egenskaber og motorcyklistens erfaring

      de kraftigste lastbiler og busser, idet der indføres trinvis udvidet adgang til at erhverve kørekort for alle lastbil- og buschauffører, herunder også dem der ikke hidtil har været omfattet af lovgivning om uddannelse af erhvervschauffører.

  • Der indføres en ny kategori af kørekort for knallerter, hvad der skulle forbedre trafiksikkerheden for de mest sårbare unge på vejene. Knallerter bør som det meget populære transportmiddel de er, ikke længere kunne stå uden for disse lovreglers rækkevidde.

  • Helbredskontrollens hyppighed harmoniseres for erhvervschauffører.

  • Der indføres mindstekrav til prøvesagkyndiges startkvalifikationer og efteruddannelse - et felt der hidtil ikke har været omfattet af nogen form for harmonisering. Det skulle kunne medvirke til at køreprøverne kommer til at ligne hinanden mere i de forskellige EU-lande.

Flere oplysninger fås på:  http://ec.europa.eu/transport/home/drivinglicence/index_da.htm

Forslag om nye kategorier, alderskrav og prøver

AM: knallerter, konstruktiv maksimalhastighed 45 km/h,< 50 cm3 eller effekt < 4kW

A1: lette motorcykler, < 125 cm3 eller effekt < 11 kW med et effekt/vægt-forhold < 0,1 kW/kg

A2: motorcykler, effekt < 35 kW med et effekt/vægt-forhold < 0,2 kW/kg og ikke baseret på et køretøj med mere end den dobbelte effekt

A: motorcykler

B: biler < 3.500 kg, der ikke kan transportere mere end 8 passagerer foruden føreren + et påhængskøretøj < 750 kg

B1: valgfri kategori for trehjulede og firhjulede motorcykler

C: lastbiler > 3.500 kg + påhængskøretøj < 750 kg

C1: lastbiler > 3.500 kg, men < 6.000 kg og med højst 8 siddepladser foruden førerens plads + påhængskøretøj < 750 kg

D: biler til transport af mere end otte passagerer + påhængskøretøj < 750 kg

D1: biler til transport af højst seksten passagerer med en maksimal længde på 7 meter + påhængskøretøj < 750 kg

E: i kombination med ovenstående kategorier, påhængskøretøj > 750 kg

Kategori

HovedregelBetingelserSærregel
AM16 årTeoriprøvemulighed for 14 år, dog kun på det nationale område
A116 årTeoriprøve og praktisk køreprøve'
A218 årTeoriprøve og praktisk køreprøve (ingen teoriprøve for indehavere af kørekort A1)'
A21 år for gradvis erhvervelse ved min. 3 års erfaring med A2-køretøj.Kun begrænset praktisk køreprøve'
A24 år for direkte erhvervelseTeoriprøve og praktisk køreprøve'
B116 årTeoriprøve og praktisk køreprøve'
B og B+E18 årTeoriprøve og praktisk køreprøvemulighed for 17 år for B, dog kun på det nationale område
C1 og C1+E18 årTeoriprøve og praktisk køreprøveFor erhvervschauffører gælder andre alders- og uddannelseskrav. Nærmere oplysninger i direktiv 2003/59/EF(1)
C og C+E21 årTeoriprøve og praktisk køreprøveSamme. Lavere mindstealder mulig for erhvervschauffører, se direktiv 2003/59/EF.
D1 og D1+E21 årTeoriprøve og praktisk køreprøveSamme. Lavere mindstealder mulig for erhvervschauffører, se direktiv 2003/59/EF.
D og D+E24 årTeoriprøve og praktisk køreprøveSamme. Lavere mindstealder mulig for erhvervschauffører, se direktiv 2003/59/EF.

Hyppige spørgsmål

    - Skal alle forny deres kørekort?

Nej. Forslaget om administrativ fornyelse gælder kun for kørekort der udstedes efter at det foreslåede direktiv er taget i anvendelse.

Men kørekort der er udstedt af medlemsstater som allerede nu har indført tidsbegrænset gyldighed, udløber selvfølgelig efter de gældende regler. Fra udløbstidspunktet vil den nye administrative gyldighedsperiode gælde. Og tabte eller stjålne kørekort vil blive erstattet af nye med tidsbegrænset administrativ gyldighed.

    - Det vil altså sige at kørekort der er gyldige nu, bliver ved med at være gyldige og ikke skal udskiftes?

Netop. Selv kørekort der gælder på livstid, bliver ved med at gælde på livstid. Også hvis man flytter til et andet EU-land, gælder det på livstid.

Men mister man sit kørekort eller får det stjålet, gælder den nye regel fordi der så skal udstedes et nyt kørekort til erstatning for det gamle.

    - Det vil altså sige at ens erhvervede rettigheder kan blive indskrænket hvis man får kortet stjålet?

Nej, de rettigheder et kørekort giver, er sikret, men det nye kørekort, der udstedes i stedet for det stjålne, får tidsbegrænset administrativ gyldighed og skal fornys med jævne mellemrum.

    - Hvorfor forslår Kommissionen at indføre obligatorisk fornyelse af kørekortet hvert tiende år?

I dag er der over 80 forskellige kørekortmodeller i omløb i EU. Derfor udføres der ingen kontrol, og myndighederne har svært ved at konstatere hvilke rettigheder indehaverne har, og sikre dem. Det giver problemer for både trafiksikkerheden, bekæmpelsen af misbrug og borgernes mulighed for at færdes frit.

Dertil kommer at mange kørekort slet ikke er beskyttet mod forfalskning. Begivenhederne den 11. september 2001 gør dette uacceptabelt fordi kørekort mange steder godtages som legitimationsdokumenter og under alle omstændigheder giver indehaverne ret til at køre biler der kan være både store og tunge.

På længere sigt er jævnlig fornyelse den eneste løsning. Det gør det muligt løbende at forny alle de kørekort der er i omløb og efterhånden udstyre dem med den nyeste teknik til sikring mod forfalskning. Det hindrer også senere tilbagefald til den nuværende situation med mange forskellige modeller i omløb.

    - Har andre lande i verden tidsbegrænset gyldighed for kørekort?

Ja. I USA, Canada, Japan og Australien har kørekort tidsbegrænset gyldighed; de gælder som regel mellem to og fire år. Diskussionen om beskyttelse mod forfalskning er for tiden på dagsordenen i internationale organisationer som ISO (Den Internationale Standardiseringsorganisation) og FN's Økonomiske Kommission for Europa.

    - Hvorfor ikke erstatte alle papirkørekort med kreditkortmodeller når direktivet træder i kraft?

Når Kommissionen ikke foreslår at alle endnu gyldige papirkørekort i omløb udskiftes, skyldes det:

a) at det ville føre til en masseudskiftning der ville være helt uhåndterlig. Langt de fleste kørekort er af papir, eller er plastmodeller i et andet format end den nuværende EU-model. Selv med en lang tidsfrist ville udskiftningen kræve en tidobling af produktionen af plastkørekort og af de udstedende myndigheders kapacitet.

b) at der ikke bør pilles ved velerhvervede rettigheder. Det ville vær et indgreb over for rettigheder som de kompetente nationale myndigheder har givet borgere i deres lande. Der er tidligere truffet kommissionsbeslutninger til sikring af sådanne rettigheder(2).

Medlemsstaterne har dog pligt til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre bedst muligt mod forfalskning og herunder overvåge hvad der sker af svindel med gamle kørekortmodeller, så de efterhånden kan blive faset ud. Det gør det muligt at skelne mellem ældre modeller der er tilstrækkelig forfalskningssikre, og andre der ikke har nogen beskyttelse overhovedet. Ansvaret påhviler medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet, fordi de er bedst placeret til at afgøre hvor hurtigt udskiftningen skal finde sted.

    - Men det betyder vel at forslaget rummer en indre modsigelse: På den ene side vil Kommissionen indføre regelmæssig fornyelse af kørekort for at bekæmpe svindel, og på den anden side forslår den ikke udskiftning af alle bestående modeller. Er det ikke ulogisk?

Nej. Kommissionen stiller et forslag der er praktisk gennemførligt og juridisk i orden. Hvis man skulle inddrage alle gamle kørekort og forny dem, ville det kun kunne gøres med meget store omkostninger og ved massivt at inddrage dokumenter og velerhvervede rettigheder. Derfor overlades denne kompetence til medlemsstaterne, og Kommissionen vil naturligvis overvåge processen.

    - Foreslår Kommissionen at man skal forny sit kørekort til personbil når man fylder 65 eller 75?

Kun dem der har de nye kørekort, skal foretage en administrativ fornyelse. Forslaget berører ikke dem der allerede i dag har kørekort. Kørekort med tidsbegrænset gyldighed udløber naturligvis og skal så fornys.

    - Bliver det obligatorisk med mikrochip i kørekortet?

Nej. Det bliver kun en mulighed, som medlemsstaterne kan indføre hvis de ønsker det. De skal i så fald følge det tekniske bilag som Kommissionen opstiller for at opnå teknisk forenelighed i fremtiden.

    - Kan medlemsstaterne bruge mikrochippen til straffepointsystemer eller andre formål?

Begrundelsen for at indføre mikrochip er at de kan sikre bedre mod forfalskning. Alle oplysninger der kan læses på kørekortet, vil også kunne lagres i mikrochippen. Hvis en medlemsstat beslutter at indlæse yderligere oplysninger på chippen, skal den overholde EU-reglerne om beskyttelse af persondata. Men kun oplysninger der er direkte knyttet til kørekortets formål, kan lagres i mikrochippen. Det skal sikre at den kan fungere efter hensigten.

    - Vil en sådan mikrochip ikke føre til en "Storebror ser dig"-effekt?

Nej. Også denne frygt er ubegrundet, for EU har vedtaget lovregler om beskyttelse af persondata. Desuden skal det sikres at kørekortet kan opfylde sit formål, og ingen andre oplysninger end dem, der i forvejen findes på kortet, kan lagres i mikrochippen. Det sikrer at det også i fremtiden bliver muligt at inddrage et kørekort hvis indehaveren har overtrådt færdselsreglerne.

    - Vil Kommissionen at indføre helbredskontrol ved den administrative fornyelse af kortet?

Nej. Kommissionen foreslår ikke at der skal være pligt til lægekontrol for indehavere af kørekort til personbiler og motorcykler. Medlemsstaterne kan dog vælge at kræve lægekontrol eller andre trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger på fornyelsestidspunktet hvis de ønsker det.

For lastbil- og buschauffører foreslår Kommissionen at hyppigheden af denne helbredskontrol, der i forvejen er obligatorisk, harmoniseres, og at kontrollen falder sammen med den administrative fornyelse af kortet.

    - Vil Kommissionen at indføre kontrol af synet ved den administrative fornyelse af kortet?

Nej. Kommissionen forslår ikke en særlig kontrol af synet for kørekort til personbiler og motorcykler. Hvad angår lastbil- og buschauffører, indgår synsprøver i lægekontrollen, der allerede i dag er obligatorisk.

    - Vil Kommissionen forbyde 14-årige at køre knallert?

Nej. Kommissionen foreslår at der indføres en teoriprøve som mindstekrav for at kunne køre knallert. Derudover kan medlemsstaterne stille yderligere krav, f.eks. om en praktisk køreprøve eller en lægeundersøgelse. Hvad alderskravet angår, foreslås det at mindstealderen bliver 16 år, men medlemsstaterne kan tillade 14-årige af køre knallert inden for deres eget land.

    - Foreslår Kommissionen at 17-årige skal forhindres i at køre bil?

Nej. Det nuværende direktiv ændres ikke på det punkt. Medlemsstaterne har stadig mulighed for at udstede kørekort til personbiler (kategori B) til 17-årige borgere, men de gælder kun inden for landet selv. Kommissionen foreslår dog at 17-årige ikke længere skal kunne have kørekort til personbil plus påhængsvogn (kategori B+E). For fremtiden skal man være 18 år for at kunne få den type kørekort. På den måde kan man få erfaring med at køre bil først.

Det skal dog bemærkes at hovedreglen er 18 år, hvad der stadig er alderskravet for kategori B-kørekort i de fleste medlemsstater.

    - Foreslår Kommissionen at 21-årige skal forhindres i at køre store motorcykler?

Nej. Det foreliggende direktivforslag forbedrer kun systemet med trinvis udvidet adgang til at erhverve kørekort til det kraftigste motorcykler. Man kan stadig få sådan et kørekort på to måder: enten ved 'direkte erhvervelse' eller ved 'gradvis erhvervelse'. I dag kan man få kørekortet 'direkte' som 21-årig og trinvis fra 20-årsalderen efter to års erfaring med en mindre kraftig motorcykel. Hvis man som 21-årig har tre års forudgående erfaring med en mindre motorcykel (kategori A2), kan man få kørekort til de største og kraftigste motorcykler ved at bestå en praktisk køreprøve. Men uden denne forudgående erfaring må man vente til man er 24.

Kommissionen vil gerne forbedre det nuværende system med såkaldt gradvis erhvervelse. I dag venter de unge mennesker ofte til de er 21, og får så 'direkte' adgang til de stærkeste motorcykler uden forudgående erfaring. Andre tager kørekort til en mindre motorcykel når de bliver 18, venter så blot to år og køber derpå en motorcykel af ubegrænset størrelse. Det kan lade sig gøre i dag fordi der ikke er den mindste kontrol med hvilken erfaring man får på en mindre kraftig motorcykel. Kommissionens forslag skulle kunne sætte en stopper for dette og forbedre trafiksikkerheden.

    - Foreslår Kommissionen at man ikke mere må køre med campingvogn på et almindelig kørekort til personbil (kategori B)?

Kommissionen foreslår at reglerne for kørekort til 'påhængskøretøjer' forenkles og gøres mere sammenhængende. Kombinationen bil-påhængskøretøj kan i dag køres med et almindeligt kategori B-kørekort når blot vognene tilsammen ikke vejer over 3.500 kg, og påhængsvognens tilladte totalmasse ikke overstiger personbilens masse uden læs. Det er en meget indviklet definition, der har givet problemer for folk der skifter enten bil eller påhængskøretøj. Definitionen diskriminerer også mod lastbil- og buschauffører, hvis kørekortkategorier ikke giver dem tilsvarende rettigheder selvom de ofte har mere erfaring og skal gennem langt grundigere uddannelse og prøvning.

Kommissionen ønsker altså at sikre at bilisterne trænes og prøves tilstrækkeligt i kørsel med køretøjskombinationer der kan være op til 8-12 meter lange. Det betyder rigtignok at de fleste campingvogne for fremtiden kun må køres af bilister med kørekort i kategori B+E.

På den anden side er velerhvervede rettigheder sikret, hvad der betyder at indehavere af kørekort der er udstedt før det foreslåede direktiv tages i brug, stadig har lov til at køre som før.

    - Hvorfor stiller Kommissionen forslag om krav til prøvesagkyndige?

I nogle medlemsstater har de prøvesagkyndige næsten ingen specifik uddannelse, og sommetider behøver de ikke engang have kørekort til den kategori de skal eksaminere for. Det bør ikke fortsat være muligt. Forslaget indfører mindstekrav til de prøvesagkyndiges grundlæggende kvalifikationer og deres videreuddannelse. Det vil højne kvaliteten af køreprøverne i hele EU og gøre resultaterne mere sammenlignelige, hvad der er en vigtig faktor i et system med gensidig anerkendelse af kørekort. Det vil også højne trafiksikkerheden.

(1) EFT L 226 af 10.9.2003, s. 4.

(2) Kommissionens beslutning 2000/275/EF af 21. marts 2000 ækvivalens mellem visse kategorier af kørekort, EFT L 91 af 12.4.2000, s. 1, som ændret ved Kommissionens beslutning 2002/256/EF af 25.3.2002, EFT L 87 af 4.4.2002, s. 57.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website