Navigation path

Left navigation

Additional tools

Landbrugsreformen går videre: Kommissionen foreslår en bæredygtig model for Europas humlesektor

European Commission - IP/03/1314   30/09/2003

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

IP/03/1314

Bruxelles, den 30. september 2003

Landbrugsreformen går videre: Kommissionen foreslår en bæredygtig model for Europas humlesektor

Europa-Kommissionen har i dag fremsat sine forslag til en gennemgribende reform af den fælles markedsordning (FMO) for humle. De er i overensstemmelse med den reform af den fælles landbrugspolitik (FLP), som Rådet vedtog i juni 2003. For humle foreslår Kommissionen at hele eller i hvert fald en stor del af den nuværende støtte til humle adskilles fra produktionen og overføres til ordningen med enkeltbetaling pr. bedrift, som er det vigtigste træk i den nye, reformerede FLP. Efter forslaget kan medlemsstaterne vælge en hel eller delvis afhægtning. I sidste tilfælde kan de bevare en påhægtet støtte på indtil 25% af produktionsstøtten, så de kan tage højde for særlige produktionsvilkår eller særlige forhold af mere regional karakter. Denne støtte skal sammen med anden direkte støtte kædes sammen med overholdelse af standarder for miljø og fødevaresikkerhed ved hjælp af miljøkrav. Kommissionen planlægger af fremsætte forslag til lovgivning for humlesektoren inden årets udgang.

“Vi har tilstræbt en enkel, fleksibel ordning. Det vil føre til en markedsorienteret, bæredygtig humleproduktion i EU, sagde kommissæren for landbrug, udvikling af landdistrikterne og fiskeri, Franz Fischler.

Kommissionens reformforslag for humle bygger på den rapport om vurdering af sektoren, som Rådet bad om at få inden den 31. december 2003. Det fremgår af denne analyse, at den fremtidige ordning skal opfylde tre afgørende krav: bevare produktionens levedygtighed, sikre produktionen gunstige økonomiske vilkår og tilpasse den til markedsudviklingen. Hvad det første krav angår, vil de vigtigste led i den nuværende FMO for humle, dvs. produktcertificeringen og producentsammenslutningernes centrale rolle, stadig bestå, da de har vist sig at være effektive. Det andet og tredje krav opfyldes bedst, hvis produktionsstøtten til humle kommer til at indgå i ordningen med enkeltbetaling pr. bedrift.

Hvad humleproducenterne angår, er denne ordning både enkel, fleksibel og bæredygtig, og den sikrer desuden de nuværende indtægters stabilitet ved hjælp af en støtte, som svarer til den nuværende, og en mere effektiv og direkte støtteoverførsel. Desuden tilbyder den producenterne alternativer i tilfælde af kortvarige og strukturbetingede kriser, da de kan indstille produktionen midlertidigt eller helt opgive den og benytte jorden til andre former for produktion.

For at tilskynde producenterne til at organisere sig, kan medlemsstaterne beslutte at gøre hele eller en del af den påhægtede støtte afhængig af medlemsskab af en producentsammenslutning.

Kommissionens rapport om udviklingen i humlesektoren kan fås på Internettet på følgende adresse:

http://ec.europa.eu/agriculture/publi/reports/hops/index_en.htm

Baggrund

    Hvordan fungerer den fælles markedsordning (FMO) for humle?

Den fælles markedsordning for humle blev indført i 1971 og senest ændret i 1997. Det vigtigste indhold i grundforordningen er reglerne for afsætning af humle ved hjælp af en certificeringsprocedure og en terminskontraktordning, reglerne for anerkendelse af og fremme af producentsammenslutninger og reglerne for handel med tredjelande.

Støtten gives til producenter, som avler humle i Fællesskabet. Producentsammenslutningerne kan afgøre, om det fulde beløb eller en del af det skal udbetales til medlemmerne i forhold til det dyrkede areal: indtil 20% af støtten kan benyttes til omstilling til andre humlesorter eller til andre foranstaltninger af fælles interesse.

Der er særlige midlertidige foranstaltninger til støtte for arealer, som midlertidigt hviler eller er midlertidigt ryddede.

Udgifterne til humle har ligget stabilt på 12,5 mio. € til høsten i 2000, 2001 og 2002, og heraf gik 10 mio. € til Tyskland.

    Sektorens situation i EU

Humle dyrkes på ca. 22 000 hektar (rundt regnet en tredjedel af verdens humleareal) i otte af EU's medlemsstater (Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Østrig, Portugal og Det Forenede Kongerige). Tyskland tegner sig for 80% af Fællesskabets humleareal.

I samtlige medlemsstater er humleavlen i tilbagegang. Producenterne dyrker sorter med et stadig større alfasyreindhold (den bitre bistanddel i humle, som giver øllet den bitre smag) og stadig større udbytte, og det betyder, at det kræver mindre arealer at dyrke den samme mængde.

I de seneste år er EU's humleareal gået tilbage med ca. 3,5% om året. Antallet af bedrifter, som dyrker humle, er faldet med godt 6% om året, men arealet pr. bedrift er vokset (+4% om året). Unionens produktion af humlekopper er kun gået en smule ned (-0,8% om året) i de sidste år (ca. 38 000 tons i 2002).

De aromatiske sorter, som giver lavere udbytte og er vanskeligere af dyrke, har traditionelt krævet højere priser end de bitre. Der er imidlertid tendens til, at afstanden mellem de to typer bliver mindre, da efterspørgslen på de aromatiske sorter falder, og de nye superalfasorter har et større alfasyreindhold og derfor større markedsværdi.

Kontraktmarkedet går tilbage, fordi brugerne i stigende grad kan finde tilstrækkelige forsyninger på det frie marked til lavere priser end kontraktpriserne. Kontrakten værdsættes imidlertid stadig af producenterne som afsætningsform, især fordi kontraktpriserne er stabile i lange perioder.

    Situation og handel i verden som helhed

Den Europæiske Union er verdens førende producent af humlekopper og står for 40% af produktionen. På andenpladsen kommer USA med 27%. Kina er på tredjepladsen og tegner sig på nuværende tidspunkt for 14% af verdensproduktionen.

Selv om verdens ølproduktion er voksende (med ca. 1,9% om året) falder alfasyrebehovet på verdensplan (-0,66%) på grund af den teknologiske udvikling, og fordi forbrugernes smag er skiftet til mindre bitre ølsorter.

EU er verdens største humleeksportør (ca. 22 000 tons kopækvivalent(1) i 2002). Importen er faldet og har lejret sig omkring 11 500 tons kopækvivalent. Den positive balance viser på nuværende tidspunkt et overskud på ca. 10 000 tons kopækvivalent. EU er traditionelt nettoeksportør af humle på verdensmarkedet og et vigtigt center for verdenshandlen med humle.

    Statistik

Statistiske og andre oplysninger om humlesektoren kan fås på Internettet på følgende adresse:

http://ec.europa.eu/agriculture/markets/hops/index_da.htm

(1)Humlepellets og humleekstrakt omsættes til kopækvivalent af hensyn til sammenligningen.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website