Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

IP/02/722

Bruxelles, den 16. maj 2002

Resultattavlen for det indre marked: fremskridt, men stadig handelshindringer

En stor del af den EU-lovgivning, som er blevet godkendt af EU-landenes ministre i Rådet og af Europa-Parlamentet, er stadig ikke gennemført i national ret, viser den seneste udgave af resultattavlen for det indre marked. Kun syv EU-lande (Sverige, Danmark, Finland, Det Forenede Kongerige, Nederlandene, Belgien og Spanien) opfylder den målsætning, som blev sat på EU-topmødet i Stockholm i foråret 2001, nemlig at gennemførelsesefterslæbet højst må være 1,5 %, dvs. at mindst 98,5 % af direktiverne om det indre marked skal være omsat til national lovgivning. Det Forenede Kongerige og Belgien har de sidste seks måneder gjort særligt store fremskridt for at opfylde dette krav, mens Frankrig, Grækenland, Tyskland og Irland er længst fra målet. Kommissionen forsøger også at få EU-landene til at være mere opmærksomme på, om bestemmelserne om det indre marked bliver anvendt korrekt i praksis, så virksomheder og borgere, der ønsker at gøre brug af deres rettigheder i det indre marked, støder på så få praktiske problemer som overhovedet muligt. I resultattavlen sættes der fokus på tekniske hindringer for de frie varebevægelser inden for det indre marked. Det fremgår af resultattavlen, at den generelle økonomiske udvikling er mindre gunstig i de sektorer, hvor der fortsat er hindringer (f.eks. inden for byggevarer). Resultaterne af en prisundersøgelse af dagligvarer og husholdningsartikler viser, at der er store prisforskelle i Europa. For samme vare kan forbrugerne i nogle EU-lande risikere at skulle betale over dobbelt så meget som forbrugerne i andre EU-lande.

Kommissionsmedlem Frits Bolkestein, der har det indre marked som ansvarsområde, sagde ved offentliggørelsen af resultattavlen: "Det er skuffende, at kun syv EU-lande i øjeblikket opfylder det mål, der er blevet fastsat af Det Europæiske Råd, nemlig at nedbringe gennemførelsesefterslæbet til 1,5 % eller derunder. EU-lederne havde derfor ikke andet valg på topmødet i Barcelona end at forlænge fristen for at opfylde målsætningen til foråret 2003. Lad mig sige det helt klart: Der er ingen undskyldning for ikke at overholde de frister for gennemførelsen af vigtige foranstaltninger, som EU-landene selv har sat. De EU-lande, som stadig halter bagefter, må nu se at opfylde deres juridiske og politiske forpligtelser. På topmødet i Barcelona blev der opnået enighed om nultolerance i forbindelse med direktiver, hvor gennemførelsen er forsinket to år eller mere. En sådan åbenlys mangel på handling efterlader store huller i det indre marked til skade for både borgere og erhvervsliv."

Det indre marked spiller en afgørende rolle, når det gælder om at opfylde EU's målsætning om at blive den mest dynamiske økonomi i verden inden 2010. Det giver EU-borgerne et større udvalg af varer og tjenesteydelser af god kvalitet og større frihed til at rejse, arbejde, studere og bo i andre EU-lande. Det indre marked indebærer også en mere effektiv fordeling af ressourcerne og bedre handelsmuligheder for erhvervslivet. Det indre marked kan imidlertid kun udfolde sit potentiale helt, hvis direktiver, som der er opnået enighed om, også gennemføres og anvendes af EU-landene.

Resultattavlen for det indre marked lægger pres på EU-landene ved at vise, hvordan de klarer sig i forhold til hinanden, når det gælder om at gennemføre lovgivningen. Det er en strategi, der har fungeret godt: Gennemførelsesefterslæbet i EU er faldet konstant fra 6,3 % i 1997 til 1,8 % nu.

Der ser ud til at være en førergruppe af EU-lande, som har opfyldt målet på 1,5 % flere gange, og som har truffet foranstaltninger, som tyder på, at de også vil gøre det fremover. Udfordringen for de øvrige EU-lande består i at indhente førergruppen. Frankrig og Tyskland ser imidlertid ud til at være løbet ind i forhindringer, idet ingen af dem har gjort store fremskridt de seneste seks til tolv måneder (Frankrig er oven i købet faldet noget tilbage siden november sidste år).

Gennemførelsen af direktiver om det indre marked

EU-landenes efterslæb pr. 15. april 2002 (i procent)

FELDIRLLAPIBEUKNLFINDKS
3,12,72,42,42,32,12,11,71,51,51,51,30,90,70,7

På EU-topmødet i Lissabon i marts 2000 blev økonomisk reform som katalysator for det indre marked fastsat som et højt prioriteret mål, og dette er blevet yderligere styrket på de senere topmøder. Det betyder, at nye direktiver ofte godkendes. At få disse nye direktiver gennemført i national ret i tide kræver en konstant indsats, og hvis der blot slækkes det mindste på denne indsats, kan det hurtigt medføre, at EU-landene falder tilbage. Selv de EU-lande, som i øjeblikket opfylder 1,5 %-målet, må derfor fortsat lægge sig i selen. For flere medlemsstaters vedkommende er efterslæbet vokset med et eller flere direktiver siden resultattavlen fra november 2001.

Ændring i antal ikke-gennemførte direktiver siden 15. oktober 2001

FINLEFIRLINLDKDELSPABUK
+4+4+3+2+100-1-2-3-3-5-11-11-20

Nedenstående tabel er en "opgaveliste" for EU-landene med henblik på topmødet i foråret 2003. Af den første linje fremgår, hvor mange direktiver EU-landene skal have gennemført for (fortsat) at opfylde 1,5 %-målet. Af anden linje fremgår, hvor mange direktiver der skal være gennemført senest i foråret 2003, hvis den nye 0 %-målsætning for direktiver, hvis gennemførelse er mere end to år forsinket, skal opfyldes.

Det vil sandsynligvis være specielt vanskeligt at gennemføre disse ældre direktiver. Hvis gennemførelsen allerede er over et år forsinket, kan forsinkelsen sikkert ikke blot forklares ved administrativ træghed eller tidsmæssige problemer i de nationale parlamenter.

Antal direktiver, der skal gennemføres senest i foråret 2003, hvis Det Europæiske Råds mål skal nås

-ELFIRLADLPUKBEINLFINSDK
1,5 %-målet818077747370695958585754525249
0 %-målet1318117151665101257122

Overtrædelser

Det samlede antal overtrædelsessager i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af regler om det indre marked er steget med 2 % siden resultattavlen fra november 2001 og er nu på over 1 500 sager. Frankrig og Italien tegner sig stadig for omkring 30 % af alle overtrædelser.

Verserende overtrædelsessager pr. EU-land

FIDIRLEBELUKANLPDKFINSL
20519313813813712912310880575340383732

Evalueringen af strategien for det indre marked 2002 (se IP/02/541) indeholder et nyt mål, der går ud på at begrænse antallet af overtrædelsessager vedrørende forkert anvendelse af lovgivningen om det indre marked med mindst 10 % inden foråret 2003. Irland og Spanien har flest af denne type overtrædelser (hhv. 100 og 96) . Der er tale om sager, som bør løses pragmatisk.

Lukning af huller i lovgivningen

I resultattavlen gøres der også rede for fremskridtene med hensyn til at gennemføre foranstaltninger, der skal få det indre marked til at fungere bedre. Kun omkring halvdelen af de initiativer, der blev sat som mål i strategien for det indre marked, er imidlertid blevet gennemført til tiden. Inden udgangen af året skal 13 initiativer være gennemført. Heriblandt skal nævnes vedtagelse af forslagene om at modernisere og forenkle EU's regler om offentlige udbud og om indførelsen af et EF-patent samt forskellige foranstaltninger inden for finansielle tjenesteydelser, energi, transport og konkurrencepolitik.

Hvis de finansielle markeder bliver helt integreret, kan det bidrage med yderligere 43 mia. EUR pr. år til EU's BNP. Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser har gjort gode fremskridt: 27 ud af 42 foranstaltninger er nu blevet gennemført.

Frie varebevægelser

På EU-topmødet i Barcelona blev Kommissionen anmodet om i resultattavlen at gøre rede for tekniske handelshindringer. For at efterkomme denne opfordring har Kommissionen i første omgang gennemført korte analyser i fire industrisektorer (teleterminaludstyr, byggevarer, cykler og øl), hvor der peges på en række stadig eksisterende flaskehalse og gøres rede for de fremskridt, der er sket.

Omkring halvdelen af varehandelen mellem EU-landene er omfattet af harmoniseret EU-lovgivning, der skal lette de frie varebevægelser. I denne "harmoniserede sektor" er teleterminaludstyr (f.eks. mobiltelefoner, modemmer og fjernbetjeninger) en af succeshistorierne.

Nøglen til succes var, at både erhvervsfolk og politikere erkendte, hvor vigtig sektoren ville blive, og at der var et behov for at finde løsninger på europæisk plan for at fjerne de største tekniske handelshindringer. Industrien står nu over for store omkostningsmæssige udfordringer ved indførelsen af tredjegenerationsstandarden UMTS. Harmoniseringen på EU-plan vil også fremover være en støtte for industrien, når den bestræber sig på at give kunderne reelle fordele.

For byggevarers vedkommende har harmoniseringen på EU-plan imidlertid indtil videre ikke være så stor en succes. Selv om der er gjort en stor indsats i de sidste ti år, er der stadig kun få harmoniserede EU-standarder, og handelen med byggevarer ligger under gennemsnittet. Denne situation vanskeliggøres yderligere af, at de nationale bygningsbestemmelser stadig giver anledning til komplekse tekniske handelshindringer. Der ser dog ud til at være lys forude, idet der er ved at blive indført nye europæiske standarder. Der vil til stadighed i resultattavlen blive holdt øje med fremskridtene i denne vigtige sektor.

De tekniske bestemmelser for cykler er ikke blevet harmoniseret, og de nationale tekniske handelshindringer indebærer stadig unødvendige omkostninger for handelen for de små og mellemstore virksomheder, som denne industri i EU overvejende består af. På cykelindustriens initiativ er Den Europæiske Standardiseringsorganisation CEN ved at udarbejde en ny europæisk standard for cykler. Når denne nye europæiske standard er blevet vedtaget af CEN, bør alle nationale standarder udgå, hvilket i væsentlig grad vil bidrage til at begrænse de tekniske handelshindringer.

Efter at der i løbet af de sidste 15 år er blevet fundet en løsning på en lang række problemer, synes princippet om gensidig anerkendelse nu at fungere godt for den europæiske ølindustri. Der er ikke længere særlige tekniske handelshindringer, der forhindrer øllet i at strømme frit over grænserne. De store forskelle i skatter og afgifter medfører dog en række markedsforvridninger, som hindrer det indre marked i at fungere gnidningsløst.

Afgift og moms i euro pr. liter øl

-DELFELPINLBADKSUKIRLFIN
Afgifter0,100,100,100,130,140,150,180,210,210,260,460,860,990,991,43
Moms0,020,020,020,030,030,030,040,040,040,050,120,220,170,210,31
I alt0,120,120,120,160,170,180,220,250,250,310,581,081,161,201,74

Dagligvarepriser i EU

En stor undersøgelse støttet af Kommissionen har vist, at der er store prisforskelle på dagligvarer og husholdningsartikler i EU. Prisen for en Mars i det dyreste land (Danmark) er f.eks. dobbelt på høj som i det billigste land (Belgien). På samme måde er en Coca-Cola dobbelt så dyr i Danmark som i Tyskland.

Prisforskelle for mærkevarer i EU-landene (gennemsnitlig 100)

Vare Højeste priserLaveste priserForhold mellem billigste/dyreste
Evian mineralvandFinland 189Frankrig  444.3
Barilla spaghettiSverige 138Italien 592.3
Heinz ketchup Italien 138Tyskland 662.1
Kellogg's cornflakesGrækenland 152UK 712.1
MarsDanmark  143Belgien 732.0
Coca-ColaDanmark 139Tyskland 731.9
FantaSverige 146Nederlandene 771.9
Nivea barberskumUK  142Frankrig 811.8
Colgate tandpastaUK 126Portugal/Spanien 761.7
Elvital shampooIrland 126Spanien 761.7
NescaféItalien  133Grækenland 771.7

Ingen enkelt faktor kan fuldt ud forklare disse prisforskelle, men varierende konkurrenceforhold mellem varer og lande synes at bære en stor del af ansvaret ligesom f.eks. kultur, klima, lokale præferencer og transportomkostninger.

De meget store prisforskelle for visse enkeltvarer tyder på, at nogle producenter udnytter markedsopsplitningen ved at anvende en forskellig prispolitik på de forskellige nationale markeder. Der er rigelig plads til større priskonvergens. En række lovgivningsmæssige faktorer synes at bidrage til, at priserne ikke presses ned, idet de forhindrer detailhandlerne i at annoncere og sælge på tværs af grænserne og/eller i at anvende EU-dækkende strategier. Som eksempel skal nævnes forskellig lovgivning om kommerciel kommunikation, byplanlægning, tilladte varer og franchisingordninger. Alt dette kan gøre det vanskeligere for detailhandelen at komme ind på nye markeder og konkurrere med de aktører, der allerede er etableret der.

Hele den nye resultattavle for det indre marked findes på følgende netsted:

http://ec.europa.eu/internal_market/en/update/score/index.htm


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website