Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

IP/02/1644

Bruxelles, den 11. november 2002

Det indre marked: Afmatning i gennemførelsen af EU-retten i national ret, viser resultattavlen

Kort før tiårsdagen for åbningen af grænserne i Europa er efterslæbet i gennemførelsen igen stigende og udgør i dag 2,1 % mod 1,8 % i maj 2002 (se IP/02/722), viser Europa-Kommissionens seneste udgave af resultattavlen for det indre marked. Efterslæbet angiver i %, hvor mange EU-forskrifter for det indre marked der endnu ikke gennemført i national ret, selv om de er trådt i kraft, og selv om den gennemførelsesfrist, Europa-Parlamentet og Ministerrådet har fastsat, er overskredet. Stigningen kommer efter ti år med støt fremgang, hvor efterslæbet er faldet fra i gennemsnit 21,4 % pr. EU-land i 1992. Kun fem lande (Sverige, Finland, Danmark, Nederlandene og Det Forenede Kongerige) opfylder i dag Det Europæiske Råds mål, nemlig at efterslæbet højst må være 1,5 %. Tre lande (Frankrig, Grækenland og Portugal) har et efterslæb på mere end det dobbelte af målet. Der må gøres mere for at gennemføre det indre marked på anden vis, påpeges det i resultattavlen. Antallet af overtrædelser af EU-retten er f.eks. vedholdende højt - med over 1 500 verserende overtrædelsessager. Langt de fleste virksomheder og borgere i EU mener dog, at de siden 1992 har fået store fordele i kraft af det indre marked, og de ønsker flere, viser en undersøgelse blandt borgere og virksomheder, som indgår i resultattavlen (se MEMO/02/231).

Kommissionsmedlem Frits Bolkestein, der har det indre marked som sagsområde, sagde ved offentliggørelsen af resultattavlen: "Som resultaterne viser, er oprettelsen af et indre marked uden grænser en løbende, langsigtet proces og ikke en engangsbegivenhed. I de ti år, der er gået, siden grænserne blev åbnet i januar 1993, er der opnået mange gode resultater. Det glæder mig, at den undersøgelse, vi har foretaget, viser, at borgerne og virksomhederne er enige. Der er dog stadig smuthuller, der skal lukkes, og barrierer, der skal nedbrydes. Kommissionen vil gøre, hvad den kan. Men landene må påtage sig deres del. Først og fremmest skal de nå deres målsætninger og sikre, at de direktiver, de selv har været med til at vedtage, også gennemføres korrekt i national ret. Europæisk økonomi og EU's borgere betaler prisen for forsinkelser. Jeg finder det derfor ret foruroligende, at de seneste ti års positive tendenser i gennemførelsen nu ser ud til at vende."

Gennemførelsen af direktiverne om det indre marked

I denne "jubilæumsudgave" af Europa-Kommissionens resultattavle for det indre marked ("Ti år med et indre marked uden grænser") er der foretaget en indbyrdes sammenligning af landenes resultater med at gennemføre forskrifterne for det indre marked. Resultaterne er blevet markant bedre i de seneste ti år: Det gennemsnitlige efterslæb i EU er faldet konstant fra 21,4 % i 1992 til 2,1 % i dag.

De seneste resultater viser imidlertid en stigning i forhold til 1,8 % for bare seks måneder siden (se IP/02/722). Kun fem lande (Sverige, Finland, Danmark, Nederlandene og Det Forenede Kongerige) opfylder i dag det mål, der i marts 2002 blev fastsat af Det Europæiske Råd i Barcelona, nemlig at nå ned på et gennemførelsesefterslæb på højst 1,5 % inden foråret 2003. Tre lande (Frankrig, Grækenland og Portugal) har et efterslæb på mere end det dobbelte af Det Europæiske Råds mål.

EU-landenes efterslæb pr. 1. oktober 2002 (i procent)

FELPADIIRLLBEUKNLDKFINS
3,83,33,12,92,72,62,62,321,61,41,30,70,60,4

De lande, der allerede var længst fra målet for seks måneder siden (Frankrig, Grækenland, Tyskland, Irland, Østrig og Portugal), har ladet efterslæbet vokse yderligere. Italien og Belgien synes også at have mistet noget af farten.

Ændring i antal ikke-gennemførte direktiver om det indre marked siden 15. april 2002

PIAFBELDIRLEDKLNLUKFINS
+14+12+10+10+7+7+4+20-1-1-1-1-5-5

Der er bebudet så mange forskrifter for det næste halvår, at en række lande må lægge sig i selen, hvis de skal nå Det Europæiske Råds mål om et efterslæb på højst 1,5 % inden foråret 2003.

På topmødet i Barcelona blev man også enig om en "nultolerance" frem til foråret 2003 i forbindelse med direktiver, hvor gennemførelsen er forsinket to år eller mere. En så stor forsinkelse kan være et symptom på alvorlige politiske vanskeligheder eller modvilje mod at gennemføre de forskrifter, landene selv har godkendt i Rådet. Finland har som det eneste land nået dette mål tæt efterfulgt af Sverige, Portugal, Nederlandene og Danmark. Fire lande (Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Grækenland) skal gennemføre mindst ti "gamle" direktiver i de næste seks måneder, hvis de skal nå målet.

Antal direktiver om det indre marked, der skulle have været gennemført før 1. marts 2001

FDELLEBAIRLIUKDKNLPSFIN
1411101098664322210

Det "ældste" direktiv, der endnu ikke er gennemført i alle EU-lande, er fra 1993 (93/15/EØF, eksplosivstoffer til civil brug). Blandt de øvrige er der forskrifter, som er afgørende for at opnå bedre vilkår for erhvervslivet og forbrugerne, og forskrifter, der vil bidrage markant til en bæredygtig udvikling.

EU kan f.eks. ikke med troværdigheden i behold kræve en indsats for at frigøre potentialet i bioteksektoren, når ni lande stadig ikke - mere end to år efter fristen - har gennemført de foranstaltninger i bioteknologidirektivet fra 1998, der skal fremme investeringerne og FoU i sektoren (se IP/02/1448). På plussiden tæller, at direktivet om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog - fra 1996 - endelig er gennemført i alle lande.

Overtrædelser

Det samlede antal overtrædelsessager i forbindelse med det indre marked er vedholdende højt - med over 1 500 verserende sager. Frankrig og Italien tegner sig tilsammen for omkring 30 % af alle sager og står dermed stadig for flest sager.

Verserende overtrædelsessager i forbindelse med det indre marked, efter EU-land

FIDEELIRLBUKANLPFINDKLS
21619014313413313212110779625139333332

Danmark har som det eneste land - med mindst 10 % - nedbragt antallet af overtrædelsessager i forbindelse med ukorrekt anvendelse af den sekundære lovgivning, således som det efterlyses i Kommissionens evaluering af strategien for det indre marked - 2002 (se IP/02/541). For de fleste andres vedkommende er tallet steget. Hertil kommer, at over halvdelen af sagerne tager mere end to år at få løst.

Det indre marked har en positiv effekt for de fleste virksomheder og borgere

Den seneste resultattavle for det indre marked indeholder også hovedresultaterne af en ny kommissionssponsoreret undersøgelse af virksomhedernes og borgernes syn på det indre marked i dag i forhold til for ti år siden. Der er store forskelle landene imellem, men alt i alt tegner resultaterne godt. Undersøgelsen viser f.eks.:

  • 80 % af borgerne i EU mener, at det indre marked har haft en positiv effekt på vareudbuddet, 67 % på varernes kvalitet og 41 % på priserne

  • 76 % af borgerne ser den øgede konkurrence, det indre marked har ført med sig, som noget positivt

  • over 50 % af borgerne ville gerne købe varer i andre EU-lande, men gør det ikke, primært pga. transportomkostningerne, den tid, det tager, frygt for problemer i forbindelse med eftersalgsservice og sproglige barrierer

  • 76 % af de virksomheder, der eksporterer til seks eller flere andre EU-lande, mener, at det indre marked har haft en positiv effekt på deres aktiviteter

  • 46 % af alle virksomheder i EU mener, at det indre marked har haft en positiv effekt på virksomheden

  • kun få virksomheder (11 %) mener, at det indre marked har haft en negativ effekt

  • over 80 % af virksomhederne mener, at det bør være en afgørende prioritet for EU i fremtiden at sikre et mere velfungerende indre marked.

Nærmere oplysninger om undersøgelsen fås i MEMO/02/231.

Indekset for det indre marked viser de konkrete fremskridt

Indekset for det indre marked er udviklet til at måle gennemførelsen af det indre marked og sammenfatte den i ét enkelt tal. Til forskel fra Kommissionens vurdering af, hvordan det står til med gennemførelsen og anvendelsen, skal indekset give et overblik over, hvilke virkninger politikken for det indre marked har haft i praksis gennem de seneste ti år. Også her er resultaterne overvejende positive (143 mod før 100). Indekset for Finland, Spanien, Italien, Sverige og Østrig er steget kraftigere end indekset for EU som helhed. Det tyder på, at de "yngste" EU-lande hurtigt har nydt godt af det indre marked det er særlig glædeligt med tanke på den forestående udvidelse af EU.

Hele den nye resultattavle og de nærmere undersøgelsesresultater findes på:

http://europa.eu.int/comm/internal_market/en/update/score/index.htm


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website