Navigation path

Left navigation

Additional tools

Kommissionen fastslår, at Christie's og Sotheby's har udvist en konkurrencebegrænsende adfærd

European Commission - IP/02/1585   30/10/2002

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

IP/02/1585

Bruxelles, den 30. oktober 2002

Kommissionen fastslår, at Christie's og Sotheby's har udvist en konkurrencebegrænsende adfærd

I en beslutning, der er vedtaget i dag, fastslår Europa-Kommissionen, at Christie's og Sotheby's, der er verdens to førende kunstauktionshuse, overtrådte EU's konkurrenceregler ved at samordne deres gebyrer og andre handelsbetingelser mellem 1993 og starten af 2000. Kommissionen har derfor fastsat, at Sotheby's skal betale en bøde på 20.4 mio. EUR, dvs. 6 % af virksomhedens omsætning på verdensplan. Derimod undgik Christie's en bøde, fordi virksomheden gav væsentlige oplysninger, der satte Kommissionen i stand til at bevise, at der var tale om et kartel.

Kommissær Mario Monti kommenterede dagens beslutning på følgende måde: "Denne sag viser igen, at der kan opstå ulovlige karteller inden for alle sektorer - lige fra basisindustrier til højprofilerede tjenestemarkeder som i dette tilfælde. Jeg vil også gerne understrege det gode samarbejde med vores kolleger i USA's justitsministerium, som har undersøgt det samme kartel for de virkninger, det har haft i USA".

Samarbejdet mellem de to konkurrencemyndigheder blev gjort lettere ved, at både Christie's og Sotheby's tillod udveksling af fortrolige oplysninger. Samarbejdet med justitsministeriet omfattede ikke kun sagens substans, men også tidstabellen for de to myndigheders proceduremæssige trin.

På grundlag af de beviser, som Christie's gav EU's og USA's konkurrencemyndigheder, og som begge auktionshuse bekræftede under procedurerne, har Kommissionen konkluderet, at Sotheby's og Christie's indgik en konkurrencebegrænsende kartelaftale i løbet af 1993, der varede indtil begyndelsen af 2000, da parterne igen fik deres frihed til at fastsætte priserne hver for sig.

Formålet med kartelaftalen var at mindske den skarpe konkurrence mellem de to førende auktionshuse, der havde udviklet sig i 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne. Den vigtigste ingrediens i aftalen bestod i en forhøjelse af det gebyr, som sælger betaler ved en auktion. Men den hemmelige aftale omfattede også andre handelsbetingelser, f.eks. det forskud, der betales til sælger, de garantier, der gives for auktionsresultatet, samt betalingsbetingelserne.

Ifølge de undersøgelsesresultater, som Kommissionen lægger frem i dagens beslutning, opstod det hemmelige samarbejde på højeste niveau i de to selskaber. I 1993 indledte Alfred Taubman og Anthony Tennant, der dengang var bestyrelsesformænd for henholdsvis Sotheby's og Christie's, hemmelige diskussioner i deres private boliger i London og/eller New York. Disse første møder på højt niveau blev fulgt op af regelmæssige møder og kontakter mellem selskabernes daværende administrerende direktører, D.D. Brooks for Sotheby's og Christopher Davidge for Christie's.

Christie's ansøgte om bødefritagelse eller bødenedsættelse

Kommissionens undersøgelse blev indledt i januar 2000, da Christie's kontaktede både USA's justitsministerium og Europa-Kommissionen og fremlagde bevis for et kartel mellem selskabet selv og Sotheby's og ansøgte om bødefritagelse eller bødenedsættelse i både USA og EU. Bevismaterialet bestod hovedsagelig af dokumenter, som Christopher Davidge, tidligere administrerende direktør for Christie's, havde samlet om kontakterne mellem de to auktionshuse.

Sotheby's ansøgte derefter også om bødefritagelse eller bødenedsættelse i Europa og leverede yderligere bevismateriale til Kommissionen.

Kommissionen vedtog i 1996 regler om delvis eller fuldstændig fritagelse for bøder for selskaber, der afslører eller leverer vigtige oplysninger om prisfastsættelse, markedsdeling eller andre konkurrencebegrænsende aftaler. Disse regler blev opdateret i februar 2002 (se: IP/02/247), men de gamle regler om bødefritagelse eller bødenedsættelse finder anvendelse i denne sag, fordi ansøgningen om bødefritagelse eller bødenedsættelse blev indgivet i 2000.

Kommissionen fandt, at Christie's i overensstemmelse med retningslinjerne fra 1996 burde fritages fuldstændig for bøder, fordi selskabet leverede afgørende beviser på et tidspunkt, hvor Kommissionen ikke havde indledt nogen undersøgelse, og fordi selskabet var først med at udlevere sådanne beviser.

Kartelaftalen blev anset for at være en meget alvorlig overtrædelse af traktatens artikel 81, stk. 1, der forbyder aftaler og alle former for samordnet praksis, der påvirker prisfastsættelser, begrænser produktionen eller opdeler markederne.

Beregningen af bøderne for begge virksomheder blev foretaget på grundlag af 1998-metoden for beregning af bøder for karteladfærd og misbrug af markedsstyrke. Beregningen, der er baseret på overtrædelsens alvor og varighed, resulterede i bøder, som ligger tæt på eller overskrider de maksimumbøder, som Kommissionen har ret til at fastsætte, dvs. 10 % af den verdensomspændende omsætning som fastlagt i forordning nr. 17/62, der fastsætter regler og procedurer for at anvende artikel 81 om aftaler mellem virksomheder og artikel 82 om misbrug af en dominerende stilling.

På grundlag af meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse (også kaldet samarbejdsmeddelelsen) blev den bøde, som Sotheby's skal betale, fastsat til 20.4 mio. EUR, dvs. 6% af selskabets omsætning på verdensplan. Med beløbet er der taget højde for en nedsættelse på 40 % for selskabets samarbejde i undersøgelsen. Christie's får fuldstændig bødefritagelse.

Baggrund

Christie's og Sotheby's er verdens førende auktionshuse for kvalitetskunst. Christie's blev etableret i 1766 og har hovedkvarter i London, men har været et datterselskab af det franske selskab Artémis SA siden 1998. Sotheby's blev også grundlagt i det 18. århundrede, men er siden blevet et børsnoteret selskab på børsen i New York og London, og det har sit hovedkvarter i New York. Aktiemajoriteten besiddes af den amerikanske erhvervsmand A. Alfred Taubman, der også var selskabets bestyrelsesformand i hele den periode, hvor kartelaktiviteten fandt sted.

Virksomheder, der pålægges bøder i kartelsager, har 3 måneder til at betale bøderne og 2 måneder til at afgøre, om de vil appellere spørgsmålet til Førsteinstansretten, der har fuldstændig skønsret i bødespørgsmål. Hvis de appellerer, kan de vælge mellem at betale bøden eller at stille en bankgaranti. Hvis de vælger sidstnævnte løsning, skal der betales renter.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website