Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL SV PT FI

IP/02/1001

Bruxelles, den 4. juli 2002

EU sætter anmodning om markedsadgang på dagsorden for at sætte skub i WTO-forhandlingerne om tjenesteydelser

I dag har EU sin første anmodning til andre WTO-medlemmer om bedre adgang til markederne for tjenesteydelser. Ved at sætte sine anmodninger på dagsordenen håber EU, at det bliver lettere for EU's eksportører af tjenesteydelser at få adgang til markederne samtidig med, at WTO-medlemmerne bevarer retten til at regulere deres marked i det omfang, det er nødvendigt for at kunne indfri berettigede politiske mål. EU's anmodninger er formuleret således, at de sikrer, at en liberalisering af handelen med tjenesteydelser bidrager til bæredygtig udvikling, og opfordrer til, at udviklingslandene i højere grad får gavn af fordelene ved friere markeder. Pascal Lamy, EU's kommissær for handel, udtalte i denne forbindelse: "Tjenesteydelser er drivkraften i EU's økonomi, og de har et stort eksportpotentiale, som vi naturligt nok ønsker at udnytte. Handelen med tjenesteydelser er altafgørende, hvis EU skal fastholde væksten og beskæftigelsen. Den er også vigtigt, hvis udviklingsdagsordenen, der blev vedtaget i Doha, og som går ud på at lade udviklingslandene arbejde sig ud af fattigdommen ved hjælp af handel, skal lykkes. Alle WTO-medlemmer, hvad enten de er udviklede eller ej, får gavn af en friere handel med tjenesteydelser." Anmodningen vedrørende tjenesteydelser forventes at puste nyt liv i de generelle forhandlinger om Doha-udviklingsdagsordenen.

Forhandlingerne om tjenesteydelser, som skal ajourføre og forbedre den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS), startede i 2000 og fik vægt på WTO-ministerkonferencen i Doha i november sidste år, hvor forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen blev indledt. I den endelige erklæring fra konferencen blev WTO-medlemmerne opfordret til at indgive anmodninger om, hvad de specifikt kunne ønske sig af de øvrige medlemmer inden den 30. juni 2002, og hvad de kunne tilbyde andre medlemmer inden den 31. marts 2003.

Med sine anmodninger forsøger EU at få færre restriktioner og større markedsadgang. Anmodningerne dækker stort set følgende områder: liberale erhverv, anden forretningsservice, telekommunikation, postbefordring og kurertjeneste, distribution, tjenesteydelser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, finansielle ydelser, miljø, turisme, nyhedsbureauer og energiforsyning.

Anmodningerne, som er udformet individuelt, er sendt en for en til 109 WTO-medlemmer. Der er ingen anmodninger til tiltrædelseslandene og heller ikke til EØS-landene.

Formålet med EU's anmodninger er:

  • At afskaffe hindringer i form af en begrænsning af antallet af serviceudbydere, begrænsning af udenlandsk ejerskab eller aktieandele, restriktioner for bestemte typer af juridiske enheder, krav om joint venture eller numeriske kvoter.

  • At sikre regeringernes ret til at regulere for at nå politiske målsætninger inden for det offentlige. Regeringerne skal administrere deres regler, for så vidt som disse har indflydelse på handelen med tjenesteydelser, på en åben og objektiv måde. Dette skal sikre en lovgivningsramme, som giver leverandører, investorer, brugere og forbrugere retssikkerhed og skaber tillid.

  • At liberaliseringen af handel med tjenesteydelser støtter en bæredygtig udvikling, herunder liberaliseringen af handelen med tjenesteydelser på miljøområdet.

  • At fremme udviklingslandenes deltagelse i verdenshandelen med tjenesteydelser ved at tage tilstrækkeligt hensyn til de nationalpolitiske målsætninger og udviklingsniveauet. GATS er særlig relevant for udviklingen, fordi den giver alle lande mulighed for at tiltrække stabile og langsigtede investeringer og forbedre den tilhørende infrastruktur (transport, telekommunikation og finansielle tjenesteydelser) og derved fremme den langsigtede vækst og økonomiens konkurrencedygtighed generelt.

Forud for GATS-forhandlingerne har Kommissionen rådført sig med civilsamfundet og derved sikret et omfattende og afbalanceret input til udarbejdelsen af Fællesskabets holdning. De problemstillinger, der har været drøftet, vedrører offentlige ydelser generelt, og sundhed og uddannelse i særdeleshed, privatisering, retten til at regulere, bæredygtighed og andre ydelser af generel interesse så som vand- og energiforsyning. EU er helt enig med både EU-borgere og borgere i andre lande i, at de offentlige ydelser skal bevares og udvikles. Det er således ikke EU's hensigt at nedbryde offentlige ydelser eller privatisere statsejede virksomheder. Der er ingen anmodninger vedrørende sundhedsydelser eller audiovisuelle ydelser til noget land, og kun USA for en anmodning om uddannelse, dog begrænset til videregående uddannelse. Der er fremsat anmodninger vedrørende miljø, men de berører ikke adgangen til (vand-)ressourcer og underminerer eller reducerer heller ikke regeringernes mulighed for frit at regulere spørgsmål om pris og adgang til vandressourcer. EU er klar over, at liberalisering af tjenesteydelser i visse tilfælde skal understøttes af institutionelle og lovgivningsmæssige rammer for at sikre konkurrence og bedre adgang for fattige til sådanne ydelser.

Som svar på anmodninger om større åbenhed fra en række ngo'er forklarer Pascal Lamy i et uafhængigt åbent brev, hvilke begrænsninger der er:

'Visse kredse af civilsamfundet har bedt mig tilsidesætte de forhandlingsmetoder, som størstedelen af vores partnere ofte finder mest velegnede. Det kan jeg ikke. De, der har fulgt drøftelserne i WTO gennem årene, ved, at spørgsmålet om åbenhed i mange udviklingslande ikke bliver betragtet som en garanti for fair behandling, men som en fare for, at deres position vil komme under endnu større pres end i dag. Så i vores arbejde for en gradvis åbning af WTO-processen, kan vi ikke bryde med det gængse mønster.

Dette skal ikke forhindre os i åbenhed herhjemme, men der er grænser for, hvad der kan lade sig gøre. Jeg vil fortsat forelægge alle reelle politiske valg til forudgående debat blandt alle parter i civilsamfundet. Jeg kan dog ikke love, at samtlige stemmer bliver hørt i det detaljerede udkast, der skal omsætte de politiske valg til WTO-anmodninger.'

Baggrund

Med GATS er der fastsat 'spilleregler', som er forudsigelige og ens for alle lande. De er baseret på princippet om åbenhed og ikke-diskrimination (mestbegunstigelsesprincippet), dvs. samme behandling af alle lande uanset deres andel i verdenshandelen eller udviklingsniveau.

Servicesektoren vokser hurtigt og er vigtig for både udviklingslande og industrilande. På verdensplan bidrager den mere end nogen anden sektor til økonomisk vækst og beskæftigelse. I EU arbejder 67 mio. mennesker i sektoren for kommercielle tjenesteydelser. Derudover sker over halvdelen af EF's indkommende og udgående udenlandske direkte investeringer i servicesektoren. EU er verdens største eksportør og importør af tjenesteydelser og står for 26% af verdenshandelen med tjenesteydelser (20% af verdenshandelen med varer). Økonomisk set er servicesektoren den største i EU, hvor den tegner sig for mere end to tredjedele af bruttonationalproduktet.

Også i udviklingslandene har tjenesteydelserne fået stor betydning. I gennemsnit udgør tjenesteydelserne mere end 50% af udviklingslandenes bruttonationalprodukt. En femtedel af Afrikas eksport er tjenesteydelser, mens de i Indien udgør en tredjedel, hvilket er mere end i EU.

Det åbne brev findes i sin fulde længde på Generaldirektoratet for Handels websted, hvor der ligeledes findes et omfattende sammendrag af anmodningerne.

Et omfattende sammendrag af EU's forhandlingsanmodninger findes på: http://europa.eu.int/comm/trade/services/index_en.htm

Det åbne brev til ngo'erne findes i sin fulde længde på:

http://europa.eu.int/comm/trade/services/plreply.htm


Side Bar