Navigation path

Left navigation

Additional tools

Det indre marked: Resultattavlen viser noget blandede resultater for EU-landene

European Commission - IP/01/750   28/05/2001

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

IP/01/750

Bruxelles, den 28. maj 2001

Det indre marked: Resultattavlen viser noget blandede resultater for EU-landene

Den seneste udgave af Europa-Kommissionens resultattavle for det indre marked, som offentliggøres i dag, viser, at gennemsnitligt 2,5 % af direktiverne om det indre marked stadig ikke er gennemført i EU en nedgang fra 3 % for bare seks måneder siden. Danmark, Finland og Sverige er de eneste tre lande, der opfylder det mål, Det Europæiske Råd opstillede i Stockholm, nemlig at 98,5 % af alle direktiver skal være gennemført. Siden den seneste resultattavle blev offentliggjort i november 2000, har Portugal og Luxembourg gjort massive fremskridt: de er begge rykket fire pladser op på den samlede rangliste. Sverige fører og har kunnet halvere sit allerede lave underskud til 0,5 %. Det vækker bekymring, at Østrig og Det Forenede Kongerige i forvejen med nogle af de største underskud halter endnu mere bagefter. Der ses i resultattavlen også på miljødirektiverne, hvor det gennemsnitlige underskud 7,1 % er foruroligende højt. Antallet af påståede overtrædelser af reglerne for det indre marked er stigende og er nu nået op på næsten 1 800 svarende til en stigning på 7 % siden november. Resultattavlen indeholder desuden resultaterne af en prisundersøgelse for forbrugerelektronik og ferske fødevarer, som viser, at der fortsat er store prisforskelle EU-landene imellem.

Frits Bolkestein, kommissær med ansvar for det indre marked, hilser de positive tendenser i resultaterne velkommen: "Det viser, at vores praksis med at give de lande, der har gjort de dårligste resultater, stor medieomtale under mottoet "name and shame" bærer frugt. Jeg vil især gerne lykønske Sverige, Portugal og Luxembourg, som har klaret sig bedre end alle andre i de seneste seks måneder. Alt er dog ikke lutter idyl: en række EU-lande synes at have mistet fremdrift, bl.a. Det Forenede Kongerige og Østrig, som faktisk er i tilbagegang. Grækenland, Frankrig, Irland, Det Forenede Kongerige, Østrig og Tyskland risikerer ikke at nå Det Europæiske Råds mål om, at 98,5 % af direktiverne skal være gennemført inden Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002, medmindre de gør en ekstra indsats."

Det indre marked spiller en afgørende rolle for mulighederne for at nå det mål, EU har sat sig: at blive den mest dynamiske økonomi i verden inden 2010. Det giver EU-borgerne et større udbud af varer og tjenester af høj kvalitet og større frihed til at færdes, arbejde, studere og leve i andre EU-lande. Det giver også virksomhederne flere muligheder. Men det indre marked kan kun nå sit fulde potentiale, hvis EU-landene også gennemfører de direktiver, der vedtages. Resultattavlen for det indre marked lægger stadig pres på EU-landene ved at give en oversigt over, hvor langt de enkelte lande er nået med at få gennemført reglerne. Denne model har fungeret godt: det gennemsnitlige underskud i EU er støt faldet fra 6,3 % i 1997 til 2,5 %.

EU-landenes gennemførelse af direktiverne om det indre marked

De fleste EU-lande har gjort gode fremskridt gennem de seneste seks måneder. Især Sverige, Portugal og Luxembourg har haft held til at reducere deres underskud siden den seneste resultattavle i november 2000. Grækenland og Frankrig har også gjort visse fremskridt og fået nedbragt deres underskud med ca. en fjerdedel, men de ligger fortsat på sidstepladsen. En række lande har desværre klaret sig dårligere end sidst. Det ser særlig foruroligende ud for Det Forenede Kongerige og Østrig, som er faldet længere tilbage i forhold til målet på 1,5 %. Det er også skuffende, at Tyskland og Irland kun har gjort mindre fremskridt.

Gennemførelsesunderskud pr. 30. april 2001 (i %)

ELFIRLUKA DPIBLNLEFINDKS
4,83,53,33,33,22,82,72,62,42,02,01,81,41,20,5

Fremskridt siden november 2000 (i %)

UKEADKFINIRLDBINLFELLPS
-22-13-10-9-88101719202226383958

At dømme efter de aktuelle resultater vil Grækenland, Frankrig, Irland, Det Forenede Kongerige, Østrig og Tyskland ikke nå det opstillede mål og have et underskud på højst 1,5 % ved Det Europæiske Råds møde i foråret 2002. Frankrig vil først kunne nå dette mål i 2003, Tyskland i 2004 og Irland i 2006. Selv det er endda optimistisk sat, for det kræver, at de gennemfører alle nye direktiver rettidigt.

Der er tale om en løbende proces, hvor en hel stribe af nye direktiver eller ændringer af allerede eksisterende direktiver skal gennemføres inden foråret 2002, Det Europæiske Råds frist. Som eksempel kan nævnes, at Grækenland ville skulle gennemføre i alt 114 direktiver for at være på højde med EU-lovgivningen inden den dato - og Frankrig 92. Tabellen nedenfor viser, hvor mange direktiver om det indre marked de enkelte EU-lande ville skulle gennemføre inden foråret 2002 for at komme ned på et underskud på hhv. 0 % og 1,5 % inden for fristen.

B

DKDELEFIRLILNLAPFINSUK
Underskud på 0 %7961751145792848066688882603990
Underskud på 1,5 %

57

3953923570625844466660381768

Det indre marked er stadig enormt opsplittet, for så vidt som mere end 11 % af direktiverne endnu ikke er gennemført i alle EU-lande. Det er en alvorlig trussel for det indre markeds muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. Dette tal har stort set været uændret siden 1999. Inden for transport og offentlige kontrakter er mere end 30 % af direktiverne endnu ikke gennemført i alle EU-lande.

Gennemførelsen af de miljødirektiver, der vedrører det indre marked, lader meget tilbage at ønske. Her er underskuddet med 7,1 % næsten tre gange højere end for reglerne for det indre marked som helhed (2,5 %). Tyskland, Belgien og Spanien har tocifrede underskud. Det er utilfredsstillende, især når det betænkes, at Det Europæiske Råd i Göteborg skal fastlægge en europæisk strategi for bæredygtig udvikling.

Gennemførelsesunderskud for miljødirektiver

DBEELUKAPFDKILIRLNLFINS
12,210,210,29,29,28,28,27,16,16,16,15,15,122

Overtrædelser

Kommissionen har for øjeblikket godt 1 800 overtrædelsessager til behandling for påståede overtrædelser af reglerne for det indre marked. Det er en stigning på 7 % i forhold til november 2000. Frankrig, Italien og Spanien tegner sig for de fleste af disse overtrædelser. Resultattavlen viser også, at det tager mange år at behandle sager, der indbringes for EF-Domstolen. Domstolen afsiger i ca. 80 % af sagerne tidligst sin dom tre år efter, at sagen blev indledt. Naturligvis bør EU-landene helt undgå overtrædelser, men når det nu sker, bør de behandles hurtigt. Nogle EU-lande er bedre end andre til at afslutte sagerne tidligt. Danmark og Finland løser over halvdelen af sagerne tidligt i forløbet, mens Grækenland, Italien, Belgien, Tyskland, Luxembourg og Nederlandene gør det i under en tredjedel af sagerne.

Verserende overtrædelsessager pr. EU-land

FIEDELBIRLUKAPNLSFINDKL
2542512081851511231199390787046433735

Kommissionsmedlem Frits Bolkestein siger: "Jeg finder det beklageligt, at antallet af overtrædelsessager i forbindelse med det indre marked er stigende. At virksomheder eller borgere skal vente flere år, før en sag bliver afsluttet, er ikke videre befordrende for det indre markeds troværdighed og heller ikke for EU's. En virksomhed kan være nedlagt, når sagen endelig bliver løst. Og en borger kan have opgivet sit ønske om at arbejde f.eks. som ingeniør eller arkitekt i et andet EU-land. Jeg beder indtrængende EU-landene om at løse sagerne tidligt i forløbet og undgå langtrukne sager for Domstolen. Ikke kun af hensyn til god forvaltningsskik, som er vigtig, men også af hensyn til vore små virksomheder og borgerne."

Standardisering

Mange produktdirektiver kan ikke fungere optimalt uden harmoniserede standarder. De europæiske standardiseringsorganisationer har givetvis gjort gode fremskridt i årenes løb, men situationen er stadig mangelfuld i flere kernesektorer. Som eksempel kan nævnes, at under 10 % af de standarder, der er nødvendige for et velfungerende indre marked, er vedtaget i byggevaresektoren. Når det gælder maskiner, er under halvdelen af de nødvendige standarder vedtaget.

Kommissionen har i de seneste tolv måneder modtaget ca. 12 000 forespørgsler via ordningen for tilbagemeldinger fra virksomhederne, heraf en tredjedel om problemer vedrørende teknisk harmonisering.

Priskonvergens

Prissammenligninger er en god indikator for den økonomiske integration og markedseffektiviteten. Kommissionens prisundersøgelser vedrørende elektroniske varer og ferske fødevarer viser, at der stadig er store prisforskelle. Prisen på et fjernsyn eller en DVD-afspiller kan være indtil 40 % højere i ét EU-land end i et andet. Forskellene er endnu større, når det gælder fødevarepriserne. De kan være indtil tre gange højere. Intet enkelt land er billigst eller dyrest i alle henseender. Desuden er priserne ikke nødvendigvis højere i EU-lande med højere indkomstniveauer. Prisspredningen beror heller ikke på forskelle i moms. Der kunne gøres enorme besparelser, hvis priserne gennem mere konkurrence eller markedsintegration kunne bringes så tæt på den laveste pris i EU for hver vare. Forbrugerne i EU kunne i gennemsnit spare godt 12 % på forbrugerelektronik. Nærmere oplysninger om prisundersøgelser findes i MEMO/01/196.

Kommissionsmedlem Frits Bolkestein siger: "Vi er nødt til at få kortlagt årsagerne til de enorme prisforskelle hvad enten der er tale om flaskehalse i konkurrencen eller barrierer for distribution og markedsføring og så hurtigst muligt at få løst dem. Borgerne i EU bør med rette kunne forvente, at de kan nyde godt af de fordele, der er forbundet med konkurrencedygtige priser på det indre marked."

Den seneste resultattavle findes på følgende Europa-websted:

http://ec.europa.eu/internal_market


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website