Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

IP/01/174

Bruxelles, 7 Februar 2001

Kommissionen vedtager yderligere beskyttelsesforanstaltninger over for BSE

Europa-Kommissionen har i dag godkendt 3 forslag til kommissionsbeslutninger, der skal forstærke indsatsen mod alle risici for eksponering for BSE. Den første beslutning påbyder, at rygsøjlen fra alle kreaturer over 12 måneder fjernes. Dertil kommer, at maskinudbenet kød fra alle drøvtyggerknogler forbydes. Den anden beslutning omfatter nye krav til drøvtyggerfedt afsmeltet under tryk bestemt til fødevarer og foder. Den tredje beslutning tillader bestemte hydrolyserede proteiner fra fisk og fjer. Kommissionens forslag tager hensyn til udtalelse fra Den Videnskabelige Styringskomité (VSK) af 12. januar og følger de politiske retningslinjer, der blev opstillet af Rådet (landbrug) den 29. januar. Den Stående Veterinærkomité får forelagt forslagene i dag.

"Med disse nye forslag udbygger vi beskyttelsen af forbrugerne," sagde David Byrne, EU-kommissær med ansvar for sundhed og forbrugerbeskyttelse. "Det, der nu er af afgørende betydning for vores indsats mod BSE, er, at medlemsstaterne nøje sikrer, at alle eksisterende sikkerhedsbestemmelser gennemføres fuldt ud i praksis. Hvis forbuddet mod at fodre drøvtyggere med kød- og benmel fra pattedyr, hvis de specificerede risikomaterialer fjernes fuldstændigt fra slagtekroppene og destrueres, og hvis kontrollen ved hjælp af testning gennemføres effektivt, da kan BSE, som påvist, bringes under kontrol."

    1. Fjernelse af rygsøjlen af kvæg

Der resterer en lille risiko i forbindelse med rygsøjlen af kvæg, som mistænkes for at være ved at udvikle BSE, navnlig som følge af forekomst af dorsalrodsganglier. Aldersstrukturen hos de bekræftede BSE-tilfælde gør, at risikoen ved dyr på under 30 måneder er endnu mindre. Erfaringerne har vist, at 99,95 % af de over 180 000 BSE-tilfælde i Europa er forekommet hos dyr på over 30 måneder. I VSK's udtalelse anbefales det derfor, at rygsøjlen fjernes, når det drejer sig om kvæg på over 12 måneder, hvor der er tvivl om, at forbuddet mod fodring med kød- og benmel er effektivt, og hvor det ikke kan påvises, at dyret sandsynligvis ikke udvikler BSE. Det foreslås derfor, at rygsøjlen hos kvæg på over 12 måneder betegnes som specificeret risikomateriale, der skal fjernes og destrueres. Fjernelsen kan finde sted på detailsalgsstedet.

Det foreslås imidlertid også, at visse medlemsstater fritages fra dette krav, hvis det klart kan påvises, at de gældende kontrolforanstaltninger (forbud mod kød- og benmel fra pattedyr, fjernelse af specificeret risikomateriale og effektiv kontrol) er effektive. Sverige, Finland og Østrig kan således fritages, fordi der endnu ikke er registreret BSE hos kvæg af national oprindelse og de betragtes som lande, hvor BSE sandsynligvis ikke forekommer.

Det samme argument har været brugt til at fritage de pågældende medlemsstater fra kravet om at BSE-teste alle kreaturer på over 30 måneder, undtagen til eksport.

Det Forenede Kongerige fritages på grundlag af VSK's udtalelse af 12. januar og et supplerende testprogram (jf. nedenfor). VSK anbefalede således i sin udtalelse, at rygsøjlen skulle fjernes, og samtidig accepterede den, at kontrolforanstaltningerne i Det Forenede Kongerige, navnlig forbuddet mod, at kvæg på over 30 måneder indgår i fødekæden, sikrer, at antallet af muligvis inficerede dyr var meget lille og faldende. VSK anslog, at det i 2001 ville dreje om 0,8 dyr af alt kvæg på under 30 måneder. Fravigelsen indebærer dog ikke eksport af ikke-udbenet oksekød fra Det Forenede Kongerige, idet det fortsat vil være forbudt under den datobaserede eksportordning. Den praktiske betydning af fravigelsen er derfor, at forbruget af ikke-udbenet oksekød fortsat er tilladt i Det Forenede Kongerige selv.

Endelig bygger fravigelsen for Portugal - i lighed med Det Forenede Kongeriges - på vurderingen af de eksisterende nationale foranstaltninger til udryddelse af BSE og et supplerende program for testning af alle selvdøde dyr. På grundlag af en række kontrolbesøg foretaget af Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret har Kommissionens tjenestegrene konkluderet, at forbuddet mod kød- og benmel har været effektivt i Portugal siden den 1. juli 1999. Fravigelsen skulle kun gælde kvæg, der er født efter den dato, og som er under 30 måneder. Fravigelsen gælder dog kun det indenlandske forbrug af oksekød, så længe Kommissionen ikke foreslår en særskilt beslutning om at ophæve forbuddet mod eksport af oksekød og oksekødsprodukter fra Portugal.

Alle de nævnte fravigelser sker under forudsætning af en fortsat og forbedret kontrol af BSE-forekomsten. Der bliver i den forbindelse i alle de nævnte medlemsstater krav om intensiveret testning af bestemte kategorier af dyr for at skaffe ekstra sikkerhed med hensyn til BSE. Således skal Det Forenede Kongerige teste omkring 65 000 kreaturer født i året efter det effektive foderforbud (fra den 1. august 1996 til den 1. august 1997). De kommer ikke til at indgå i fødekæden som følge af forbuddet mod anvendelse af dyr på over 30 måneder til konsum, men testene vil give uvurderlige epidemiologiske oplysninger.

Sverige, Finland og Østrig skal teste alle kreaturer på over 30 måneder, der slagtes med henblik på konsum, og alle kreaturer, der dør på bedriften. De pågældende lande skal for øjeblikket kun teste risikokvæg (der nødslagtes eller har neurologiske symptomer) på over 30 måneder og kvæg, hvis kød eksporteres med henblik på konsum, samt en vis procentdel af de dyr, der dør på bedriften.

Endelig er der bestemmelser om, at andre medlemsstater også kan ansøge om fravigelse på grundlag af deres epidemiologiske situation med hensyn til BSE og navnlig effektiviteten af forbuddet mod at fodre drøvtyggere med kød- og benmel.

Dette forslag gennemføres i form af en ændring af Kommissionens beslutning 2000/418/EF (beslutningen om specificeret risikomateriale). Ikrafttrædelsesdato: 31. marts 2001.

    2. Forbud mod maskinudbenet kød fra knogler af kvæg

Der findes i forvejen et forbud mod maskinudbenet kød fra kranium og rygsøjle af drøvtyggere. Det kan dog være svært at skelne, og det udgør et kontrolproblem. I betragtning heraf foreslås det, at forbuddet mod maskinudbenet kød udvides til at omfatte alle knogler af kvæg, får og geder. VSK's udtalelse støtter dette. Foranstaltningen støttes også af forbrugere og kødforarbejdningsbranchen.

Dette forslag gennemføres i form af en teknisk ændring af Kommissionens beslutning 2000/418/EF (beslutningen om specificeret risikomateriale). Ikrafttrædelsesdato: 31. marts 2001.

    3. Varmebehandling af afsmeltet fedt fra drøvtyggere (talg) anvendt i foder til drøvtyggere

Som situationen er nu, filtreres talg, der anvendes til foder, for at fjerne proteiner og urenheder. Den Videnskabelige Styringskomité anbefaler imidlertid, at talget også varmebehandles efter de samme standarder, som gælder for kød- og benmel fra drøvtyggere (133 grader, 3 bar, 20 minutter). Den Videnskabelige Styringskomité anbefaler desuden, at der i mælkeerstatninger til kalve kun anvendes talg fra spredt fedtvæv (dvs. ikke fra knogler). Kommissionen foreslår, at disse krav vedtages, og at samme foranstaltninger også skal gælde for talg, der anvendes i fødevarer. Talg indgår i vidt omfang i fødevarer, og det vil være upassende at opretholde ringere standarder for fødevarer end for foder.

Nogle medlemsstater ville foretrække at udvide foranstaltningen til et totalt forbud mod anvendelse af al dyrefedt eller i hvert fald fedt fra drøvtyggere i foder. Der er imidlertid intet i de foreliggende videnskabelige oplysninger på området, der nødvendiggør en sådan foranstaltning. For alle eventualiteters skyld arbejder Kommissionens tjenestegrene videre med undersøgelserne af, om kontrolforanstaltninger er nok til at sikre, at fedt fra drøvtyggere kan anvendes risikofrit i drøvtyggerfoder. Desuden revideres de videnskabelige data om sikkerheden ved fedtstoffer løbende.

Forslaget skal gennemføres ved en ændring af Rådets beslutning 1999/534/EF om foranstaltninger for forarbejdning af visse former for animalsk affald. Ikrafttrædelsesdato: 1. marts 2001.

    4. Hydrolyserede proteiner

Anvendelsen af visse animalske proteiner, især kød- og benmel, i foder har været suspenderet siden den 1. januar 2001. Der gælder dog en række undtagelser. Blandt undtagelserne er hydrolyserede proteiner. Det var imidlertid nødvendigt at anmode Den Videnskabelige Styringskomité om en nærmere redegørelse for visse af de betingelser, der skulle gælde for denne undtagelse. Forslaget gennemføres i form af en teknisk tilpasning af Kommissionens beslutning 2001/9/EF for at tillade, at andre dyr end drøvtyggere kan fodres med animalske proteiner fra fisk og fjer. Ikrafttrædelsesdato: 1. marts 2001.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website