Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

IP/01/1743

Bruxelles, den 5. december 2001

Kommissionen giver bøde til fem selskaber i citronsyrekartel

Europa-Kommissionen pålagde i dag Hoffmannn-La Roche AG, Archer Daniels Midland Co (ADM), Jungbunzlauer AG, Haarmann & Reimer Corp og Cerestar Bioproducts B.V. en bøde på i alt 135.22 mio. EUR for at deltage i et kartel om prisfastsættelse og opdeling af markedet for citronsyre, verdens mest anvendte syrlighedsregulerende og konserverende middel, der hovedsagelig anvendes i ikke-alkoholholdige drikkevarer og konserves som f.eks. marmelader, gelatinebaserede desserter og frugtkonserves. "Som i vitaminsagen viste ADM, Hoffmann-La Roche og de andre ingen respekt for deres kunder, og i sidste instans betalte kunderne mere for de omhandlede produkter, end hvis der havde været en sund priskonkurrence", sagde konkurrencekommissær Mario Monti. "Det forhold, at nogle af selskaberne for ganske nylig er blevet pålagt sanktioner for lignende adfærd, ADM og Jungbunzlauer i natriumgluconatsagen, Roche i vitaminsagen, viser, hvor almindelig disse former for hemmelig praksis er, eller i det mindste plejede at være. Jeg er overbevist om, at budskabet nu er trængt ind. Selskaberne må nu være klar over, hvilke risici de løber, hvis de er fristet til at indgå hemmelige aftaler".

Efter en omfattende undersøgelse, der blev indledt i 1997, har Europa-Kommissionen fastslået, at de amerikanske selskaber Archer Daniels Midland (ADM) og Haarmann & Reimer (H&R), sidstnævnte ejes i sidste instans af Bayer AG, det nederlandske selskab Cerestar Bioproducts B.V., de to schweiziske selskaber Hoffmann-La Roche og Jungbunzlauer (JBL), mellem 1991 og 1995 deltog i et verdensomspændende kartel, hvorigennem de fastsatte priser og opdelte markedet for citronsyre.

Citronsyre er et af de mest anvendte tilsætningsstoffer inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien, både som et syrlighedsregulerende og konserverende middel. Det findes i ikke-alkoholholdige drikkevarer samt i marmelader, gelatinebaserede desserter og grønsags- og frugtkonserves. Citronsyre anvendes også i husholdningsrengøringsmidler, især i stedet for fosfater, der betragtes som miljøskadelige. Citronsyre indgår også i opløselige tabletter i lægemiddelindustrien og anvendes i kosmetikindustrien.

I overtrædelsesperioden repræsenterede det årlige marked en værdi på ca. 320 mio. EUR i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - de 15 EU-lande plus Norge, Island og Liechtenstein.

Det fremgår af de dokumenter, som selskaberne har indsendt til Kommissionen, at kartellet blev startet den 6. marts 1991 på Hotel Plaza i Basel (Schweiz). Her, og efter tidligere uformelle kontakter, blev grundlæggerne ADM, H&R, Roche og JBL enige om hovedpunkterne i deres plan om at eliminere konkurrencen.

Cerestar tilsluttede sig gruppen i maj 1992, kort efter at selskabet var gået ind på citronsyremarkedet. Kartellet fortsatte indtil maj 1995 og havde fire hovedmålsætninger:

  • Tildeling af specifikke salgskvoter til hvert medlem og overholdelse af disse kvoter

  • Fastsættelse af "mål-" og "gulvpriser" for citronsyre

  • Udveksling af specifik kundeinformation og

  • Ophævelse af prisrabatter.

Der blev gjort en begrænset undtagelse med hensyn til sidstnævnte mål for fem store aftagere af citronsyre på verdensplan, fordi kartelmedlemmerne anså det for urealistisk at tro, at de ville betale den pris, der var offentliggjort i de offentlige prislister. Det blev dog aftalt, at der til disse store kunder kunne ydes en rabat på højst 3 %.

Selskaberne holdt regelmæssige og hyppige møder, hvilket var kendetegnende for kartellets organisation. Efter 1993 blev der afholdt mere tekniske møder for at løse visse problemer og "vanskeligheder" på markedet. Disse møder blev kendt som "Sherpa"-møder i modsætning til "Masters"-møder, der var på et højere niveau og af mere strategisk karakter.

Der blev etableret et sofistikeret overvågelsessystem, hvorunder hvert selskab rapporterede sine månedlige salgstal til et tidligere aftalt medlem, der sikrede, at de fortrolige informationer blev videregivet til alle de andre. For at sikre at hvert medlem overholdt de tildelte kvoter, blev der oprettet et kompensationssystem, i henhold til hvilket et medlem skulle betale kompensation til de andre, hvis den tildelte kvota blev overskredet.

Et andet iøjnefaldende træk ved kartellet var den fælles holdning, som selskaberne indtog over for kinesiske producenter, som havde øget deres eksport til EU-markedet på grund at den betydelige stigning i priserne på citronsyre i kartelperioden. Kartelmedlemmerne forsøgte at vinde nogle af de kunder tilbage, der var tabt til de kinesiske leverandører, ved hjælp af en omhyggeligt planlagt priskrig. Listen over de kunder, der var tabt, og som kartellet ville "vinde tilbage" blev kendt som "serbia-listen" og blev regelmæssigt kontrolleret på "Sherpa"-møderne.

Selskabernes adfærd inderbærer en meget alvorlig overtrædelse af konkurrencereglerne, jf. artikel 81 i EU-traktaten og artikel 53 i EØS-aftalen.

Nedenfor er vist en liste over de pålagte bøder (i mio. EUR):

  • F. Hoffmann-La Roche AG:  63.5

  • Archer Daniels Midland Company Inc:  39.69

  • Jungbunzlauer AG (JBL):   17.64

  • Haarmann & Reimer Corp.:  14.22

  • Cerestar Bioproducts B.V.:   0.17

Mario Monti anførte: "Denne beslutning beskriver og straffer den utilladelige og ulovlige adfærd, som tilsyneladende konkurrenter har udvist for at forøge priserne og føre kunderne bag lyset i forbindelse med et produkt, der er væsentligt for fødevareindustrien; det viser, hvorledes nogle få selskaber kan være fast besluttet på at omgå konkurrencen, der er en af hjørnestenene i markedsøkonomien".

Baggrund

Kommissionen indledte sin undersøgelse af sagen i 1997, da den fik kendskab til, at en del af de selskaber, som denne beslutning er rettet til, af de amerikanske myndigheder blev anklaget for at deltage i en international sammensværgelse. Karteldeltagerne erklærede sig skyldige og betalte bøderne i USA og/eller i Canada.

    Beregning af bøderne

Ved beregningen af bøder i kartelsager tager Kommissionen hensyn til overtrædelsens alvorlige karakter, dens varighed og til, hvorvidt der foreligger aggraverende eller formildende omstændigheder. Den tager endvidere hensyn til et selskabs andel af det berørte marked og dets globale størrelse for at sikre, at straffen er proportional med og har en afskrækkende virkning. Beregningen af bøden sker derfor ikke udelukkende på grundlag af et selskabs omsætning, selv om en bøde ifølge forordning 17/62 aldrig kan overstige 10 % af selskabets samlede årsomsætning.

Citronsyrekartellet indebar en meget alvorlig overtrædelse af EU's konkurrencelovgivning, men kartellets levetid var middellang (mellem et og fem år).

Da ADM og Roche sammen havde en førende rolle i kartellet - en aggraverende faktor - blev grundbøderne for de to selskaber forøget med 35 procent. Dette tal ligger under det niveau, der er fastsat for ledende roller i tidligere kartelsager, som normalt er 50 %, men der er taget hensyn til, at andre kartelmedlemmer - udover de to selskaber - også udførte aktiviteter, der normalt forbindes med en førende rolle (f.eks. at lede møder eller centralisere datadistribution).

    Anvendelse af samarbejdsmeddelelsen

En del af beviserne om kartellet blev fremlagt af de berørte selskaber i overensstemmelse med EF-reglerne, som bestemmer, at selskaber, der samarbejder med Kommissionen i kartelsager, kan blive helt eller delvis fritaget for bøde. Se samarbejdsmeddelelsen (Leniency Notice) på  http://ec.europa.eu/competition/antitrust/legislation/96c207_en.html

Cerestar Bioproducts var det første selskab, der fremlagde afgørende informationer for Kommissionen. Da selskabets henvendelse imidlertid ikke var fuldstændig spontan, og da det først henvendte sig til Kommissionen, da det blev klar over, at Kommissionen var i gang med at undersøge citronsyrekartellet, indrømmede Kommissionen selskabet en nedsættelse på 90 procent, men ikke fuld bødefritagelse.

Alle de øvrige deltagere samarbejdede med Kommissionen på den ene eller anden måde og opnåede også passende nedsættelser. ADM fremlagde detaljerede oplysninger, som sammen med oplysningerne fra Cerestar Bioproducts blev anvendt til at formulere de anmodninger om oplysninger, som stort set bidrog til, at H&R, Roche og JBL indrømmede deres deltagelse i citronsyrekartellet. ADM kunne forsyne Kommissionen med dokumenter fra samme tid som overtrædelsen, herunder blandt andet håndskrevne notater fra kartelmøder og prisinstrukser vedrørende de beslutninger, der var truffet af kartellet. ADM fik derfor indrømmet en reduktion på 50 procent.

JBL og H&R bekræftede størstedelen af møderne, deltagernes identitet samt de foreliggende kendsgerninger. JLB forelagde endvidere en række tabeller, der var udarbejdet samtidig med overtrædelsen, som viste hver enkelt kartelmedlems fastsatte kvoter. Hovedparten af de oplysninger, som begge selskaber fremlagde, blev imidlertid fremlagt som svar på de detaljerede anmodninger om oplysninger og faldt derfor ind under et selskabs pligt til at besvare disse anmodninger, jf. artikel 11 i forordning 17. Kommissionen indrømmede de to selskaber en nedsættelse på henholdsvis 40 og 30 procent af de respektive bøder.

Roche bekræftede sin deltagelse i kartellet og formålet med møderne, inden det modtog Kommissionens meddelelse om indvendinger, som blev afsendt den 28. marts 2000. Kommissionen indrømmede derfor Hoffmann-La Roche en bødenedsættelse på 20 procent.

10 largest cartel fines: Total amount per case

*fines reduced by Court judgments

YearCaseTotal amount (€ million)
2001Vitamins855.23
1998TACA272.940
2001Graphite Electrodes218.8
2001Citric Acid135.22
1994Cartonboard*117.08
2000Amino acids109.990
1994Cement*109.335
1999Seamless steel tubes99.000
1998Pre-insulated pipes92.210
2001Belgian beer91.655

Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website