Kommission skrider ind over for vitaminkarteller med bøder

IP/01/1625

Bruxelles, den 21. november 2001

Kommission skrider ind over for vitaminkarteller med bøder

Europa-Kommissionen har i dag pålagt otte virksomheder bøder på i alt 855.22 mio. EUR for deres deltagelse i otte separate hemmelige markedsdelings- og prisfastsættelseskarteller inden for vitaminprodukter. Kartellerne havde hver især forskelligt deltagerantal og forskellig varighed, men de var alle i kraft i perioden mellem september 1989 og februar 1999. Eftersom det schweiziske selskab Hoffman-La Roche var anstifteren og deltog i alle kartellerne, fik det pålagt den højeste kumulative bøde på 462 mio. EUR. "Der er tale om de mest skadelige karteller, Kommissionen nogensinde har undersøgt, alene fordi de omfattede så mange vitaminer, der findes i en lang række produkter, lige fra morgenmadsprodukter, kiks og drikkevarer til dyrefoder, lægemidler og kosmetik" sagde konkurrencekommissær Mario Monti. "Virksomhedernes ulovlige samordning gjorde dem i stand til at anvende højere priser, end hvis der havde været en fri konkurrence, hvilket var til skade for forbrugerne og gav virksomhederne en uretmæssig fortjeneste. Særlig uacceptabelt var det, at denne ulovlige adfærd drejede sig om stoffer, der er vigtige for ernæringen og helt uundværlige for en normal vækst og udvikling".

I løbet af de undersøgelser, der blev indledt i maj 1999, konstaterede Europa-Kommissionen, at 13 europæiske og ikke-europæiske virksomheder havde deltaget i karteller, der tog sigte på at eliminere konkurrencen på markederne for vitamin A, E, B1, B2, B5, B6, C og D3, biotin (H), folinsyre (M), betacaroten og carotinoider. Et særligt træk ved dette kompleks af ulovlige aftaler var den centrale rolle, som de to største vitaminproducenter, Hoffmann-La Roche og BASF, spillede i praktisk taget alle kartellerne, mens de andre kun deltog inden for et begrænset antal vitaminprodukter.

De nedennævnte otte virksomheder fik pålagt følgende bøder:

• F. Hoffmann-La Roche AG (Schweiz): 462 mio. EUR

• BASF AG (Tyskland): 296.16 mio. EUR

• Aventis SA (Frankrig): 5.04 mio. EUR

• Solvay Pharmaceuticals BV (Nederlandene): 9.10 mio. EUR

• Merck KgaA (Tyskland): 9.24 mio. EUR

• Daiichi Pharmaceutical Co Ltd (Japan): 23.4 mio. EUR

• Eisai Co Ltd (Japan): 13.23 mio. EUR

• Takeda Chemical Industries Ltd (Japan): 37.05 mio. EUR

De resterende fem virksomheder, Lonza AG (Tyskland), Kongo Chemical Co Ltd (Japan), Sumitomo Chemical Co Ltd (Japan), Sumika Fine Chemicals Ltd (Japan) og Tanabe Saiyaku Co Ltd (Japan) fik ikke pålagt nogen bøde, fordi de karteller, de var impliceret i - vitamin H eller folinsyre ophørte med at bestå fem år eller mere, før Kommissionen indledte sine undersøgelser. Under disse omstændigheder er sagerne i henhold til EU-retten forældede.

Også sagerne angående vitamin B1 og B6 var forældede.

Kartellerne

Deltagerne i hvert af kartellerne fastsatte priser på de forskellige vitaminprodukter, fordelte salgskvoter, aftalte og gennemførte prisforhøjelser og udsendte prismeddelelser i overensstemmelse med deres aftaler. De etablerede også et system til overvågning og håndhævelse af deres aftaler og deltog i regelmæssige møder for at implementere deres planer.

De forskellige kartellers modus operandi var stort set den samme, om ikke helt identisk ("målpriser" og "mindstepriser", fastfrysning af markedsandele og kompensationsordninger) og omfattede bl.a.:

• etablering af formelle strukturer og hierarki på forskellige ledelsesniveauer, ofte med personsammenfald på de højeste niveauer for at sikre, at kartellerne fungerede

• udveksling af mængde- og værdibaserede salgstal og prisoplysninger på kvartalsvise eller månedlige møder

• for de største kartellers vedkommende, opstilling, vedtagelse, gennemførelse og overvågning af et årligt "budget" efterfulgt af justeringer af det faktiske salg, således at de tildelte kvoter blev overholdt.

Alle kartelaftalerne fulgte generelt dette mønster, startende med vitamin A og E og med visse variationer inden for andre produkter. Hoffmann-La Roche optrådte som agent og repræsentant for de europæiske producenter på møder og i forhandlinger i Japan og Fjernøsten.

At der på samme tid fandtes hemmelige aftaler inden for de forskellige vitaminer var ikke nogen spontan eller tilfældig udvikling, men planlagt og ledet af de samme personer på de øverste niveauer i de implicerede virksomheder.

Deltagerne

Primus motor og den, der fik størst fordel ved disse karteller, var Hoffmann-La Roche, som er verdens største vitaminproducent med ca. 50 % af det samlede marked. Kartelaftalerne dækkede alle de vitaminprodukter, Hoffmann-La Roche producerer. At nogle af selskabets øverste ledere var impliceret må anses at bekræfte, at aftalerne var led i en strategisk plan udtænkt på højeste niveau og gående ud på at kontrollere vitaminmarkedet med ulovlige midler.

BASF, som er verdens næststørste vitaminproducent, spillede en overordentlig vigtig rolle ved at følge trop med Hoffmann-La Roche. De to store europæiske producenter udgjorde faktisk en fælles front under tilrettelæggelsen og gennemførelsen af aftalerne med de japanske producenter. Sammen rekrutterede de f.eks. Eisai til deres "klub" inden for vitamin E.

Takeda, som er en af de store producenter af bulk-vitaminer i verden, deltog fuldt ud i kartelaftalerne inden for vitamin B1, B2, B6 og C samt folinsyre. Det var Takedas deltagelse i aftalerne inden for hvert af disse vitaminprodukter, der gjorde det muligt for Hoffmann-La Roche at sikre den ulovlige samordning af de vitaminmarkeder, selskabet opererede på, herunder også inden for de vitaminprodukter, det var fælles med Takeda om at producere.

De andre vitaminproducenter var alle sammen aktive medlemmer af kartellerne på de respektive vitaminproduktmarkeder, de opererede på.

Produkterne

Kartellerne omfattede syntetiske stoffer i bulk inden for følgende grupper af vitaminer og dermed beslægtede produkter: A, E, B1, B2, B5, B6, C, D3, biotin (H), folinsyre (M), betacaroten og carotinoider.

Vitaminer spiller en meget vigtig rolle i menneskers og dyrs ernæring. De har stor betydning for normal vækst og normal udvikling samt bevarelse af et godt helbred. Der findes godt 15 vigtige vitaminer, der har hver sin stofskiftefunktion og derfor ikke kan erstattes af de andre. Desuden supplerer de forskellige vitamingrupper hinanden, når de kombineres, og har synergivirkninger.

Vitaminer tilsættes både dyrefoderblandinger og fødevarer. Desuden markedsføres vitaminprodukter som kosttilskud i tablet- eller kapselform. Endvidere bruges vitaminer i kosmetikindustrien, hvor de tilsættes hud- og sundhedsplejeprodukter.

Kommissionen anslår, at markedet i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) inden for de produkter, beslutningen omfatter, havde en værdi på godt 800 mio. EUR i 1998. Heraf tegnede vitamin E sig i 1998 for ca. 250 mio. i EØS, og vitamin A tegnede sig for ca. 150 mio. EUR. Bemærkelsesværdigt nok faldt omsætningen i Europa inden for vitamin C fra 250 mio. EUR i det sidste år med kartelaftalerne (1995) til under det halve - 120 mio. EUR tre år efter (1998).

Bødernes indbetaling til EU-budgettet

De bøder, Kommissionen pålægger for overtrædelser af EU's konkurrenceret, tilfalder EU's almindelige budget, når de er blevet definitive. Det samlede EU-budget ligger fast på forhånd, og alle uforudsete indtægter fradrages derfor i de bidrag, medlemsstaterne indbetaler til EU-budgettet, hvilket i sidste instans er til gavn for skatteyderne i EU.

Bødeudmålingen

Da metoderne var kontinuerlige og stort set identiske, fandt Kommissionen det bedst at behandle hele komplekset af aftaler inden for de forskellige vitaminer i en og samme procedure. Kommissionens beslutning omfatter derfor adskillige overtrædelser.

Ved fastsættelsen af bøders størrelse tager Kommissionen hensyn til overtrædelsens grovhed, dens varighed, eventuelle formildende eller skærpende omstændigheder samt en virksomheds samarbejdsvilje. Den tager desuden hensyn til en virksomheds markedsandel på det berørte produktmarked og virksomhedens samlede størrelse. Den øvre grænse for enhver bøde er sat til 10 % af en virksomheds samlede årsomsætning. Virksomhederne har tre måneder til at betale den bøde, de får pålagt.

Kommissionen finder, at hvert af kartellerne i denne sag udgjorde en meget grov overtrædelse af EU's konkurrenceret. De fleste kartelmedlemmers overtrædelser var desuden af lang varighed, dvs. mere end fem år (se tabellen nedenfor).

Kommissionen finder, at Hoffmann-La Roche og BASF i fællesskab var anførere og anstiftere i de ulovlige aftaler, der berørte de vitaminprodukter, som de var fælles om at producere, og derfor var deres rolle i de forskellige karteller en skærpende omstændighed. Deres markedsstyrke på hvert individuelt vitaminmarked, som således blev kombineret, satte de ledende kartelmedlemmer bedre i stand til at gennemføre og opretholde de konkurrencebegrænsende aftaler.

Aventis (tidligere Rhône-Poulenc) fik indrømmet fuld bødefritagelse for sin deltagelse i kartellerne inden for vitamin A og E, fordi selskabet var den første virksomhed, der samarbejdede med Kommissionen og fremlagde afgørende bevismateriale angående disse to produkter. Det er første gang, Kommissionen har indrømmet fuld bødefritagelse efter reglerne i den såkaldte samarbejdsmeddelelse. Aventis fik dog pålagt en bøde for sin passive deltagelse i overtrædelsen inden for vitamin D3, som selskabet ikke havde givet Kommissionen nogen oplysninger om.

"At Kommissionen for første gang har indrømmet en virksomhed fuld bødefritagelse, viser dens vilje til at give virksomheder, der aktivt samarbejder med Kommissionen på det tidligste stadium, en enestående mulighed for at slippe for straf. De virksomheder, der ikke griber chancen, må være klar over, hvilke konsekvenser det vil få", sagde Mario Monti.

Både Hoffmann-La Roche og BASF samarbejdede også med Kommissionen på et tidligt stadium i undersøgelserne og gav vigtige oplysninger om alle de vitaminkarteller, de havde været impliceret i. Kommissionen indrømmede hver virksomhed en bødenedsættelse på 50 %.

Alle de andre virksomheder, der fik pålagt bøder, samarbejdede med Kommissionen under dens sagsbehandling, og deres bøder blev nedsat i forhold til omfanget af dette samarbejde.

I 1999 erkendte hovedaktørerne i de karteller, Kommissionens beslutning drejer sig om, sig skyldige i tilsvarende konkurrencebegrænsende adfærd i USA og blev idømt store bøder således måtte Hoffmann-La Roche betale 500 mio. USD, BASF 225 mio. USD og Takeda 72 mio. USD.

Deltagere, produkt, varighed

Bødepålæg inden for hvert produkt (i mio. EUR)