IP/01/1326

Bruxelles, den 27. september 2001

Kommissionen vedtager en meddelelse om fremtiden for den europæiske sektor for biograffilm og audiovisuelle værker

Av-sektoren er en strategisk vigtig industri på grund af dens store kulturelle betydning og dens muligheder for at skabe velstand og beskæftigelse. Alligevel lider sektoren i Europa stadig under mange handicap, som hæmmer film og andre audiovisuelle værker i at bevæge sig frit. I den meddelelse, som Kommissionen netop har vedtaget på forslag af Viviane Reding, kommissær for kultur og av, med tilslutning fra Mario Monti, kommissær for konkurrence, analyseres disse handicap, og der fremsættes forslag til, hvordan de kan overvindes. Meddelelsen sørger endvidere for større retssikkerhed inden for biografsektoren med en forklaring af de kriterier, Kommissionen har anvendt ved gennemgangen af de nationale støtteordninger for biograffilm. Formålet hermed var at kontrollere, om ordningerne er i overensstemmelse med traktatens bestemmelser om statsstøtte.

Den audiovisuelle sektor i Europa udviser en fantastisk kreativitet, som afspejler vor store kulturelle forskellighed. Med de nye muligheder for produktion og spredning, som den digitale teknologi giver os, har Kommissionen til hensigt at bidrage til at fjerne de barrierer, som hindrer vore skabende kunstnere og industrien i at udnytte fællesskabsdimensionen fuldt ud, sagde Viviane Reding og tilføjede, at hun sammen med sin kollega Mario Monti havde ønsket at forbedre sektorens retssikkerhed og vise sektoren, at der tages hensyn til alle av-industriens kulturelle dimensioner i forbindelse med samtlige fællesskabspolitikker.

Denne meddelelse, som tager hensyn til resultaterne af en meget omfattende høring af medlemsstaterne og fagfolk, kommer ind på spørgsmål som udnyttelse af værker (rettigheder), e-biograf, beskatning af sektoren, klassificering af værker og andre problemer vedrørende udbredelse af film og andre audiovisuelle værker.

Kommissionens meddelelse er uafhængig af den kommende revision af direktivet om "tv uden grænser", men har som revisionen til formål at sætte en industri, som er udsat for stor international konkurrence, i stand til at udnytte fællesskabsdimensionen bedre. Derfor støtter Kommissionen aktivt den europæiske av-industri gennem Media Plus-programmet (400 mio. EUR i 2001-2005) og Den Europæiske Investeringsbanks og Kommissionens fælles initiativ "i2i Audiovisuel" (jf. IP/01/717 af 18. maj 2001), som bl.a. har til formål at fremme risikovillig kapital inden for denne sektor. I øvrigt er denne meddelelse i overensstemmelse med principperne for Fællesskabets av-politik, som er beskrevet i meddelelsen fra december 1999 (jf. IP/99/981 af 14. december 1999).

Overvejelserne omkring definitionen af begreberne "europæisk værk" og "uafhængig producent", som blev indledt i forbindelse med høringen af medlemsstaterne og fagfolk, vil blive videreført og udvidet, når direktivet om "tv uden grænser" tages op vil fornyet overvejelse i 2002.

Fjerne barriererne for udnyttelse af audiovisuelle værker i Europa og beskyttelse af kulturarven

• Selvom fagfolk inden for av-sektoren er enige om, at det er nødvendigt at gøre en indsats for at beskytte den europæiske kulturarv på dette område bedre, så viste høringen, at der er delte meninger om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt med pligtdeponering af audiovisuelle værker, på hvilket niveau deponeringen skal foregå (nationalt niveau, fællesskabsniveau eller i Europarådet, som er ved at udarbejde en konvention om spørgsmålet), og om deponeringen skal være obligatorisk eller frivillig. Derfor vil Kommissionen inden 2002 og før den eventuelt fremsætter et forslag, udarbejde en oversigt over situationen i medlemsstaterne. I mellemtiden tilskynder den til at sprede eksempler på bedst praksis for beskyttelse af den audiovisuelle kulturarv og vurderer mulighederne for at oprette en database over de forskellige typer audiovisuelle værker.

• Høringen viste, at der er interesse for oprettelse af filmregistre med nærmere oplysninger om f.eks. producenternes og instruktørens identitet eller andre praktiske og juridiske oplysninger om filmene. Men der er også afvigende meninger om, hvorvidt der skal indføres gensidig anerkendelse af nationale registre, eller om der skal skabes et netværk af disse registre. Kommissionen udarbejder derfor en oversigt over situationen i medlemsstaterne. Fagfolk mener, at det bliver problematisk at oprette en EU-database over rettighedshavere på grund af udgifterne til forvaltning og spørgsmålet om troværdighed. En del fagfolk klager over, at det er vanskeligt at identificere rettighedshaverne, hvilket bremser - især online - udnyttelse af visse værker. Kommissionen henstiller til alle i sektoren, at de gør en samlet indsats for at udarbejde en oversigt om de værker, som er berørt af problemet med identifikation, og finder en løsning, som gør det muligt at udbrede værkerne.

Udnytte e-biografens muligheder

Den digitale teknologi øger mulighederne for at sprede biograffilm og andre audiovisuelle værker til alle kroge af Europa og resten af verden. Med de økonomiske og kulturelle udfordringer europæerne står overfor, må Europa tage føringen med hensyn til at definere standarder for e-biografen og dens anvendelse. Det er først og fremmest industriens ansvar, og Kommissionen glæder sig over oprettelsen af Det Europæiske Forum for Digitale Film. Fællesskabet yder støtte til anvendelse af digitalteknologi med Media Plus-programmet og "i2i Audiovisuel"- initiativet.

Formålet er bl.a. - med udgangspunkt i åbne standarder, der er anerkendt på verdensplan - at udvikle metoder til kompression af værdifulde digitale film, til visning af værkerne og til beskyttelse af værkerne ved hjælp af kodning.

Overveje beskatningen af audiovisuelle værker

Høringen bekræftede fagfolks ønske om at få nedsat eller fjernet momsen på kulturprodukter og -tjenester, hvilket allerede er muligt for bl.a. biografindtægter. Med hensyn til de tjenester, som ikke er omfattet af den mulighed, det 6. direktiv giver for at få nedsat momsen, f.eks. videoer eller online-tjenester, så undersøger Kommissionen, om de kan medtages, når det relevante bilag til momsdirektivet tages op til revision efter 2002.

Hvilke andre barrierer for udbredelse af audiovisuelle værker kan der opstå?

• Forskellig klassificering (dvs. restriktioner som "film forbudt for børn under ") i de enkelte medlemsstater og forskellige distributionsmåder kunne komme til at udgøre en barriere. Disse forskellige klassificeringer afspejler forskellige kulturer, og derfor vil Kommissionen iværksætte en undersøgelse for at vurdere begrundelserne herfor, omfanget og de helt præcise følger for markedsføringen af disse værker. Undersøgelsen vil foreligge i 2002.

• Kommissionen vil overveje, hvor handlingsplanen om eLearning (jf. IP/01/446 af 28. marts 2001) kan anvendes til at fremme uddannelsesordningerne inden for sektoren og udbrede kendskabet til europæiske film i skolerne.

Endvidere hedder det i meddelelsen, at der vil blive nedsat en ekspertgruppe for at videreføre overvejelserne omkring den teknologiske og økonomiske udvikling på av-området, og at der i 2002 vil blive iværksat en undersøgelse af biograffilmindustriens finansielle karakteristika (de forskellige produktionsstadiers finansielle betydning, forholdet mellem investeringer og indtægter etc.).

Større retssikkerhed i forbindelse med statsstøtte til biograffilm

Selvom Kommissionen ikke hidtil har truffet negative beslutninger med hensyn til nationale støtteordninger for biograffilm, har fagfolk dog givet udtryk for, at de frygter, at EU's konkurrenceret (statsstøtte) udgør en barriere for medlemsstater og regionale enheder, som ønsker at støtte deres produktion af biograffilm i et internationalt miljø, som er domineret af skarp konkurrence med andre verdensdele. I den meddelelse, som Kommissionen har vedtaget, forklares det helt tydeligt, hvilke kriterier der lægges til grund for evaluering af ordninger for støtte til produktion af biograf- og tv-film. Kommissionen undersøger som bekendt ikke støtte til individuelle film, men nationale støtteordninger.

Kommissionen undersøger i første omgang, om ordningens adgangsbetingelser er i overensstemmelse med EU-traktaten, dvs. bl.a. om der diskrimineres på grund af nationalitet (støtten er f.eks. forbeholdt medlemsstatens egne borgere), og om reglerne om det indre marked overholdes. Derefter undersøger Kommissionen, om de specifikke kriterier for støtte til biograf- og tv-film, som er beskrevet i beslutningen fra juni 1998 om den franske støtteordning, er opfyldt.

I den forbindelse gør Kommissionen brug af traktatens bestemmelse om undtagelse i forbindelse med kultur, som sikrer, at kultursektoren prioriteres, og finder en løsning, hvor der på samme tid tages hensyn til det kulturelle værks mål, av-produktionens udvikling i Unionen og overholdelse af fællesskabsrettens bestemmelser om statsstøtte. De specifikke kriterier er følgende:

• Hver enkelt medlemsstat skal sikre sig, at de understøttede produktioners indholder kulturelt i henhold til kontrollerbare nationale kriterier. I medfør af nærhedsprincippet foretager Kommissionen ikke på noget tidspunkt en bedømmelse af, hvad der er kulturelt.

• Medlemsstaten kan ikke forlange, at producenten skal bruge mere end 80% af budgettet for en film- eller tv-produktion på medlemsstatens geografiske område, og det er op til producenten at bestemme, hvilke udgifter der skal afholdes uden for medlemsstaten.

• Den nationale støttes andel af produktionsbudgettet skal i princippet være begrænset til 50 %. Vanskelige film og lavbudget-film er undtaget fra denne grænse. Medlemsstaterne definerer i forbindelse med hver støtteordning, hvad de forstår ved vanskelige film og lavbudget-film. Der kan udvises endnu større fleksibilitet i forbindelse med film fra et mindre sprog- eller kulturområde.

• Supplerende støtte til specifikke produktionsaktiviteter (f.eks. efterproduktion) er ikke tilladt, fordi det skal sikres, at nationale ordninger for støtte til produktion af biograf- eller tv-film ikke tiltrækker disse specifikke aktiviteter til den medlemsstat, der yder støtten.

Kommissionen har allerede på grundlag af disse kriterier undersøgt og godkendt flere nationale ordninger: Frankrig, Nederlandene, Tyskland (på forbundsniveau og i visse delstater), Irland og Sverige. Den håber at kunne blive færdig med at undersøge de øvrige nationale ordninger inden udgangen af indeværende år.