ip/01/1009
Bruxelles, 18. juli 2001
Kommissionen idømmer SAS og Maersk Air bøder for aftale om markedsdeling
Europa-Kommissionen har truffet beslutning om at idømme Scandinavian Airlines SAS og Maersk Air bøder på henholdsvis 39 375 000 EUR og 13 125 000 EUR for at have indgået en hemmelig aftale, der førte til, at SAS havde monopol på ruten København-Stockholm til skade for over en million passagerer, der bruger denne hovedrute hvert år, samt for at fordele andre ruter til og fra Danmark.
SAS (Scandinavian Airlines System) er et konsortium, der delvis ejes af den svenske, den danske og den norske stat. Maersk Air A/S er et dansk selskab ejet af A.P. Møller Gruppen. Det er de to største af de flyselskaber, der flyver på ruterne til og fra Danmark, som er det land, der er mest berørt af undersøgelsen.
De to selskaber indgik i oktober 1998 en samarbejdsaftale, som de anmeldte til Europa-Kommissionen med henblik på forskriftsmæssig godkendelse. Anmeldelsen var imidlertid fokuseret på codeshare, der giver SAS mulighed for at markedsføre Maersk Air-ruter som SAS-ruter, og udvidelsen af SAS's "frequent flyer"-program, der giver passagererne de såkaldte 'EuroBonus'-point, til at omfatte Maersks kunder.
Flyselskaberne undlod omhyggeligt at nævne det, der viser sig at være en bred markedsdelingsaftale, der mest mærkbart resulterede i, at Maersk Air blev trukket ud af ruten København-Stockholm, og at SAS ophørte med at flyve på ruterne København-Venedig og Frankfurt-Billund. Billund lufthavn er Danmarks næststørste.
Kommissionen havde mistanke om, at samarbejdsaftalen var af større omfang og skadelig for konkurrencen, og foretog i juni 2000 kontrolbesøg i selskabernes hovedkontorer, hvor den indsamlede beviser på, at SAS og Maersk Air havde aftalt et generelt konkurrenceforbud, ifølge hvilket Maersk Air ikke ville starte nye internationale ruter fra København uden godkendelse fra SAS. Omvendt aftalte parterne, at SAS ikke skulle beflyve Maersk Airs ruter fra Billund. Parterne aftalte endvidere at respektere opdelingen af indenrigsnettet.
Foruden det generelle konkurrenceforbud aftalte SAS og Maersk Air specifikt at:
- Maersk Air ville ophøre med at konkurrere med SAS på ruten København-Stockholm med virkning fra den 28. marts 1999, hvor den generelle samarbejdsaftale trådte i kraft. Dette er en hovedrute i Skandinavien og en stor inter-europæisk rute med over en million passagerer om året og så mange som tyve daglige flyvninger i hver retning.
- SAS som kompensation for Maersk Airs tilbagetrækning fra ruten København- Stockholm skulle ophøre med at flyve mellem København og Venedig ved udgangen af marts 1999, idet Maersk Air nøjagtig samtidig begyndte at beflyve denne rute.
- SAS skulle ophøre med at beflyve ruten Billund-Frankfurt i januar 1999, hvorefter Maersk Air var eneste flyselskab på ruten. Indtil da havde SAS og Maersk Air konkurreret på denne rute.
Forbrugere skadet
Denne hemmelige aftale mellem SAS og Maersk Air er en meget alvorlig overtrædelse af Den Europæiske Unions konkurrencelov og til stor skade for skandinaviske passagerer, der kun har haft meget begrænsede eller slet ingen valgmuligheder, og muligvis har betalt højere priser. Før aftalen blev København-Stockholm befløjet af SAS, Maersk Air og Finnair. Maersks tilbagetrækning fra ruten fik Finnair til at trække sig ud, da de to flyselskaber tidligere havde haft en codeshare-aftale. I øjeblikket har SAS næsten 100 % af trafikken mellem den danske og den svenske hovedstad.
Konkurrencekommissær, Mario Monti, kommenterer sagen således:
"Dette er et klart tilfælde af, at to flyselskaber foretager en ulovlig opdeling af markedet til skade for passagererne. Kommissionen er fast besluttet på at sikre, at den liberalisering, der i løbet af det seneste tiår er opnået i den europæiske lufttransport ikke undermineres af konkurrencehæmmende aftaler. Jeg har tillid til, at de bøder, som SAS og Maersk Air er blevet idømt, vil tjene til skræk og advarsel for de to flyselskaber og for andre."
Denne overtrædelse af antitrustreglerne er meget alvorlig på grund af dens karakter, størrelsen af det relevante geografiske marked og den faktiske indvirkning på markedet.
Selskaberne var desuden fuldt ud klar over, at aftalen var ulovlig, i og med at de bevidst forsøgte at skjule den. Efter et møde i projektledergruppen den 26. juni 1998 "påbød" et skriftligt referat "streng konfidentialitet, og at papirer ikke opbevares på kontoret", mens det af et andet referat fra et møde i samme gruppe to måneder senere fremgår, at "Det, som strider mod art. 85 (1), … alligevel (må) nedskrives og ligge i escrow hos hver af parternes advokater".
Kommissionen konstaterede, at overtrædelsen stod på mellem den 5. september 1998, hvilket er datoen på et af de dokumenter, hvori parternes aftale var nedfældet, og den 15. februar 2001, hvor parterne genvandt deres frihed til at konkurrere efter modtagelsen af Komissionens klagepunktsmeddelelse.
Ved fastsættelse af bødernes størrelse har Kommissionen, blandt andre aspekter, taget højde for forskellen i størrelse mellem de to flyselskaber, det faktum, at aftalen i praksis øgede SAS's markedsstyrke, behovet for at fastsætte bøderne på et niveau, der sikrer, at de har tilstrækkelig afskrækkende virkning, samt i hvor høj grad parterne samarbejdede med Kommissionen efter de stedlige kontrolundersøgelser.
