Chemin de navigation
Left navigation
Additional tools
IP/00/522 Bruxelles, den 24. maj 2000 Kommissionen vedtager "eLearning"-initiativet vedrørende tilpasning af vore uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer til vidensamfundet og den digitale kultur På Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 fastlagde stats- og regeringscheferne det mål for Den Europæiske Union, at den "skal blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske økonomi i verden". Europa hvis borgere har et af de højeste uddannelsesniveauer i verden, og som råder over den nødvendige investeringskapacitet oplever store forsinkelser i brugen af informations- og kommunikationsteknologier. eLearning sigter mod at udfylde disse huller ved at intensivere indsatsen. Med dette initiativ gennemføres og suppleres handlingsplanen eEurope og navnlig retningslinjerne for beskæftigelsen inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. Viviane Reding, medlem af Kommissionen med ansvar for uddannelse og kultur, bebudede initiativet i marts måned i år (jf. IP/00/934), og på hendes forslag vil initiativet eLearning, der i dag blev vedtaget af Kommissionen i forståelse med kommissionsmedlemmerne Erkki Liikanen og Anna Diamantopoulou, mobilisere uddannelseskredsene og de kulturelle kredse samt de økonomiske og sociale aktører på europæisk plan. Initiativet giver de aktioner, der i øjeblikket gennemføres eller planlægges på lokalt, regionalt eller nationalt plan, en europæisk merværdi. Denne meddelelse fra Kommissionen vil ligge til grund for drøftelserne på Rådets (uddannelse) kommende møde den 8. juni 2000. Med eLearning fastsættes der en række målsætninger for den europæiske indsats: Målsætninger for infrastruktur
Målsætninger for uddannelse af befolkningen på alle niveauer
Målsætninger for undervisningsindhold og etablering af net mellem skolerne
eLearning-initiativet, der har meget præcise og korte frister, forpligter medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at træffe de foranstaltninger, der henhører under deres kompetenceområder. Kommissionen udarbejder rammer for tilsyn med de aktioner, der gennemføres (navnlig periodiske rapporter), og disse forelægges for Uddannelsesudvalget. Den støtter medlemsstaternes indsats: til støtte for de aktioner, der gennemføres på lokalt plan, vil Kommissionen mobilisere fællesskabsinstrumenterne og programmerne med henblik på at realisere de fælles mål. Denne mobilisering går i tre retninger:
De eksisterende programmer er ved at blive omstruktureret, så de kan bidrage til en vellykket gennemførelse af initiativet. I oktober 2000 vil samtlige foranstaltninger på fællesskabsplan til gennemførelse af initiativet blive præsenteret i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. eLearning bør ligeledes indgå i Den Europæiske Sociale Agenda, som forventes vedtaget på Det Europæiske Råds topmøde i Nice i december 2000. Kommissionen agter at oprette et Web-sted for eLearning for at fremme åbne udvekslinger af erfaringer og en nem adgang til alle metoderne i tilknytning til det nye indlæringsmiljø, som er ved at blive udviklet, og som til stadighed forbedres. |
Side Bar