Navigation path

Left navigation

Additional tools

Resultattavlen for det indre marked: Kommissionen advarer om, at det nu går langsommere for medlemsstaterne med at få gennemført lovgivningen

European Commission - IP/00/498   22/05/2000

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

IP/00/498

Bruxelles, den 22. maj 2000

Resultattavlen for det indre marked: Kommissionen advarer om, at det nu går langsommere for medlemsstaterne med at få gennemført lovgivningen

Efter to år med fremgang står medlemsstaternes bestræbelser på hurtigere at få gennemført den lovgivning om det indre marked, som de alle er blevet enige om, i national ret nu i stampe. Det fremgår af den seneste udgave af Europa-Kommissionens "resultattavle for det indre marked", at 13 % af de direktiver om det indre marked (194 ud af 1 489), som trådte i kraft pr. 15. april 2000, stadig ikke er blevet gennemført i samtlige medlemsstater. Fire lande - Grækenland, Portugal, Frankrig og Luxembourg - tegner sig for over 40 % af forsinkelserne. Forskellen mellem de lande, som gennemfører lovgivningen hurtigst, og de lande, som er længst tid om det, bliver stadig større. Kommissionen har givet medlemsstaterne det mål, at gennemførelsesefterslæbet skal nedbringes til under 1,5 % inden årets udgang. Indtil nu har kun Sverige, Spanien og Finland nået målet, men Italien, Luxembourg, Belgien, Østrig, Det Forenede Kongerige og Spanien har dog alle forbedret deres indsats. Det fremgår klart af disse tal, at medlemsstaterne må gøre en ekstra indsats, hvis de skal opfylde den målsætning, de gav sig selv på EU-topmødet i Lissabon, nemlig at sætte yderligere gang i de økonomiske reformer og at nå frem til et fuldt funktionsdygtigt indre marked. Specielt i en tid, hvor det gælder om at udnytte informationssamfundets potentiale, er det bekymrende at se, at ud af de fem direktiver, der vedrører informationssamfundstjenester, er ikke et eneste blevet fuldstændig gennemført i hele EU.

Kommissionsmedlem Frits Bolkestein, der har det indre marked som ansvarsområde, sagde: "Efter flere års fremskridt er det skuffende at se, at forskellen mellem de lande, som gennemfører bestemmelserne om det indre marked, og de lande, som forsinker gennemførelsen, vokser. De medlemsstater, der er sakket agterud, må arbejde hurtigt for at komme op på siden af de andre. Det er også specielt vigtigt, hvis vi skal opfylde den målsætning, der blev sat på EU-topmødet i Lissabon, nemlig at skabe "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden". Uden et fuldt funktionsdygtigt indre marked tror jeg ikke vi kan nå dette mål."

Det indre marked giver EU's borgere et større udvalg af kvalitetsvarer og -tjenester og bedre muligheder for at rejse, arbejde, studere og bosætte sig i andre EU-lande. Det indre marked giver desuden erhvervslivet bedre omsætningsmuligheder. De tidligere udgaver af resultattavlen (den første udgave blev offentliggjort i 1997), hvor medlemsstaternes indsats og resultater med hensyn til at anvende reglerne om det indre marked er blevet sammenlignet, har tilskyndet medlemsstaterne til at konkurrere med hinanden for at opnå de bedste resultater.

Gennemførelse

Den seneste udgave af resultattavlen viser, at fremskridtene med hensyn til at gennemføre lovgivningen ikke har været lige store i alle medlemsstaterne. Der bliver større og større forskel mellem de lande, der gennemfører lovgivningen om det indre marked til tiden, og de lande, som halter bagefter. Sverige, Spanien og Finland (som er nummer et på området) har et gennemførelsesefterslæb på under 1,5 %. Fire lande - Grækenland, Portugal, Frankrig og Luxembourg har et gennemførelsesefterslæb på over 4 %. Grækenland er oven i købet faldet tilbage til niveauet fra november 1997, da den første resultattavle blev offentliggjort. Frankrig har akkumuleret de største forsinkelser, nemlig i gennemsnit 18 måneder, sammenlignet med blot 6 måneder for Danmarks vedkommende, som i øvrigt har det laveste tal. Luxembourg, Østrig, Italien og Belgien, som ellers har klaret sig dårligst tidligere, har fået hold på problemet, og det går nu støt frem for disse lande.

De fleste forsinkelser vedrører gennemførelsen af nyere direktiver. Omkring 60 % af de direktiver, hvor fristen for gennemførelse udløb i 1998, er stadig ikke blevet gennemført fuldt ud af samtlige medlemsstater, og for 1999 er tallet 90 %. Grækenland, Frankrig, Portugal og Luxembourg tegner sig tilsammen for 44 % af alle forsinkelserne (344 foranstaltninger ud af 786 er forsinket). Luxembourg har dog forbedret resultaterne i forhold til november 1999.

Fremskridt med hensyn til at gennemføre direktiverne om det indre marked

Maj 2000

Maj 1999Maj 1998
FIN1,41,31,2
E 1,51,83,3
S1,52,12
DK2,01,42,2
NL3,02,42,2
UK3,03,33,8
B3,13,57,1
D3,42,45,4
I3,45,56,4
A3,64,55,2
IRL4,03,95,4
L4,64,85,6
F5,24,85,6
P6,05,75,9
EL7,35,25,5

Disse problemer med uensartet og forsinket gennemførelse af bestemmelserne om det indre marked vil blive særligt tydelige inden for informationssamfundstjenester. Ingen af de direktiver om informationssamfundstjenester, som er trådt i kraft i de senere år, er blevet fuldstændig gennemført af samtlige medlemsstater. Informationssamfundstjenester kender ingen grænser, og juridisk usikkerhed om, hvilke regler der gælder, kan hæmme virksomhedernes vækst og anvendelsen af informationstjenester som helhed.

Overtrædelser

Uens gennemførelse af lovgivningen er med til at splitte det indre marked og er årsagen til mange overtrædelser. Det er et specielt problem, at ældre direktiver, hvor gennemførelsesfristen udløb før januar 1998, bliver anvendt så sent. Grækenland, Frankrig og Irland tegner sig for over halvdelen af disse overtrædelsesprocedurer. Generelt falder antallet af overtrædelsesprocedurer vedrørende lovgivningen om det indre marked imidlertid.

Statistik over hævdede overtrædelser af lovgivningen om det indre marked

  Sammenligning mellem perioden 1.3.1999-1.3.2000 og 1.3.1998-1.3.1999(1)

B

DKDEELFIRLILNLAPFINSUKEU
Åbningsskrivel-ser

3.99-3.00

268352517291725161027175910276
3.98-3.99305311727521543692821161321334
Begrundede udtalelser3.99-3.00181191915341121921710167190
3.98-3.99253171512455317910192514219
Sager indbragt for EF-Domstolen3.99-9.009145320418111501183
3.98-3.99515291323123211252
Domme afsagt af EF-Domstolen9.99-9.0040416835601000139
3.98-3.99404543331000500032

Fortsatte fremskridt inden for europæisk standardisering

Resultattavlen viser, at der er sket yderligere fremskridt med hensyn til at ratificere nye europæiske standarder som led i direktiverne efter den nye metode, hvor der fastsættes minimumskrav på europæisk plan, og hvor de europæiske standardiseringsorganer udarbejder tekniske standarder, som garanterer, at et produkt opfylder minimumskravene. Ved udgangen af 1999 var 49 % af de standarder, som de europæiske standardiseringsorganer skulle udarbejde i henhold til denne nye metode, blevet ratificeret, sammenlignet med kun 21 % i 1995. Det tager nu også kortere tid at udarbejde standarderne.

Medlemsstaterne har stadig mange tekniske bestemmelser

I sektorer, hvor der ikke findes europæiske standarder, stiller medlemsstaterne stadig særlige nationale produktkrav. Mængden af tekniske bestemmelser på nationalt plan er stadig stor. Tre lande - Nederlandene, Tyskland og Østrig - og fem sektorer - landbrugsprodukter og fødevarer, transport, bygge- og anlægssektoren, telekommunikation og maskinindustrien - tegner sig for hovedparten af alle notifikationer om udkast til nye tekniske bestemmelser i henhold til direktiv 98/34/EF.

Det var med dette direktiv, at der blev indført en fælles informationsprocedure, der skal forhindre, at nye tekniske bestemmelser bliver en hindring for den frie bevægelighed for varer og informationssamfundstjenester.

Borgernes interesse i det indre marked

De tilbagemeldinger, som Kommissionen har fået i forbindelse med projektet "Dialog med Erhvervslivet og Borgerne", viser, at de fleste spørgsmål opstår i forbindelse med arbejde, ophold og studier i et andet land. Generelt ved borgerne ikke ret meget om deres rettigheder. Når man ser på de spørgsmål, der bliver rejst, tyder det på, at det er nødvendigt at skelne mellem gennemførelsesproblemerne og de problemer, der opstår i forbindelse med de nationale myndigheders anvendelse af lovgivningen om det indre marked.

Priskonvergens

Eurostats foreløbige 1998-tal vedrørende købekraftspariteter (KKP) bekræfter, at der fortsat er en tendens hen imod priskonvergens i det indre marked. En sammenligning af prisniveauerne for det private konsum i medlemsstaterne på grundlag af købekraftspariteter viser dog, at der stadig er stor forskel på priserne mellem de dyreste og billigste lande (Danmark og Portugal). De relative priser har imidlertid fortsat deres faldende tendens i Nederlandene, Østrig, Finland, Sverige og Frankrig på grund af den større konkurrence og bedre integration i det indre marked. Priserne i Det Forenede Kongerige steg i forhold til de andre medlemsstater på grund af det stærke pund og i mindre omfang i Irland på grund af den hurtige og vedvarende økonomiske vækst.

Resultattavlen i sin helhed findes på Europa-serveren på adressen: http://ec.europa.eu/internal_market

(1) Tallene i tabellen skal ses uafhængigt af hinanden. Samme sag kan gå igen flere gange, f.eks. hvis både åbningsskrivelsen og den begrundede udtalelse er sendt mellem 1. marts 1999 og 1. marts 2000. I tabellen indgår også sager, der er henlagt, efter at overtrædelsesproceduren er indledt.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website