Navigation path

Left navigation

Additional tools

Der er behov for forbedringer af udformningen og gennemførelsen af LIFE, siger EU's revisorer

Court of Auditors - ECA/14/4   17/01/2014

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO HR


DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

PRESSEMEDDELELSE

ECA/15/04

Luxembourg, den 17. januar 2014

Der er behov for forbedringer af udformningen og gennemførelsen af LIFE, siger EU's revisorer

En beretning, som Den Europæiske Revisionsret i dag offentliggør, opfordrer EU-Kommissionen til at gøre LIFE-programmet mere effektivt ved at forbedre formidlingen og repetitionen af vellykkede miljøprojekter.

"Formidlingen og repetitionen af LIFE-projekterne er klart utilstrækkelig, og det forringer i høj grad programmets kapacitet til at fungere som katalysator for miljøændringer, som er dets overordnede mål." fastslår Jan Kinšt, det medlem af Revisionsretten, der er ansvarligt for beretningen.

EU's miljøpolitik er integreret i alle EU's vigtigste udgiftspolitikker som f.eks. strukturfondene og den fælles landbrugspolitik. LIFE (L'Instrument Financier pour l'Environnement - det finansielle instrument for miljøet), og især dets miljøkomponent, er et finansieringsinstrument, der specifikt er udformet til at tjene som platform for udvikling og udveksling af gode praksis og til at katalysere og fremskynde udviklinger af EU's miljøpolitik. Dets effektivitet afhænger derfor i høj grad af, om de finansierede projekter fungerer som katalysatorer for miljøændringer. LIFE forvaltes direkte af Kommissionen.

Det seneste LIFE-program dækkede perioden 2007-2013 og havde et gennemsnitligt årligt budget på 239 millioner euro til finansiering af projekter, dvs. mindre end 1,5 % af EU's anslåede samlede miljørelaterede udgifter.

Revisorerne fandt, at manglen på en mekanisme til at målrette de knappe ressourcer mod på forhånd udvalgte mål resulterede i en mangel på en kritisk masse af gode projekter til at fremme en væsentlig udvikling i EU's miljøpolitik. Desuden stillede de vejledende nationale tildelinger sig i vejen for, at det var de bedste projekter, der blev udvalgt, fordi projekterne ikke kun blev udvalgt på grundlag af deres fordele, men også ud fra, hvilken medlemsstat de stammede fra.

EU's revisorer påpegede, at Kommissionen ikke begrundede projektudvælgelsen tilstrækkeligt, og at programmet - selv om nogle af de projekter, der havde modtaget støtte, opnåede positive resultater - ikke opfyldte sin grundlæggende funktion, nemlig at sikre, at projekterne blev formidlet og repeteret effektivt.

Bemærkninger til redaktører:

Den Europæiske Revisionsrets særberetninger offentliggøres året igennem og præsenterer resultaterne af udvalgte revisioner vedrørende specifikke EU-budgetområder eller forvaltningsspørgsmål.

Denne særberetning (SB 15/2013) "Har LIFE-programmets miljøkomponent været effektiv?" omhandler Revisionsrettens undersøgelse af, om programmets udformning og gennemførelse bidrog til at gøre det effektivt. Under revisionen af projekter finansieret mellem 2005 og 2010 besøgte EU's revisorer de relevante tjenestegrene i Kommissionen samt fem medlemsstater, der er blandt de største LIFE-støttemodtagere (Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige), og som tegner sig for 55 % af LIFE-budgettet og 15 % af LIFE-projekterne.

Retten konstaterede, at LIFE miljø-komponenten generelt ikke fungerede effektivt, fordi den ikke var udformet og gennemført godt nok.

På grundlag af sine revisionsresultater anbefaler Revisionsretten følgende:

  • Når de lovgivende myndigheder opstiller de flerårige arbejdsprogrammer, som det nye LIFE-program indeholder bestemmelser om, bør de gøre det muligt for Kommissionen og medlemsstaterne at begrænse de støtteberettigede ansøgninger til nogle afgrænsede strategiske prioriteter og at fastsætte klare, specifikke, målelige og opnåelige mål for de projekter, der skal finansieres. Med fastsættelse af et begrænset antal prioriterede indsatsområder for en årrække kan udvælgelsesprocessen strømlines, kræfterne koncentreres om specifikke spørgsmål, og evalueringen af virkningen af programmet gøres nemmere.

  • Kommissionens forslag til det nye LIFE-program afskaffer den nationale tildeling for så vidt angår traditionelle projekter, men opretholder en geografisk balance for så vidt angår integrerede projekter. Med hensyn til anvendelsen af det bør Kommissionen sikre, at de integrerede projekter udvælges på grundlag af, hvor gode de er, og at den geografiske balance ikke vinder over princippet om lige muligheder for alle ansøgere.

  • Kommissionen bør forbedre de evalueringsformularer, der anvendes ved projektudvælgelsen, og kræve, at evaluatorerne udarbejder særskilte vurderinger af de væsentligste aspekter ved projekterne og bedømmer dem særskilt (f.eks. forslagets karakter af innovativprojekt eller demonstrationsprojekt, kvaliteten af de planlagte formidlingsaktioner eller potentialet for repetition af resultaterne) med henblik på at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af udvælgelsesprocessen og sikre, at de udvalgte projekter har potentiale til at bidrage mest til at opfylde programmets mål.

  • Kommissionen bør forbedre sine programforvaltningsværktøjer og overveje at indføre passende fælles output- og resultatindikatorer samt opfølgende oplysninger på projektniveau, for at gøre det nemmere at overvåge programmet hensigtsmæssigt. Sådanne indikatorer bør så vidt muligt være relevante, accepterede, troværdige, enkle og robuste (relevant, accepted, credible, easy and robust - "RACER"-kriterierne).

  • Kommissionen bør forbedre sin vurdering af rimeligheden af de anmeldte personaleomkostninger, navnlig for sammenlignelige projekter, ved at udnytte de oplysninger, der indsamles under overvågningsfasen, bedre. Så kan denne fase i højere grad bruges til at gøre det nemmere at identificere uforholdsmæssig høje omkostninger.

  • Kommissionen bør kræve, at overvågningsgruppens vurderinger - både de evalueringsrapporter, der udarbejdes under projektgennemførelsen, og rapporterne om de efterfølgende besøg - indeholder en kritisk analyse af de formidlings-, bæredygtigheds- og repetitionsforanstaltninger, støttemodtageren har foreslået, og af de barrierer, der eventuelt vil kunne stille sig i vejen for dem.

  • Kommissionen bør overveje, hvordan den i højere grad kan tilskynde private støttemodtagere, der gerne vil beskytte deres forretningsmæssige interesser, til at formidle og repetere projektresultater.

  • Kommissionen bør overveje, hvordan den kan kræve, at støttemodtagerne elektronisk fremlægger enkle og ajourførte oplysninger, efter at projektet er gennemført (dvs. om, hvorvidt projektet forbliver operationelt, hvorvidt projektet bliver repeteret, og i givet fald hvor mange gange). Dette ville gøre det muligt for Kommissionen at forbedre sine efterfølgende oplysninger om programmets effektivitet på produktiv vis.

Revisionsretten har tidligere revideret LIFE-Naturprojekternes bæredygtighed og Kommissionens forvaltning af dem i særberetning nr. 11/2009, der kan fås her: http://www.eca.europa.eu/en/Pages/BrowsePublications.aspx?k=&ty=Special Report&y=2009


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website