Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

PRESSEMEDDELELSE

ECA/13/9

Luxembourg, den 10. april 2013

Støtte til forarbejdning af fødevarer: "Ingen dokumenteret værdiforøgelse," siger EU's revisorer

Under den fælles landbrugspolitik ydes der som led i politikken for udvikling af landdistrikterne støtte til virksomheder, der forarbejder og afsætter landbrugsprodukter. Støtten ydes gennem foranstaltningen " Forøgelse af værdien af landbrugs- og skovbrugsprodukter", hvis formål er at forbedre landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne. For perioden 2007-2013 er 5,6 milliarder euro fra EU-budgettet øremærket til støtten. Disse midler suppleres med nationale midler, så den samlede offentlige finansiering beløber sig til 9,0 milliarder euro.

Medlemsstaterne skal udarbejde landdistriktsprogrammer med det formål at tilpasse støtten til behovene ved hjælp af nationale eller regionale mål og fastsætte foranstaltningens omfang for at sikre, at midlerne anvendes produktivt. Revisorerne konstaterede imidlertid, at der kun var fastsat generelle mål, som ikke viste, hvordan finansieringen skulle forøge værdien af landbrugsprodukter eller forbedre landbrugets konkurrenceevne. Til trods for den manglende målretning godkendte Kommissionen programmerne. Revisionen vedrørte seks nationale og regionale landdistriktsprogrammer, der primært blev udvalgt på grund af deres størrelse: Spanien (Castilla y León), Frankrig, Italien (Lazio), Litauen, Polen og Rumænien.

EU-revisorerne konstaterede, at medlemsstaterne ikke retter finansieringen mod projekter med bevisligt behov for offentlig støtte. Uden en sådan målretning risikeres det, at foranstaltningen bliver et generelt tilskud til virksomheder, der investerer i fødevareforarbejdning - hvilket medfører risiko for konkurrenceforvridning og spild af de knappe offentlige midler.

Næsten 20 % af EU's midler til forbedring af landbrugets konkurrenceevne betales til fødevareforarbejdningsvirksomheder, men overvågnings- og evalueringssystemerne indsamler ikke oplysninger om værdiforøgelse eller om den indirekte effekt på landbrugets konkurrenceevne. Det er ikke sandsynligt, at de nuværende systemer vil give de oplysninger, som er nødvendige for at vise, om finansieringen har været vellykket, eller som kan bruges til at forbedre dens effektivitet og produktivitet i perioden 2014-2020.

"Medlemsstaterne foretager ikke en klar identificering af finansieringsbehovene og fastsætter ikke meningsfulde mål," siger Jan Kinšt (CZ), som er det medlem af Revisionsretten, der har ansvaret for beretningen. "Kommissionen bør kun godkende programmer, hvor dette er gjort, ellers bliver foranstaltningen blot et gratistilbud til fødevareforarbejdningsvirksomhederne".

Bemærkninger til redaktører:

Den Europæiske Revisionsrets særberetninger offentliggøres året igennem og præsenterer resultaterne af udvalgte revisioner vedrørende specifikke EU-budgetområder eller forvaltningsspørgsmål.

Denne særberetning (SB 1/2013) bærer titlen "Har EU's støtte til fødevareindustrien effektivt og produktivt bidraget til at forøge værdien af landbrugsprodukter?". Revisionsretten undersøgte, om foranstaltningens udformning og gennemførelse sikrede en produktiv finansiering af projekter, som adresserer klart identificerede behov, og om foranstaltningen blev overvåget og evalueret på en sådan måde, at dens resultater kunne dokumenteres.

I forbindelse med denne revision betragtede Retten projekterne som effektive, hvis de var bæredygtige og bidrog til at opfylde de særlige mål, der var fastsat i landdistriktsprogrammet for foranstaltningen, samtidig med at de forøgede værdien af landbrugsprodukter. Finansieringen blev betragtet som produktiv, hvis der kun var begrænset dødvægt, og en eventuel forskydning var berettiget.

Revisionsarbejdet omfattede en gennemgang af landdistriktsprogrammerne og en undersøgelse af medlemsstaternes forvaltningssystemer samt særskilte revisionsbesøg på 24 afsluttede projekter vedrørende forarbejdning af fødevarer i disse medlemsstater, herunder fire projekter, der af medlemsstaterne fremholdes som eksempler på bedste praksis. Resten af projekterne blev udvalgt, så de var typiske for de finansierede projekter i de pågældende medlemsstater.

Retten konstaterede, at projekterne hovedsagelig forbedrede virksomhedernes finansielle resultater, og at en del af de undersøgte projekter kunne resultere i en vis værdiforøgelse. Dette kunne imidlertid ikke tilskrives foranstaltningens udformning eller medlemsstaternes udvælgelsesprocedurer. Der forelå ikke bevis for, at de støttede virksomheder havde behov for støtte, og det kunne ikke dokumenteres, hvilke specifikke politiske mål støtten skulle bidrage til at opfylde. Retten konkluderer, at støtten ikke systematisk havde været rettet mod projekter, der effektivt og produktivt forøgede værdien af landbrugsprodukter.

Revisionsretten anbefaler:

        • Medlemsstaternes programmer bør klart identificere finansieringsbehovene og fastsætte meningsfulde og målbare mål. Kommissionen bør kun godkende programmer, der er udformet på denne måde

        • Der bør fastlægges udvælgelseskriterier, som gør det muligt at identificere de mest effektive projekter. For at sikre, at EU-midlerne anvendes produktivt, bør disse kriterier anvendes konsekvent, selv når der er midler nok til at finansiere samtlige støtteberettigede projekter

        • Kommissionen og medlemsstaterne bør fremme indførelse af bedste praksis med hensyn til mindskelse af risiciene for dødvægt og forskydning

        • Med henblik på den kommende programmeringsperiode bør den fælles overvågnings- og evalueringsramme for de finansierede projekter forbedres, så det sikres, at effektiviteten af de anvendte midler kan måles korrekt.

Kontakt:

Aidas Palubinskas

Pressesekretær - Den Europæiske Revisionsret

Kontor: +352 4398 45410 Mobil: +352 621 552224

press@eca.europa.eu www.eca.europa.eu Twitter: @EUAuditorsECA


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site