Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

PRESSEMEDDELELSE

ECA/13/7

Luxembourg, den 5. marts 2013

Ældre arbejdstagere - Medlemsstaterne og Kommissionen kan ikke vurdere, om programmerne rent faktisk hjælper, siger EU-revisorerne

En forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre arbejdstagere er et af EU’s strategiske mål. Men i en ny beretning fra Den Europæiske Revisionsret konstateres det, at hverken medlemsstaterne eller Kommissionen er i stand til at fastslå, hvor mange ældre arbejdstagere der har fået nye kvalifikationer eller har fundet eller beholdt et arbejde, efter at have deltaget i en foranstaltning finansieret af ESF. Hovedparten af de reviderede medlemsstater har ikke indført de redskaber, som er nødvendige for at kunne levere relevante og pålidelige oplysninger herom.

Den Europæiske Socialfond (ESF) er et central finansieringsinstrument, som skal hjælpe medlemsstaterne med at opfylde EU's beskæftigelsespolitiske mål. Instrumentet har til formål at fremme arbejdsløses og dårligt stillede personers integration på arbejdsmarkedet, primært gennem støtte til uddannelsesforanstaltninger. Fra 2007 til udgangen af 2013 vil ESF's udgifter beløbe sig til mere end 75 milliarder euro svarende til ca. 8 % af det samlede EU-budget. Der blev udvalgt seks programmer til en værdi af 222 millioner euro til revisionen, som omfattede fire medlemsstater (Tyskland, Italien, Polen og Det Forenede Kongerige).

"Kommissionen godkender programmerne uden at bede om de oplysninger, som er nødvendige for at kunne kontrollere, om de virkelig fungerer, og medlemsstaterne indsender dem ikke", siger Lazaros Lazarou, det medlem af Revisionsretten, som er ansvarlig for beretningen. "Når Kommissionen ikke har pålidelige, kontrollerbare og rettidige resultatoplysninger og vurderinger af de forskellige foranstaltninger, kan politikplanlæggerne ikke drage konklusioner med henblik på beslutningsprocessen nu og i fremtiden".

Bemærkninger til redaktører:

Den Europæiske Revisionsrets særberetninger offentliggøres året igennem og præsenterer resultaterne af udvalgte revisioner vedrørende specifikke EU-budgetområder eller forvaltningsspørgsmål.

I denne særberetning (SB 25/2012), som har titlen "Er der indført værktøjer med henblik på at overvåge, om midlerne fra Socialfonden til ældre arbejdstagere anvendes effektivt?", vurderes det, om medlemsstaterne og Kommissionen havde indført og anvendte de redskaber, som er nødvendige for i programmeringsperioden at kunne vurdere, om Socialfondens foranstaltninger for ældre arbejdstagere er effektive. Revisionen havde fokus på de operationelle programmers indhold, særlig de kvantificerede operationelle mål og indikatorer, samt på overvågnings- og evalueringssystemerne.

    ESF'er et centralt finansieringsinstrument, som Den Europæiske Union kan anvende til at hjælpe medlemsstaterne på beskæftigelsesområdet. Fra 2007 og frem til udgangen af 2013 vil ESF's udgifter beløbe sig til mere end 75 milliarder euro svarende til ca. 8 % af EU's samlede budget.

    Retten konstaterede mangler både i relation til de operationelle programmers udformning og i overvågnings- og evalueringssystemerne. Den bemærkede endvidere, at Kommissionen ikke havde sammenhængende data på EU-niveau om operationelle mål, resultatindikatorer og tildelte midler. Som følge heraf og på trods af, at et af EU's strategiske mål er at øge beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre arbejdstagere, er hverken medlemsstaterne eller Kommissionen i stand til at fastslå, hvor mange ældre arbejdstagere der har fået nye kvalifikationer eller har fundet eller beholdt et arbejde efter at have deltaget i en foranstaltning finansieret af ESF. Hertil kommer, at det heller ikke vides, hvor stort et beløb der er blevet brugt på denne type foranstaltninger.

    Retten anbefaler, at Kommissionen:

  • pålægger medlemsstaterne at udforme deres operationelle programmer på en sådan måde, at de resultater, der opnås ved hjælp af ESF-midlerne, kan måles. Det bør defineres utvetydigt, hvilke befolkningsgrupper foranstaltningerne er rettet imod, og der bør formuleres relevante, kvantificerede operationelle mål og indikatorer, så udfald, resultater og specifikke virkninger kan måles på målgruppeniveau. Der bør opstilles foreløbige milepæle, og målene bør placeres i et værdihierarki

  • pålægger medlemsstaterne at udforme overvågnings- og evalueringssystemer, hvormed de fremskridt, der gøres i retning af alle de fastsatte målværdier, med passende mellemrum kan måles og beskrives

  • indhenter sammenhængende og pålidelige oplysninger fra medlemsstaterne, så den kan oplyse korrekt om de midler, der er stillet til rådighed fra ESF, og de resultater, der er opnået, og

  • sørger for, at der udføres en dybtgående analyse af performancerelaterede spørgsmål, når medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer vurderes og overvåges.

Kontakt:

Aidas Palubinskas

Pressesekretær

Den Europæiske Revisionsret

Kontor +352 4398 45410 Mobil +352 621 552224

press@eca.europa.eu www.eca.europa.eu Twitter: @EUAuditorsECA


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site