Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

- Kun det talte ord gælder -

- Kun det talte ord gælder -


DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET TALE

Bruxelles, den 5. november 2013

ECA/13/38

Tale holdt af Vítor Caldeira, formand
for Den Europæiske Revisionsret

Forelæggelse af årsberetningerne for 2012

EUROPAPARLAMENTETS
BUDGETKONTROLUDVALG

Bruxelles, den 5. november 2013

Kun det talte ord gælder.

Formand Theurer, ærede medlemmer

Jeg vil gerne takke jer for denne lejlighed til at forelægge Rettens årsberetninger om gennemførelsen af EU's budget for 2012 og de europæiske udviklingsfonde.

Europas borgere har ret til at vide, hvordan deres penge bruges, og om de bruges, som de bør. De har også ret til at vide, om der opnås valuta for pengene, specielt på et tidspunkt, hvor de offentlige finanser i den grad er under pres.

Kommissionen er den primære forvalter af EU-midlerne. Den skal fremlægge oplysninger i EU's regnskab og andre former for rapportering om anvendelsen af disse midler, om de finansielle transaktioners formelle rigtighed og om de resultater, der er opnået.

Det er Rettens opgave at give en uafhængig vurdering af disse tre elementer i EU's økonomiske forvaltning i overensstemmelse med traktaten, de faglige revisionsstandarder og god praksis.

Retten forelægger resultaterne af sine vurderinger af gennemførelsen af EU-budgettet i sin årsberetning for at hjælpe Europa-Parlamentet i forbindelse med dechargeproceduren.

Kapitel 1 i Rettens årsberetning indeholder revisionserklæringen om regnskabernes rigtighed og om lovligheden og den formelle rigtighed af de finansielle transaktioner, der ligger til grund for disse regnskaber. Kapitel 2 til 9 indeholder specifikke vurderinger for så vidt angår indtægterne og de væsentligste udgiftsområder. Kapitel 10 handler om "opnåelse af resultater ved hjælp af EU-budgettet".

Hvordan vurderer Retten så EU's økonomiske forvaltning i 2012?

Det samlede billede er stort set som det, der blev givet i årsberetningen fra sidste år. Men der er en række specifikke punkter i årsberetningen, som jeg gerne vil gøre udvalgets medlemmer opmærksom på. Disse punkter vedrører:

  • betalingernes lovlighed og formelle rigtighed

  • finansielle korrektioner og inddrivelser

  • presset på EU's finanser

  • behovet for at skabe en resultatorienteret kultur inden for den kommende finansielle rammes gyldighedsperiode.

Jeg vil starte med det samlede billede:

  • EU's regnskaber er rigtige, som de har været det siden 2007. De indtægter og forpligtelser, der ligger til grund for EU-regnskaberne, er i alt væsentligt lovlige og formelt rigtige, men betalingerne er fortsat væsentlig fejlbehæftede.

  • Med henblik på "opnåelse af resultater ved hjælp af EU-budgettet" er Kommissionen ude af stand til at give tilstrækkeligt, relevant og pålideligt bevis for, hvad der er opnået ved hjælp af EU's politikker, på en måde, der er velegnet med henblik på dechargeproceduren.

Rettens erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed er stort set uændret, fordi den afspejler en bagvedliggende realitet, der ikke er forandret væsentligt.

Retten afgiver sin afkræftende erklæring på grundlag af de revisionsbeviser, den opnår ved at vurdere overvågnings- og kontrolsystemerne og gennemgå stikprøver af transaktioner.

Som i de tidligere år er de overvågnings- og kontrolsystemer, Retten undersøgte, kun delvis effektive med hensyn til at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af betalingerne i forbindelse med afholdelsen af EU-udgifter.

På grundlag af testning af stikprøver af transaktioner anslår Retten, at den mest sandsynlige fejlforekomst i de udgiftsførte betalinger, der ligger til grund for regnskabet, er 4,8 %. Retten har 95 % sikkerhed for, at fejlforekomsten for betalingerne ligger mellem 3 % og 6 %.

Disse fejl er ikke begrænset til et specifikt område i budgettet. Samtlige grupper af politikområder med aktionsudgifter er væsentlig fejlbehæftede. Administrationsudgifter er det eneste område, hvor Retten ikke konstaterede en væsentlig fejlforekomst.

Kommissionens egne rapporter bekræfter dette samlede billede. Kommissionen erkender, at der forekommer fejl på alle områder i budgettet, og at den samlede forekomst sandsynligvis er væsentlig. 14 af Kommissionens generaldirektører tager i deres årlige aktivitetsrapporter forbehold for så vidt angår udgifternes lovlighed og formelle rigtighed, og i den sammenfattende rapport anslås de beløb, der er forbundet med risiko for fejl, til mellem 1,9 % og 2,6 % af de samlede betalinger - og Kommissionen erkender, at det sandsynligvis er lavt sat.

Som det ses i kapitel 1, er Rettens samlede skøn over den mest sandsynlige fejlforekomst steget fra 3,9 % i 2011 til 4,8 % i 2012.

Rettens skøn over den mest sandsynlige fejlforekomst for landbrug, regionalpolitik, udvikling af landdistrikter samt beskæftigelse og sociale anliggender udviser alle stigninger sammenlignet med 2011.

Med en anslået fejlforekomst på 7,9 % er udvikling af landdistrikter fortsat det udgiftsområde, hvor der er størst tendens til fejl, efterfulgt af regionalpolitik, hvor den anslåede fejlforekomst er 6,8 %.

Der ses også stigninger i den anslåede fejlforekomst for grupperne af politikområder forskning og andre interne politikker samt eksterne forbindelser, bistand og udvidelse.

I de sidstnævnte tilfælde kan en del af stigningen tilskrives to metodologiske forbedringer, som Retten har indført i revisionen vedrørende 2012.

Rettens stikprøver af transaktioner på disse områder omfatter ikke mere forskud, der er betalt i regnskabsåret. De omfatter med andre ord mellemliggende og endelige betalinger samt forskud, der er afregnet i regnskabsåret.

Denne ændring er i overensstemmelse med periodiseringsprincippet og giver dermed - efter Rettens mening - et mere retvisende billede af den virkelighed, der ligger til grund for EU's økonomiske forvaltning.

Den anden metodologiske forbedring vedrører behandlingen af alvorlige brud på reglerne for offentlige indkøb. Fra og med 2012 behandles EU's institutioner og organer på samme måde som myndigheder i medlemsstaterne og internationale organisationer.

Disse ændringer gør det nemmere at sammenligne forskellige grupper af politikområder, og de vil gøre det nemmere at sammenligne over tid. Tilsammen øger de Rettens samlede skøn over den mest sandsynlige fejlforekomst med 0,3 procentpoint i 2012 sammenlignet med 2011.

Formand, ærede medlemmer

Rettens årsberetning for 2012 indeholder mange illustrative eksempler på konstaterede fejl og en betydelig mængde analyse. Tilsammen giver de en vis indsigt i, hvor og hvordan fejl opstår, og hvorfor de er af betydning. Som eksempler på den analyse, der udføres, kan følgende anføres:

  • For det første vedrører over to tredjedele af den anslåede fejlforekomst betalingsanmodningers manglende støtteberettigelse og alvorlige brud på reglerne for offentlige indkøb.

  • For det andet stammer det største bidrag til fejlforekomsten fra de områder, hvor der anvendes flest midler, nemlig regionalpolitik, landbrug, udvikling af landdistrikter samt beskæftigelse og sociale anliggender.

  • For det tredje viser Rettens testning af transaktionerne, at andelen af fejlbehæftede transaktioner i disse grupper af politikområder er stor, idet den spænder fra 35 % til 63 %.

  • For det fjerde viser Rettens testning af transaktionerne, at over halvdelen af de fejl, Retten konstaterede i forbindelse med delt forvaltning, kunne være korrigeret af nationale myndigheder, før anmodningerne om godtgørelse af udgifter blev forelagt for Kommissionen.

Men Rettens revisionsresultater tyder ikke på, at fejlene er begrænset til bestemte medlemsstater. Faktisk viste Rettens vurdering af de overvågnings- og kontrolsystemer, den undersøgte, at der var svagheder i en lang række nationale og regionale myndigheder.

Fejlene er heller ikke begrænset til udgifter, som forvaltes i fællesskab med medlemsstaterne. Retten har beregnet, at den anslåede fejlforekomst for udgifterne i relation til fælles forvaltning var 5,3 % mod 4,3 % for alle andre kategorier af aktionsudgifter.

De fejl, Retten konstaterer, er af betydning, fordi de eksemplificerer tilfælde, hvor EU's midler ikke er blevet anvendt i overensstemmelse med den relevante lovgivning og dermed ikke i overensstemmelse med, hvad Parlamentet og Rådet ønsker i deres egenskab af lovgiver og budgetmyndighed.

De er også af betydning, fordi fejl er udtryk for penge, der ikke skulle være udbetalt. Undertiden kan disse penge skaffes tilbage. Dette fører mig frem til spørgsmålet om finansielle korrektioner og inddrivelser.

Dette emne behandler Retten i en række punkter i årsberetningen for 2012: Det er et komplekst emne, som Retten og Kommissionen anskuer fra forskellige, komplementære synsvinkler.

Kommissionen søger at beskytte budgettet mod indvirkningerne af uregelmæssigheder, mens Retten har pligt til at rapportere om, hvorvidt transaktionerne er lovlige og formelt rigtige.

I årsberetningen for 2012 rapporterer Retten om sin undersøgelse af, hvilken effekt finansielle korrektioner og inddrivelser har på medlemsstaterne, på støttemodtagerne og på revisionserklæringen.

Effekten af finansielle korrektioner afhænger af, hvilke forordninger der finder anvendelse. For så vidt angår landbrug får hovedparten af de finansielle korrektioner ikke de berørte medlemsstater til at inddrive betalinger fra støttemodtagerne, mens de fleste korrektioner for så vidt angår samhørighed er faste korrektioner, som ikke resulterer i detaljeret korrektion på projektniveau.

Så reelt rammer hovedparten af de finansielle korrektioner de nationale skatteydere.

Retten betoner denne pointe, fordi årsberetningen også sendes til de nationale parlamenter og de nationale myndigheder.

Formand, ærede medlemmer

Under vores forsøg på at forbedre EU's økonomiske forvaltning kan vi ikke tillade os at se bort fra det stigende pres på de offentlige finanser på EU-plan og på nationalt plan.

I årsberetningen for 2012 understreger Retten tegnene på det stigende pres på EU's betalingsbudget.

Som I ved, fandt Kommissionen det allerede i 2012 vanskeligt at imødekomme alle betalingsanmodninger.

Presset på betalingerne kom også til udtryk i en stigning i beløbet for uindfriede forpligtelser. Ved udgangen af 2012 svarede disse til mere end to års samlede budgetterede EU-betalinger.

Kommissionen bliver derfor nødt til at finansiere betalinger for at dække passiverne på Unionens balance. Ved udgangen af regnskabsåret 2012 androg de uindfriede forpligtelser og udestående passiver, der skulle finansieres, tilsammen ca. 313 milliarder euro.

Retten mener, at Kommissionen bør planlægge sine fremtidige likviditetsbehov ved at udarbejde og offentliggøre et langsigtet likviditetsoverslag.

Formand, ærede medlemmer

Kvaliteten af gennemførelsen kan man ikke altid bebrejde aktørerne, undertiden ligger problemet i det script, de har fået udleveret.

Det nuværende retsgrundlag for udgifter tilskynder ikke i tilstrækkelig grad til at forbedre udgifternes kvalitet.

Den nye finansielle ramme giver en god mulighed for at ændre dette. Retten er enig med Kommissionen i, at der er behov for at skabe en resultatorienteret kultur.

Det vil kræve, at der tages fat på de svagheder, Retten konstaterer i det nuværende resultatstyrings- og -rapporteringssystem, for eksempel:

  • at udgiftsprogrammerne ikke konsekvent anvender SMART-målsætninger med passende resultatindikatorer

  • at resultatoplysningerne ikke er gode nok

  • at projekter finansieret med EU-midler i for mange tilfælde ikke er bæredygtige.

Unionen er nødt til at tage fat på disse spørgsmål, hvis den næste generation af udgiftsprogrammer på en synlig måde skal kunne tilføre Europa og dets borgere merværdi.

Retten anbefaler, at der fokuseres på performance i den kommende programmeringsperiode. Dette forudsætter, at der opstilles klare målsætninger, relevante indikatorer og forventede resultater.

Formand Theurer, ærede medlemmer

EU's institutioner bliver nødt til at arbejde sammen for at forbedre EU's performance og ansvarlighed i de kommende år.

Retten og dens årsberetninger bidrager - og vil fortsat bidrage - væsentligt til at gøre denne kollektive indsats vellykket. Vi ser frem til at spille vores rolle sammen med dette Parlament og de øvrige EU-institutioner.

Jeg takker for jeres opmærksomhed.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site