Navigation path

Left navigation

Additional tools


DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

PRESSEMEDDELELSE

ECA/13/25

Luxembourg, den 17. september 2013

EU-støtten til diversificering af økonomien i landdistrikterne giver kun i begrænset omfang valuta for pengene, siger EU-revisorerne

Medlemsstaterne havde ofte mere fokus på at få brugt det afsatte budget end på at vurdere, om diversificeringsprojekterne var hensigtsmæssige. I nogle medlemsstater blev alle støtteberettigede projekter finansieret, hvis der var tilstrækkelige midler til rådighed, uanset hvordan de blev vurderet med hensyn til effektivitet og produktivitet. Men senere i perioden, når midlerne var knappe, blev bedre projekter afvist.

Under EU's politik for landdistriktsudvikling ydes der støtte til diversificering af økonomien i landdistrikterne for at afhjælpe problemer såsom affolkning, mangel på økonomiske muligheder og arbejdsløshed. Midlerne gives til personer og virksomheder i landdistrikterne med henblik på finansiering af projekter, der støtter vækst, beskæftigelse og bæredygtig udvikling. De planlagte EU-udgifter til disse foranstaltninger i perioden 2007-2013 beløb sig til 5 milliarder euro, og der var desuden øremærket 2 milliarder euro fra medlemsstaternes nationale midler. Revisionen omfattede Kommissionen og seks medlemsstater (Den Tjekkiske Republik, Frankrig (Aquitaine), Italien (Campania), Polen, Sverige (Västra Götaland) og Det Forenede Kongerige (England - Yorkshire and Humber).

Der var ikke tilfredsstillende fokus på den overordnede prioritet om jobskabelse. De anvendte overvågnings- og evalueringsmetoder gjorde det ikke muligt at få et korrekt billede af, hvor mange job disse foranstaltninger havde skabt og opretholdt, og det var kun i moderat grad lykkedes projekterne i den reviderede stikprøve at skabe beskæftigelse som forventet.

I mange tilfælde konstaterede EU's revisorer, at projekterne ville være blevet gennemført også uden EU-finansiering, og at der således var tale om en uproduktiv anvendelse af de begrænsede EU-midler. Medlemsstaternes kontrol af omkostningernes rimelighed reducerede ikke i tilstrækkeligt omfang risikoen for overforbrug, og der blev endvidere konstateret eksempler på uforholdsmæssigt store administrative byrder og betalingsforsinkelser.

"De reviderede medlemsstater og regioner har ikke klart angivet, hvad de ønsker at opnå, og det indikerer, at strategien er efterspørgselsdrevet snarere end målsætningsbaseret. I praksis har dette ført til situationer, hvor stort set alle slags projekter kunne passes ind under de fastsatte målsætninger," siger Jan Kinšt, det medlem af Revisionsretten, der er ansvarligt for beretningen.

Bemærkninger til redaktører:

Den Europæiske Revisionsrets særberetninger offentliggøres året igennem og præsenterer resultaterne af udvalgte revisioner vedrørende specifikke EU-budgetområder eller forvaltningsspørgsmål.

Denne særberetning (nr. 6/2013) bærer titlen "Har foranstaltningerne til diversificering af økonomien i landdistrikterne givet medlemsstaterne og Kommissionen valuta for pengene?" Revisionsretten vurderede, om foranstaltningernes udformning og gennemførelse sikrede, at de effektivt bidrog til vækst og beskæftigelse, og om de mest effektive og produktive projekter blev udvalgt til finansiering. Retten vurderede endvidere, om de tilgængelige overvågnings- og evalueringsdata gav pålidelige, fuldstændige og rettidige oplysninger om foranstaltningernes resultater.

Retten konstaterede, at foranstaltningerne til diversificering af økonomien i landdistrikterne samlet set kun i begrænset omfang har givet Kommissionen og medlemsstaterne valuta for pengene, fordi støtten ikke systematisk er blevet rettet mod de projekter, der med størst sandsynlighed vil kunne opfylde foranstaltningernes mål.

Dette skyldes, at landdistriktsprogrammerne (LDP'erne) ikke identificerede klare interventionsbehov og fastsatte specifikke målsætninger, at støttekriterierne var brede og ikke begrænsede foranstaltningerne til kun at omfatte de projekter, der med størst sandsynlighed kunne skabe diversificering, samt at udvælgelseskriterierne - hvis sådanne overhovedet blev anvendt - ikke førte til udvælgelse af de mest effektive projekter. Under projektudvælgelsen, og navnlig i begyndelsen af programmeringsperioden, var der for ofte mere fokus på at få brugt det afsatte budget end på kvaliteten af projekterne. I nogle medlemsstater blev alle støtteberettigede projekter finansieret, hvis der var tilstrækkelige midler til rådighed, uanset hvordan de blev vurderet.

Retten anbefalede derfor følgende:

Medlemsstaterne bør i deres landdistriktsprogrammer klart angive, hvorfor og hvordan offentlig intervention i forbindelse med investeringer i ikke-landbrugsaktiviteter kan bidrage til at afhjælpe f.eks. markedssvigt med relation til barrierer for beskæftigelse og vækst. Medlemsstaterne bør dernæst fastsætte specifikke og målbare mål i relation til de identificerede behov. Kommissionen bør kun godkende LDP'er, som indeholder velunderbyggede og dækkende strategier med en klar begrundelse, der viser, hvordan politisk intervention kan bidrage til at nå de strategiske målsætninger om at skabe vækstbetingelser og beskæftigelsesmuligheder.

Medlemsstaterne bør fastlægge kriterier og anvende dem konsekvent, så det sikres, at de projekter, der mest effektivt og bæredygtigt kan opfylde medlemsstaternes specifikke mål, udvælges. Kommissionen bør sørge for, at kriterierne anvendes korrekt og kontinuerligt og ikke kun, når budgetmidlerne er begrænsede.

Kommissionen og medlemsstaterne bør fremme indførelse af bedste praksis med hensyn til at mindske risiciene for dødvægt og forskydning. Kommissionen bør tilskynde medlemsstaterne til at indføre den praksis, at investeringsudgifter først er støtteberettigede fra den dato, hvor tilskuddet bliver godkendt.

Kommissionen bør sikre sig, at medlemsstaterne har effektive systemer til kontrol af omkostningernes rimelighed.

Med hensyn til den kommende programmeringsperiode bør Kommissionen og medlemsstaterne sørge for, at der indhentes relevante og pålidelige oplysninger med henblik på at lette forvaltningen og overvågningen af foranstaltningerne og dokumentere, i hvor høj grad den ydede støtte bidrager til at opfylde EU's prioriterede mål. Jobskabelsesmålene bør være realistiske, antallet af skabte job bør overvåges nøje, og foranstaltningerne bør forvaltes bedre i hele programmeringsperioden, især hvis det viser sig, at de fastsatte mål ikke vil blive opfyldt.

Kommissionen og medlemsstaterne bør øge deres bestræbelser på at mindske den administrative byrde og sikre, at betalingerne foretages inden for en rimelig tidsramme.

Kontakt:

Aidas Palubinskas

Pressesekretær - Den Europæiske Revisionsret

Kontor: +352 4398 45410 Mobil: +352 621 552224

press@eca.europa.eu www.eca.europa.eu Twitter: @EUAuditorsECA


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website