Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools


DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

PRESSEMEDDELELSE

ECA/13/18

Luxembourg, den 18. juni 2013

EU's støtte til regeringsførelse i Egypten - "velment, men ineffektiv", siger EU's revisorer

En beretning offentliggjort af Den Europæiske Revisionsret er meget kritisk over for EU's støtte til fremme af centrale områder inden for regeringsførelse i Egypten i perioderne før og efter oprøret i januar 2011. "Den meget bløde tilgang har ikke virket, og tiden er kommet til en mere fokuseret tilgang, som vil føre til meningsfulde resultater og sikre bedre valuta for de europæiske skatteborgeres penge," siger Karel Pinxten, det medlem af Revisionsretten, der er ansvarligt for beretningen.

Revisionen fokuserede på den ene side på forvaltning af offentlige finanser (PFM) og bekæmpelse af korruption og på den anden side på menneskerettigheder og demokrati

I perioden 2007-2013 har EU tildelt Egypten ca. 1 milliard euro i støtte. Eftersom mere end halvdelen af dette beløb kanaliseres gennem Egyptens finansministerium ved hjælp af den såkaldte budgetstøtteordning, forlader EU sig i betydelig grad på landets forvaltning af offentlige finanser.

Det lykkedes ikke Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) at få de egyptiske myndigheder til at afhjælpe en række væsentlige svagheder i forvaltningen af offentlige finanser. Manglende budgetgennemsigtighed, en ineffektiv revisionsfunktion og udbredt korruption var alle eksempler på sådanne undergravende svagheder. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten reagerede ikke på de manglende fremskridt med at træffe målrettede foranstaltninger til at sikre ansvarlighed for de betydelige EU-midler, som fortsat blev udbetalt direkte til de egyptiske myndigheder.

Der blev også kun opnået begrænsede fremskridt med EU-interventioner til støtte af menneskerettigheder og demokrati. Det største menneskerettighedsprogram var i det store og hele resultatløst. Det gik langsomt med at få det i gang, og programmet blev hæmmet af de egyptiske myndigheders negative indstilling. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten brugte ikke deres økonomiske og politiske indflydelse til at modvirke denne kompromisløse holdning. Nogle dele af programmet blev slet ikke gennemført. Der blev ikke kanaliseret tilstrækkelige midler gennem civilsamfundsorganisationer til, at de kunne gøre en væsentlig forskel.

Efter oprøret blev der iværksat to nye vigtige initiativer til fremme af menneskerettighedsspørgsmål, men de iværksatte foranstaltninger har hidtil kun haft begrænset effekt. Kvinders og minoriteters rettigheder fik ikke tilstrækkelig opmærksomhed i den evaluering af støtten, der fulgte, selv om der var akut behov for et hurtigt indgreb for at modvirke den tiltagende intolerance.

Bemærkninger til redaktører:

Den Europæiske Revisionsrets særberetninger offentliggøres året igennem og præsenterer resultaterne af udvalgte revisioner vedrørende specifikke EU-budgetområder eller forvaltningsspørgsmål.

Denne særberetning (SB 4/2013) bærer titlen "EU's samarbejde med Egypten på området regeringsførelse". Revisorerne undersøgte, om Europa-Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) har forvaltet den støtte, som EU har ydet til forbedring af regeringsførelsen i Egypten før og efter oprøret i 2011, effektivt. Beretningen indeholder mange illustrative revisionsresultater, der viser, at EU's støtte ikke har været effektiv med hensyn til at forbedre regeringsførelsen.

Forvaltning af de offentlige finanser

Manglende budgetgennemsigtighed og ansvarlighed

  • Vigtige budgetområder er ikke gennemsigtige. Militærudgifter oplyses ikke, og der er heller ingen oplysninger om præsidentens udgifter (jf. punkt 47 a)).

  • De egyptiske myndigheder holder mindst 36 milliarder egyptiske pund (ca. 4 milliarder euro), svarende til 2,4 % af det egyptiske BNP, uden for statsbudgettet i såkaldte "særlige fonde". Det vides ikke nøjagtigt, hvor store fondene er, hvad de bruges på, og hvordan de anvendes (jf. punkt 47 b)).

  • Der er ikke sket fremskridt i reformen af den eksterne revision. Den centrale revisionsinstans, Egyptens overordnede revisionsorgan, rapporterede direkte til præsident Mubarak, og revisionsrapporterne er i stor udstrækning hemmelige. Revisionsorganets manglende reformer og gennemsigtighed er en alvorlig hindring for forbedring af forvaltningen af offentlige finanser (jf. punkt 47 c)).

Trods Egyptens alvorlige problemer på korruptionsområdet har EU-støtten kun gjort lidt for direkte at tackle dette problem. Nogle EU-budgetstøtteprogrammer i andre lande har omfattet særlige betingelser om korruption, men dette var ikke tilfældet i Egypten. Det skal også bemærkes, at Kommissionen er den eneste bidragyder, der yder budgetstøtte til Egypten.

Menneskerettigheder og demokrati

Et centralt punkt i associeringsaftalen mellem EU og Egypten er, at der insisteres på overholdelse af demokratiske principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det afspejler EU’s mangeårige engagement i fremme af menneskerettigheder og demokrati i sine internationale forbindelser, som også er nedfældet i artikel 21, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union.

Det største program var præget af problemer, som for manges vedkommende skyldes manglende engagement fra de egyptiske myndigheders side:

  • 30 måneder efter undertegnelsen af finansieringsaftalen var kun 22 % af midlerne blevet udbetalt (punkt 29 b))

  • en vigtig komponent (4 millioner euro) til styrkelse af civilsamfundsorganisationers kapacitet blev annulleret (punkt 29 c)).

Efter oprøret har minoriteters rettigheder i stigende grad været truet, den sekteriske vold har været stigende, hvilket primært de kristne har lidt under. Undersøgelser af volden har været langsomme eller ikkeeksisterende.

Efter oprøret opfordrede det nye parlament til nedlæggelse af flere institutioner, der støtter kvinders rettigheder. Det krævede også en nedsættelse af minimumsalderen for indgåelse af ægteskab, afkriminalisering af kønslemlæstelse af kvinder og en gennemgang af loven om personlig status og børneloven i overensstemmelse med sharia-principper (jf. punkt 63 i beretningen).

Anbefalinger

Næsten alle anbefalingerne i Rettens beretning (punkt 80 til 82) er blevet accepteret af Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site