Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Energieffektiviteten i EU: Investeringsmålene er ikke blevet nået - den gennemsnitlige tilbagebetalingsperiode er over 50 år (i ekstreme tilfælde 150 år)

Cour des comptes - ECA/12/55   14/01/2013

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

PRESSEMEDDELELSE

ECA/12/55

Luxembourg, den 14. januar 2013

Energieffektiviteten i EU: Investeringsmålene er ikke blevet nået - den gennemsnitlige tilbagebetalingsperiode er over 50 år (i ekstreme tilfælde 150 år)

Omkostningerne til et øget energiforbrug, udtømningen af fossile brændstofreserver og de menneskelige aktiviteters effekt på globale klimaændringer er drivkraften for de nye energieffektivitetspolitikker. Siden 2000 har Den Europæiske Union over samhørighedsmidlerne brugt næsten 5 milliarder euro til medfinansiering af energieffektivitetsforanstaltninger i medlemsstaterne. Både Europa-Kommissionen og medlemsstaterne har ansvar for, at den økonomiske forvaltning af disse midler er ansvarlig.

Den Europæiske Revisionsret har vurderet, om en række samhørighedsinvesteringer i energieffektivitet har været omkostningseffektive.

Retten konstaterede, at de projekter, myndighederne i medlemsstaterne udvalgte til finansiering, ikke havde rimelige omkostningseffektivitetsmål, dvs. omkostning pr. sparet energienhed. De havde som mål at spare energi og forbedre bekvemmeligheden, men de blev ikke udvalgt til finansiering på grundlag af deres potentiale til at skabe finansielle fordele gennem energibesparelser, idet bygninger snarere typisk blev anset for at være 'parate' til finansiering, hvis de trængte til modernisering, og deres dokumentation opfyldte kravene.

"Der var ikke foretaget en behovsvurdering i forbindelse med nogen af de projekter, vi undersøgte, eller blot en analyse af energibesparelsespotentialet i forhold til investeringerne," siger Harald Wögerbauer, det medlem af Revisionsretten, der har ansvaret for beretningen. "Medlemsstaterne brugte hovedsagelig disse midler til at modernisere offentlige bygninger, mens energieffektiviteten i bedste fald var en sekundær overvejelse."

Den planlagte tilbagebetalingsperiode for investeringerne var i gennemsnit 50 år og i visse tilfælde op til 150 år. Det betyder, at disse midler ikke blev brugt fornuftigt, fordi de moderniserede komponenters eller bygningers levetid er kortere, og at de ud fra et energieffektivitetssynspunkt i vid udstrækning kan anses for spildt.

Bemærkninger til redaktører:

Den Europæiske Revisionsrets særberetninger offentliggøres året igennem og præsenterer resultaterne af udvalgte revisioner vedrørende specifikke EU-budgetområder eller forvaltningsspørgsmål.

Særberetning nr. 21/2012, "Omkostningseffektiviteten af investeringer i energieffektivitet under samhørighedspolitikken", er en vurdering af, om investeringer i energieffektivitet under samhørighedspolitikken har været omkostningseffektive. For at besvare dette spørgsmål undersøgte Retten, om i) der var fastsat passende programmerings- og finansieringsbetingelser, der muliggjorde omkostningseffektive investeringer i energieffektivitet, og om ii) projekterne vedrørende energieffektivitet i offentlige bygninger var omkostningseffektive.

Revisionen blev gennemført i Den Tjekkiske Republik, Italien og Litauen - de lande, der havde modtaget de største bidrag til energieffektivitetsforanstaltninger fra Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i programmeringsperioden 2007-2013, og som også havde tildelt de største beløb til projekter frem til 2009. Revisionen omfattede en undersøgelse af fire operationelle programmer og en stikprøve på 24 projekter om investeringer i energieffektivitet i offentlige bygninger.

Revisorerne konkluderede, at der ikke var fastsat passende programmerings- og finansieringsbetingelser, der muliggjorde omkostningseffektive investeringer i energieffektivitet, og at de projekter vedrørende energieffektivitet i offentlige bygninger, som revisionen omfattede, ikke var omkostningseffektive. Dette skyldtes, at de operationelle programmer, revisionen omfattede, ikke var baseret på rigtige behovsvurderinger, der gjorde det muligt at pege på de specifikke sektorer, hvor der kunne opnås energibesparelser, og på mulighederne for at opnå disse besparelser på en omkostningseffektiv måde og dermed begrunde valget af foranstaltninger og omkostningerne hertil.

Begrebet omkostningseffektivitet eller det optimale forhold mellem de anvendte ressourcer og de opnåede resultater var ikke en afgørende faktor for medlemsstaternes tildeling af finansiering til energieffektivitetsforanstaltninger og konkrete projekter. Dette begreb indgik heller ikke i Kommissionens vurdering forud for godkendelsen af de operationelle programmer.

Alle de projekter, revisionen omfattede, resulterede i de planlagte fysiske output, såsom udskiftede vinduer og døre eller isolerede mure og tage, men omkostningerne var høje i forhold til de potentielle energibesparelser. Behovet for modernisering af offentlige bygninger blev vægtet højere end hensynet til energieffektivitet. De projekter, revisionen omfattede, havde som mål at spare energi og forbedre bekvemmeligheden, men de resulterede ikke i et hensigtsmæssigt forhold mellem energibesparelserne og de tilsvarende investeringsomkostninger. Den gennemsnitlige planlagte tilbagebetalingsperiode for investeringerne var ca. 50 år, hvilket er alt for længe i betragtning af de moderniserede komponenters og endog selve bygningernes levetid.

Energisyn var enten ikke obligatoriske (Italien, Litauen), eller, hvor de var obligatoriske (Den Tjekkiske Republik), var de investeringsløsninger, der blev foreslået i energisynsrapporterne, alt for omkostningskrævende. I 18 af de 24 projekter, revisionen omfattede, kunne de faktiske energibesparelser ikke verificeres, fordi de ikke var blevet målt pålideligt.

Med henblik på at forbedre investeringerne i energieffektivitet anbefaler Retten, at Kommissionen gør finansiering af energieffektivitetsforanstaltninger under samhørighedspolitikken afhængig af en rigtig behovsvurdering, regelmæssig overvågning og anvendelse af sammenlignelige resultatindikatorer samt brug af gennemsigtige projektudvælgelseskriterier og standardinvesteringsomkostninger pr. energienhed, der skal spares, kombineret med en maksimal acceptabel simpel tilbagebetalingsperiode.

Kontakt:

Aidas Palubinskas

Pressesekretær

Den Europæiske Revisionsret

Kontor +352 4398 45410 Mobil +352 621 552224

press@eca.europa.eu www.eca.europa.eu Twitter: https://twitter.com/EUAuditorsECA


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site