Navigation path

Left navigation

Additional tools

"Fordelingen af indkomststøtte til landbrugere i de nye medlemsstater bør tages op til fornyet overvejelse" – EU’s revisorer

Court of Auditors - ECA/12/48   27/11/2012

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

PRESSEMEDDELELSE

ECA/12/48

Luxembourg, den 27. november 2012

"Fordelingen af indkomststøtte til landbrugere i de nye medlemsstater bør tages op til fornyet overvejelse" – EU’s revisorer

Den Europæiske Revisionsret har offentliggjort sin første særberetning (særberetning nr. 16/2012) om indkomststøtte til landbrugerne i de nye medlemsstater. Den efterlyser en reform, der kan sikre, at indkomststøtten går til aktive landbrugere, der udøver konkrete og regulære landbrugsaktiviteter. Navnlig bør offentlige enheder, der forvalter statsjord, og som ikke på anden vis er beskæftiget med landbrug, udelukkes fra at modtage landbrugsstøtte fra EU, og der bør ikke afholdes betalinger i relation til uudnyttede parceller eller jord, der fortrinsvis bruges til andre aktiviteter end landbrug.

Den generelle arealbetalingsordning (SAPS) var udformet til at gøre de nye medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 og 2007, i stand til at betale indkomststøtte til deres landbrugere. Den anvendes på nuværende tidspunkt i 10 EU-medlemsstater, og de dermed forbundne udgifter beløb sig til 5 milliarder euro i 2011. Rettens beretning sætter fokus på ordningens støttemodtagere, den støtteberettigede jord og på ordningens bidrag til at opfylde målet om at støtte landbrugernes indkomst.

Den generelle konklusion på revisionen er, at gennemførelsen af ordningen har ført til en række tvivlsomme forhold:

  • Definitionen af ordningens støttemodtagere er utilstrækkelig: den gør det muligt at afholde betalinger til støttemodtagere, der ikke, eller kun marginalt, udøver en landbrugsaktivitet. Det drejer sig f.eks. om ejendomsselskaber, lufthavne, jagtforeninger, fiskeklubber og skiklubber.

  • Dertil kommer, at SAPS-støtten i nogle af disse medlemsstater også lovligt blev udbetalt til (og støttede indkomsten hos) offentlige enheder, der forvaltede statsjord, og som ikke på anden måde udøvede en landbrugsaktivitet. Staten er den største modtager af SAPS-støtte i Ungarn (14 millioner euro i 2010 for 82 000 ha jord).

  • Medlemsstaternes identificering af de samlede landbrugsarealer, der er berettigede til støtte under SAPS, var ikke pålidelig, men Kommissionen accepterede den. Det havde en indflydelse på det støttebeløb pr. hektar, der blev udbetalt til den enkelte landbruger, og som undertiden var større eller mindre, end det skulle have været. Nogle lande ændrede det samlede landbrugsareal uden at give en ordentlig begrundelse. Det gjorde dem i stand til at udnytte deres finansielle rammebeløb fuldt ud.

  • Trods de berørte medlemsstaters indsats blev der udbetalt støtte for parceller, hvor der ikke var nogen landbrugsaktivitet.

  • Der ligger en selvmodsigelse i selve udformningen af SAPS-støtten: den er ment som en støtte til den enkelte landbrugers indkomst, men støtten fordeles til bedrifterne på grundlag af det areal, de har til rådighed.

  • SAPS kommer fortrinsvis store bedrifter til gode: samlet set modtager 0,2 % af støttemodtagerne over 100 000 euro eller 24 % af betalingernes samlede værdi.

  • Selv om SAPS var udformet som en overgangsordning, havde de fleste medlemsstater ikke forberedt sig på indførelsen (planlagt til 2014) af en ordning (baseret på betalingsrettigheder), der allerede er indført i EU-15 medlemsstaterne. Det kan betyde, at betalingerne senere vil blive væsentlig forsinkede.

Retten anbefaler en mere målrettet og resultatorienteret politik, hvor indkomststøtten gives til aktive landbrugere, der udøver konkrete og regulære landbrugsaktiviteter, og hvor offentlige enheder udelukkes. Arealernes støtteberettigelse bør defineres klart og begrænses til parceller, hvor der skal udøves konkrete og regulære landbrugsaktiviteter. Der bør tilstræbes en mere ligevægtig fordeling af støtten blandt landbrugerne, enten ved at der lægges loft over høje enkeltbetalinger, eller ved at de særlige forhold, der gør sig gældende for bedrifterne i de forskellige regioner, tages i betragtning. Kommissionen bør afhjælpe de strukturelle svagheder i landbrugssektoren og støtte medlemsstaterne aktivt, og den bør sørge for tættere overvågning af deres forberedelser på indførelsen af en fremtidig ordning, der bygger på rettigheder.

Kommissionens forslag til retsakter om den fælles landbrugspolitik efter 2013 tager kun delvist Rettens bemærkninger i betragtning (Den Europæiske Revisionsrets udtalelse 1/2012 om visse forslag til forordninger vedrørende den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020). Parlamentet og Rådet kunne måske, når de drøfter og vedtager forslagene, overveje, om de burde revurderes i overensstemmelse med Rettens anbefalinger.

Kontakt:

Aidas Palubinskas

Pressesekretær

Den Europæiske Revisionsret

Kontor +352 4398 45410 Mobil +352 621 552224

press@eca.europa.eu www.eca.europa.eu Twitter: @EUAuditorsECA


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website