Navigation path

Left navigation

Additional tools


DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

TALE

ECA/12/45

Bruxelles, den 6. november 2012

Tale holdt af Vítor Caldeira, formand for Den Europæiske Revisionsret

Forelæggelse af årsberetningerne for 2011

EUROPAPARLAMENTETS

BUDGETKONTROLUDVALG

Kun det talte ord gælder.

Formand Theurer, ærede medlemmer

Det er mig en ære at forelægge Rettens årsberetning om gennemførelsen af EU’s budget i 2011 for dette udvalg.

Vores konklusioner for 2011 vil ikke komme som nogen overraskelse, fordi de nuværende ordninger for forvaltningen af EU’s midler har været anvendt i en række år. 2011-regnskabet giver et retvisende billede af Den Europæiske Unions finansielle stilling og af resultaterne af regnskabsårets transaktioner og pengestrømme. Indtægterne og forpligtelserne var uden væsentlig fejlforekomst. Men betalingerne var væsentlig fejlbehæftede med en anslået fejlforekomst på 3,9 % for EU-budgettet som helhed. Den anslåede fejlprocent var stort set den samme som i 2010, hvor den var på 3,7 %.

Budskabet i denne årsberetning er i overensstemmelse med budskabet fra de foregående år, men i år har dette større betydning end nogensinde tidligere. Europas offentlige finanser er under stærkt pres, og EU-midlerne bør derfor anvendes mere produktivt, og de bør målrettes bedre.

For at sige det kort konstaterede Retten for mange tilfælde, hvor EU-midlerne ramte forbi målet eller ikke blev anvendt optimalt. Følgende eksempler er taget fra beretningen:

  • støtte for jord anmeldt som "permanente græsarealer", hvor en del af jorden rent faktisk var tæt bevokset med skov

  • uddannelse, som specifikt var beregnet på ansatte i elektroniksektoren, blev givet til ansatte fra andre sektorer

  • godtgørelse af omkostningerne til en bygning, som hævdedes at være beregnet til landbrugsformål, men som ikke var det

  • overanmeldelse af personaleomkostninger i forbindelse med forskningsprojekter

  • modtagere af udviklingsbistand overholdt ikke oprindelsesreglen når de indkøbte udstyr, og

  • procedurer for indgåelse af offentlige indkøbsaftaler, som var udformet for at sikre, at ressourcerne udnyttes bedst muligt, var ikke blevet anvendt korrekt.

Som det fremgår af disse eksempler, konstaterede Retten fejl i betalingerne vedrørende mange forskellige udgiftsprogrammer og
-ordninger. Retten konstaterede også, at de undersøgte kontrolsystemer samlet set kun var delvist effektive. Med andre ord, kontrolsystemernes potentiale til at forhindre eller afsløre og korrigere fejl blev ikke udnyttet fuldt ud.

Retten konkluderede faktisk, at der kun var to områder eller "grupper af politikområder", som var uden væsentlig fejlforekomst i 2011. Det var "Eksterne forbindelser, bistand og udvidelse" og "Administrationsudgifter og andre udgifter".

De andre fem grupper af politikområder var væsentlig fejlbehæftede, særlig dem, hvori indgår områderne udvikling af landdistrikterne og regionalpolitik. Revisionsrettens skøn vedrørende fejlprocenten for udgifterne til "Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed", det udgiftsområde, hvor der var flest fejl, var 7,7 %. Og den anslåede fejlprocent for "Regionalpolitik, energi og transport" var fortsat også høj, nemlig 6,0 %.

Det er her, på disse områder, vi konstaterede, at medlemsstaterne ikke gør deres job helt så godt, som de burde. De nationale myndigheder bør engagere sig stærkere i forvaltningen af og kontrollen med EU’s midler, fordi de nationale myndigheder fungerer som den første og vigtigste forsvarslinje til beskyttelse af EU-borgernes finansielle interesser.

Retten konstaterede mange eksempler på kontrolsvigt. Med hensyn til mere end 60 % af de reviderede transaktioner vedrørende regionalpolitik, som var behæftet med fejl, havde myndighederne i medlemsstaterne for eksempel tilstrækkelige oplysninger til, at de kunne have opdaget og korrigeret i hvert fald nogle af disse fejl, før de anmodede om godtgørelse fra Kommissionen.

samme måde konstaterede Retten med hensyn til udvikling af landdistrikterne, at den stedlige kontrol ikke altid var blevet udført tilfredsstillende. Den sag, jeg tidligere har nævnt, om en bygning, som man uretmæssigt hævdede var beregnet til landbrugsformål, er et eksempel på en fejl, som ikke blev korrigeret, selv om betalingsorganet udførte kontrol på stedet.

Så der er mulighed for færre fejl, hvis de nuværende systemer anvendes mere effektivt. Men der er også mulighed for at forbedre dem – og de berørte udgiftsordninger.

EU har ikke råd til at vente. Der er en god lejlighed til og et behov for, at der handles nu. Medlemsstaterne bør blive enige om bedre regler og så sørge for, at de anvender dem.

Europa-Kommissionen bør også selv styrke sit tilsyn med medlemsstaterne. Men den har brug for pålidelige oplysninger fra dem om, hvordan EU’s midler bliver brugt og om de finansielle korrektioner og inddrivelser, som de foretager.

Jeg har indtil nu talt om de 80 % af EU-midlerne, som medlemsstaterne forvalter, men 20 % forvaltes direkte af Kommissionen, herunder forskningsområdet, som er af afgørende betydning. Kommissionens forvaltning bør være et eksempel på bedste praksis i forbindelse med overholdelse af betingelserne for EU-tilskud.

Retten konkluderede imidlertid, at området "Forskning og andre interne politikker" var væsentlig fejlbehæftet. Vi anslog, at fejlforekomsten i 2011 ligger på 3 %.

Mange af de fejltyper og kontrolsvigt, der blev konstateret på forskningsområdet, var meget lig dem, som vi konstaterede på områder med delt forvaltning. Den største kilde til fejl var støttemodtagernes overanmeldelse af omkostninger til projekter finansieret af forskningsrammeprogrammerne.

Ifølge reglerne skal sådanne omkostningsanmeldelser vedlægges en revisionsattest fra et uafhængigt revisionsfirma. I mere end 80 % af de undersøgte projekter, hvor der ifølge attesten var givet en blank påtegning, konstaterede Retten fejl.

Retten konstaterede også, at de mellemliggende og endelige betalinger var væsentlig fejlbehæftede i forbindelse med eksterne forbindelser, bistand og udvidelse, som i vid udstrækning også forvaltes direkte af Kommissionen, og i de betalinger, der foretages via de europæiske udviklingsfonde.

En anden måde, hvorpå Kommissionen opfylder sit ansvar med hensyn til gennemførelsen af EU’s budget, er ved at aflægge beretning om den finansielle forvaltning, herunder også om transaktionernes formelle rigtighed og om de opnåede resultater.

Retten noterer sig, at det beløb, som Kommissionens generaldirektører mener, er behæftet med risiko for uregelmæssigheder, er steget fra 0,4 milliarder euro i 2010 til 2,0 milliarder euro i 2011. Dette skøn afspejler, at Kommissionen erkender, at der er høj risiko for fejl på områderne udvikling af landdistrikterne, samhørighed og forskning.

Retten mener imidlertid, at det risikofyldte beløb måske er ansat for lavt, fordi den såkaldte "tilbageværende fejlprocent", som det er beregnet på grundlag af, endnu i 2011 ikke var en pålidelig indikator for, i hvor høj grad transaktionerne stadig er væsentlig fejlbehæftede, når kontrolprocedurerne er blevet anvendt.

Med hensyn til Kommissionens resultatrapportering behandler Retten dette emne i årsberetningens kapitel om "Opnåelse af resultater ved hjælp af EU-budgettet".

Kommissionens resultatrapportering foregår hovedsagelig på to måder: i den nye evalueringsrapport om Unionens finanser, som er baseret på de resultater, der er opnået, og i generaldirektoraternes årlige aktivitetsrapporter.

Som Retten også i sin udtalelse tidligere på året gav udtryk for, mener den, at den første evalueringsrapport, som blev offentliggjort i februar 2012, kun tilførte lidt merværdi, og anbefaler, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen undersøger, hvordan evalueringsrapporten kan blive mere anvendelig med hensyn til at sikre, at man får mere ud af EU-midlerne.

Kommissionen bør også forbedre de årlige aktivitetsrapporters kvalitet. Under sin gennemgang af de årlige aktivitetsrapporter fra generaldirektoraterne for Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne, Regionalpolitik samt Udvikling og Samarbejde, konstaterede Retten, at resultatindikatorerne kunne gøres mere relevante for så vidt angår opfyldelse af politikmålene. Hertil kommer, at ingen af de tre generaldirektorater rapporterede om aspekterne sparsommelighed og produktivitet.

I kapitlet om "Opnåelse af resultater ved hjælp af EU-budgettet" indgår også en række erfaringer fra Rettens særberetninger i 2011, som er relevante med hensyn til at forbedre resultatrapporteringen. Retten anbefaler blandt andet, at Kommissionen:

  • anvender behovsvurderinger af god kvalitet, så der sættes fokus på de resultater og virkninger, den ønsker at opnå

  • definerer politiske mål, som kan medvirke til at dokumentere, at der tilføres europæisk merværdi, og

  • samarbejder med medlemsstaterne om at forbedre kvaliteten af de indsendte data og sikre, at de er aktuelle

Formand Theurer, ærede medlemmer

EU’s finansielle forvaltning lever endnu ikke op til kravene. Mange af de problemer, vi tidligere har peget på, består fortsat, om end i mindre omfang.

Disse problemer har større betydning end nogensinde før. Og nu, hvor, forslagene til lovgivning for den næste finansielle ramme er under drøftelse, er der en god lejlighed til at tage fat på de bagvedliggende årsager. Siden 2010 har Retten også opfordret til, at der indføres mere enkle udgiftsordninger med klarere mål, resultater, som er nemmere at måle, og mere omkostningseffektiv kontrol.

Vores årsberetning for 2011 kommer også med mange specifikke anbefalinger, og det samme gør de udtalelser, vi har udsendt om forslagene. I udtalelserne fremsættes der også bemærkninger om de nye udfordringer til finansiel forvaltning og ansvarliggørelse, som vil kunne opstå.

For så vidt angår de forslag, der er fremsat i relation til den fælles strategiske ramme, som kommer til at dække de mest risikofyldte udgiftsområder, gør Retten opmærksom på, at det er nødvendigt at styrke Kommissionens tilsynsrolle, forbedre de finansielle korrektionsmekanismer, og sørge for hensigtsmæssige ordninger for revision og kontrol af finansielle instrumenter.

Formand Theurer, ærede medlemmer

Det er hårde tider. Medlemsstaterne er nødt til at blive enige om bedre regler for, hvordan EU’s midler anvendes, og medlemsstaterne og Kommissionen er nødt til at håndhæve dem korrekt. På den måde vil EU-budgettet mere produktivt og effektivt kunne anvendes til at give borgerne større merværdi. Det er budskabet i vores årsberetning, som jeg har haft den ære at fremlægge for jer i dag.

Det er i bund og grund et budskab, som handler om at øge ansvarliggørelsen i forbindelse med EU-midler. Et mål, som alle EU’s institutioner skal arbejde på at opfylde, og som Retten har anbragt i centrum af sin strategi for de kommende år.

Jeg takker for jeres opmærksomhed.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website