Navigation path

Left navigation

Additional tools


DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

ECA/12/44

Luxembourg, den 6. november 2012

Årsberetningen for 2011 – ofte stillede spørgsmål

  • Har Revisionsretten godkendt regnskabet for 2011?

Revisionsretten har godkendt 2011-regnskabet som fuldstændigt og nøjagtigt, men den konstaterer, at der er for mange fejl i de underliggende betalinger. Revisionsretten konkluderer, at regnskabet for 2011 i alt væsentligt giver et retvisende billede af Den Europæiske Unions finansielle stilling og af regnskabsårets resultater. Endnu en gang har Revisionsretten imidlertid fundet en uacceptabelt høj fejlforekomst i de underliggende betalinger, hvilket fører til en afkræftende erklæring om udgifterne.

  • Hvad er den anslåede fejlforekomst på 3,9 % udtryk for?

3,9 % er den finansielle effekt af de fejl i EU's budgetudgifter, hvis effekt kan kvantificeres. Revisionsretten foretager test for at identificere fejl i betalingerne. Fejl skyldes, at støttemodtagerne ikke overholder de regler, der gælder for udgifterne. I forbindelse med nogle fejl kan effekten kvantificeres, i forbindelse med andre kan den ikke. Den anslåede fejlforekomst afspejler den finansielle effekt af de kvantificerbare fejl. For EU's 2011-budgetudgifter som helhed var denne effekt 3,9 %.

  • Hvordan ser resultaterne i 2011 ud i forhold til 2010?

Revisionsresultaterne i 2011 minder meget om resultaterne i 2010. Den samlede anslåede fejlforekomst i EU-betalingerne som helhed steg fra 3,7 % i 2010 til 3,9 % i 2011. Denne forskel er ikke statistisk signifikant, hvilket tyder på, at situationen stort set er uændret.

  • Hvad er fejlfrekvensen udtryk for?

Fejlfrekvensen angiver, hvor stor en andel af indtægts- eller udgiftstransaktionerne der er behæftet med en eller flere fejl. I forbindelse med nogle fejl kan den finansielle effekt kvantificeres, i forbindelse med andre er den ikke-kvantificerbar. Fejlfrekvensen er altid højere end den anslåede fejlforekomst, eftersom det kun er de kvantificerbare fejl, der indgår i beregningen af fejlforekomsten, og mange af disse kun har ringe finansiel effekt. For eksempel finder Revisionsretten mange tilfælde, hvor landbrugere har anmeldt deres støtteberettigede jord med for store arealer, men i de enkelte anmeldelser er der kun tale om få procent.

  • Hvordan opstår fejl?

Fejl opstår, når støttemodtagere, der ansøger om EU-midler, ikke overholder reglerne. For at være berettigede til EU-finansiering skal modtagerne overholde særlige EU-regler og somme tider også nationale regler. Fejl opstår, når disse regler overtrædes. Det kan f.eks. være, når landbrugere ikke opfylder deres miljømæssige forpligtelser, når projektledere ikke overholder udbudsreglerne, eller når forskningscentre anmelder omkostninger, der ikke har forbindelse til de EU-finansierede projekter. I årsberetningen for 2011 gives der mange eksempler på fejl konstateret under Revisionsrettens test.

  • Er fejl ensbetydende med svig?

Kun en meget lille del af fejlene skyldes svig. Svig er forsætlig vildledning med henblik på at opnå en fordel. Revisionsretten konstaterer hvert år et lille antal tilfælde af formodet svig. Disse indberettes til OLAF (Unionens kontor for bekæmpelse af svig), som undersøger og følger op på hvert enkelt tilfælde i det omfang, det er nødvendigt.

  • Hvilken rolle spiller medlemsstaterne i forvaltningen af EU-midlerne?

Medlemsstaterne spiller en væsentlig rolle i forbindelse med forvaltningen og kontrollen af 80 % af EU’s udgifter. Kommissionen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af EU-budgettet, men udgifterne til landbrug og samhørighed afholdes under delt forvaltning med medlemsstaterne. De sidste 20 % af budgettet forvaltes direkte af Kommissionen. Medlemsstaterne og Kommissionen skal anvende effektive forvaltnings- og kontrolsystemer (som bl.a. kan påvise og korrigere fejl). I årsberetningen for 2011 gives der mange eksempler på svagheder, som Revisionsretten har konstateret i forvaltnings- og kontrolsystemerne både i medlemsstaterne og i Kommissionen.

  • Udpeges de medlemsstater, som klarer sig dårligst, i årsberetningen for 2011?

Medlemsstaterne sammenlignes ikke. Revisionsretten afgiver sin revisionserklæring om gennemførelsen af EU's budget, som er opdelt efter politikområder - ikke efter lande. Revisionsrettens detaljerede revisionsresultater gør det muligt at foretage en sammenligning mellem forskellige udgiftsområder, men ikke mellem medlemsstater. Dog indeholder årsberetningen kvalitetsvurderinger af systemerne på bestemte udgiftsområder i stikprøver af medlemsstater.

Årsberetningen for 2011 - PRESSEMAPPE på 22 EU-sprog www.eca.europa.eu


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website