Indledning
Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med resultatet af den danske
folkeafstemning og med udsigterne til en hurtig afslutning af
procedurerne til ratifikation af Maastricht-Traktaten i alle
medlemsstaterne. Det er fast besluttet på, at dette vigtige skridt skal
markere afslutningen på en lang periode med usikkerhed om, i hvilken
retning Fællesskabet bevæger sig, og være anledningen til, at Unionen med
fornyet styrke og beslutsomhed kan tage de mange udfordringer op, som den
står overfor både indadtil og udadtil, ved fuldt ud at udnytte de
muligheder, som den nye Traktat giver. De principper, som Det Europæiske
Råd i Birmingham og Edinburgh fastlagde med hensyn til demokrati, nærhed
og åbenhed, skal være ledende for gennemførelsen af den nye traktat med
det formål at bringe Fællesskabet nærmere sine borgere.
Det Europæiske Råd i København lagde særlig vægt på to sagsområder: på
den ene side foranstaltninger med henblik på at løse de økonomiske og
sociale problemer, som Fællesskabet står overfor, især den uacceptabelt
høje arbejdsløshed, og på den anden side den brede vifte af spørgsmål,
der vedrører fred og sikkerhed i Europa. Det erkender, at kun hvis det
påvises, at Fællesskabet aktivt medvirker til at skabe sikkerhed og
velfærd for alle borgere, kan Fællesskabet regne med fortsat støtte fra
offentligheden til opbygningen af Europa.
Medlemmerne af Det Europæiske Råd havde en udveksling af synspunkter med
formanden for Europa-Parlamentet. Drøftelserne blev ført på baggrund af
den øgede politiske og lovgivningsmæssige rolle, som Europa-Parlamentet
skal spille i henhold til Maastricht-Traktaten. Det Europæiske Råd
understregede betydningen af at udnytte disse bestemmelser bedst muligt,
samtidig med at den balance mellem institutionerne, der er fastsat i
Maastricht-Traktaten, respekteres fuldt ud. Det fremhævede samtidig
behovet for, at de nationale parlamenter i højere grad inddrages i
Fællesskabets aktiviteter. Det hilste den øgede kontakt mellem de
nationale parlamenter og Europa-Parlamentet velkommen.
1. Vækst, konkurrenceevne og arbejdsløshed
Det Europæiske Råd er stærkt foruroliget over den nuværende
arbejdsløshedssituation og den alvorlige fare, der ligger i en
udvikling, hvor tendensen er, at et stigende antal mennesker i
Fællesskabet er ved at miste kontakten med arbejdsmarkedet for altid.
Det Europæiske Råd forsikrede, at Fællesskabet og dets medlemsstater
er fast besluttet på at genoprette tilliden ved at gennemføre en klar
strategi - både på kort og mellemlang til lang sigt - for at
genetablere en bæredygtig vækst, styrke EF-industriens
konkurrenceevne og nedbringe arbejdsløsheden.
Foranstaltninger på kort sigt
Det Europæiske Råd var enigt om, at en samordnet økonomisk indsats
baseret på principperne i "Medlemsstaternes og Fællesskabets
handlingsplan til fremme af væksten og bekæmpelse af
arbejdsløsheden", der blev udarbejdet af Det Europæiske Råd i
Edinburgh, fortsat skal prioriteres højest. Det hilste den indledende
pakke af nationale foranstaltninger og EF-foranstaltninger, som Rådet
(økonomi og finans) udarbejdede på samlingen den 19. april,
velkommen og noterede med tilfredshed, at nogle medlemsstater siden
da har gennemført nye og supplerende foranstaltninger i samme øjemed.
Investeringsfremme er af afgørende betydning.
Det Europæiske Råd var enigt om, at medlemsstaterne på nationalt plan
skal lægge særlig vægt på dette mål i deres budgetlægning for 1994.
Fremskyndelse af offentlige investeringer, navnlig i infrastruktur,
miljøbeskyttelse og byfornyelse, og fremme af private investeringer
(navnlig med henblik på de små og mellemstore virksomheder og
boligbyggeri) er særlig vigtig i den nuværende fase af den økonomiske
cyklus i Europa. Lavere arbejdsmarkedsafgifter ville øge EF-
industriens konkurrenceevne. I den forbindelse bør også skatte- og
afgiftsmæssige foranstaltninger overvejes med henblik på at nedbringe
forbruget af knappe energiressourcer.
Selv om yderligere nationale foranstaltninger vil afhænge af den
enkelte medlemsstats råderum, må der fuldt ud tages hensyn til det
indre markeds multiplikatorvirkning, der understøtter den nationale
økonomiske genopretningspolitik, og til den positive indvirkning på
nationale budgetter, som en øget vækst vil få.
På fællesskabsniveau opfordrede Det Europæiske Råd Den Europæiske
Investeringsbank til i samarbejde med Kommissionen at øge den
midlertidige lånefacilitet på 5 mia. ecu, der blev vedtaget i
Edinburgh, med 3 mia. ecu og at forlænge dens varighed til ud over
1994; 2 mia. ecu afsættes til de transeuropæiske net, og 1 mia. ecu
til at styrke de små og mellemstore europæiske virksomheders
konkurrenceevne. Rådet (økonomi og finans) opfordres til at overveje,
hvorledes der for den del, der kommer de små og mellemstore
virksomheder til gode, vil kunne ydes en rentegodtgørelse på indtil 3
procentpoint over 5 år. Rentegodtgørelsen skal kædes sammen med
jobskabelse (i lighed med de eksisterende EKSF-lån) og skal
finansieres inden for de gældende finansielle overslag. Det
Europæiske Råd vil nyvurdere beløbet for de små og mellemstore
virksomheders facilitet på samlingen i december på baggrund af,
hvordan den er blevet udnyttet.
Det Europæiske Råd understregede betydningen af en hurtig
gennemførelse af Fællesskabets strukturpolitiske program for perioden
1994-1999. Gennemførelsen af dette program, der beløber sig til 160
mia. ecu (der i faste priser svarer til tre gange værdien af
Marshall-hjælpeprogrammet), er væsentlig for at skabe samhørighed
såvel som vækst og beskæftigelse, ikke blot i de mindre gunstigt
stillede områder af Fællesskabet, men i Fællesskabet som helhed. Det
Europæiske Råd opfordrede derfor institutionerne til at sikre, at
forordningerne om strukturfondene vedtages formelt inden udgangen af
juli 1993. Det noterede sig, at formanden for Europa-Parlamentet var
enig i dette mål. Lovteksterne samt den praktiske gennemførelse skal
være i fuld overensstemmelse med den aftale, der blev opnået om
DELORS II-pakken i Edinburgh.
I tilslutning hertil og for at fremskynde tidsplanen for
investeringsprojekterne under strukturfondene, vedtog Det Europæiske
Råd, at Rådet (økonomi og finans) skal behandle et forslag fra
Kommissionen, som vil sætte medlemsstaterne i stand til at trække på
en mellemliggende EF-facilitet til markedsrentesatser op til højst 5
mia. ecu, der løber indtil udgangen af 1995. Tilbagebetaling af dette
EF-lån skal trækkes fra strukturfondsbevillingerne i de følgende år.
Lignende arrangementer vil kunne anvendes for Samhørighedsfonden.
Det Europæiske Råd fremhævede, at det er vigtigt fuldt ud at udnytte
de nye bestemmelser i Maastricht-Traktaten om fremme af transeuro-
pæiske net af højeste kvalitet som led i bestræbelserne på at fremme
økonomisk og industriel vækst, samhørighed og et velfungerende indre
marked samt på at tilskynde EF-industrien til at udnytte den moderne
informationsteknologi fuldt ud. Det Europæiske Råd opfordrede
Kommissionen og Rådet til i begyndelsen af 1994 at færdiggøre
planerne for nettene inden for alle relevante sektorer (transport,
telekommunikation og energi), mens det med tilfredshed noterede sig
de fremskridt, der er gjort vedrørende højhastighedstog, veje,
transport ad indre vandveje og kombineret transport. Det opfordrede
endvidere Rådet til hurtigt at behandle Kommissionens forslag om
telenet. Rådet vil også på forslag af Kommissionen drøfte de perifert
beliggende medlemsstaters sammenkobling med Fællesskabets centralt
beliggende områder.
Det vil være et yderligere vigtigt bidrag til disse net, at den nu
vedtagne midlertidige Edinburgh-facilitet løber over en længere
periode, og at beløbet er blevet sat op. Transeuropæiske projekter,
som er blevet godkendt af Fællesskabet ved en erklæring om
fællesskabsbetydning, vil have forrang under dette instrument og
under andre finansielle fællesskabsinstrumenter.
Foranstaltninger på mellemlang og lang sigt til fremme af
konkurrenceevne og beskæftigelse
Det Europæiske Råd var enigt om, at makroøkonomisk politik skal
suppleres af strukturforanstaltninger i hver enkelt medlemsstat,
afpasset efter statens egne forhold, hvis der skal ske en væsentlig
nedgang i den uacceptabelt høje arbejdsløshed, navnlig blandt unge,
langtidsledige og socialt marginaliserede.
Kommissionens formand forelagde Det Europæiske Råd en analyse af EF's
erhvervslivs konkurrencesituation. Det tilsluttede sig hans diagnose
fuldt ud.
Det Europæiske Råd så positivt på Jacques Delors' redegørelse for en
europæisk plan på mellemlang sigt til økonomisk opsving med titlen
"På vej ind i det 21. århundrede", der følger som bilag til disse
konklusioner (jf. bilag I). Det Europæiske Råd opfordrede
Kommissionen til at fremlægge en hvidbog om en strategi på mellemlang
sigt for vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse med henblik på
Rådets samling i december 1993. Medlemsstaterne vil inden den 1.
september forelægge Kommissionen forslag til specifikke elementer,
der kan indgå i dette initiativ. Det Europæiske Råd opfordrede
Kommissionen til at forberede sin hvidbog i så god tid, at den kan
tages i betragtning i forbindelse med det forberedende arbejde, som
Rådet (økonomi og finans) skal udføre med hensyn til de bredere
retningslinjer for Fællesskabets og dets medlemsstaters økonomiske
politik. Arbejdsmarkedets parter vil blive hørt af Kommissionen.
Det Europæiske Råd erindrede om, at det i henhold til bestemmelserne
i Traktaten om Den Europæiske Union skal drøfte sådanne
retningslinjer. Det opfordrede Rådet (økonomi og finans) til på
forslag af Kommissionen at forelægge Det Europæiske Råd i Bruxelles i
december udkast til retningslinjer baseret på de mål, der er op-
stillet i de foregående afsnit for så vidt angår både kortsigtede og
langsigtede aspekter, med henblik på at fremme en bæredygtig ikke-
inflationsskabende vækst, der respekterer miljøet.
Monetær politik og valutakurspolitik
Monetær politik og valutakursstabilitet er nøgleelementerne i de
enkelte dele på både kort og mellemlang sigt i en strategi med
henblik på at genoprette vækst og begrænse arbejdsløshed. Det
Europæiske Råd var enigt om, at det er af helt afgørende betydning at
tilvejebringe vilkår for en hurtig nedsættelse af rentesatserne i
Europa og derved indsnævre den nuværende forskel mellem rentesatserne
i Europa og rentesatserne i andre større industrilande. Det vil være
væsentligt for den økonomiske genrejsning og for fremme af
investering i Europa, at der sker bevægelser i denne retning.
Det Europæiske Råd gjorde status over den seneste
valutakursudvikling. Det fandt, at de retningslinjer, der blev
vedtaget på det uformelle økonomi- og finansministermøde i Kolding
med hensyn til det europæiske monetære system, går i den rigtige
retning. Det Europæiske Råd erindrede om, at alle medlemsstaters
valutakurspolitik er et fælles anliggende. Det understregede, at Det
Europæiske Monetære Institut (EMI) skal spille en vigtig rolle på
området. Det opfordrede Kommissionen til at forelægge forslag om alle
de gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige for anden fase
af Den Økonomiske og Monetære Union, så Rådet kan vedtage dem
hurtigst muligt efter Traktatens ikrafttræden og inden den 1. januar
1994.
Internationale aspekter
Virkningen af Fællesskabets og dets medlemsstaters indsats vil blive
øget gennem international samordning af de forskellige politikker. I
den forbindelse udtrykte Det Europæiske Råd tilfredshed med
resultatet af det fælles økonomi- og finansministermøde mellem EF og
EFTA i april og opfordrede Rådet (økonomi og finans) til at bevare
den tætte kontakt med EFTA-landene på dette område. For så vidt angår
verdensøkonomien ser Det Europæiske Råd frem til, at man på G 7-
topmødet i Tokyo når til enighed om grundlaget for en målbevidst
indsats for at fremme væksten i verdensøkonomien.
2. Det indre marked og fælles politikker
På et tidspunkt, hvor problemerne med at skabe økonomisk vækst og
stimulere beskæftigelsen bliver mere og mere påtrængende, er
eksistensen af et stort indre marked med 350 mio. mennesker et stort
aktiv for Fællesskabet.
Det Europæiske Råd hilste de afgørelser, som Rådet (det indre marked)
traf for nylig, velkommen og opfordrede det til snarest at vedtage de
resterende foranstaltninger, som er af stor betydning for, at det
indre marked kan fungere tilfredsstillende.
For så vidt angår transport noterede Det Europæiske Råd sig med
tilfredshed, at den nylige aftale om vejtransportafgifter har banet
vejen for en fuld liberalisering af vejtransportvirksomhedernes
aktiviteter inden for Fællesskabet, således at denne transportform
bliver ligestillet med luft- og søtransport, der allerede er
liberaliseret.
Det indre marked har juridisk set været en realitet siden den
1. januar 1993; det er afgørende, at det også i praksis kommer til at
fungere gnidningsløst og derved forbedrer EF's erhvervslivs
konkurrenceevne og bliver til størst mulig økonomisk og social fordel
for borgerne. Med henblik herpå opfordrede Det Europæiske Råd alle
berørte parter, navnlig Kommissionen og medlemsstaternes kompetente
myndigheder, til at arbejde sammen for at sikre, at det indre marked
administreres effektivt og med mindst muligt bureaukrati.
Det Europæiske Råd fremhævede, at det indre marked ikke kan
realiseres uden en fuldstændig gennemførelse af den frie bevæge-
lighed for personer samt for varer, tjenesteydelser og kapital i
overensstemmelse med Traktatens artikel 8 A. Dette kræver
foranstaltninger navnlig for så vidt angår samarbejde med henblik på
at bekæmpe kriminalitet og ulovlig narkotikahandel, og sikre en
effektiv kontrol af de ydre grænser.
Det Europæiske Råd opfordrede de ansvarlige ministre til at
fremskynde deres arbejde med disse meget hastende foranstaltninger.
For så vidt angår det sidste udestående spørgsmål vedrørende
konventionen om de ydre grænser noterede Det Europæiske Råd med
tilfredshed, at de berørte medlemsstater har udtrykt, at de er fast
besluttet på at gøre alt for at nå frem til en gensidigt acceptabel
løsning snarest muligt.
3. GATT
Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med Kommissionens rapport om
de fremskridt, der er gjort i Uruguay-Runden indtil nu. Det
understregede, at Fællesskabet fortsat skal spille en aktiv rolle
for at opnå yderligere fremskridt og samtidigt bevare den europæiske
identitet under forhandlingerne.
Det Europæiske Råd understregede, at det er af afgørende betydning,
at der snarest muligt igen kommer gang i den multilaterale proces i
Genève om samtlige spørgsmål, også landbrug således at der kan indgås
en generel, varig og afbalanceret aftale inden årets udgang. Dette er
yderst påkrævet for at skabe det nye, regelbaserede verdenshan-
delssystem, hvor ensidige skridt udelukkes. En forhandlingsrunde, der
afsluttes på dette grundlag, vil fremme en bæredygtig forøgelse af
international samhandel, der er særdeles vigtig for at fremme
økonomisk vækst og jobskabelse i Europa og over hele verden.
En snarlig indkredsning af hovedelementerne i et omfattende afsnit om
markedsadgang og reelle fremskridt i forbindelse med tjenesteydelser
og intellektuel ejendomsret, herunder bidrag fra alle GATT-partnere,
vil være en hjælp til at opretholde fremdriften og bane vej for til
sin tid at indgå en aftale om den endelige pakke.
4. Udvidelse
Det Europæiske Råd noterede sig de fremskridt, der er gjort i
udvidelsesforhandlingerne med Østrig, Finland, Sverige og Norge. Det
noterede sig, at de indledende vanskeligheder ved forhandlingernes
start nu er ryddet af vejen, og at forhandlingerne skrider hurtigere
frem. Det erindrede om, at forhandlingerne så vidt muligt vil blive
ført parallelt, samtidig med at hvert enkelt ansøgerland behandles ud
fra dets egne betingelser.
Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen, Rådet og ansøgerlandene
til at sikre, at forhandlingerne afvikles konstruktivt og hurtigt.
Det Europæiske Råd er fast besluttet på at nå målet om, at den første
udvidelse af Den Europæiske Union skal ske senest den 1. janu-
ar 1995, i overensstemmelse med de retningslinjer, der blev udstukket
på Det Europæiske Råd i Lissabon og Edinburgh.
5. Forbindelserne med Malta og Cypern
Det Europæiske Råd var af den opfattelse, at dets retningslinjer med
hensyn til udvidelsen med EFTA-landene ikke berører situationen for
de øvrige lande, der har ansøgt om tiltrædelse af Unionen. Unionen
vil behandle hver enkelt medlemskabsansøgning ud fra dens egne
betingelser.
Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen inden
længe agter at fremlægge sine udtalelser om Malta og Cypern. Rådet
vil snarest drøfte disse udtalelser under hensyn til hvert lands
særlige forhold.
6. Forbindelserne med Tyrkiet
For så vidt angår Tyrkiet opfordrede Det Europæiske Råd Rådet til at
sikre, at der nu foregår en faktisk gennemførelse af de retnings-
linjer, der blev afstukket af Det Europæiske Råd i Lissabon
vedrørende et udvidet samarbejde og udbyggede forbindelser med
Tyrkiet i overensstemmelse med perspektiverne i associeringsaftalen
af 1964 og protokollen af 1970, i den udstrækning denne vedrører
oprettelsen af en toldunion.
7. Forbindelserne med landene i Central- og Østeuropa
A. De associerede lande
i) Det Europæiske Råd drøftede - på grundlag af en meddelelse fra
Kommissionen udarbejdet på opfordring af Det Europæiske Råd i
Edinburgh - indgående forbindelserne mellem Fællesskabet og
landene i Central- og Østeuropa, som Fællesskabet har indgået
eller agter at indgå Europa-aftaler med (i det følgende benævnt
"de associerede lande").
ii) Det Europæiske Råd påskønnede de beundringsværdige anstrengel-
ser, de associerede lande udfolder for at modernisere deres
økonomier, som er svækket af fyrre års centralistisk plan-
lægning, og for at sikre en hurtig overgang til markedsøkonomi.
Fællesskabet og dets medlemsstater giver deres fulde støtte til
denne reformproces. Fred og sikkerhed i Europa er betinget af,
at disse anstrengelser bærer frugt.
iii) Det Europæiske Råd besluttede i dag, at de associerede lande i
Central- og Østeuropa, som måtte ønske det, kan blive medlemmer
af Den Europæiske Union. Tiltrædelse vil finde sted, så snart et
associeret land er i stand til at påtage sig forpligtelserne ved
et medlemsskab og opfylder de givne økonomiske og politiske
betingelser.
Medlemsskab kræver, at ansøgerlandet har opnået institutionel
stabilitet, som garanterer demokrati, retsstatsforhold,
menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindre-
tal; det kræver endvidere en fungerende markedsøkonomi samt evne
til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen.
Medlemskab forudsætter, at ansøgeren er i stand til at påtage sig
forpligtelserne ved et medlemskab, herunder er i stand til at
tilslutte sig målet om en politisk, økonomisk og monetær union.
Unionens evne til at optage nye medlemmer uden derved at sætte
tempoet i den europæiske integration over styr er ligeledes af
stor betydning og bør indgå i overvejelserne i såvel Unionens
som ansøgerlandenes almindelige interesse.
Det Europæiske Råd vil fortsat nøje følge de fremskridt, der
gøres i hvert enkelt associeret land i retning af at opfylde
betingelserne for at kunne tiltræde Unionen, og drage de fornødne
konklusioner på grundlag heraf.
iv) Det Europæiske Råd var enigt om, at det fremtidige samarbejde
med de associerede lande skal udformes med henblik på medlem-
skab, som nu er det fastsatte mål. I den forbindelse har Det
Europæiske Råd tilsluttet sig følgende:
- Fællesskabet foreslår, at de associerede landes forbindelser med
Unionens institutioner struktureres inden for rammerne af dels en
intensiveret og udvidet multilateral dialog dels samråd om
spørgsmål af fælles interesse. De arrangementer, som er beskre-
vet i bilag II til disse konklusioner, omfatter dialog og samråd
om en bred vifte af spørgsmål og i flere forskellige fora. Hvor
det er hensigtsmæssigt, kan der foruden regelmæssige møder
mellem Det Europæiske Råds formand og formanden for Kommissionen
og deres samtalepartnere fra de associerede lande afholdes fælles
møder mellem alle stats- og regeringscheferne med henblik på at
drøfte specifikke forudfastsatte emner.
- Det Europæiske Råd erkendte, at samhandel er af altafgørende
betydning under overgangen til markedsøkonomi, og var derfor
enigt om at øge Fællesskabets bestræbelser på at åbne sine
markeder. Det forventede, at der sideløbende med dette skridt
fremad sker en yderligere udvikling af samhandelen mellem de
pågældende lande indbyrdes og mellem de pågældende lande og deres
traditionelle handelspartnere. Det godkendte de han-
delsindrømmelser, som Rådet (almindelige anliggender) vedtog på
samlingen den 8. juni. Det opfordrede Rådet til at vedtage de
nødvendige retsakter på forslag af Kommissionen inden
sommerferien.
- Fællesskabet vil fortsat anvende en betydelig andel af de
budgetmidler, der er afsat til eksterne foranstaltninger, til
landene i Central- og Østeuropa, navnlig gennem PHARE-programmet.
Fællesskabet vil også fuldt ud udnytte den mulighed, der er
fastsat under EIB's midlertidige lånefacilitet, til at finansiere
transeuropæiske netprojekter, der involverer landene i Central-
og Østeuropa. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan en del af mid-
lerne under PHARE-programmet blive anvendt til større in-
frastrukturforbedringer i overensstemmelse med de ordninger,
der blev vedtaget af Rådet (almindelige anliggender) på
samlingen den 8. juni.
- Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med den mulighed, som de
associerede lande har fået for at deltage i fællesskabsprogrammer
i henhold til Europa-aftalerne, og opfordrede Kommissionen til
inden årets udgang at fremsætte forslag om at lade de
associerede lande deltage i endnu flere programmer med ud-
gangspunkt i de programmer, som EFTA-landene allerede kan deltage
i.
- Det Europæiske Råd understregede betydningen af, at de
associerede landes love tilnærmes Fællesskabets gældende
lovgivning, først og fremmest for så vidt angår konkur-
renceforvridning og dernæst - med henblik på tiltrædelse -
beskyttelse af arbejdstagerne, miljøet og forbrugerne. Det var
enigt om, at embedsmænd fra de associerede lande skal tilbydes
uddannelse i fællesskabsret og fællesskabspraksis, og det
besluttede at nedsætte en ekspertgruppe sammensat af repræsen-
tanter for medlemsstaterne og Kommissionen til at koordinere og
lede dette arbejde.
- Der gøres rede for de nærmere bestemmelser vedrørende ovennævnte
spørgsmål i bilag II.
B. Andre lande i Central- og Østeuropa
Det Europæiske Råd drøftede den økonomiske situation i Albanien. Det
udtrykte tilfredshed med konklusionerne fra samlingen i Rådet
(økonomi og finans) den 7. juni og Fællesskabets erkendelse af, at
der er behov for at sikre en passende støtte til Albanien, gennem
gavebistand, lån eller begge dele. Det Europæiske Råd understregede
også vigtigheden af, at bestemmelserne om den politiske dialog i den
nuværende aftale med Albanien skal udnyttes fuldt ud.
Med henblik på at styrke samhandelen og handelsforbindelserne mel-
lem de tre baltiske stater og Fællesskabet opfordrede Det Europæiske
Råd Kommissionen til at fremsætte forslag om at udbygge de nuværende
handelsaftaler med de baltiske stater til frihandelsaftaler. Det er
fortsat Fællesskabets hensigt at indgå Europa-aftaler med de baltiske
stater, så snart de nødvendige betingelser er opfyldt.
8. Pagten om stabilitet i Europa
Det Europæiske Råd drøftede det franske forslag om, at Den Europæi-
ske Union skal tage initiativ til at udforme en pagt om stabilitet i
Europa. Initiativet går ud på at sikre, at de principper om respekt
for grænserne og mindretallenes rettigheder, som de europæiske lande
har vedtaget, anvendes i praksis. Det Europæiske Råd var enigt om, at
de seneste begivenheder i Europa har vist, at en indsats på disse
områder er påkrævet og formålstjenlig. Det så positivt på tanken om
at anvende instrumentet for fælles aktioner i overensstemmelse med
procedurerne i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Det Europæiske Råd opfordrede Rådet (almindelige anliggender) til at
undersøge forslaget og aflægge rapport herom på samlingen i
december 1993 med henblik på at indkalde til en forberedende
konference om pagten.
9. Rusland
Det Europæiske Råd hilste med tilfredshed de seneste initiativer, som
præsident Jeltsin har taget med henblik på at gennemføre politiske
reformer i Rusland. Det håber, at disse bestræbelser vil føre til et
positivt resultat og bidrage til at konsolidere demokrati og
markedsøkonomi.
Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med de seneste fremskridt i
forhandlingerne om en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Rusland.
Det udtrykte håb om, at der snart kan indgås en sådan aftale i for-
bindelse med etableringen af kontraktbaserede forbindelser mellem
Fællesskabet og Rusland, som afspejler den politiske og økonomiske
rolle, som Rusland spiller på den internationale scene, og hvor
regelmæssige samråd - også på højeste niveau - indgår i disse
forbindelser.
Det Europæiske Råd ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde med
Rusland på det politiske område og til sammen med Rusland at bidrage
til at løse internationale kriser. Et sådant samarbejde ses som et
væsentligt bidrag til fred og stabilitet i Europa og i verden. Det
Europæiske Råd besluttede at stille forslag om, at der afholdes
regelmæssige møder i EF-regi mellem Det Europæiske Råds formand,
Kommissionens formand og Ruslands præsident.
Det Europæiske Råd erklærer sig rede til at fortsætte og udvide sin
støtte til den russiske reformproces. Det ser hen til det fore-
stående G7-topmøde som en passende lejlighed til at fremme den
betydelige indsats, der allerede er gjort for at støtte de reform-
foranstaltninger, der er under udvikling i Rusland og i andre lande
i det tidligere Sovjetunionen. Det Europæiske Råd gjorde status over
forberedelsen af drøftelserne på G7-topmødet om bistand til Rusland.
Fællesskabet og dets medlemsstater lagde særlig vægt på, at der i
Tokyo gøres fremskridt i spørgsmål om nuklear sikkerhed (kraftvær-
ker, radioaktivt affald og demontering af atomvåben). Det udtrykte
i denne forbindelse tilfredshed med, at de retningslinjer, som Det
Europæiske Råd vedtog i Lissabon, nu følges kraftigt op, herunder den
enighed, som Rådet (økonomi og finans) for nylig nåede frem til om
Euratom-lån med henblik på at forbedre sikkerheden i atomkraft-
værker i det tidligere Sovjetunionen samt i landene i Central- og
Østeuropa.
Det Europæiske Råd understregede også betydningen af at få udmøntet
Det Europæiske Energicharter i praksis.
Det Europæiske Råd gav tilsagn om Fællesskabets støtte til andre
konkrete foranstaltninger, der tilsigter at gøre bistanden til
Rusland mere effektiv, og til konkrete projekter, der tager sigte på
at fremskynde privatiseringsprocessen, navnlig ved passende
uddannelse af russiske iværksættere i forbindelse med teknisk
bistand. Det Europæiske Råd understregede, at bistandsindsatsens
effektivitet afhænger af, at der føres en stabilitetssøgende
økonomisk politik i Rusland.
10. Ukraine
Det Europæiske Råd udtrykker stærk interesse for at udbygge
samarbejdet med Ukraine. Det er af afgørende betydning, at Ukraine
gør væsentlige fremskridt hen imod at opfylde sine forpligtelser i
henhold til Lissabon-protokollen om at ratificere START 1 og tiltræde
ikke-spredningstraktaten som en ikke-kernevåbenstat, for at landet
skal kunne integreres fuldt ud i det internationale samfund; sådanne
fremskridt vil endvidere fremme udbygningen af Ukraines forbindelser
med Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater.
11. Det tidligere Jugoslavien
Det Europæiske Råd vedtog erklæringen om Bosnien-Hercegovina i
bilag III.
12. Forbindelserne med Maghreb-landene
Det Europæiske Råd understregede på ny, at det er fast besluttet på
at tillægge forholdet til Maghreb-landene den betydning og styrke,
der svarer til de nære forbindelser, som geografien og historien har
skabt. Dette skal ske inden for rammerne af et udbygget partnerskab
mellem Unionen og de enkelte Maghreb-lande.
Det Europæiske Råd opfordrede Rådet til hurtigt at godkende det
udkast til forhandlingsdirektiver med henblik på en partnerskabs-
aftale med Marokko, der for øjeblikket er til behandling.
Det noterede sig med tilfredshed, at Kommissionen inden længe agter
at forelægge et udkast til forhandlingsdirektiver med henblik på en
tilsvarende aftale med Tunesien.
13. Konklusioner vedtaget af udenrigsministrene
Det Europæiske Råd noterede sig udenrigsministrenes konklusioner om
emnerne i bilag IV.
14. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - Det forberedende arbejde om
sikkerhed
Det Europæiske Råd noterede sig det forberedende arbejde, som uden-
rigsministrene allerede har udført på sikkerhedsområdet i forbindelse
med mandatet fra Det Europæiske Råd i Edinburgh, og opfordrede dem
til at fortsætte deres arbejde, således at de nødvendige grund-
læggende elementer i Unionens politik kan være udformet inden det
tidspunkt, hvor Traktaten træder i kraft.
15. Et fællesskab, der er nært på borgerne
Det Europæiske Råd opfordrede alle institutionerne til at sikre, at
principperne om nærhed og åbenhed bliver fast forankret i alle
aspekter af Fællesskabets virksomhed, og at de overholdes fuldt ud i
institutionernes daglige arbejde.
For så vidt angår nærhedsprincippet, noterede Det Europæiske Råd sig
med tilfredshed, at Kommissionen nu kun forelægger forslag, når den
finder, at de overholder nærhedskriterierne, og det udtrykte generelt
sin påskønnelse af, at antallet af EF-forskrifter i Kommissionens
lovgivningsprogram for 1993 er væsentligt mindre end i de foregående
år. Den mere omfattende høring, som Kommissionen nu foretager, inden
den forelægger nye, vigtige forslag, og navnlig den systematiske
udarbejdelse af "grønbøger" om nye, vigtige aktiviteter samt en
cost/benefit-analyse vedrørende nye forslag, lover også særdeles
godt. Det så hen til, at Kommissionen inden Det Europæiske Råd i
december afslutter sin gennemgang af eksisterende og foreslået
lovgivning i relation til nærhedsprincippet.
Det Europæiske Råd noterede med tilfredshed, at Rådet og Kommis-
sionen nu anvender de principper, retningslinjer og procedurer om
nærhed, der blev vedtaget i Edinburgh, som en integrerende del
afbeslutningsproceduren. Det håber, at Europa-Parlamentet inden længe
vil kunne deltage i disse bestræbelser.
For så vidt angår åbenhed, noterede Det Europæiske Råd sig de første
skridt, der er taget til opfølgning af konklusionerne fra Det
Europæiske Råd i Edinburgh med hensyn til at give offentligheden
adgang til visse af Rådets debatter, samt i henseende til forenkling
og kodificering af EF-lovgivningen og den generelle information. Det
bekræftede, at det er fast besluttet på fortsat at arbejde for at
skabe et Fællesskab, der er mere åbent og gennemskueligt.
For så vidt angår offentlighedens adgang til information opfordrede
det Rådet og Kommissionen til at fortsætte deres arbejde ud fra
princippet om, at borgerne skal have størst mulig adgang til
information. Målet bør være at få alle de nødvendige foran-
staltninger på plads inden udgangen af 1993.
Det Europæiske Råd opfordrede Europa-Parlamentet og Rådet til at få
løst de sidste udestående spørgsmål med hensyn til oprettelsen af
ombudsmandsinstitutionen, inden Maastricht-Traktaten træder i kraft.
16. Bedrageri over for Fællesskabet
Det Europæiske Råd understregede betydningen af at videreføre
bekæmpelsen af bedrageri og uregelmæssigheder i relation til
Fællesskabets budget, både på baggrund af, hvor store beløb der er
tale om, og med henblik på at øge tilliden til opbygningen af Europa.
Det understregede, hvor vigtigt det er fuldt ud at implementere
Maastricht-Traktatens bestemmelser, hvorefter medlemsstaterne skal
træffe de samme foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der skader
Fællesskabets finansielle interesser, som til bekæmpelse af svig,
der skader deres egne finansielle interesser. Det så frem til at få
forelagt rapporten om den videre udvikling i Kommissionens
bedrageribekæmpelsesstrategi, ledsaget af relevante forslag. Det
anmodede Kommissionen om senest i marts 1994 at forelægge sådanne
forslag.
17. Racisme og fremmedhad
Det Europæiske Råd fordømte på det kraftigste den seneste tids
overgreb på indvandrere og flygtninge i Fællesskabets medlemsstater
og udtrykte dyb medfølelse med de uskyldige ofre for sådanne
voldshandlinger.
Det Europæiske Råd er nu som tidligere fast besluttet på med alle til
rådighed stående midler at bekæmpe intolerancen og racismen i alle
dens afskygninger. Det understregede, at sådanne udtryk for
intolerance og racisme er uacceptable i vore moderne samfund.
Det Europæiske Råd bekræftede, at alle, herunder indvandrere og
flygtninge, har ret til beskyttelse imod krænkelser af de grund-
læggende rettigheder og frihedsrettigheder, der er fastlagt i
medlemsstaternes forfatninger og lovgivning, i den europæiske
menneskerettighedskonvention og andre internationale konventioner,
herunder De Forenede Nationers konvention om afskaffelse af alle
former for racediskrimination.
Det Europæiske Råd mindede om sine tidligere erklæringer om racisme
og fremmedhad og besluttede desuden at øge sin indsats for at
lokalisere og eliminere årsagerne til, at fænomener som racisme og
fremmedhad opstår. Det gav tilsagn om, at medlemsstaterne vil gøre
deres yderste for at beskytte indvandrere, flygtninge og andre imod
alle udtryk for racisme og fremmedhad.
- - -
BILAG I
PÅ VEJ IND I DET 21. ÅRHUNDREDE
HVORDAN SKABER VI ET NYT ØKONOMISK OPSVING I EUROPA
1. Vi må fastholde kursen mod Den Økonomiske og Monetære Union
Den fælles valuta
. konsoliderer det indre marked og fremmer en fair og frugtbar
konkurrence;
. gør det mere attraktivt for investorer i og uden for EF at investere
i Fællesskabet og fremmer generelt den opsparing, som er nødvendig
for at finansiere de store infrastrukturprojekter;
. gør det muligt at øve en positiv indflydelse på de internationale
penge- og valutaforhold, og derved øge stabiliteten og modvirke den
spekulation, som skaber uro og usikkerhed.
For at opnå dette må vi
. på ny skabe konvergens, så vi kan opnå en højere vækstrate og
forbedre beskæftigelsen i hele Fællesskabet;
. sætte medlemsstaternes politik og virksomhedernes strategier ind i et
troværdigt, klart og forståeligt perspektiv, og i den forbindelse
udnytte det indre marked bedst muligt;
. bringe den europæiske integration i samklang med borgernes ønsker ved
at pege på de fordele, Fællesskabets udvikling kan forventes at
bringe, og ved at udvide disse fordele til også at omfatte de andre
europæiske lande, især i Central- og Østeuropa, hvor der er store
vækstmuligheder, som kan komme alle til gode.
2. Et åbent fællesskab, som er solidarisk med resten af verden
- Fællesskabet bør fortsat arbejde for en hurtig afslutning på Uruguay-
Runden ved indgåelse af en afbalanceret aftale, hvor der tages hensyn
til alle udestående problemer.
- Aftalen bør føre til, at der oprettes en verdensomspændende
handelsorganisation, som er indrettet efter den globalisering, der
har fundet sted af markederne og af virksomhedernes strategier.
- En sådan organisation bør være fuldstændig baseret på multilaterale
forbindelser, både i teori og praksis. Der må i dens aktiviteter
tages hensyn til de øvrige verdensøkonomiske forhold:
valutaudviklingen, de finansielle strømme, en jævnbyrdig fordeling af
udgifterne til miljøpolitikken og sikringen af alle menneskers ret
til gradvise sociale fremskridt i pagt med den økonomiske fremgang.
3. Øget samarbejde inden for forskning og udvikling
- Det bør være en målsætning, at 3% af bruttonationalindkomsten
afsættes til forskning og udvikling og innovation (i øjeblikket 2%).
- Fællesskabet bør koncentrere sin indsats til områder, hvor dens
indsats betyder en forbedring i forhold til medlemsstaternes og
virksomhedernes politik.
- Der bør på europæisk plan med Fællesskabets medvirken etableres nogle
rammer for samarbejde mellem vores virksomheder, for derved at skabe
innovation og tilpasse produktionsprocessen.
4. Et effektivt net af transport- og telekommunikationsinfrastrukturer
- Ved at muliggøre hurtigere og billigere transport af personer, goder
og tjenesteydelser gøres den europæiske økonomi mere
konkurrencedygtig.
- Infrastrukturnettene er et uvurderligt bidrag til egnsudviklingen i
Fællesskabet og til den økonomiske og sociale samhørighed.
- Der bør opstilles en tiårig målsætning for stimulering af de
europæiske erhvervssektorer (transport, byggeri, offentlige
anlægsarbejder osv.), der er inddraget i planlægningen og udførelsen
af disse infrastrukturer: 30 mia. ecu om året vil være et realistisk
minimum (alle finansieringsmuligheder under ét).
5. Et fælles informationsområde - begyndelsen på en teknologisk
revolution
- Målet er en decentral økonomi baseret på en veluddannet arbejdskraft
og en vifte af små og mellemstore virksomheder, som samarbejder
indbyrdes.
- Med henblik herpå må der i Europa skabes et net af "europæiske
informationsinfrastrukturer", som både skal give fremtidens økonomi
styrke, og stimulere vores informationsvirksomheder
(telekommunikation, edb, optiske fibre osv.). Derfor skal der over en
årrække stilles store beløb i udsigt, idet der til at begynde med
skal investeres 5 mia. ecu, og derefter årligt mellem 5 og
8 mia. ecu.
- Der bør med henblik på disse nye fagområder oprettes europæiske
uddannelsesnet, og brugen af distancearbejde fremmes (inden for
informationsområdet, men også undervisning, det medicinske område,
sociale ydelser, miljø, forvaltning af byområder osv., og ikke mindst
i forbindelse med bekæmpelse af nutidens svøber, f.eks. sygdomme,
narkotikamisbrug og kriminalitet).
6. En omfattende tilpasning af uddannelsessystemerne
- Alle bør være indstillet på at lære hele livet igennem, og man bør
forene teoretisk og praktisk viden.
- Det enkelte menneskes evne til at handle selvstændigt og tænke
nyskabende må udvikles.
- Livslang uddannelse må gøres til en menneskeret (alle unge skal have
en udannelsescheck, som åbner mulighed for deltagelse i
uddannelsesforløb eller efteruddannelse).
7. En ny udviklingsmodel
- Større miljøbevidsthed skaber nye arbejdspladser.
- Ved beskatning af knappe naturressourcer kan det undgås at beskatte
arbejdskraften for meget. Herved bliver europæisk økonomi mere
konkurrencedygtig.
- Den nye produktivitetsforbedring bør bruges til at højne
livskvaliteten og skabe nye arbejdspladser. Der bliver tale om en
dynamisk arbejdsdeling, fordi udbuddet af arbejdspladser øges for at
dække de nye kvalitative behov, der udgør et meget stort hidtil ret
uudnyttet og temmelig ukendt område.
8. En mere aktiv arbejdsmarkedspolitik
- Alle, som melder sig på arbejdsmarkedet, bør kunne tilbydes et job,
beskæftigelse eller en brugbar uddannelse.
- Udviklingen på det teknologiske og økonomiske område bør ikke
forhales, men tværtimod foregribes og forberedes i rette tid.
- Arbejdsformidlingerne bør forbedres, både kvalitativt og kvantitativ,
så alle arbejdsledige sikres effektiv støtte (EF's udgifter øges fra
0,1% af BNI til 0,5%).
- - -
BILAG II
SAMARBEJDE MED DE ASSOCIEREDE LANDE
MED HENBLIK PÅ MEDLEMSSKAB
i) STRUKTUREREDE FORBINDELSER MED DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER
Med henblik på tiltrædelsen og forberedelsen heraf skabes der - ved
siden af Europa-aftalernes bilaterale struktur - sammen med de lande
i Central- og Østeuropa, der er knyttet til Fællesskabet ved
Europa-aftaler, en multilateral ramme for en udvidet dialog og
samråd om emner af fælles interesse.
Inden for denne ramme afholdes der møder mellem på den ene side Rådet
for Unionen og på den anden side samtlige associerede lande i
Central- og Østeuropa om forud fastlagte emner af fælles interesse,
som opstår inden for Unionens kompetenceområder, dvs.:
- EF-områder, navnlig med en transeuropæisk dimension, såsom
energi, miljø, transport, videnskab og teknologi, osv.;
- fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;
- indre og retlige anliggender.
Disse møder er rådgivende. Der vil ikke blive truffet beslutninger.
Hvis der drages konklusioner, som kræver gennemførelse i praksis,
finder gennemførelsen sted inden for den relevante, institutionelle
ramme (sædvanlig fællesskabsprocedure eller Associeringsrådet med
hver af de associerede stater).
Møderne forberedes internt efter de sædvanlige fremgangsmåder
navnlig med henblik på fastlæggelsen af den holdning, der skal
indtages til de forskellige spørgsmål. De forberedes ligeledes
sammen med landene i Central- og Østeuropa.
Foruden anvendelsen af ovennævnte generelle struktur for dialogen
omfatter dialogen om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål også
følgende arrangementer:
- afholdelse af et trojkamøde på udenrigsministerplan og et møde
mellem de politiske direktører under hvert formandskab;
- briefing på sekretariatsniveau efter hver samling i Rådet
(almindelige anliggender) og efter hvert møde mellem de politiske
direktører,
- afholdelse af et trojkamøde på gruppeniveau under hvert for-
mandskab for relevante arbejdsgrupper.
Desuden afholdes der regelmæssige trojkasamråd med de associerede
lande forud for vigtige møder i FN's Generalforsamling og i CSCE.
ii) FORBEDRING AF MARKEDSADGANGEN
a) tolden på import til Fællesskabet af følsomme basisindustrivarer
med oprindelse i de associerede lande (bilag IIb til interimsaf-
talerne) afskaffes ved udgangen af det andet år efter aftalens
ikrafttræden (og ikke ved udgangen af det fjerde år).
b) tolden på import af industrivarer, der er omfattet af konsoli-
deringen af GSP (bilag III til interimsaftalerne) afskaffes ved
udgangen af det tredje år (og ikke ved udgangen af det femte år).
c) kontingenterne og lofterne i nævnte bilag III (konsolidering af
GSP) hæves med 30% (for Polen, Den Tjekkiske Republik og Den
Slovakiske Republik, Bulgarien og Rumænien) og 25% (for Ungarn)
om året begyndende i andet halvår af det andet år efter aftalens
ikrafttræden (i stedet for 20% for Polen, Den Tjekkiske Republik
og Den Slovakiske Republik, Bulgarien og Rumænien og 15% for
Ungarn).
d) importafgifterne/tolden i forbindelse med kontingenterne for
landbrugsprodukter nedsættes med 60% seks måneder tidligere end
fastsat i aftalerne. Den planlagte forhøjelse på 10% af kontin-
genterne, der skal ske fra det tredje år og fremefter, foretages
seks måneder tidligere end planlagt.
e) toldfritagelsen fra begyndelsen af 1994 for produkter, som er
omfattet af proceduren for passiv forædling og af forordning
nr. 636/82, forlænges i overensstemmelse med denne forordning,
der ændres med henblik herpå.
f) tolden på import til Fællesskabet af tekstilvarer nedsættes med
henblik på afskaffelse heraf ved udgangen af en periode på 5 år
efter aftalens ikrafttræden (i stedet for 6 år).
g) den gældende importtold i Fællesskabet på EKSF-stålprodukter med
oprindelse i de associerede lande afskaffes senest ved udgangen
af det fjerde år efter aftalens ikrafttræden (i stedet for ved
udgangen af det femte år), på betingelse af, at specifikke be-
slutninger vedrørende handelen med stålprodukter overholdes.
h) Rådet opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af
gennemførligheden og virkningerne af en kumulation af oprindel-
sesreglerne for varer fra de associerede lande i Central- og
Østeuropa og EFTA-landene, samt til på grundlag af under-
søgelsens resultater at forelægge Rådet passende forslag.
iii)EFFEKTIVISERING AF BISTANDEN
a) Fællesskabet støtter udviklingen af infrastrukturnet i Central-
og Østeuropa som vedtaget på mødet i Edinburgh. EIB, EBRD og de
andre internationale finansielle institutioner skal spille en
ledende rolle i denne proces.
b) Fællesskabet yder gennem PHARE-programmet teknisk bistand til at
forberede og lette større infrastrukturforbedringer i landene i
Central- og Østeuropa. Fællesskabet er også inden for de
bestående budgetrammer og uden at ændre PHARE-programmets
karakter væsentligt rede til at imødekomme anmodninger fra
central- og østeuropæiske partnere om via PHARE at stille
begrænsede yderligere midler til rådighed til
anlægsinvesteringer, der er en følge af aktiviteterne i
forbindelse med den tekniske bistand, idet der skal være tale om
specifikke tilfælde, hvor det er godtgjort, at sådanne
yderligere midler er af væsentlig betydning og en nødvendig
bestanddel af projekter,
- der finansieres i fællesskab af EIB og/eller internationale
finansielle institutioner og af modtagerlandene,
- der ikke kan finansieres privat,
- der er af interesse for Fællesskabet især som fastslået i
relevante EF-tekster.
c) Disse yderligere midler kan ikke overstige 15% af de samlede
årlige PHARE-forpligtelser.
d) Kommissionen undersøger sag for sag anvendelsen af PHARE-midler
til fremme af udviklingen af infrastrukturen i Central- og
Østeuropa. Den tager hensyn til den finansielle situation i
modtagerlandet på grundlag af de analyser, der er til rådighed;
de finansielle institutioner, der yder lån til projekter, udfører
deres egne vurderinger efter den sædvanlige fremgangsmåde.
Kommissionen sørger i hvert enkelt tilfælde for, at det lokale
bidrag til et projekts finansiering er tilstrækkeligt til at
sikre modtagerlandets regerings støtte til projektet.
Kommissionen skal undgå en uheldig koncentration af de PHARE-midler,
der er afsat til dette formål, på individuelle modtagerlande og må
derfor undgå, at en for stor del af de nationale programmer får dette
sigte.
Der forlægges forslag for PHARE-Forvaltningsudvalget efter den
sædvanlige procedure.
iv) FREMME AF DEN ØKONOMISKE INTEGRATION
Med hensyn til tilnærmelse af lovgivning har landene i Central- og
Østeuropa gennem Europa-aftalerne forpligtet sig til i løbet af de
tre første år efter aftalernes ikrafttræden at gennemføre
bestemmelser, som er parallelle med Rom-Traktatens bestemmelser, og
til at forbyde konkurrencebegrænsende metoder, misbrug af en
dominerende stilling og statsstøtte, som fordrejer eller truer med
at fordreje konkurrencevilkårene. Endvidere er det særlig vigtigt
med henblik på tiltrædelsen, at der sker fremskridt inden for de
andre områder, der er omfattet af Europa-aftalerne, herunder
navnlig beskyttelse af arbejdstagerne, miljøet og forbrugerne.
Uddannelse af embedsmænd fra de associerede lande i fælles-
skabslovgivning og -procedurer vil ligeledes bidrage til forbe-
redelsen af tiltrædelsen.
Kommissionen og de relevante administrationer i medlemsstaterne
mobiliseres med henblik på at fremme tilnærmelsen af lovgiv-
ningerne og skal i den forbindelse også yde teknisk bistand til
uddannelse af embedsmænd. Der oprettes en ekspertgruppe bestående af
repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen til at
koordinere og lede arbejdet.
Kommissionen undersøger, hvilke fællesskabsprogrammer landene i
Central- og Østeuropa eventuelt vil kunne deltage i, og forelægger
Rådet sine forslag inden udgangen af 1993.
- - -
BILAG III
ERKLÆRING OM BOSNIEN-HERCEGOVINA
Det Europæiske Råd drøftede på grundlag af en rapport fra Lord Owen til
ministrene den overordentlig alvorlige situation i det tidligere
Jugoslavien og de seneste forhandlinger mellem parterne i konflikten i
Bosnien-Hercegovina.
Det Europæiske Råd udtrykker fuld tillid til de to formænd for
styringskomitéen for den internationale konference om det tidligere
Jugoslavien og opfordrer dem til at fortsætte deres bestræbelser på at
finde en retfærdig og varig løsning, som alle tre befolkningsgrupper i
Bosnien-Hercegovina kan godkende. Det vil ikke acceptere en territorial
løsning, dikteret af serberne og kroaterne på de bosniske muslimers
bekostning.
Det Europæiske Råd føler sig fortsat overbevist om, at en forhandlet
løsning må baseres på London-konferencens principper, som de kommer til
udtryk i Vance-Owen-fredsplanen, navnlig Bosnien-Hercegovinas
uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet, beskyttelse af
menneskerettighederne og af mindretallenes rettigheder, det uantagelige
i, at landområder overtages med magt, det altafgørende behov for at
humanitær hjælp ydes og når frem til de nødstedte, retsforfølgelse af
krigsforbrydelser og af overtrædelser af internationale humanitære
retsgrundsætninger.
Det Europæiske Råd støtter Bosnien-Hercegovinas regerings krav om en
øjeblikkelig våbenhvile. Det bekræfter på ny, at der er behov for
yderligere international støtte til humanitær bistand og for garanti for
sikker passage for konvojerne.
En hurtig gennemførelse af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds
resolutioner om sikre områder er et nødvendigt bidrag til at opfylde
ovennævnte mål. Det Europæiske Råd stillede sig positivt til FN's
generalsekretærs anmodning om personnel og penge. Det anmodede
medlemsstaterne om at efterkomme dette ønske, i det omfang de har
muligheder for det. Samtidig retter det en appel til andre medlemmer af
det internationale samfund om at gøre det samme.
Sanktionerne opretholdes og vil blive skærpet, indtil betingelserne er
til stede for, at De Forenede Nationer og Det Europæiske Fællesskab kan
hæve dem, . Fællesskabet og dets medlemsstater vil bidrage med yderligere
midler til at håndhæve dem strengt.
- - -
BILAG IV
Udenrigsministrene, forsamlet i forbindelse med Det Europæiske Råd
den 21.-22. juni 1993 i København, vedtog følgende konklusioner:
Afrika
Europa er Afrikas mest betydningsfulde partner på det politiske og
økonomiske område og med hensyn til udviklingssamarbejde. Det Europæiske
Råd understregede vigtigheden af et fortsat samarbejde, der må bygge på
solidaritet.
I 1993 har Fællesskabet og dets medlemsstater taget en række skridt med
henblik på at uddybe og udvide samarbejdet med Afrika. Det Europæiske Råd
understregede nødvendigheden af yderligere at udvide samarbejdet om
demokratisering, fredelig udvikling og udviklingsbistand.
Fællesskabet og dets medlemsstater er fast besluttede på at støtte den
demokratiseringsproces, som vinder udbredelse i Afrika, herunder at yde
støtte til god regeringsførelse, sund økonomisk forvaltning og respekt
for menneskerettighederne. Det Europæiske Råd henviste i denne
forbindelse til den resolution, som Rådet (udviklingssamarbejde) vedtog
om menneskerettigheder, demokrati og udvikling den 28. november 1991.
Fællesskabet og dets medlemsstater har aktivt engageret sig i at støtte
afholdelsen af valg i en række afrikanske lande. De vil fortsætte deres
bestræbelser på at samordne denne bistand for at sikre, at alle
afrikanske lande, som befinder sig i en overgangsproces hen imod
demokrati, får tilbudt den nødvendige støtte og opmærksomhed.
Den vel gennemførte folkeafstemning om Eritreas uafhængighed efter
tredive års borgerkrig har ført til fornyet håb om, at konflikter i
Afrika kan løses på fredelig vis.
Det Europæiske Råd hilste med tilfredshed, at afrikanske lande i stigende
grad engagerer sig i at få løst kriser og væbnede konflikter, hvilket på
det seneste har kunnet konstateres i en række tilfælde. Det Europæiske
Råd håbede også, at OAU's statschefer på deres kommende topmøde i Cairo
vil drøfte de vigtige spørgsmål konfliktforebyggelse og konfliktløsning.
Under OAU's generalsekretærs besøg i København i juni blev der oprettet
nyttige kontakter med den pågældende organisation.
Fællesskabet og dets medlemsstater har styrket udviklingssamarbejdet med
Afrika. Lomé-konventionen er et vigtigt led i dette samarbejde. Den
Europæiske Udviklingsfonds aktioner gennemføres med større effektivitet
og hastighed til glæde for alle parter.
Udviklingsministrene er blevet enige om et særligt genopbygnings-
initiativ til fordel for Afrika. Der vil straks blive afsat mindst
100 mio. ecu til hurtige genopbygningsprogrammer i udvalgte lande syd for
Sahara. Ministerrådet er i færd med at drøfte endnu et særligt
genopbygningsprogram til fordel for udviklingslande.
Sydafrika
Det Europæiske Råd hilste med tilfredshed de seneste større fremskridt,
der er sket i forhandlingsprocessen i Sydafrika. Det håbede, at parterne
meget snart når frem til en aftale, som vil sætte Sydafrika på en sikker
kurs hen imod demokrati.
Oprettelsen af en overgangsregering vil være endnu et skridt i retning af
at normalisere og styrke de politiske og økonomiske forbindelser mellem
Fællesskabet og dets medlemsstater og Sydafrika.
Det Europæiske Råd bekræftede på ny sin vilje til at bidrage til det nye
Sydafrikas økonomiske og sociale udvikling. Der vil kun kunne finde
genopbygning sted og skabes en bæredygtig økonomisk vækst under
demokratiske og ikke-voldelige betingelser. Derfor er Fællesskabet og
dets medlemsstater parate til at yde støtte til de første frie valg, der
forventes at finde sted i april 1994, bl.a. ved at sende valgobser-
vatører, samt parate til at øge deres bistand til demokratiseringspro-
cessen og bestræbelserne på at bringe volden under kontrol.
Sudan
Det Europæiske Råd gav udtryk for foruroligelse over den fortsatte
borgerkrig i Sudan mellem regeringen i Khartoum og SPLA-grupperne i den
sydlige del af landet. Omkring 500 000 mennesker har allerede mistet
livet og endnu flere er blevet fordrevet. Under Abuja-forhandlingerne
mellem parterne er der sket meget få fremskridt i retning af en løsning.
Der er også alvorlig bekymring over menneskerettighedssituationen i
Sudan, herunder regeringens undertrykkelse af det civile samfund i det
nordlige Sudan, drab, anholdelser og henrettelser udført af
oprørssstyrkerne. Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende Sudans
regering til ikke at støtte aktiviteter, som modarbejder et konstruktivt
forhold til Fællesskabet og dets medlemsstater.
Det Europæiske Råd påskønnede den forøgede opmærksomhed, som det
internationale samfund nu udviser over for den humanitære katastrofe,
der udspiller sig i Sudan. En EF-trojka af udviklingsministre er for
øjeblikket på besøg i Sudan for at understrege, hvor alvorligt
Fællesskabet og dets medlemmer ser på den humanitære krise, og for at
understrege det påtrængende behov for, at alle parter sikrer en løsning
på problemerne. På grundlag af besøgsrapporten vil Fællesskabet og dets
medlemsstater overveje, hvorledes de bedst kan medvirke til yderligere at
lindre det sudanesiske folks trængsler og medvirke til at genskabe
respekt for menneskerettighederne.
Somalia
Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med de store bestræbelser, som De
Forenede Nationer har gjort for at bidrage til at genoprette freden og
sikkerheden og for at skabe forsoning og en politisk løsning i Somalia
samt forebygge endnu en menneskelig katastrofe. I dette øjemed er det
vigtigt at få afvæbnet klanerne og få genoprettet lov og orden. Stats- og
regeringscheferne fordømte det overfald, der kostede 23 pakistanske FN-
soldater livet og adskillige sårede. De ansvarlige må retsforfølges. Det
udtrykte også beklagelse over alle de civile ofre og medfølelse med alle
dem, der er blevet berørt af disse tragiske begivenheder. Det Europæiske
Råd opfordrede alle parter til fuldt ud at efterkomme Sikkerhedsrådets
resolutioner.
Angola
Det Europæiske Råd beklagede dybt, at forhandlingerne mellem Angolas
regering og Unita er blevet afbrudt, og at Unita fortsat forsøger at
tilegne sig nye områder med militær magt. Det Europæiske Råd udtrykte
sin fulde støtte til Sikkerhedsrådets resolution 834 af 1. juni 1993,
som kraftigt fordømmer Unitas handlinger, og hvori der rettes en appel
til begge parter om snarest muligt at vende tilbage til forhandlings-
bordet og om at genoprette våbenhvilen. Det Europæiske Råd understregede
på ny, at det er en forudsætning for at kunne løse den nuværende krise,
at der findes en fredelig løsning, der er baseret på national forsoning
og på fredsaftalens principper. Det Europæiske Råd var overordentlig
betænkeligt ved den humanitære situation i Angola. Det opfordrer Unita
til at acceptere FN's humanitære nødhjælpsplan. Fællesskabet og dets
medlemsstater er indstillede på at imødekomme FN's anmodning om bistand
efter donorlandenes konference den 3. juni.
Mozambique
Det Europæiske Råd beklagede den alvorlige forsinkelse, der er indtrådt i
fredsprocessen i Mozambique. Det er et opmuntrende tegn, at våbenhvilen
holder, men det er meget beklageligt, at iværksættelsen af fredsaftalen
skrider så langsomt fremad. Det Europæiske Råd opfordrede Mozambiques
regering og Renamo til at leve op til de forpligtelser, de indgik som led
i fredsaftalen. Det erklærede sig på ny rede til at bidrage til
genopbygningen af og den økonomiske og sociale udvikling i Mozambique.
Liberia
Det Europæiske Råd beklagede den seneste tids meningsløse drab på civile
i Liberia. Disse drab understreger, hvor meget det haster med at finde en
politisk løsning på krisen. Fællesskabet og dets medlemsstater bekræftede
på ny, at de anser Yamoussoukro IV-aftalen for at være den bedst mulige
ramme for en sådan fredelig løsning på konflikten i Liberia, og de
opfordrede indtrængende alle de involverede parter til at støtte FN's og
OAU's særlige udsendinges indsats for at sikre en fredelig afslutning på
borgerkrigen.
Malawi
Det Europæiske Råd så med tilfredshed på den fredelige og effektive
gennemførelse af folkeafstemningen den 14. juni i Malawi og denvæsentlige
forbedring af vilkårene, der kunne konstateres i de afsluttende faser af
valgkampagnen. Fællesskabet og dets medlemsstater er overbevist om, at
resultatet giver et korrekt billede af det malawiske folks ønsker. De
anmodede indtrængende de politiske ledere i Malawi om i den nye kontekst
at arbejde tæt sammen om at værne om menneskerettighederne, fremme
demokratiet og løse de udestående spørgsmål vedrørende landets ledelse,
og dermed åbne vejen for en genoptagelse af hele det økonomiske
samarbejde.
Zaïre
Det Europæiske Råd gentog sin støtte til den nationale forsoningspro-
ces og gav udtryk for sin betænkelighed ved den forringelse, der er sket
af situationen i Zaïre, som er præget af en afbrydelse af
demokratiseringsprocessen og af gentagne overtrædelser af menneskeret-
tighederne, herunder navnlig den vilkårlige arrestation og tilba-
geholdelse af personer på grund af påstået misbrug af ytringsfriheden.
Det Europæiske Råd fordømte også enhver opfordring til had mod andre
etniske grupper, der kommer til udtryk i politisk vold og overgreb i
visse områder af landet, med massive fordrivelser af folkemængder til
følge. Det Europæiske Råd bekræftede på ny sin støtte til formanden for
Republikkens Høje Råd og opfordrede ham til at fortsætte sine
bestræbelser.
Nigeria
Det Europæiske Råd har med stor bekymring fulgt den seneste udvikling i
Nigeria, som vil kunne bringe overgangen til civiltstyre efter det
vellykkede præsidentvalg den 12. juni i fare. Det Europæiske Råd udtrykte
forhåbning om, at overgangen til civilt styre får lov til at fortsætte,
så der snarest muligt kan indføres fuldt demokrati i Afrikas største
land.
Mellemøsten
Det Europæiske Råd konstaterede med tilfredshed, at de bilaterale
samtaler med henblik på en retfærdig, varig og omfattende løsning af den
arabisk-israelske konflikt og det palæstinensiske spørgsmål er blevet
genoptaget. Det anmodede indtrængende alle involverede parter om med
udgangspunkt i de allerede opnåede resultater at gå videre med konkrete
forhandlinger i en positiv ånd og med vilje til kompromis.
Det Europæiske Råd anmodede på ny alle involverede parter om at afstå fra
aktioner, som kan undergrave fredsprocessen. Det var overbevist om, at de
tillidsskabende foranstaltninger, som Fællesskabet og dets medlemsstater
har foreslået, og betydelige forbedringer på stedet, bl.a. af menneske-
rettighedssituationen, vil kunne hjælpe med til at bringe fredspro-
cessen i retning af en positiv afslutning.
Fællesskabet og dets medlemsstater vil i overensstemmelse med deres
velkendte principielle holdninger fortsætte med at spille en aktiv,
konstruktiv og upartisk rolle i fredsprocessen i Mellemøsten såvel i dens
bilaterale som multilaterale aspekter. De påskønnede de utrættelige
bestræbelser, som de deltagere, der har engageret sig i at fremme
processen, har udfoldet, og er rede til at deltage i internationale
arrangementer til støtte for en fredsløsning.
Mellemamerika
Det Europæiske Råd noterede sig med tilfredshed de fremskridt, der er
gjort i Mellemamerika med hensyn til at opnå fred, dialog og forsoning
samt resultaterne med hensyn til konsolidering af demokratiet og den
regionale integration.
I denne forbindelse udtrykte Det Europæiske Råd tilfredshed med de
fremskridt, der er gjort med at iværksætte El Salvador-fredsaftalerne, og
opfordrede signatarstaterne til at opfylde alle de resterende
forpligtelser, herunder ad hoc-kommissionens og undersøgelses-
kommissionens henstillinger med henblik på at afslutte fredsprocessen og
nå frem til national forsoning.
Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med det fredelige resultat inden
for forfatningens rammer af den seneste tids krise i Guatemala og håber,
at udpegelsen af en ny præsident i overensstemmelse med forfatningen vil
bidrage til at styrke de demokratiske institutioner, den fulde respekt
for menneskerettighederne og de grundlæggende friheder samt genoptagelsen
af fredsforhandlingerne.
Det Europæiske Råd udtrykte ligeledes tilfredshed med undertegnelsen i
San Salvador af samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og de
mellemamerikanske lande, som vil bidrage til at intensivere og
videreudbygge deres gensidige samarbejde.
Cambodia
Det Europæiske Råd hilste med tilfredshed afviklingen af de FN-støttede
valg i Cambodia, som var et bevis på, at det cambodianske folk stræber
efter fred og demokrati.
Det noterede sig den forfatningsgivende forsamlings beslutning om at
genindsætte Prins Norodom Sihanouk som overhoved for den cambodianske
stat. Det håbede, at fredsprocessen kan afsluttes under de bedst mulige
betingelser ved, at der inden tre måneder vedtages en forfatning, og at
der inden længe dannes en regering, som gør det muligt at få gang i den
nationale forsoning.
* * *
