Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT PT EL

   Indledning

   Det  Europæiske  Råd udtrykte tilfredshed med resultatet  af  den  danske
   folkeafstemning   og   med  udsigterne  til  en  hurtig   afslutning   af
   procedurerne   til   ratifikation   af   Maastricht-Traktaten   i    alle
   medlemsstaterne.  Det er fast besluttet på, at dette vigtige skridt  skal
   markere  afslutningen  på en lang periode med usikkerhed  om,  i  hvilken
   retning Fællesskabet bevæger sig, og være anledningen til, at Unionen med
   fornyet styrke og beslutsomhed kan tage de mange udfordringer op, som den
   står  overfor  både  indadtil  og udadtil, ved fuldt  ud  at  udnytte  de
   muligheder, som den nye Traktat giver. De principper, som Det  Europæiske
   Råd i Birmingham og Edinburgh fastlagde med hensyn til demokrati,  nærhed
   og  åbenhed, skal være ledende for gennemførelsen af den nye traktat  med
   det formål at bringe Fællesskabet nærmere sine borgere.

   Det  Europæiske Råd i København lagde særlig vægt på to  sagsområder:  på
   den  ene  side foranstaltninger med henblik på at løse de  økonomiske  og
   sociale  problemer, som Fællesskabet står overfor, især den  uacceptabelt
   høje  arbejdsløshed, og på den anden side den brede vifte  af  spørgsmål,
   der  vedrører fred og sikkerhed i Europa. Det erkender, at kun  hvis  det
   påvises,  at  Fællesskabet  aktivt medvirker til at  skabe  sikkerhed  og
   velfærd  for alle borgere, kan Fællesskabet regne med fortsat støtte  fra
   offentligheden til opbygningen af Europa.

   Medlemmerne af Det Europæiske Råd havde en udveksling af synspunkter  med
   formanden  for Europa-Parlamentet. Drøftelserne blev ført på baggrund  af
   den  øgede politiske og lovgivningsmæssige rolle, som  Europa-Parlamentet
   skal  spille  i  henhold til  Maastricht-Traktaten.  Det  Europæiske  Råd
   understregede betydningen af at udnytte disse bestemmelser bedst  muligt,
   samtidig  med  at den balance mellem institutionerne, der  er  fastsat  i
   Maastricht-Traktaten,  respekteres  fuldt  ud.  Det  fremhævede  samtidig
   behovet  for,  at  de nationale parlamenter i  højere  grad  inddrages  i
   Fællesskabets  aktiviteter.  Det  hilste  den  øgede  kontakt  mellem  de
   nationale parlamenter og Europa-Parlamentet velkommen.

   1.  Vækst, konkurrenceevne og arbejdsløshed

       Det   Europæiske  Råd  er  stærkt  foruroliget  over  den   nuværende
       arbejdsløshedssituation  og  den  alvorlige fare,  der  ligger  i  en
       udvikling,  hvor  tendensen  er, at et  stigende  antal  mennesker  i
       Fællesskabet er ved at miste kontakten med arbejdsmarkedet for altid.
       Det Europæiske Råd forsikrede, at Fællesskabet og dets  medlemsstater
       er fast besluttet på at genoprette tilliden ved at gennemføre en klar
       strategi  -  både  på  kort og mellemlang til  lang  sigt  -  for  at
       genetablere    en    bæredygtig    vækst,    styrke    EF-industriens
       konkurrenceevne og nedbringe arbejdsløsheden.

       Foranstaltninger på kort sigt

       Det  Europæiske Råd var enigt om, at en samordnet  økonomisk  indsats
       baseret   på  principperne  i  "Medlemsstaternes   og   Fællesskabets
       handlingsplan    til   fremme   af   væksten   og    bekæmpelse    af
       arbejdsløsheden",  der  blev  udarbejdet  af  Det  Europæiske  Råd  i
       Edinburgh, fortsat skal prioriteres højest. Det hilste den indledende
       pakke af nationale foranstaltninger og EF-foranstaltninger, som Rådet
       (økonomi   og  finans)  udarbejdede  på  samlingen  den  19.   april,
       velkommen  og noterede med tilfredshed, at nogle medlemsstater  siden
       da har gennemført nye og supplerende foranstaltninger i samme øjemed.

       Investeringsfremme er af afgørende betydning.

       Det Europæiske Råd var enigt om, at medlemsstaterne på nationalt plan
       skal  lægge særlig vægt på dette mål i deres budgetlægning for  1994.
       Fremskyndelse  af offentlige investeringer, navnlig i  infrastruktur,
       miljøbeskyttelse  og byfornyelse, og fremme af private  investeringer
       (navnlig  med  henblik  på  de små  og  mellemstore  virksomheder  og
       boligbyggeri) er særlig vigtig i den nuværende fase af den økonomiske
       cyklus   i  Europa.  Lavere  arbejdsmarkedsafgifter  ville  øge   EF-
       industriens  konkurrenceevne. I den forbindelse bør også  skatte-  og
       afgiftsmæssige foranstaltninger overvejes med henblik på at nedbringe
       forbruget af knappe energiressourcer.

       Selv  om  yderligere nationale foranstaltninger vil  afhænge  af  den
       enkelte  medlemsstats råderum, må der fuldt ud tages hensyn  til  det
       indre  markeds multiplikatorvirkning, der understøtter den  nationale
       økonomiske  genopretningspolitik, og til den positive indvirkning  på
       nationale budgetter, som en øget vækst vil få.

       På  fællesskabsniveau  opfordrede Det Europæiske Råd  Den  Europæiske
       Investeringsbank  til  i  samarbejde  med  Kommissionen  at  øge  den
       midlertidige  lånefacilitet  på  5  mia. ecu,  der  blev  vedtaget  i
       Edinburgh,  med 3 mia. ecu og at forlænge dens varighed til  ud  over
       1994;  2 mia. ecu afsættes til de transeuropæiske net, og 1 mia.  ecu
       til  at  styrke  de  små  og  mellemstore  europæiske   virksomheders
       konkurrenceevne. Rådet (økonomi og finans) opfordres til at overveje,
       hvorledes  der  for  den  del,  der  kommer  de  små  og  mellemstore
       virksomheder til gode, vil kunne ydes en rentegodtgørelse på indtil 3
       procentpoint  over  5  år. Rentegodtgørelsen skal  kædes  sammen  med
       jobskabelse   (i  lighed  med  de  eksisterende  EKSF-lån)  og   skal
       finansieres   inden  for  de  gældende  finansielle   overslag.   Det
       Europæiske  Råd  vil  nyvurdere beløbet for  de  små  og  mellemstore
       virksomheders  facilitet  på  samlingen i december  på  baggrund  af,
       hvordan den er blevet udnyttet.

       Det   Europæiske   Råd  understregede  betydningen   af   en   hurtig
       gennemførelse af Fællesskabets strukturpolitiske program for perioden
       1994-1999.  Gennemførelsen af dette program, der beløber sig til  160
       mia.  ecu  (der  i  faste priser svarer  til  tre  gange  værdien  af
       Marshall-hjælpeprogrammet),  er  væsentlig for at  skabe  samhørighed
       såvel  som  vækst og beskæftigelse, ikke blot i  de  mindre  gunstigt
       stillede områder af Fællesskabet, men i Fællesskabet som helhed.  Det
       Europæiske  Råd  opfordrede derfor institutionerne til at  sikre,  at
       forordningerne om strukturfondene vedtages formelt inden udgangen  af
       juli 1993. Det noterede sig, at formanden for Europa-Parlamentet  var
       enig i dette mål. Lovteksterne samt den praktiske gennemførelse  skal
       være  i  fuld  overensstemmelse med den aftale, der  blev  opnået  om
       DELORS II-pakken i Edinburgh.

       I   tilslutning   hertil  og  for  at   fremskynde   tidsplanen   for
       investeringsprojekterne under strukturfondene, vedtog Det  Europæiske
       Råd,  at  Rådet  (økonomi og finans) skal  behandle  et  forslag  fra
       Kommissionen, som vil sætte medlemsstaterne i stand til at trække  på
       en mellemliggende EF-facilitet til markedsrentesatser op til højst  5
       mia. ecu, der løber indtil udgangen af 1995. Tilbagebetaling af dette
       EF-lån skal trækkes fra strukturfondsbevillingerne i de følgende  år.
       Lignende arrangementer vil kunne anvendes for Samhørighedsfonden.

       Det Europæiske Råd fremhævede, at det er vigtigt fuldt ud at  udnytte
       de  nye bestemmelser i Maastricht-Traktaten om fremme  af  transeuro-
       pæiske net af højeste kvalitet som led i bestræbelserne på at  fremme
       økonomisk og industriel vækst, samhørighed og et velfungerende  indre
       marked samt på at tilskynde EF-industrien til at udnytte den  moderne
       informationsteknologi   fuldt  ud.  Det  Europæiske  Råd   opfordrede
       Kommissionen  og  Rådet  til  i begyndelsen  af  1994  at  færdiggøre
       planerne  for nettene inden for alle relevante  sektorer  (transport,
       telekommunikation  og energi), mens det med tilfredshed noterede  sig
       de  fremskridt,  der  er  gjort  vedrørende  højhastighedstog,  veje,
       transport  ad indre vandveje og kombineret transport. Det  opfordrede
       endvidere  Rådet  til hurtigt at behandle  Kommissionens  forslag  om
       telenet. Rådet vil også på forslag af Kommissionen drøfte de perifert
       beliggende  medlemsstaters sammenkobling med  Fællesskabets  centralt
       beliggende områder.

       Det  vil være et yderligere vigtigt bidrag til disse net, at  den  nu
       vedtagne  midlertidige  Edinburgh-facilitet  løber  over  en  længere
       periode,  og at beløbet er blevet sat op. Transeuropæiske  projekter,
       som   er  blevet  godkendt  af  Fællesskabet  ved  en  erklæring   om
       fællesskabsbetydning,  vil  have forrang under  dette  instrument  og
       under andre finansielle fællesskabsinstrumenter.

       Foranstaltninger   på   mellemlang  og  lang  sigt  til   fremme   af
       konkurrenceevne og beskæftigelse

       Det  Europæiske  Råd  var enigt om, at  makroøkonomisk  politik  skal
       suppleres  af  strukturforanstaltninger i  hver  enkelt  medlemsstat,
       afpasset  efter statens egne forhold, hvis der skal ske en  væsentlig
       nedgang  i den uacceptabelt høje arbejdsløshed, navnlig blandt  unge,
       langtidsledige og socialt marginaliserede.

       Kommissionens formand forelagde Det Europæiske Råd en analyse af EF's
       erhvervslivs konkurrencesituation. Det tilsluttede sig hans  diagnose
       fuldt ud.

       Det Europæiske Råd så positivt på Jacques Delors' redegørelse for  en
       europæisk  plan på mellemlang sigt til økonomisk opsving  med  titlen
       "På  vej  ind i det 21. århundrede", der følger som bilag  til  disse
       konklusioner   (jf.   bilag  I).  Det   Europæiske   Råd   opfordrede
       Kommissionen til at fremlægge en hvidbog om en strategi på mellemlang
       sigt  for  vækst,  konkurrenceevne og beskæftigelse  med  henblik  på
       Rådets  samling  i december 1993. Medlemsstaterne vil  inden  den  1.
       september  forelægge Kommissionen forslag til  specifikke  elementer,
       der  kan  indgå  i dette initiativ.  Det  Europæiske  Råd  opfordrede
       Kommissionen  til at forberede sin hvidbog i så god tid, at  den  kan
       tages  i betragtning i forbindelse med det forberedende arbejde,  som
       Rådet  (økonomi  og  finans) skal udføre med hensyn  til  de  bredere
       retningslinjer  for Fællesskabets og dets  medlemsstaters  økonomiske
       politik. Arbejdsmarkedets parter vil blive hørt af Kommissionen.

       Det Europæiske Råd erindrede om, at det i henhold til  bestemmelserne
       i   Traktaten   om   Den  Europæiske  Union   skal   drøfte   sådanne
       retningslinjer.  Det  opfordrede  Rådet (økonomi og  finans)  til  på
       forslag af Kommissionen at forelægge Det Europæiske Råd i Bruxelles i
       december  udkast  til retningslinjer baseret på de mål,  der  er  op-
       stillet i de foregående afsnit for så vidt angår både kortsigtede  og
       langsigtede  aspekter, med henblik på at fremme en  bæredygtig  ikke-
       inflationsskabende vækst, der respekterer miljøet.

       Monetær politik og valutakurspolitik

       Monetær  politik  og valutakursstabilitet er  nøgleelementerne  i  de
       enkelte  dele  på  både kort og mellemlang sigt  i  en  strategi  med
       henblik  på  at  genoprette  vækst  og  begrænse  arbejdsløshed.  Det
       Europæiske Råd var enigt om, at det er af helt afgørende betydning at
       tilvejebringe  vilkår  for en hurtig nedsættelse af  rentesatserne  i
       Europa og derved indsnævre den nuværende forskel mellem rentesatserne
       i Europa og rentesatserne i andre større industrilande. Det vil  være
       væsentligt   for  den  økonomiske  genrejsning  og  for   fremme   af
       investering i Europa, at der sker bevægelser i denne retning.

       Det    Europæiske    Råd    gjorde   status    over    den    seneste
       valutakursudvikling.  Det  fandt,  at  de  retningslinjer,  der  blev
       vedtaget  på det uformelle økonomi- og finansministermøde  i  Kolding
       med  hensyn  til det europæiske monetære system, går  i  den  rigtige
       retning.  Det  Europæiske Råd erindrede om,  at  alle  medlemsstaters
       valutakurspolitik er et fælles anliggende. Det understregede, at  Det
       Europæiske  Monetære  Institut (EMI) skal spille en vigtig  rolle  på
       området. Det opfordrede Kommissionen til at forelægge forslag om alle
       de  gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige for anden  fase
       af  Den  Økonomiske  og  Monetære Union, så  Rådet  kan  vedtage  dem
       hurtigst muligt efter Traktatens ikrafttræden og inden den 1.  januar
       1994.

       Internationale aspekter

       Virkningen af Fællesskabets og dets medlemsstaters indsats vil  blive
       øget gennem international samordning af de forskellige politikker.  I
       den   forbindelse  udtrykte  Det  Europæiske  Råd   tilfredshed   med
       resultatet af det fælles økonomi- og finansministermøde mellem EF  og
       EFTA  i april og opfordrede Rådet (økonomi og finans) til  at  bevare
       den tætte kontakt med EFTA-landene på dette område. For så vidt angår
       verdensøkonomien  ser  Det Europæiske Råd frem til, at  man  på  G 7-
       topmødet  i  Tokyo når til enighed om grundlaget  for  en  målbevidst
       indsats for at fremme væksten i verdensøkonomien.

   2.  Det indre marked og fælles politikker

       På  et  tidspunkt, hvor problemerne med at skabe økonomisk  vækst  og
       stimulere   beskæftigelsen  bliver  mere  og  mere  påtrængende,   er
       eksistensen af et stort indre marked med 350 mio. mennesker et  stort
       aktiv for Fællesskabet.

       Det Europæiske Råd hilste de afgørelser, som Rådet (det indre marked)
       traf for nylig, velkommen og opfordrede det til snarest at vedtage de
       resterende  foranstaltninger,  som er af stor betydning for,  at  det
       indre marked kan fungere tilfredsstillende.

       For  så  vidt  angår transport noterede Det Europæiske  Råd  sig  med
       tilfredshed,  at den nylige aftale om vejtransportafgifter har  banet
       vejen  for  en  fuld  liberalisering  af  vejtransportvirksomhedernes
       aktiviteter  inden for Fællesskabet, således at  denne  transportform
       bliver  ligestillet  med  luft-  og  søtransport,  der  allerede   er
       liberaliseret.

       Det  indre  marked  har  juridisk set været  en  realitet  siden  den
       1. januar 1993; det er afgørende, at det også i praksis kommer til at
       fungere   gnidningsløst   og  derved  forbedrer   EF's   erhvervslivs
       konkurrenceevne og bliver til størst mulig økonomisk og social fordel
       for  borgerne. Med henblik herpå opfordrede Det Europæiske  Råd  alle
       berørte  parter, navnlig Kommissionen og medlemsstaternes  kompetente
       myndigheder, til at arbejde sammen for at sikre, at det indre  marked
       administreres effektivt og med mindst muligt bureaukrati.

       Det  Europæiske  Råd  fremhævede,  at  det  indre  marked  ikke   kan
       realiseres  uden  en fuldstændig gennemførelse af  den  frie  bevæge-
       lighed  for  personer samt for varer, tjenesteydelser  og  kapital  i
       overensstemmelse   med   Traktatens   artikel   8 A.   Dette   kræver
       foranstaltninger navnlig for så vidt angår samarbejde med henblik  på
       at  bekæmpe  kriminalitet  og ulovlig narkotikahandel,  og  sikre  en
       effektiv kontrol af de ydre grænser.

       Det   Europæiske  Råd  opfordrede  de  ansvarlige  ministre  til   at
       fremskynde  deres arbejde med disse meget hastende  foranstaltninger.
       For  så  vidt  angår  det  sidste  udestående  spørgsmål   vedrørende
       konventionen  om  de  ydre grænser noterede Det  Europæiske  Råd  med
       tilfredshed,  at de berørte medlemsstater har udtrykt, at de er  fast
       besluttet  på at gøre alt for at nå frem til en gensidigt  acceptabel
       løsning snarest muligt.

   3.  GATT

       Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med Kommissionens rapport  om
       de  fremskridt,  der  er  gjort  i  Uruguay-Runden  indtil  nu.   Det
       understregede,  at  Fællesskabet fortsat skal spille en  aktiv  rolle
       for at opnå yderligere fremskridt og samtidigt bevare den  europæiske
       identitet under forhandlingerne.

       Det  Europæiske Råd understregede, at det er af afgørende  betydning,
       at  der snarest muligt igen kommer gang i den multilaterale proces  i
       Genève om samtlige spørgsmål, også landbrug således at der kan indgås
       en generel, varig og afbalanceret aftale inden årets udgang. Dette er
       yderst  påkrævet  for  at skabe det  nye,  regelbaserede  verdenshan-
       delssystem, hvor ensidige skridt udelukkes. En forhandlingsrunde, der
       afsluttes  på dette grundlag, vil fremme en bæredygtig  forøgelse  af
       international  samhandel,  der  er  særdeles  vigtig  for  at  fremme
       økonomisk vækst og jobskabelse i Europa og over hele verden.

       En snarlig indkredsning af hovedelementerne i et omfattende afsnit om
       markedsadgang og reelle fremskridt i forbindelse med  tjenesteydelser
       og intellektuel ejendomsret, herunder bidrag fra alle  GATT-partnere,
       vil  være en hjælp til at opretholde fremdriften og bane vej for  til
       sin tid at indgå en aftale om den endelige pakke.

   4.  Udvidelse

       Det  Europæiske  Råd  noterede  sig de fremskridt,  der  er  gjort  i
       udvidelsesforhandlingerne med Østrig, Finland, Sverige og Norge.  Det
       noterede  sig, at de indledende vanskeligheder  ved  forhandlingernes
       start nu er ryddet af vejen, og at forhandlingerne skrider  hurtigere
       frem.  Det erindrede om, at forhandlingerne så vidt muligt vil  blive
       ført parallelt, samtidig med at hvert enkelt ansøgerland behandles ud
       fra dets egne betingelser.

       Det  Europæiske Råd opfordrede Kommissionen, Rådet og  ansøgerlandene
       til  at sikre, at forhandlingerne afvikles konstruktivt  og  hurtigt.
       Det Europæiske Råd er fast besluttet på at nå målet om, at den første
       udvidelse  af  Den  Europæiske Union skal  ske  senest  den  1. janu-
       ar 1995, i overensstemmelse med de retningslinjer, der blev udstukket
       på Det Europæiske Råd i Lissabon og Edinburgh.

   5.  Forbindelserne med Malta og Cypern

       Det Europæiske Råd var af den opfattelse, at dets retningslinjer  med
       hensyn  til udvidelsen med EFTA-landene ikke berører situationen  for
       de  øvrige lande, der har ansøgt om tiltrædelse af  Unionen.  Unionen
       vil  behandle  hver  enkelt medlemskabsansøgning  ud  fra  dens  egne
       betingelser.

       Det  Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med, at  Kommissionen  inden
       længe  agter at fremlægge sine udtalelser om Malta og  Cypern.  Rådet
       vil  snarest  drøfte disse udtalelser under hensyn  til  hvert  lands
       særlige forhold.

   6.  Forbindelserne med Tyrkiet

       For så vidt angår Tyrkiet opfordrede Det Europæiske Råd Rådet til  at
       sikre,  at  der nu foregår en faktisk gennemførelse af  de  retnings-
       linjer,  der  blev  afstukket  af  Det  Europæiske  Råd  i   Lissabon
       vedrørende  et  udvidet  samarbejde  og  udbyggede  forbindelser  med
       Tyrkiet  i overensstemmelse med perspektiverne i  associeringsaftalen
       af  1964  og protokollen af 1970, i den  udstrækning  denne  vedrører
       oprettelsen af en toldunion.

   7.  Forbindelserne med landene i Central- og Østeuropa

   A.  De associerede lande

     i)    Det  Europæiske Råd drøftede - på grundlag af en  meddelelse  fra
           Kommissionen  udarbejdet  på opfordring af Det Europæiske  Råd  i
           Edinburgh  -  indgående  forbindelserne  mellem  Fællesskabet  og
           landene  i  Central- og Østeuropa, som Fællesskabet  har  indgået
           eller  agter at indgå Europa-aftaler med (i det følgende  benævnt
           "de associerede lande").

    ii)    Det  Europæiske Råd påskønnede de  beundringsværdige  anstrengel-
           ser,  de  associerede  lande udfolder for  at  modernisere  deres
           økonomier,  som  er  svækket af  fyrre  års  centralistisk  plan-
           lægning,  og for at sikre en hurtig overgang til  markedsøkonomi.
           Fællesskabet  og dets medlemsstater giver deres fulde støtte  til
           denne  reformproces. Fred og sikkerhed i Europa er  betinget  af,
           at disse anstrengelser bærer frugt.

   iii)    Det  Europæiske Råd besluttede i dag, at de associerede  lande  i
           Central-  og Østeuropa, som måtte ønske det, kan blive  medlemmer
           af Den Europæiske Union. Tiltrædelse vil finde sted, så snart  et
           associeret land er i stand til at påtage sig forpligtelserne  ved
           et  medlemsskab  og  opfylder de givne  økonomiske  og  politiske
           betingelser.

           Medlemsskab  kræver,  at ansøgerlandet har  opnået  institutionel
           stabilitet,    som   garanterer   demokrati,    retsstatsforhold,
           menneskerettigheder  samt respekt for og beskyttelse  af  mindre-
           tal; det kræver endvidere en fungerende markedsøkonomi samt  evne
           til  at klare konkurrencepresset og markedskræfterne  i  Unionen.
           Medlemskab forudsætter, at ansøgeren er i stand til at påtage sig
           forpligtelserne  ved  et medlemskab, herunder er i stand  til  at
           tilslutte sig målet om en politisk, økonomisk og monetær union.

           Unionens  evne til at optage nye medlemmer uden derved  at  sætte
           tempoet  i den europæiske integration over styr er  ligeledes  af
           stor  betydning  og bør indgå i overvejelserne i  såvel  Unionens
           som ansøgerlandenes almindelige interesse.

           Det  Europæiske  Råd vil fortsat nøje følge  de  fremskridt,  der
           gøres  i  hvert enkelt associeret land i retning  af  at  opfylde
           betingelserne for at kunne tiltræde Unionen, og drage de fornødne
           konklusioner på grundlag heraf.

    iv)    Det  Europæiske  Råd var enigt om, at det  fremtidige  samarbejde
           med  de  associerede lande skal udformes med henblik  på  medlem-
           skab,  som  nu er det fastsatte mål. I den  forbindelse  har  Det
           Europæiske Råd tilsluttet sig følgende:

       -   Fællesskabet foreslår, at de associerede landes forbindelser  med
           Unionens institutioner struktureres inden for rammerne af dels en
           intensiveret  og  udvidet  multilateral  dialog  dels  samråd  om
           spørgsmål  af fælles interesse. De arrangementer, som er  beskre-
           vet i bilag II til disse konklusioner, omfatter dialog og  samråd
           om  en bred vifte af spørgsmål og i flere forskellige fora.  Hvor
           det  er  hensigtsmæssigt,  kan  der  foruden  regelmæssige  møder
           mellem Det Europæiske Råds formand og formanden for  Kommissionen
           og deres samtalepartnere fra de associerede lande afholdes fælles
           møder  mellem alle stats- og regeringscheferne med henblik på  at
           drøfte specifikke forudfastsatte emner.

       -   Det  Europæiske  Råd erkendte, at samhandel  er  af  altafgørende
           betydning  under  overgangen til markedsøkonomi,  og  var  derfor
           enigt  om  at  øge Fællesskabets bestræbelser  på  at  åbne  sine
           markeder.  Det  forventede, at der sideløbende med  dette  skridt
           fremad  sker  en yderligere udvikling af  samhandelen  mellem  de
           pågældende lande indbyrdes og mellem de pågældende lande og deres
           traditionelle    handelspartnere.   Det   godkendte    de    han-
           delsindrømmelser,  som Rådet (almindelige anliggender) vedtog  på
           samlingen  den  8. juni. Det opfordrede Rådet til at  vedtage  de
           nødvendige   retsakter   på   forslag   af   Kommissionen   inden
           sommerferien.

       -   Fællesskabet  vil  fortsat  anvende  en  betydelig  andel  af  de
           budgetmidler,  der  er afsat til eksterne  foranstaltninger,  til
           landene i Central- og Østeuropa, navnlig gennem PHARE-programmet.
           Fællesskabet  vil  også  fuldt ud udnytte den  mulighed,  der  er
           fastsat under EIB's midlertidige lånefacilitet, til at finansiere
           transeuropæiske  netprojekter, der involverer landene i  Central-
           og  Østeuropa.  Hvor det er hensigtsmæssigt, kan en del  af  mid-
           lerne  under  PHARE-programmet  blive  anvendt  til  større   in-
           frastrukturforbedringer  i  overensstemmelse  med  de  ordninger,
           der   blev  vedtaget  af  Rådet  (almindelige   anliggender)   på
           samlingen den 8. juni.

       -   Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med den mulighed, som  de
           associerede lande har fået for at deltage i fællesskabsprogrammer
           i  henhold til Europa-aftalerne, og opfordrede  Kommissionen  til
           inden   årets  udgang  at  fremsætte  forslag  om  at   lade   de
           associerede  lande  deltage  i endnu  flere  programmer  med  ud-
           gangspunkt i de programmer, som EFTA-landene allerede kan deltage
           i.

       -   Det   Europæiske   Råd  understregede  betydningen  af,   at   de
           associerede   landes   love  tilnærmes   Fællesskabets   gældende
           lovgivning,   først  og  fremmest  for  så  vidt  angår   konkur-
           renceforvridning  og  dernæst  - med  henblik  på  tiltrædelse  -
           beskyttelse  af arbejdstagerne, miljøet og forbrugerne.  Det  var
           enigt  om, at embedsmænd fra de associerede lande  skal  tilbydes
           uddannelse   i  fællesskabsret  og  fællesskabspraksis,  og   det
           besluttede  at nedsætte en ekspertgruppe sammensat  af  repræsen-
           tanter  for medlemsstaterne og Kommissionen til at koordinere  og
           lede dette arbejde.

       -   Der gøres rede for de nærmere bestemmelser vedrørende  ovennævnte
           spørgsmål i bilag II.

   B.  Andre lande i Central- og Østeuropa

       Det Europæiske Råd drøftede den økonomiske situation i Albanien.  Det
       udtrykte  tilfredshed  med  konklusionerne  fra  samlingen  i   Rådet
       (økonomi  og finans) den 7. juni og Fællesskabets erkendelse  af,  at
       der  er  behov for at sikre en passende støtte til  Albanien,  gennem
       gavebistand,  lån eller begge dele. Det Europæiske Råd  understregede
       også vigtigheden af, at bestemmelserne om den politiske dialog i  den
       nuværende aftale med Albanien skal udnyttes fuldt ud.

       Med  henblik på at styrke samhandelen og  handelsforbindelserne  mel-
       lem de tre baltiske stater og Fællesskabet opfordrede Det  Europæiske
       Råd Kommissionen til at fremsætte forslag om at udbygge de  nuværende
       handelsaftaler  med de baltiske stater til frihandelsaftaler. Det  er
       fortsat Fællesskabets hensigt at indgå Europa-aftaler med de baltiske
       stater, så snart de nødvendige betingelser er opfyldt.

   8.  Pagten om stabilitet i Europa

       Det  Europæiske Råd drøftede det franske forslag om, at Den  Europæi-
       ske Union skal tage initiativ til at udforme en pagt om stabilitet  i
       Europa.  Initiativet går ud på at sikre, at de principper om  respekt
       for grænserne og mindretallenes rettigheder, som de europæiske  lande
       har vedtaget, anvendes i praksis. Det Europæiske Råd var enigt om, at
       de  seneste  begivenheder i Europa har vist, at en indsats  på  disse
       områder  er påkrævet og formålstjenlig. Det så positivt på tanken  om
       at  anvende instrumentet for fælles aktioner i  overensstemmelse  med
       procedurerne i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

       Det Europæiske Råd opfordrede Rådet (almindelige anliggender) til  at
       undersøge   forslaget  og  aflægge  rapport  herom  på  samlingen   i
       december 1993  med  henblik  på  at  indkalde  til  en   forberedende
       konference om pagten.

   9.  Rusland

       Det Europæiske Råd hilste med tilfredshed de seneste initiativer, som
       præsident  Jeltsin har taget med henblik på at  gennemføre  politiske
       reformer i Rusland. Det håber, at disse bestræbelser vil føre til  et
       positivt  resultat  og  bidrage  til  at  konsolidere  demokrati   og
       markedsøkonomi.

       Det  Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med de seneste fremskridt  i
       forhandlingerne om en partnerskabs- og samarbejdsaftale med  Rusland.
       Det  udtrykte håb om, at der snart kan indgås en sådan aftale i  for-
       bindelse  med  etableringen af kontraktbaserede  forbindelser  mellem
       Fællesskabet  og Rusland, som afspejler den politiske  og  økonomiske
       rolle,  som  Rusland  spiller på den internationale  scene,  og  hvor
       regelmæssige  samråd - også  på  højeste  niveau  - indgår  i   disse
       forbindelser.

       Det Europæiske Råd ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde med
       Rusland på det politiske område og til sammen med Rusland at  bidrage
       til  at løse internationale kriser. Et sådant samarbejde ses  som  et
       væsentligt  bidrag til fred og stabilitet i Europa og i  verden.  Det
       Europæiske  Råd  besluttede  at stille forslag om,  at  der  afholdes
       regelmæssige  møder  i EF-regi mellem Det  Europæiske  Råds  formand,
       Kommissionens formand og Ruslands præsident.

       Det  Europæiske Råd erklærer sig rede til at fortsætte og udvide  sin
       støtte  til  den  russiske reformproces. Det ser hen  til  det  fore-
       stående  G7-topmøde  som  en passende lejlighed  til  at  fremme  den
       betydelige  indsats, der allerede er gjort for at støtte  de  reform-
       foranstaltninger,  der er under udvikling i Rusland og i andre  lande
       i det tidligere Sovjetunionen. Det Europæiske Råd gjorde status  over
       forberedelsen af drøftelserne på G7-topmødet om bistand til  Rusland.
       Fællesskabet  og  dets medlemsstater lagde særlig vægt på, at  der  i
       Tokyo  gøres fremskridt i spørgsmål om nuklear  sikkerhed  (kraftvær-
       ker,  radioaktivt affald og demontering af atomvåben).  Det  udtrykte
       i  denne forbindelse tilfredshed med, at de retningslinjer,  som  Det
       Europæiske Råd vedtog i Lissabon, nu følges kraftigt op, herunder den
       enighed,  som Rådet (økonomi og finans) for nylig nåede frem  til  om
       Euratom-lån  med  henblik  på at forbedre  sikkerheden  i  atomkraft-
       værker  i  det tidligere Sovjetunionen samt i landene i  Central-  og
       Østeuropa.

       Det  Europæiske Råd understregede også betydningen af at få  udmøntet
       Det Europæiske Energicharter i praksis.

       Det  Europæiske  Råd gav tilsagn om Fællesskabets  støtte  til  andre
       konkrete  foranstaltninger,  der  tilsigter  at  gøre  bistanden  til
       Rusland mere effektiv, og til konkrete projekter, der tager sigte  på
       at   fremskynde   privatiseringsprocessen,   navnlig   ved   passende
       uddannelse  af  russiske  iværksættere  i  forbindelse  med   teknisk
       bistand.  Det  Europæiske Råd  understregede,  at  bistandsindsatsens
       effektivitet   afhænger  af,  at  der  føres  en   stabilitetssøgende
       økonomisk politik i Rusland.

   10. Ukraine

       Det   Europæiske  Råd  udtrykker  stærk  interesse  for  at   udbygge
       samarbejdet  med Ukraine. Det er af afgørende betydning,  at  Ukraine
       gør  væsentlige fremskridt hen imod at opfylde sine  forpligtelser  i
       henhold til Lissabon-protokollen om at ratificere START 1 og tiltræde
       ikke-spredningstraktaten  som en ikke-kernevåbenstat, for  at  landet
       skal kunne integreres fuldt ud i det internationale samfund;  sådanne
       fremskridt vil endvidere fremme udbygningen af Ukraines  forbindelser
       med Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater.

   11. Det tidligere Jugoslavien

       Det  Europæiske  Råd  vedtog  erklæringen  om  Bosnien-Hercegovina  i
       bilag III.

   12. Forbindelserne med Maghreb-landene

       Det  Europæiske Råd understregede på ny, at det er fast besluttet  på
       at  tillægge forholdet til Maghreb-landene den betydning  og  styrke,
       der svarer til de nære forbindelser, som geografien og historien  har
       skabt.  Dette skal ske inden for rammerne af et udbygget  partnerskab
       mellem Unionen og de enkelte Maghreb-lande.

       Det  Europæiske  Råd  opfordrede Rådet til hurtigt  at  godkende  det
       udkast  til  forhandlingsdirektiver med henblik på  en  partnerskabs-
       aftale med Marokko, der for øjeblikket er til behandling.

       Det  noterede sig med tilfredshed, at Kommissionen inden længe  agter
       at  forelægge et udkast til forhandlingsdirektiver med henblik på  en
       tilsvarende aftale med Tunesien.

   13. Konklusioner vedtaget af udenrigsministrene

       Det  Europæiske Råd noterede sig udenrigsministrenes konklusioner  om
       emnerne i bilag IV.

   14. Fælles  udenrigs- og sikkerhedspolitik - Det forberedende arbejde  om
       sikkerhed

       Det  Europæiske Råd noterede sig det forberedende arbejde, som  uden-
       rigsministrene allerede har udført på sikkerhedsområdet i forbindelse
       med  mandatet fra Det Europæiske Råd i Edinburgh, og  opfordrede  dem
       til  at  fortsætte  deres arbejde, således at  de  nødvendige  grund-
       læggende  elementer  i Unionens politik kan være udformet  inden  det
       tidspunkt, hvor Traktaten træder i kraft.

   15. Et fællesskab, der er nært på borgerne

       Det  Europæiske Råd opfordrede alle institutionerne til at sikre,  at
       principperne  om  nærhed  og åbenhed bliver  fast  forankret  i  alle
       aspekter af Fællesskabets virksomhed, og at de overholdes fuldt ud  i
       institutionernes daglige arbejde.

       For så vidt angår nærhedsprincippet, noterede Det Europæiske Råd  sig
       med  tilfredshed, at Kommissionen nu kun forelægger forslag, når  den
       finder, at de overholder nærhedskriterierne, og det udtrykte generelt
       sin  påskønnelse  af, at antallet af EF-forskrifter  i  Kommissionens
       lovgivningsprogram for 1993 er væsentligt mindre end i de  foregående
       år. Den mere omfattende høring, som Kommissionen nu foretager,  inden
       den  forelægger  nye, vigtige forslag, og  navnlig  den  systematiske
       udarbejdelse  af  "grønbøger"  om nye, vigtige  aktiviteter  samt  en
       cost/benefit-analyse  vedrørende  nye forslag,  lover  også  særdeles
       godt.  Det  så hen til, at Kommissionen inden Det  Europæiske  Råd  i
       december  afslutter  sin  gennemgang  af  eksisterende  og  foreslået
       lovgivning i relation til nærhedsprincippet.

       Det  Europæiske  Råd noterede med tilfredshed, at  Rådet  og  Kommis-
       sionen  nu  anvender de principper, retningslinjer og  procedurer  om
       nærhed,  der  blev  vedtaget i Edinburgh,  som  en  integrerende  del
       afbeslutningsproceduren. Det håber, at Europa-Parlamentet inden længe
       vil kunne deltage i disse bestræbelser.

       For så vidt angår åbenhed, noterede Det Europæiske Råd sig de  første
       skridt,  der  er  taget  til opfølgning  af  konklusionerne  fra  Det
       Europæiske  Råd  i Edinburgh med hensyn til  at  give  offentligheden
       adgang til visse af Rådets debatter, samt i henseende til  forenkling
       og kodificering af EF-lovgivningen og den generelle information.  Det
       bekræftede,  at  det er fast besluttet på fortsat at arbejde  for  at
       skabe et Fællesskab, der er mere åbent og gennemskueligt.

       For  så vidt angår offentlighedens adgang til information  opfordrede
       det  Rådet  og  Kommissionen til at fortsætte deres  arbejde  ud  fra
       princippet  om,  at  borgerne  skal  have  størst  mulig  adgang  til
       information.  Målet  bør  være  at  få  alle  de  nødvendige   foran-
       staltninger på plads inden udgangen af 1993.

       Det  Europæiske Råd opfordrede Europa-Parlamentet og Rådet til at  få
       løst  de  sidste udestående spørgsmål med hensyn til  oprettelsen  af
       ombudsmandsinstitutionen, inden Maastricht-Traktaten træder i kraft.

   16. Bedrageri over for Fællesskabet

       Det  Europæiske  Råd  understregede  betydningen  af  at   videreføre
       bekæmpelsen   af  bedrageri  og  uregelmæssigheder  i  relation   til
       Fællesskabets  budget, både på baggrund af, hvor store beløb  der  er
       tale om, og med henblik på at øge tilliden til opbygningen af Europa.
       Det  understregede,  hvor  vigtigt det er fuldt  ud  at  implementere
       Maastricht-Traktatens  bestemmelser, hvorefter  medlemsstaterne  skal
       træffe  de samme foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der  skader
       Fællesskabets  finansielle  interesser, som til bekæmpelse  af  svig,
       der  skader deres egne finansielle interesser. Det så frem til at  få
       forelagt   rapporten   om  den  videre  udvikling   i   Kommissionens
       bedrageribekæmpelsesstrategi,  ledsaget  af  relevante  forslag.  Det
       anmodede  Kommissionen  om senest i marts 1994 at  forelægge  sådanne
       forslag.

   17. Racisme og fremmedhad

       Det  Europæiske  Råd  fordømte på det  kraftigste  den  seneste  tids
       overgreb  på indvandrere og flygtninge i Fællesskabets  medlemsstater
       og  udtrykte  dyb  medfølelse  med  de  uskyldige  ofre  for  sådanne
       voldshandlinger.

       Det Europæiske Råd er nu som tidligere fast besluttet på med alle til
       rådighed  stående midler at bekæmpe intolerancen og racismen  i  alle
       dens   afskygninger.  Det  understregede,  at  sådanne   udtryk   for
       intolerance og racisme er uacceptable i vore moderne samfund.

       Det  Europæiske  Råd  bekræftede, at alle,  herunder  indvandrere  og
       flygtninge,  har  ret til beskyttelse imod krænkelser  af  de  grund-
       læggende  rettigheder  og  frihedsrettigheder,  der  er  fastlagt   i
       medlemsstaternes   forfatninger  og  lovgivning,  i  den   europæiske
       menneskerettighedskonvention  og andre  internationale  konventioner,
       herunder  De  Forenede Nationers konvention om  afskaffelse  af  alle
       former for racediskrimination.

       Det  Europæiske Råd mindede om sine tidligere erklæringer om  racisme
       og  fremmedhad  og  besluttede  desuden at øge  sin  indsats  for  at
       lokalisere  og eliminere årsagerne til, at fænomener som  racisme  og
       fremmedhad  opstår. Det gav tilsagn om, at medlemsstaterne  vil  gøre
       deres  yderste for at beskytte indvandrere, flygtninge og andre  imod
       alle udtryk for racisme og fremmedhad.

                                     - - -

   BILAG I

                        PÅ VEJ IND I DET 21. ÅRHUNDREDE
              HVORDAN SKABER VI ET NYT ØKONOMISK OPSVING I EUROPA

   1.  Vi må fastholde kursen mod Den Økonomiske og Monetære Union

   Den fælles valuta

   .   konsoliderer  det  indre  marked  og  fremmer  en  fair  og  frugtbar
       konkurrence;

   .   gør det mere attraktivt for investorer i og uden for EF at  investere
       i  Fællesskabet og fremmer generelt den opsparing, som  er  nødvendig
       for at finansiere de store infrastrukturprojekter;

   .   gør  det  muligt at øve en positiv indflydelse på  de  internationale
       penge-  og valutaforhold, og derved øge stabiliteten og modvirke  den
       spekulation, som skaber uro og usikkerhed.

   For at opnå dette må vi

   .   på  ny  skabe  konvergens,  så vi kan opnå  en  højere  vækstrate  og
       forbedre beskæftigelsen i hele Fællesskabet;

   .   sætte medlemsstaternes politik og virksomhedernes strategier ind i et
       troværdigt,  klart  og forståeligt perspektiv, og i  den  forbindelse
       udnytte det indre marked bedst muligt;

   .   bringe den europæiske integration i samklang med borgernes ønsker ved
       at  pege  på  de fordele, Fællesskabets udvikling  kan  forventes  at
       bringe,  og ved at udvide disse fordele til også at omfatte de  andre
       europæiske  lande,  især i Central- og Østeuropa, hvor der  er  store
       vækstmuligheder, som kan komme alle til gode.

   2.  Et åbent fællesskab, som er solidarisk med resten af verden

   -   Fællesskabet bør fortsat arbejde for en hurtig afslutning på Uruguay-
       Runden ved indgåelse af en afbalanceret aftale, hvor der tages hensyn
       til alle udestående problemer.

   -   Aftalen   bør  føre  til,  at  der  oprettes  en   verdensomspændende
       handelsorganisation,  som er indrettet efter den  globalisering,  der
       har fundet sted af markederne og af virksomhedernes strategier.

   -   En  sådan organisation bør være fuldstændig baseret på  multilaterale
       forbindelser,  både  i teori og praksis. Der må  i  dens  aktiviteter
       tages    hensyn    til   de   øvrige    verdensøkonomiske    forhold:
       valutaudviklingen, de finansielle strømme, en jævnbyrdig fordeling af
       udgifterne  til miljøpolitikken og sikringen af alle  menneskers  ret
       til gradvise sociale fremskridt i pagt med den økonomiske fremgang.

   3.  Øget samarbejde inden for forskning og udvikling

   -   Det  bør  være  en  målsætning,  at  3%  af  bruttonationalindkomsten
       afsættes til forskning og udvikling og innovation (i øjeblikket 2%).

   -   Fællesskabet  bør  koncentrere  sin indsats til  områder,  hvor  dens
       indsats  betyder  en  forbedring i forhold  til  medlemsstaternes  og
       virksomhedernes politik.

   -   Der bør på europæisk plan med Fællesskabets medvirken etableres nogle
       rammer for samarbejde mellem vores virksomheder, for derved at  skabe
       innovation og tilpasse produktionsprocessen.

   4.  Et effektivt net af transport- og telekommunikationsinfrastrukturer

   -   Ved at muliggøre hurtigere og billigere transport af personer,  goder
       og    tjenesteydelser    gøres   den    europæiske    økonomi    mere
       konkurrencedygtig.

   -   Infrastrukturnettene  er et uvurderligt bidrag til egnsudviklingen  i
       Fællesskabet og til den økonomiske og sociale samhørighed.

   -   Der  bør  opstilles  en  tiårig  målsætning  for  stimulering  af  de
       europæiske    erhvervssektorer   (transport,   byggeri,    offentlige
       anlægsarbejder osv.), der er inddraget i planlægningen og  udførelsen
       af disse infrastrukturer: 30 mia. ecu om året vil være et  realistisk
       minimum (alle finansieringsmuligheder under ét).

   5.  Et   fælles  informationsområde  -  begyndelsen  på  en   teknologisk
       revolution

   -   Målet er en decentral økonomi baseret på en veluddannet  arbejdskraft
       og  en  vifte  af små og mellemstore  virksomheder,  som  samarbejder
       indbyrdes.

   -   Med  henblik  herpå  må der i Europa skabes  et  net  af  "europæiske
       informationsinfrastrukturer",  som både skal give fremtidens  økonomi
       styrke,      og     stimulere     vores      informationsvirksomheder
       (telekommunikation, edb, optiske fibre osv.). Derfor skal der over en
       årrække  stilles  store beløb i udsigt, idet der til at  begynde  med
       skal   investeres  5 mia. ecu,  og  derefter  årligt  mellem   5   og
       8 mia. ecu.

   -   Der  bør  med  henblik på disse nye  fagområder  oprettes  europæiske
       uddannelsesnet,  og  brugen  af distancearbejde  fremmes  (inden  for
       informationsområdet,  men også undervisning, det  medicinske  område,
       sociale ydelser, miljø, forvaltning af byområder osv., og ikke mindst
       i  forbindelse  med bekæmpelse af nutidens svøber,  f.eks.  sygdomme,
       narkotikamisbrug og kriminalitet).

   6.  En omfattende tilpasning af uddannelsessystemerne

   -   Alle  bør være indstillet på at lære hele livet igennem, og  man  bør
       forene teoretisk og praktisk viden.

   -   Det  enkelte  menneskes  evne til at  handle  selvstændigt  og  tænke
       nyskabende må udvikles.

   -   Livslang uddannelse må gøres til en menneskeret (alle unge skal  have
       en   udannelsescheck,   som   åbner   mulighed   for   deltagelse   i
       uddannelsesforløb eller efteruddannelse).

   7.  En ny udviklingsmodel

   -   Større miljøbevidsthed skaber nye arbejdspladser.

   -   Ved  beskatning af knappe naturressourcer kan det undgås at  beskatte
       arbejdskraften  for  meget.  Herved  bliver  europæisk  økonomi  mere
       konkurrencedygtig.

   -   Den   nye   produktivitetsforbedring   bør  bruges   til   at   højne
       livskvaliteten  og  skabe nye arbejdspladser. Der bliver tale  om  en
       dynamisk arbejdsdeling, fordi udbuddet af arbejdspladser øges for  at
       dække  de nye kvalitative behov, der udgør et meget stort hidtil  ret
       uudnyttet og temmelig ukendt område.

   8.  En mere aktiv arbejdsmarkedspolitik

   -   Alle,  som melder sig på arbejdsmarkedet, bør kunne tilbydes et  job,
       beskæftigelse eller en brugbar uddannelse.

   -   Udviklingen  på  det  teknologiske  og  økonomiske  område  bør  ikke
       forhales, men tværtimod foregribes og forberedes i rette tid.

   -   Arbejdsformidlingerne bør forbedres, både kvalitativt og kvantitativ,
       så alle arbejdsledige sikres effektiv støtte (EF's udgifter øges  fra
       0,1% af BNI til 0,5%).

                                     - - -

   BILAG II

                      SAMARBEJDE MED DE ASSOCIEREDE LANDE
                          MED HENBLIK PÅ MEDLEMSSKAB

    i) STRUKTUREREDE FORBINDELSER MED DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER

       Med  henblik på tiltrædelsen og forberedelsen heraf skabes der -  ved
       siden af Europa-aftalernes bilaterale struktur - sammen med de  lande
       i  Central-  og  Østeuropa,  der  er  knyttet  til  Fællesskabet  ved
       Europa-aftaler,  en  multilateral  ramme  for en  udvidet  dialog  og
       samråd om emner af fælles interesse.

       Inden for denne ramme afholdes der møder mellem på den ene side Rådet
       for  Unionen  og  på  den anden side  samtlige  associerede  lande  i
       Central-  og Østeuropa om forud fastlagte emner af fælles  interesse,
       som opstår inden for Unionens kompetenceområder, dvs.:

       -   EF-områder,  navnlig  med  en  transeuropæisk  dimension,   såsom
           energi, miljø, transport, videnskab og teknologi, osv.;

       -   fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;

       -   indre og retlige anliggender.

       Disse  møder er rådgivende. Der vil ikke blive truffet  beslutninger.
       Hvis  der  drages konklusioner, som kræver gennemførelse  i  praksis,
       finder  gennemførelsen sted inden for den relevante,  institutionelle
       ramme  (sædvanlig  fællesskabsprocedure eller  Associeringsrådet  med
       hver af de associerede stater).

       Møderne   forberedes  internt  efter  de  sædvanlige   fremgangsmåder
       navnlig  med  henblik  på fastlæggelsen af  den  holdning,  der  skal
       indtages  til  de  forskellige  spørgsmål.  De  forberedes  ligeledes
       sammen med landene i Central- og Østeuropa.

       Foruden  anvendelsen  af ovennævnte generelle struktur  for  dialogen
       omfatter dialogen om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål  også
       følgende arrangementer:

       -   afholdelse  af et trojkamøde på udenrigsministerplan og  et  møde
           mellem de politiske direktører under hvert formandskab;

       -   briefing  på  sekretariatsniveau  efter  hver  samling  i   Rådet
           (almindelige anliggender) og efter hvert møde mellem de politiske
           direktører,

       -   afholdelse  af  et trojkamøde på gruppeniveau  under  hvert  for-
           mandskab for relevante arbejdsgrupper.

       Desuden  afholdes  der regelmæssige trojkasamråd med  de  associerede
       lande forud for vigtige møder i FN's Generalforsamling og i CSCE.

   ii) FORBEDRING AF MARKEDSADGANGEN

       a)  tolden på import til Fællesskabet af følsomme  basisindustrivarer
           med oprindelse i de associerede lande (bilag IIb til  interimsaf-
           talerne)  afskaffes ved udgangen af det andet år  efter  aftalens
           ikrafttræden (og ikke ved udgangen af det fjerde år).

       b)  tolden  på import af industrivarer, der er omfattet  af  konsoli-
           deringen  af GSP (bilag III til interimsaftalerne) afskaffes  ved
           udgangen af det tredje år (og ikke ved udgangen af det femte år).

       c)  kontingenterne  og lofterne i nævnte bilag III (konsolidering  af
           GSP)  hæves  med 30% (for Polen, Den Tjekkiske  Republik  og  Den
           Slovakiske  Republik, Bulgarien og Rumænien) og 25% (for  Ungarn)
           om året begyndende i andet halvår af det andet år efter  aftalens
           ikrafttræden (i stedet for 20% for Polen, Den Tjekkiske  Republik
           og  Den  Slovakiske Republik, Bulgarien og Rumænien  og  15%  for
           Ungarn).

       d)  importafgifterne/tolden  i  forbindelse  med  kontingenterne  for
           landbrugsprodukter  nedsættes med 60% seks måneder tidligere  end
           fastsat  i aftalerne. Den planlagte forhøjelse på 10% af  kontin-
           genterne, der skal ske fra det tredje år og fremefter,  foretages
           seks måneder tidligere end planlagt.

       e)  toldfritagelsen  fra  begyndelsen af 1994 for produkter,  som  er
           omfattet  af  proceduren for passiv forædling  og  af  forordning
           nr. 636/82,  forlænges i overensstemmelse med  denne  forordning,
           der ændres med henblik herpå.

       f)  tolden  på import til Fællesskabet af tekstilvarer nedsættes  med
           henblik  på afskaffelse heraf ved udgangen af en periode på  5 år
           efter aftalens ikrafttræden (i stedet for 6 år).

       g)  den gældende importtold i Fællesskabet på EKSF-stålprodukter  med
           oprindelse  i de associerede lande afskaffes senest ved  udgangen
           af  det fjerde år efter aftalens ikrafttræden (i stedet  for  ved
           udgangen  af det femte år), på betingelse af, at  specifikke  be-
           slutninger vedrørende handelen med stålprodukter overholdes.

       h)  Rådet  opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse  af
           gennemførligheden  og virkningerne af en kumulation af  oprindel-
           sesreglerne  for  varer fra de associerede lande  i  Central-  og
           Østeuropa  og  EFTA-landene,  samt  til  på  grundlag  af  under-
           søgelsens resultater at forelægge Rådet passende forslag.

   iii)EFFEKTIVISERING AF BISTANDEN

       a)  Fællesskabet  støtter udviklingen af infrastrukturnet i  Central-
           og  Østeuropa som vedtaget på mødet i Edinburgh. EIB, EBRD og  de
           andre  internationale  finansielle institutioner skal  spille  en
           ledende rolle i denne proces.

       b)  Fællesskabet yder gennem PHARE-programmet teknisk bistand til  at
           forberede  og lette større infrastrukturforbedringer i landene  i
           Central-  og  Østeuropa.  Fællesskabet  er  også  inden  for   de
           bestående   budgetrammer  og  uden  at  ændre   PHARE-programmets
           karakter  væsentligt  rede  til  at  imødekomme  anmodninger  fra
           central-  og  østeuropæiske  partnere  om  via  PHARE  at  stille
           begrænsede     yderligere     midler     til     rådighed     til
           anlægsinvesteringer,   der  er  en  følge  af   aktiviteterne   i
           forbindelse med den tekniske bistand, idet der skal være tale  om
           specifikke   tilfælde,   hvor  det  er  godtgjort,   at   sådanne
           yderligere  midler  er  af væsentlig betydning  og  en  nødvendig
           bestanddel af projekter,

       -   der  finansieres  i  fællesskab af  EIB  og/eller  internationale
           finansielle institutioner og af modtagerlandene,

       -   der ikke kan finansieres privat,

       -   der  er  af  interesse  for Fællesskabet  især  som  fastslået  i
           relevante EF-tekster.

       c)  Disse  yderligere  midler kan ikke overstige 15%  af  de  samlede
           årlige PHARE-forpligtelser.

       d)  Kommissionen  undersøger sag for sag anvendelsen af  PHARE-midler
           til  fremme  af  udviklingen af  infrastrukturen  i  Central-  og
           Østeuropa.  Den  tager  hensyn til den  finansielle  situation  i
           modtagerlandet  på grundlag af de analyser, der er til  rådighed;
           de finansielle institutioner, der yder lån til projekter, udfører
           deres  egne  vurderinger  efter  den  sædvanlige   fremgangsmåde.
           Kommissionen  sørger i hvert enkelt tilfælde for, at  det  lokale
           bidrag  til  et projekts finansiering er  tilstrækkeligt  til  at
           sikre modtagerlandets regerings støtte til projektet.

       Kommissionen skal undgå en uheldig koncentration af de  PHARE-midler,
       der  er afsat til dette formål, på individuelle modtagerlande  og  må
       derfor undgå, at en for stor del af de nationale programmer får dette
       sigte.

       Der  forlægges  forslag  for  PHARE-Forvaltningsudvalget  efter   den
       sædvanlige procedure.

   iv) FREMME AF DEN ØKONOMISKE INTEGRATION

       Med  hensyn til tilnærmelse af lovgivning har landene i  Central-  og
       Østeuropa  gennem Europa-aftalerne forpligtet sig til i løbet  af  de
       tre   første   år  efter  aftalernes   ikrafttræden   at   gennemføre
       bestemmelser,  som er parallelle med Rom-Traktatens bestemmelser,  og
       til   at  forbyde  konkurrencebegrænsende  metoder,  misbrug  af   en
       dominerende  stilling og statsstøtte, som fordrejer eller  truer  med
       at  fordreje  konkurrencevilkårene. Endvidere er det  særlig  vigtigt
       med  henblik  på tiltrædelsen, at der sker fremskridt  inden  for  de
       andre   områder,  der  er  omfattet  af  Europa-aftalerne,   herunder
       navnlig beskyttelse af arbejdstagerne, miljøet og forbrugerne.

       Uddannelse   af  embedsmænd  fra  de  associerede  lande  i   fælles-
       skabslovgivning  og  -procedurer  vil ligeledes  bidrage  til  forbe-
       redelsen af tiltrædelsen.

       Kommissionen  og  de  relevante  administrationer  i  medlemsstaterne
       mobiliseres  med  henblik  på  at  fremme  tilnærmelsen  af   lovgiv-
       ningerne  og  skal  i den forbindelse også yde  teknisk  bistand  til
       uddannelse af embedsmænd. Der oprettes en ekspertgruppe bestående  af
       repræsentanter   for   medlemsstaterne   og   Kommissionen   til   at
       koordinere og lede arbejdet.

       Kommissionen  undersøger,  hvilke  fællesskabsprogrammer  landene   i
       Central-  og Østeuropa eventuelt vil kunne deltage i,  og  forelægger
       Rådet sine forslag inden udgangen af 1993.

                                     - - -

   BILAG III

                       ERKLÆRING OM BOSNIEN-HERCEGOVINA

   Det  Europæiske Råd drøftede på grundlag af en rapport fra Lord Owen  til
   ministrene   den  overordentlig  alvorlige  situation  i  det   tidligere
   Jugoslavien  og de seneste forhandlinger mellem parterne i  konflikten  i
   Bosnien-Hercegovina.

   Det  Europæiske  Råd  udtrykker  fuld  tillid  til  de  to  formænd   for
   styringskomitéen  for  den  internationale konference  om  det  tidligere
   Jugoslavien  og opfordrer dem til at fortsætte deres bestræbelser  på  at
   finde  en retfærdig og varig løsning, som alle tre  befolkningsgrupper  i
   Bosnien-Hercegovina  kan godkende. Det vil ikke acceptere en  territorial
   løsning,  dikteret  af  serberne og kroaterne på  de  bosniske  muslimers
   bekostning.

   Det  Europæiske  Råd føler sig fortsat overbevist om,  at  en  forhandlet
   løsning  må baseres på London-konferencens principper, som de kommer  til
   udtryk    i    Vance-Owen-fredsplanen,    navnlig    Bosnien-Hercegovinas
   uafhængighed,  suverænitet  og territoriale  integritet,  beskyttelse  af
   menneskerettighederne  og af mindretallenes rettigheder, det  uantagelige
   i,  at  landområder  overtages med magt, det altafgørende  behov  for  at
   humanitær  hjælp  ydes og når frem til de nødstedte,  retsforfølgelse  af
   krigsforbrydelser  og  af  overtrædelser  af  internationale   humanitære
   retsgrundsætninger.

   Det  Europæiske  Råd støtter Bosnien-Hercegovinas regerings  krav  om  en
   øjeblikkelig  våbenhvile.  Det  bekræfter  på ny, at  der  er  behov  for
   yderligere international støtte til humanitær bistand og for garanti  for
   sikker passage for konvojerne.

   En   hurtig  gennemførelse  af  De  Forenede   Nationers   Sikkerhedsråds
   resolutioner  om  sikre områder er et nødvendigt bidrag  til  at  opfylde
   ovennævnte  mål.  Det  Europæiske  Råd stillede  sig  positivt  til  FN's
   generalsekretærs   anmodning   om  personnel  og  penge.   Det   anmodede
   medlemsstaterne  om  at  efterkomme  dette ønske, i  det  omfang  de  har
   muligheder  for det. Samtidig retter det en appel til andre medlemmer  af
   det internationale samfund om at gøre det samme.

   Sanktionerne  opretholdes og vil blive skærpet, indtil  betingelserne  er
   til  stede for, at De Forenede Nationer og Det Europæiske Fællesskab  kan
   hæve dem, . Fællesskabet og dets medlemsstater vil bidrage med yderligere
   midler til at håndhæve dem strengt.

                                     - - -

   BILAG IV

   Udenrigsministrene,  forsamlet  i  forbindelse  med  Det  Europæiske  Råd
   den 21.-22. juni 1993 i København, vedtog følgende konklusioner:

   Afrika

   Europa  er  Afrikas  mest betydningsfulde partner  på  det  politiske  og
   økonomiske område og med hensyn til udviklingssamarbejde. Det  Europæiske
   Råd  understregede vigtigheden af et fortsat samarbejde, der må bygge  på
   solidaritet.

   I  1993 har Fællesskabet og dets medlemsstater taget en række skridt  med
   henblik på at uddybe og udvide samarbejdet med Afrika. Det Europæiske Råd
   understregede  nødvendigheden  af  yderligere at  udvide  samarbejdet  om
   demokratisering, fredelig udvikling og udviklingsbistand.

   Fællesskabet  og dets medlemsstater er fast besluttede på at  støtte  den
   demokratiseringsproces,  som vinder udbredelse i Afrika, herunder at  yde
   støtte  til god regeringsførelse, sund økonomisk forvaltning  og  respekt
   for   menneskerettighederne.   Det  Europæiske  Råd  henviste   i   denne
   forbindelse  til den resolution, som Rådet (udviklingssamarbejde)  vedtog
   om menneskerettigheder, demokrati og udvikling den 28. november 1991.

   Fællesskabet  og dets medlemsstater har aktivt engageret sig i at  støtte
   afholdelsen  af valg i en række afrikanske lande. De vil fortsætte  deres
   bestræbelser  på  at  samordne  denne  bistand  for  at  sikre,  at  alle
   afrikanske  lande,  som  befinder  sig  i  en  overgangsproces  hen  imod
   demokrati, får tilbudt den nødvendige støtte og opmærksomhed.

   Den  vel  gennemførte  folkeafstemning  om  Eritreas  uafhængighed  efter
   tredive  års  borgerkrig  har ført til fornyet håb om,  at  konflikter  i
   Afrika kan løses på fredelig vis.

   Det Europæiske Råd hilste med tilfredshed, at afrikanske lande i stigende
   grad engagerer sig i at få løst kriser og væbnede konflikter, hvilket  på
   det  seneste har kunnet konstateres i en række tilfælde.  Det  Europæiske
   Råd  håbede også, at OAU's statschefer på deres kommende topmøde i  Cairo
   vil drøfte de vigtige spørgsmål konfliktforebyggelse og  konfliktløsning.
   Under  OAU's generalsekretærs besøg i København i juni blev der  oprettet
   nyttige kontakter med den pågældende organisation.

   Fællesskabet og dets medlemsstater har styrket udviklingssamarbejdet  med
   Afrika.  Lomé-konventionen  er  et vigtigt led i  dette  samarbejde.  Den
   Europæiske  Udviklingsfonds aktioner gennemføres med større  effektivitet
   og hastighed til glæde for alle parter.

   Udviklingsministrene  er  blevet  enige  om  et  særligt   genopbygnings-
   initiativ  til  fordel  for Afrika. Der vil  straks  blive  afsat  mindst
   100 mio. ecu til hurtige genopbygningsprogrammer i udvalgte lande syd for
   Sahara.  Ministerrådet  er  i  færd  med  at  drøfte  endnu  et   særligt
   genopbygningsprogram til fordel for udviklingslande.

   Sydafrika

   Det  Europæiske Råd hilste med tilfredshed de seneste større  fremskridt,
   der er sket i forhandlingsprocessen i Sydafrika. Det håbede, at  parterne
   meget snart når frem til en aftale, som vil sætte Sydafrika på en  sikker
   kurs hen imod demokrati.

   Oprettelsen af en overgangsregering vil være endnu et skridt i retning af
   at  normalisere og styrke de politiske og økonomiske forbindelser  mellem
   Fællesskabet og dets medlemsstater og Sydafrika.

   Det Europæiske Råd bekræftede på ny sin vilje til at bidrage til det  nye
   Sydafrikas  økonomiske  og  sociale udvikling. Der vil  kun  kunne  finde
   genopbygning   sted  og  skabes  en  bæredygtig  økonomisk  vækst   under
   demokratiske  og  ikke-voldelige betingelser. Derfor er  Fællesskabet  og
   dets medlemsstater parate til at yde støtte til de første frie valg,  der
   forventes  at  finde  sted i april 1994, bl.a. ved  at  sende  valgobser-
   vatører,  samt parate til at øge deres bistand  til  demokratiseringspro-
   cessen og bestræbelserne på at bringe volden under kontrol.

   Sudan

   Det  Europæiske  Råd  gav udtryk for  foruroligelse  over  den  fortsatte
   borgerkrig  i Sudan mellem regeringen i Khartoum og SPLA-grupperne i  den
   sydlige  del  af landet. Omkring 500 000 mennesker  har  allerede  mistet
   livet  og  endnu flere er blevet fordrevet.  Under  Abuja-forhandlingerne
   mellem parterne er der sket meget få fremskridt i retning  af en løsning.
   Der  er  også  alvorlig bekymring  over  menneskerettighedssituationen  i
   Sudan,  herunder regeringens undertrykkelse af det civile samfund  i  det
   nordlige   Sudan,   drab,   anholdelser   og   henrettelser   udført   af
   oprørssstyrkerne.  Det  Europæiske  Råd  opfordrer  indtrængende   Sudans
   regering til ikke at støtte aktiviteter, som modarbejder et  konstruktivt
   forhold til Fællesskabet og dets medlemsstater.

   Det  Europæiske  Råd  påskønnede  den  forøgede  opmærksomhed,  som   det
   internationale  samfund  nu udviser over for den  humanitære  katastrofe,
   der  udspiller  sig i Sudan. En EF-trojka af  udviklingsministre  er  for
   øjeblikket   på  besøg  i  Sudan  for  at  understrege,  hvor   alvorligt
   Fællesskabet  og  dets medlemmer ser på den humanitære krise, og  for  at
   understrege  det påtrængende behov for, at alle parter sikrer en  løsning
   på  problemerne. På grundlag af besøgsrapporten vil Fællesskabet og  dets
   medlemsstater overveje, hvorledes de bedst kan medvirke til yderligere at
   lindre  det  sudanesiske  folks trængsler og  medvirke  til  at  genskabe
   respekt for menneskerettighederne.

   Somalia

   Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med de store bestræbelser, som De
   Forenede  Nationer har gjort for at bidrage til at genoprette  freden  og
   sikkerheden  og for at skabe forsoning og en politisk løsning  i  Somalia
   samt  forebygge  endnu en menneskelig katastrofe. I dette øjemed  er  det
   vigtigt at få afvæbnet klanerne og få genoprettet lov og orden. Stats- og
   regeringscheferne  fordømte det overfald, der kostede 23 pakistanske  FN-
   soldater livet og adskillige sårede. De ansvarlige må retsforfølges.  Det
   udtrykte også beklagelse over alle de civile ofre og medfølelse med  alle
   dem, der er blevet berørt af disse tragiske begivenheder. Det  Europæiske
   Råd  opfordrede alle parter til fuldt ud at  efterkomme  Sikkerhedsrådets
   resolutioner.

   Angola

   Det  Europæiske  Råd beklagede dybt, at  forhandlingerne  mellem  Angolas
   regering  og  Unita er blevet afbrudt, og at Unita  fortsat  forsøger  at
   tilegne  sig  nye områder med militær magt. Det Europæiske  Råd  udtrykte
   sin  fulde  støtte til Sikkerhedsrådets  resolution 834  af 1. juni 1993,
   som  kraftigt fordømmer Unitas handlinger, og hvori der rettes  en  appel
   til  begge  parter om snarest muligt at vende tilbage  til  forhandlings-
   bordet og om at genoprette våbenhvilen. Det Europæiske Råd  understregede
   på  ny, at det er en forudsætning for at kunne løse den nuværende  krise,
   at der findes en fredelig  løsning, der er baseret på national  forsoning
   og  på  fredsaftalens principper. Det Europæiske  Råd  var  overordentlig
   betænkeligt  ved den humanitære situation i Angola. Det  opfordrer  Unita
   til  at  acceptere FN's humanitære nødhjælpsplan.  Fællesskabet  og  dets
   medlemsstater  er indstillede på at imødekomme FN's anmodning om  bistand
   efter donorlandenes konference den 3. juni.

   Mozambique

   Det Europæiske Råd beklagede den alvorlige forsinkelse, der er indtrådt i
   fredsprocessen  i Mozambique. Det er et opmuntrende tegn, at  våbenhvilen
   holder,  men det er meget beklageligt, at iværksættelsen af  fredsaftalen
   skrider  så  langsomt fremad. Det Europæiske Råd  opfordrede  Mozambiques
   regering og Renamo til at leve op til de forpligtelser, de indgik som led
   i  fredsaftalen.  Det  erklærede  sig  på ny  rede  til  at  bidrage  til
   genopbygningen af og den økonomiske og sociale udvikling i Mozambique.

   Liberia

   Det Europæiske Råd beklagede den seneste tids meningsløse drab på  civile
   i Liberia. Disse drab understreger, hvor meget det haster med at finde en
   politisk løsning på krisen. Fællesskabet og dets medlemsstater bekræftede
   på  ny, at de anser Yamoussoukro IV-aftalen for at være den bedst  mulige
   ramme  for  en  sådan fredelig løsning på konflikten  i  Liberia,  og  de
   opfordrede indtrængende alle de involverede parter til at støtte FN's  og
   OAU's særlige udsendinges indsats for at sikre en fredelig afslutning  på
   borgerkrigen.

   Malawi

   Det  Europæiske  Råd  så med tilfredshed på den  fredelige  og  effektive
   gennemførelse af folkeafstemningen den 14. juni i Malawi og denvæsentlige
   forbedring af vilkårene, der kunne konstateres i de afsluttende faser  af
   valgkampagnen.  Fællesskabet og dets medlemsstater er overbevist  om,  at
   resultatet  giver  et korrekt billede af det malawiske folks  ønsker.  De
   anmodede indtrængende de politiske ledere i Malawi om i den nye  kontekst
   at  arbejde  tæt  sammen om at  værne  om  menneskerettighederne,  fremme
   demokratiet  og løse de udestående spørgsmål vedrørende landets  ledelse,
   og  dermed  åbne  vejen  for  en  genoptagelse  af  hele  det  økonomiske
   samarbejde.

   Zaïre
   Det  Europæiske  Råd gentog sin støtte til den  nationale  forsoningspro-
   ces og gav udtryk for sin betænkelighed ved den forringelse, der er  sket
   af   situationen   i   Zaïre,  som  er  præget  af   en   afbrydelse   af
   demokratiseringsprocessen  og af gentagne overtrædelser  af  menneskeret-
   tighederne,  herunder  navnlig  den  vilkårlige  arrestation  og   tilba-
   geholdelse af personer på grund af påstået misbrug af ytringsfriheden.

   Det  Europæiske  Råd fordømte også enhver opfordring til  had  mod  andre
   etniske  grupper,  der kommer til udtryk i politisk vold  og  overgreb  i
   visse  områder  af landet, med massive fordrivelser af  folkemængder  til
   følge.  Det Europæiske Råd bekræftede på ny sin støtte til formanden  for
   Republikkens   Høje  Råd  og  opfordrede  ham  til  at   fortsætte   sine
   bestræbelser.

   Nigeria

   Det  Europæiske Råd har med stor bekymring fulgt den seneste udvikling  i
   Nigeria,  som  vil  kunne bringe overgangen  til  civiltstyre  efter  det
   vellykkede præsidentvalg den 12. juni i fare. Det Europæiske Råd udtrykte
   forhåbning  om, at overgangen til civilt styre får lov til at  fortsætte,
   så  der  snarest muligt kan indføres fuldt demokrati  i  Afrikas  største
   land.

   Mellemøsten

   Det  Europæiske  Råd  konstaterede  med  tilfredshed,  at  de  bilaterale
   samtaler med henblik på en retfærdig, varig og omfattende løsning af  den
   arabisk-israelske  konflikt  og det palæstinensiske spørgsmål  er  blevet
   genoptaget.  Det  anmodede indtrængende alle involverede  parter  om  med
   udgangspunkt  i de allerede opnåede resultater at gå videre med  konkrete
   forhandlinger i en positiv ånd og med vilje til kompromis.

   Det Europæiske Råd anmodede på ny alle involverede parter om at afstå fra
   aktioner, som kan undergrave fredsprocessen. Det var overbevist om, at de
   tillidsskabende foranstaltninger, som Fællesskabet og dets  medlemsstater
   har  foreslået, og betydelige forbedringer på stedet, bl.a. af  menneske-
   rettighedssituationen,  vil  kunne  hjælpe med til  at  bringe  fredspro-
   cessen i retning af en positiv afslutning.

   Fællesskabet  og  dets  medlemsstater vil i  overensstemmelse  med  deres
   velkendte  principielle  holdninger  fortsætte med at  spille  en  aktiv,
   konstruktiv og upartisk rolle i fredsprocessen i Mellemøsten såvel i dens
   bilaterale  som  multilaterale  aspekter. De  påskønnede  de  utrættelige
   bestræbelser,  som  de  deltagere,  der har engageret  sig  i  at  fremme
   processen,  har  udfoldet,  og er rede til at  deltage  i  internationale
   arrangementer til støtte for en fredsløsning.

   Mellemamerika

   Det  Europæiske  Råd noterede sig med tilfredshed de fremskridt,  der  er
   gjort  i Mellemamerika med hensyn til at opnå fred, dialog  og  forsoning
   samt  resultaterne  med hensyn til konsolidering af  demokratiet  og  den
   regionale integration.

   I  denne  forbindelse  udtrykte Det Europæiske  Råd  tilfredshed  med  de
   fremskridt, der er gjort med at iværksætte El Salvador-fredsaftalerne, og
   opfordrede   signatarstaterne   til  at  opfylde   alle   de   resterende
   forpligtelser,   herunder   ad   hoc-kommissionens   og    undersøgelses-
   kommissionens henstillinger med henblik på at afslutte fredsprocessen  og
   nå frem til national forsoning.

   Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med det fredelige resultat  inden
   for forfatningens rammer af den seneste tids krise i Guatemala og  håber,
   at udpegelsen af en ny præsident i overensstemmelse med forfatningen  vil
   bidrage  til at styrke de demokratiske institutioner, den  fulde  respekt
   for menneskerettighederne og de grundlæggende friheder samt genoptagelsen
   af fredsforhandlingerne.

   Det  Europæiske Råd udtrykte ligeledes tilfredshed med  undertegnelsen  i
   San Salvador af samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og  de
   mellemamerikanske   lande,  som  vil  bidrage  til  at   intensivere   og
   videreudbygge deres gensidige samarbejde.

   Cambodia

   Det  Europæiske Råd hilste med tilfredshed afviklingen af de  FN-støttede
   valg  i Cambodia, som var et bevis på, at det cambodianske  folk  stræber
   efter fred og demokrati.

   Det  noterede  sig den forfatningsgivende forsamlings  beslutning  om  at
   genindsætte  Prins  Norodom Sihanouk som overhoved for  den  cambodianske
   stat.  Det håbede, at fredsprocessen kan afsluttes under de bedst  mulige
   betingelser  ved, at der inden tre måneder vedtages en forfatning, og  at
   der  inden længe dannes en regering, som gør det muligt at få gang i  den
   nationale forsoning.

                                     * * *

Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website