Navigation path

Left navigation

Additional tools

DET EUROPÆISKE RÅD 7.-8. FEBRUAR 2013 KONKLUSIONER (DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME)

European Council - DOC/13/2   08/02/2013

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SL BG RO GA

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

EUROPA-KOMMISSIONEN

GENERALSEKRETARIAT

D/13/2

Bruxelles, den 8. februar 2013

DET EUROPÆISKE RÅD- KONKLUSIONER
Bruxelles, 07-08/02/2013
(MULTIANNUAL FINANCIAL FRAMEWORK)

Hermed følger til delegationerne konklusionerne fra Det Europæiske Råd (7.-8. februar 2013) for så vidt angår punktet om den flerårige finansielle ramme1.

________________________

GENERELT

1. I løbet af de seneste år har Den Europæiske Union og medlemsstaterne taget vigtige skridt som reaktion på de udfordringer, der følger af den økonomiske og finansielle krise. Med hensyn til fremtiden skal den næste flerårige finansielle ramme (FFR) sikre, at Den Europæiske Unions budget er rustet til at løfte Europa ud af krisen. Den Europæiske Unions budget skal være en katalysator for vækst og beskæftigelse i hele Europa, navnlig ved at fungere som løftestang for produktive investeringer og investeringer i menneskelig kapital. I den kommende flerårige finansielle ramme bør udgifterne anvendes til støtte for vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og konvergens i tråd med Europa 2020-strategien. Samtidig og i takt med, at den finanspolitiske disciplin forstærkes i Europa, er det afgørende, at den kommende FFR afspejler den konsolideringsindsats, der ydes af medlemsstaterne for at bringe underskud og gæld ind i en mere bæredygtig gænge. Værdien af hver eneste euro, der bruges, skal undersøges grundigt for at sikre, at den europæiske merværdi og kvaliteten af udgifterne i den kommende FFR øges, ikke mindst gennem sammenlægning af ressourcerne, ved at fungere som en katalysator og give stordriftsfordele, positive grænseoverskridende virkninger og spillovereffekter og således bidrage til, at de vedtagne fælles politiske mål nås mere effektivt eller hurtigere, og de nationale udgifter nedbringes. Der kommer kun gang i den bæredygtige vækst og beskæftigelse igen, hvis der følges en konsekvent og bredt baseret tilgang, hvor en intelligent finanspolitisk konsolidering, som fastholder investeringer i fremtidig vækst, kombineres med sunde makroøkonomiske politikker og en aktiv beskæftigelsesstrategi, som bevarer social samhørighed. EU's politikker skal være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og solidaritetsprincippet og samtidig sikre reel merværdi.

2. Den kommende finansielle ramme skal ikke kun sikre et passende niveau for udgifterne, men også deres kvalitet. Kvaliteten af udgifterne vil gøre det muligt at udforme politikkerne bedre og fuldt ud udnytte de muligheder, de tilbyder i form af europæisk merværdi, navnlig i tider med strenge restriktioner på de nationale budgetter. Alle finansieringsinstrumenterne bør derfor anvendes så effektivt som muligt. Arbejdet med at forbedre kvaliteten af den måde, hvorpå Unionens midler anvendes, skal bl.a. omfatte bedre forvaltning af politikkerne, herunder visse konditionaliteter og koncentration og målretning af finansieringen, når det er muligt i forbindelse med alle finansieringsinstrumenter og programmer inden for alle udgiftsområder, på de områder, som bidrager mest til vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Der bør sikres regelmæssig rapportering på politisk plan med henblik på vurdering af resultaterne inden for alle politikker og finansieringsinstrumenter. Derudover skal elementerne til sikring af en passende udgiftskvalitet omfatte fleksibilitet, positive incitamenter, koncentration af midler om vækstfremmende tiltag, evaluering og revision, fokus på resultater, forenkling af gennemførelsen, relevant teknisk bistand, anvendelse af konkurrenceprincippet ved udvælgelsen af projekterne og en hensigtsmæssig brug af finansielle instrumenter. Konklusionerne omfatter en række elementer, der åbner mulighed for at anvende ovennævnte principper. Endvidere bør alle Unionens institutioner gøre alt for, at sektorlovgivningen for de relevante finansieringsinstrumenter indeholder bestemmelser om styrkelse af udgiftskvaliteten.

3. Med henblik på en detaljeret vurdering af udgiftskvaliteten og i overensstemmelse med den årlige evalueringsrapport om Unionens finanser, som Kommissionen forelægger i henhold til artikel 318 i TEUF, skal Kommissionen hvert år forelægge Rådet og Europa-Parlamentet en kortfattet rapport for programmerne inden for den fælles strategiske ramme (på grundlag af medlemsstaternes årlige gennemførelsesrapporter) og en sammenfatning af alle de foreliggende programevalueringer. Derudover vil der i programmeringsperioden blive forelagt to strategiske rapporter for programmerne inden for den fælles strategiske ramme.

4. Den nye FFR dækker de syv år fra 2014 til 2020 og udarbejdes for en Europæisk Union, som omfatter 28 medlemsstater, idet det antages, at Kroatien bliver medlem af Unionen i 2013.

5. Udgifterne grupperes under seks udgiftsområder, der er udformet, så de afspejler Unionens politiske prioriteter og sikrer den nødvendige fleksibilitet med henblik på en effektiv tildeling af midler.

Den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 får følgende struktur:

- underudgiftsområde 1a "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", som omfatter Connecting Europe-faciliteten

- underudgiftsområde 1b "Økonomisk, social og territorial samhørighed"

- udgiftsområde 2 "Bæredygtig vækst: naturressourcer", som omfatter et underloft for markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

- udgiftsområde 3 "Sikkerhed og medborgerskab"

- udgiftsområde 4 "Et globalt Europa"

- udgiftsområde 5 "Administration", som omfatter et underloft for administrationsudgifter

- udgiftsområde 6 "Kompensationer".

6. Det Europæiske Råd er nået til politisk enighed om, at det maksimale samlede udgiftsbeløb for EU28 for perioden 2014-2020 er 959 988 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, svarende til 1,00 % af BNI i EU, og 908 400 mio. EUR i betalingsbevillinger, svarende til 0,95 % af BNI i EU. Fordelingen af forpligtelsesbevillinger beskrives nedenfor. De samme tal fremgår endvidere af tabellen i bilag I, der ligeledes angiver forfaldsplanen for betalingsbevillinger. Alle tal er udtrykt i faste 2011-priser. Der vil ske automatiske årlige tekniske tilpasninger i forhold til inflationen. På dette grundlag vil Rådet nu anmode om Europa-Parlamentets godkendelse i overensstemmelse med artikel 312, stk. 2, i TEUF, hvori det hedder, at Rådet vedtager forordningen om FFR, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse.

For at sikre at Unionen kan opfylde alle sine finansielle forpligtelser i forbindelse med eksisterende og fremtidige forpligtelser i perioden 2014-2020 i overensstemmelse med artikel 323 i TEUF, fastsættes der specifikke regler for forvaltningen af de årlige lofter for betalinger.

De statistiske oplysninger og prognoser, der anvendes til at fastlægge støtteberettigelse og rammebeløb i forbindelse med fondene inden for den fælles strategiske ramme og til at beregne det samlede BNI, er dem, der er anvendt i Kommissionens ajourføring fra juli 2012 af forslaget til forordning om den flerårige finansielle ramme (COM(2012) 388).

7. I betragtning af de finansielle midler, der er nødvendige for at udvikle investering i Europa, og målet om at maksimere gearingseffekten af foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, skal en mere udbredt brug af finansielle instrumenter, herunder projektobligationer, indgå som en del af gennemførelsen af den næste FFR. De finansielle instrumenter skal være rettet mod en eller flere af Unionens specifikke politiske mål, gennemføres uden forskelsbehandling, have en konkret slutdato, overholde principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og supplere traditionelle instrumenter som f.eks. tilskud. Unionens finansielle forpligtelser for sådanne finansielle instrumenter i den næste flerårige finansielle ramme begrænses til bidrag fra Unionens budget og medfører ikke eventualforpligtelser for EU-budgettet.

Finansielle instrumenter kan kun gennemføres, hvis de opfylder strenge betingelser som fastsat i den nye finansforordning. Finansiering fra EU-budgettet med henblik på finansielle instrumenter bør kun forekomme i rimeligt omfang, og hvis der skabes en merværdi.

8. Uindfriede forpligtelser (reste à liquider – RAL) er et uundgåeligt biprodukt af flerårig programmering og opdelte bevillinger. Af forskellige årsager vil de uindfriede forpligtelser dog være væsentlig større end forventet ved udløbet af den finansielle ramme for 2007-2013. For derfor at sikre et omfang og en profil for betalingerne inden for alle udgiftsområderne, der er til at håndtere, indgår en række initiativer som en integrerende del af aftalen om den finansielle ramme for 2014-2020:

- Forpligtelsernes omfang er fastsat på et passende niveau inden for alle udgiftsområderne.

- Frigørelsesreglerne skal anvendes stringent inden for alle udgiftsområderne, navnlig reglerne for automatiske frigørelser.

- Forfinansieringssatserne er nedsat i forhold til perioden 2007-2013.

- For at de årlige forpligtelser til regionale sikkerhedsnetordninger i samhørighedspolitikken kan bidrage til, at profilen for forpligtelserne og betalingerne er til at håndtere, må de ikke være degressive.

9. EU har ansvaret for gennem visse konditionaliteter, solid kontrol og effektiv resultatmåling at sikre, at midlerne anvendes mere hensigtsmæssigt. EU skal også reagere på nødvendigheden af at forenkle sine udgiftsprogrammer for at mindske den administrative byrde og udgifterne for modtagerne og alle involverede aktører både på EU-niveau og nationalt niveau. Al sektorlovgivning angående den næste FFR såvel som den nye finansforordning og den interinstitutionelle aftale om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning bør derfor omfatte betydelige elementer, som bidrager til forenkling og forbedring af ansvarlighed og effektiv brug af EU's midler. Der skal ydes en særlig indsats både i forbindelse med lovgivningen og gennemførelsen heraf for at sikre, at der tages fuldt hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, og at der i definitionen af lempeligere regler tages hensyn til de særlige kendetegn ved små programmer i medlemsstater med kun én region.

10. En optimal opfyldelse af målene på nogle politikområder afhænger af, at prioriteter såsom miljøbeskyttelse integreres i en række instrumenter på andre politikområder. Målene for klimaindsatsen vil udgøre mindst 20 % af EU's udgifter i perioden 2014-2020 og afspejles derfor i de relevante instrumenter for at sikre, at de bidrager til at styrke energisikkerheden og skaber en ressourceeffektiv og klimaresistent lavemissionsøkonomi, der øger Europas konkurrenceevne og skaber flere og grønnere job.

11. For at EU-budgettet kan spille sin afgørende rolle med hensyn til at fremme vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, skal følgende lovtekster nu hurtigst muligt vedtages efter de procedurer, der er fastsat i traktaten, og under overholdelse af de forskellige institutioners rolle. Navnlig:

den forordning, som fastsætter FFR for årene 2014-2020

den interinstitutionelle aftale om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning

afgørelsen om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og dens gennem­førelsesforanstaltninger.

På grundlag af niveauet for forpligtelserne i denne aftale og under hensyntagen til de vejledende tal, som er foreslået af Kommissionen med henblik på målene inden for alle udgiftsområderne, opfordres Rådet og Europa-Parlamentet til rettidigt at nå til enighed om passende finansiering af hvert af de foreslåede instrumenter, programmer og midler, der finansieres under FFR, herunder muligheden for en revision.

Det Europæiske Råd minder om de seneste måneders intensive kontakter med Europa-Parlamentet både i tilknytning til samlingerne i Rådet for Almindelige Anliggender og på møder med institutionernes formænd i overensstemmelse med artikel 324 i TEUF og opfordrer formandskabet til hurtigt at gå videre med drøftelserne med Europa-Parlamentet.

Kommissionen opfordres til at yde al den hjælp og støtte, som den finder nyttig med henblik på at fremme beslutningsprocessen.

12. Det Europæiske Råd opfordrer medlovgiverne til hurtigt at vedtage de finansieringsprogrammer, der gennemfører den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, og dermed sikre, at de iværksættes rettidigt fra den 1. januar 2014. Det minder om institutionernes og medlemsstaternes fælles mål om og ansvar for at forenkle finansieringsreglerne og -procedurerne. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort med de igangværende forhandlinger, og opfordrer indtrængende medlovgiverne til at nå til enighed om programmer, der er enklere, og som markerer en klar reduktion af den administrative byrde for de offentlige myndigheder og for støttemodtagerne. Dette vil gøre programmerne mere tilgængelige, mere fleksible og stærkt fokuseret på at levere resultater i form af vækst og beskæftigelse i overensstemmelse med vores Europa 2020-strategi.

DEL I: UDGIFTER

UNDERUDGIFTSOMRÅDE 1a − KONKURRENCEEVNE FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

13. Intelligent og inklusiv vækst er et område, hvor EU's indsats har en betydelig merværdi. Programmerne inden for dette udgiftsområde har stort potentiale til at bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-strategien, navnlig for så vidt angår fremme af forskning, innovation og teknologisk udvikling, den særlige foranstaltning til fordel for virksomheders og SMV'ers konkurrenceevne, investering i uddannelse og menneskelige færdigheder gennem Erasmus for Alle-programmet og udvikling af den sociale dagsorden. Ved tildeling af midler inden for dette udgiftsområde skal der lægges særlig vægt på en væsentlig og gradvis forbedring af EU's indsats inden for forskning, uddannelse og innovation, herunder gennem forenkling af procedurerne.

14. Midlerne til programmerne Horisont 2020 og Erasmus for Alle vil i kraft af disses særlige bidrag til målene i Europa 2020-strategien udgøre en realvækst sammenlignet med 2013-niveauet.

15. Niveauet for forpligtelserne inden for dette underudgiftsområde vil ikke overstige 125 614 mio. EUR:

UNDERUDGIFTSOMRÅDE 1a − Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

(mio. EUR, 2011-priser)

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

15 605

16 321

16 726

17 693

18 490

19 700

21 079

16. Der er et afgørende behov for at styrke og udvide Unionens videnskabelige grundlag. Indsatsen inden for forskning og udvikling baseres derfor på ekspertise og skal samtidig sikre bred adgang for deltagere i alle medlemsstater, hvilket i kombination med en gennemgribende forenkling af programmet skal sikre en effektiv fremtidig europæisk forskningspolitik, som også giver SMV'er bedre muligheder for at deltage i programmerne. Alle politikkerne vil skulle bidrage til at øge konkurrenceevnen, og der vil blive lagt særlig vægt på at koordinere de aktiviteter, der finansieres gennem Horisont 2020, med dem, som støttes i andre EU-programmer, herunder samhørighedspolitikken. I denne forbindelse er der behov for en betydelig synergi mellem Horisont 2020 og strukturfondene for at etablere en "ekspertisetrappe" og dermed øge den regionale forsknings- og innovationskapacitet og mindre effektive og mindre udviklede regioners evne til at udvikle ekspertiseklynger.

Connecting Europe-faciliteten

17. Sammenkoblede transportnet, energinet og digitale net er et vigtigt element i gennemførelsen af det indre marked. Desuden kan investeringer i centrale infrastrukturer med merværdi for EU øge Europas konkurrenceevne på mellemlang og lang sigt under vanskelige økonomiske forhold præget af lav vækst og stramme offentlige budgetter. Endelig er sådanne investeringer i infrastruktur også afgørende for, at EU kan opfylde sine mål om bæredygtig vækst, der er opstillet i Europa 2020-strategien, og EU's "20-20-20"-mål på det energi- og klimapolitiske område. Samtidig skal foranstaltninger på dette område respektere markedsaktørernes primære ansvar for planlægning og investeringer i energiinfrastruktur og digital infrastruktur.

Finansieringsrammen for gennemførelsen af Connecting Europe-faciliteten er for perioden 2014-2020 på 29 299 mio. EUR, herunder 10 000 mio. EUR, som vil blive overført fra Samhørighedsfonden, jf. litra a). Dette samlede beløb vil blive fordelt mellem sektorerne som følger:

a) transport: 23 174 mio. EUR, hvoraf 10 000 mio. EUR overføres fra Samhørighedsfonden og anvendes i overensstemmelse med CEF-forordningen i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden

b) energi: 5 126 mio. EUR

c) telekommunikation: 1 000 mio. EUR.

Overførslen fra Samhørighedsfonden til transportinfrastruktur under Connecting Europe-faciliteten skal medfinansiere på forhånd definerede projekter, der er opført i bilaget til CEF-forordningen; indtil den 31. december 2016 bør udvælgelsen af støtteberettigede projekter foretages under overholdelse af de nationale tildelinger, der er overført fra Samhørighedsfonden til Connecting Europe-faciliteten. Derefter kan eventuelle resterende midler anvendes til nye projekter gennem nye, konkurrenceprægede indkaldelser af forslag.

18. De tre store infrastrukturprojekter Galileo, ITER og GMES vil blive finansieret inden for underudgiftsområde 1a med et beløb på 12 793 mio. EUR. For at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning og finansiel disciplin vil det maksimale niveau for forpligtelserne for hvert af disse projekter blive fastsat i forordningen om den flerårige finansielle ramme således:

a) Galileo: 6 300 mio. EUR

b) ITER: 2 707 mio. EUR

c) GMES: 3 786 mio. EUR.

19. Til støtte for den nukleare sikkerhed i Europa vil der blive ydet støtte til afvikling af følgende atomkraftværker2:

- 400 mio. EUR til Ignalina i Litauen for 2014-2020

- 200 mio. EUR til Bohunice i Slovakiet for 2014-2020

- 260 mio. EUR til Kozloduy i Bulgarien for 2014-2020.

UNDERUDGIFTSOMRÅDE 1b − ØKONOMISK, SOCIAL OG TERRITORIAL SAMHØRIGHED

Samhørighedspolitikken

20. Et vigtigt formål med Den Europæiske Union er at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet blandt medlemsstaterne. Samhørighedspolitikken er i denne henseende det vigtigste værktøj til at mindske forskellene mellem Europas regioner og skal derfor koncentreres om de mindre udviklede regioner og medlemsstater. Samhørighedspolitikken er et vigtigt redskab for investering, vækst og jobskabelse på EU-plan og for strukturreformer på nationalt plan. Den tegner sig for en stor del af de offentlige investeringer i EU, bidrager til at uddybe det indre marked og spiller dermed en vigtig rolle med hensyn til at fremme økonomisk vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Desuden skal samhørighedspolitikken bidrage til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i hele Den Europæiske Union. Den skal gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden forfølge følgende mål: "investeringer i vækst og beskæftigelse" i medlemsstaterne og regionerne (støttes af alle fondene) og "europæisk territorialt samarbejde" (støttes af EFRU). Samhørighedsfonden skal støtte projekter inden for miljø og transeuropæiske transportnet. Den nødvendige støtte til udvikling af menneskelig kapital sikres gennem en passende andel af ESF i samhørighedspolitikken.

21. Med hensyn til udgiftsområdets struktur og i betragtning af samhørighedspolitikkens særlige kendetegn vil samhørighedsudgifter være indeholdt i et underudgiftsområde inden for udgiftsområde 1 med titlen "Økonomisk, social og territorial samhørighed".

Samlet tildelingsniveau

22. Niveauet for forpligtelserne inden for underudgiftsområde 1b "Økonomisk, social og territo­rial samhørighed" vil ikke overstige 325 149 mio. EUR:

UNDERUDGIFTSOMRÅDE 1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed

(mio. EUR, 2011-priser)

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

44 678

45 404

46 045

46 545

47 038

47 514

47 925

23. Midlerne til målet om "investeringer i vækst og beskæftigelse" udgør i alt 313 197 mio. EUR og fordeles således:

        • a) i alt 164 279 mio. EUR til mindre udviklede regioner

          i alt 31 677 mio. EUR til overgangsregioner

          i alt 49 492 mio. EUR til mere udviklede regioner

          i alt 66 362 mio. EUR til medlemsstater, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden

          b) i alt 1 387 mio. EUR som supplerende støtte til regioner i den yderste periferi som fastlagt i traktatens artikel 349 og de nordlige tyndtbefolkede regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til traktaten om Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.

24. Midlerne til målet om "europæisk territorialt samarbejde" udgør i alt 8 948 mio. EUR, som fordeles således:

a) i alt 6 627 mio. EUR til grænseoverskridende samarbejde

b) i alt 1 822 mio. EUR til tværnationalt samarbejde

c) i alt 500 mio. EUR til interregionalt samarbejde.

25. 0,35 % af de samlede midler afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ. Teknisk bistand skal især anvendes til at støtte styrkelse af institutioner og opbygning af administrativ kapacitet med henblik på effektiv forvaltning af fondene og til at støtte medlemsstaterne i at fastlægge og gennemføre nyttige projekter inden for de operationelle programmer med henblik på at overvinde de aktuelle økonomiske udfordringer.

26. 330 mio. EUR af strukturfondsmidlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse tildeles nyskabende foranstaltninger på Kommissionens initiativ inden for området bæredygtig byudvikling.

Definitioner og støtteberettigelse

27. Midlerne til målet om "investeringer i vækst og beskæftigelse" tildeles tre typer regioner fastlagt på grundlag af, hvordan deres BNP pr. indbygger, målt i købekraftsparitet og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2007-2009, relaterer sig til det gennemsnitlige BNP i EU27 i samme referenceperiode, således:

        • a) mindre udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er mindre end 75 % af det gennemsnitlige BNP i EU27

          b) overgangsregioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 og 90 % af det gennemsnitlige BNP i EU27

          c) mere udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er over 90 % af det gennemsnitlige BNP i EU27.

28. Samhørighedsfonden støtter de medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger, målt i købekraftsparitet og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2008-2010, er mindre end 90 % af det gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU27 i samme referenceperiode.

29. Unionens regioner på NUTS III-niveau langs alle de indre og ydre landgrænser og alle Unionens regioner på NUTS III-niveau langs søgrænserne med højst 150 km indbyrdes afstand er berettiget til støtte under målet om grænseoverskridende samarbejde med eventuelle tilpasninger, der er nødvendige for at sikre sammenhæng og kontinuitet i de samarbejdsprogramområder, der er fastsat for programmeringsperioden 2007-2013.

30. I forbindelse med det tværnationale samarbejde vedtager Kommissionen en liste over tværnationale områder, der kan modtage støtte, opdelt efter hvert samarbejdsprogram og omfattende regioner på NUTS II-niveau, samtidig med at der sikres kontinuitet i dette samarbejde i større sammenhængende områder med udgangspunkt i tidligere programmer.

31. I forbindelse med det interregionale samarbejde omfatter støtten fra EFRU hele Unionens område.

32. Efter anmodning fra en medlemsstat vil de regioner på NUTS II-niveau, der blev slået sammen ved Kommissionens forordning (EU) nr. 31/2011 af 17. januar 2011, og for hvilke anvendelsen af den ændrede NUTS-nomenklatur fører til ændringer i støtteberettigelseskategoriens status for en eller flere af de pågældende regioner, indgå i den kategori, der fastlægges på niveauet for den ændrede NUTS-region.

Tildelingsmetode

Tildelingsmetode for mindre udviklede regioner

33. Det specifikke niveau for tildelingerne til hver enkelt medlemsstat baseres på en objektiv metode og beregnes således:

Hver medlemsstats tildeling svarer til summen af tildelingerne til dens enkelte støtteberettigede regioner beregnet som følger:

i) fastlæggelse af et absolut beløb (i euro), som fås ved at multiplicere befolkningstallet i den pågældende region med differencen mellem regionens BNP pr. indbygger målt i købekraftparitet (KKP) og BNP-gennemsnittet pr. indbygger (KKP) i EU27

ii) anvendelse af en procentsats på ovennævnte absolutte beløb for at fastlægge finansieringsrammen for den pågældende region; denne procentsats gradueres således, at den afspejler den relative velstand målt i købekraftsparitet (KKP) i den medlemsstat, hvor den støtteberettigede region er beliggende, i forhold til gennemsnittet i EU27, dvs.

    – for regioner i medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger er mindre end 82 % af gennemsnittet i EU: 3,15 %

    – for regioner i medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger er mellem 82 og 99 % af gennemsnittet i EU: 2,70 %

    – for regioner i medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger er større end 99 % af gennemsnittet i EU: 1,65 %

iii) til det beløb, der fremkommer i henhold til nr. ii), lægges i givet fald et beløb, der fremkommer ved tildeling af en præmie på 1 300 EUR pr. arbejdsløs pr. år, gældende for antallet af arbejdsløse i den pågældende region ud over det antal, der ville være arbejdsløse, hvis den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent for alle EU's mindre udviklede regioner fandt anvendelse

iv) der vil ikke være nogen bymæssig præmie.

34. Resultatet af anvendelsen af denne metode er underlagt et loft.

Tildelingsmetode for overgangsregioner

35. Det specifikke niveau for tildelingerne til hver enkelt medlemsstat baseres på en objektiv metode og beregnes således:

Hver medlemsstats tildeling svarer til summen af tildelingerne til dens enkelte støtteberettigede regioner beregnet som følger:

i) fastlæggelse af den mindste og største teoretiske støtteintensitet for hver støtteberettiget overgangsregion. Det laveste støtteniveau fastlægges ud fra den gennemsnitlige støtteintensitet pr. indbygger pr. medlemsstat før et regionalt sikkerhedsnet på 60 %, der tildeles de mere udviklede regioner i den pågældende medlemsstat. Det højeste støtteniveau vedrører en teoretisk region med et BNP pr. indbygger på 75 % af gennemsnittet i EU27 og beregnes efter den metode, der er fastlagt i punkt 33, nr. i) og ii). Af det beløb, der fremkommer ved denne metode, tages 40 % i betragtning

ii) beregning af de første regionale tildelinger under hensyntagen til det regionale BNP pr. indbygger ved hjælp af en lineær interpolation af regionens relative velstand i forhold til EU27

iii) til det beløb, der fremkommer i henhold til nr. ii), lægges i givet fald et beløb, der fremkommer ved tildeling af en præmie på 1 100 EUR pr. arbejdsløs pr. år, gældende for antallet af arbejdsløse i den pågældende region ud over det antal, der ville være arbejdsløse, hvis den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent for alle EU's mindre udviklede regioner fandt anvendelse

iv) Der vil ikke være nogen bymæssig præmie.

36. Resultatet af anvendelsen af denne metode er underlagt et loft.

Tildelingsmetode for mere udviklede regioner

37. Den samlede indledende teoretiske finansieringsramme fås ved at multiplicere den gennemsnitlige støtteintensitet pr. indbygger pr. år på 19,8 EUR med den støtteberettigede befolkning.

38. Hver enkelt berørt medlemsstats andel er summen af dens støtteberettigede regioners andele, der bestemmes efter følgende kriterier, der vægtes som anført:

- samlet regional befolkning (vægtning 25 %)

- antal arbejdsløse i NUTS II-regioner med en arbejdsløshedsprocent, der er højere end gennemsnittet for alle mere udviklede regioner (vægtning 20 %)

- beskæftigelse, der skal lægges til for at nå Europa 2020-målet for den regionale beskæftigelsesfrekvens (i alderen 20-64 år) på 75 % (vægtning 20 %)

- antal personer i alderen 30-34 år med videregående uddannelse, der skal lægges til for at nå Europa 2020-målet på 40 % (vægtning 12,5 %)

- antal unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt (i alderen 18-24 år), der skal fratrækkes for at nå Europa 2020-målet på 10 % (vægtning 12,5 %)

- forskel mellem det konstaterede BNP i regionen (i KKP) og det teoretiske regionale BNP, hvis regionen havde samme BNP pr. indbygger som den mest velstående NUTS II-region (vægtning 7,5 %)

- befolkning i NUTS III-regioner med en befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere pr. km² (vægtning 2,5 %).

Der vil ikke være nogen bymæssig præmie.

Tildelingsmetode for Samhørighedsfonden

39. Den samlede teoretiske finansieringsramme fås ved at multiplicere den gennemsnitlige støtteintensitet pr. indbygger på 48 EUR med den støtteberettigede befolkning. Hver støtteberettiget medlemsstats a priori-tildeling af denne teoretiske finansieringsramme svarer til en procentsats baseret på dens befolkningstal, areal og nationale velstand og beregnes således:

i) beregning af det aritmetiske gennemsnit af den pågældende medlemsstats befolkning og areal i forhold til alle støtteberettigede medlemsstaters samlede befolkning og areal. Hvis forholdet mellem en medlemsstats befolkning og den samlede befolkning imidlertid overstiger forholdet mellem dens areal og det samlede areal med en faktor på 5 eller derover, hvilket afspejler en meget høj befolkningstæthed, anvendes kun befolkningen i forhold til den samlede befolkning i denne beregning

ii) justering af de således fremkomne procentsatser med en koefficient, der udgør en tredjedel af den procentsats, hvormed den pågældende medlemsstats BNI pr. indbygger (KKP) for perioden 2008-2010 er større eller mindre end det gennemsnitlige BNI pr. indbygger i alle støtteberettigede medlemsstater (gennemsnittet udtrykkes som 100 %).

40. For at tage hensyn til de væsentlige behov i de medlemsstater, der tiltrådte EU den 1. maj 2004 eller senere, for så vidt angår transport- og miljøinfrastruktur fastsættes deres andel af Samhørighedsfonden til en tredjedel af den samlede endelige tildeling efter reduktion (strukturfondene plus Samhørighedsfonden), der er modtaget i gennemsnit i perioden.

41. De medlemsstater, der er fuldt ud berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden i perioden 2007-2013, men hvis nominelle BNI pr. indbygger overstiger 90 % af det gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU27, modtager støtte fra Samhørighedsfonden på særlig overgangsbasis. Denne overgangsstøtte vil være 48 EUR pr. indbygger i 2014 og gradvis blive udfaset indtil 2020.

42. Resultatet af anvendelsen af denne metode er underlagt et loft.

Tildelingsmetode for "europæisk territorialt samarbejde"

43. Fordelingen af midler pr. medlemsstat til dækning af grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde bestemmes som den vægtede sum af andelen af befolkningen i grænseregionerne og andelen af den samlede befolkning i hver enkelt medlemsstat. Vægten er bestemt af de respektive andele for de grænseoverskridende og tværnationale aspekter. Andelene for de grænseoverskridende og transnationale komponenter er 77,9 % og 22,1 %.

Tildelingsmetode for regioner i den yderste periferi, tyndt befolkede regioner og øer

44. Regioner i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede NUTS II-regioner vil modtage en supplerende særlig tildeling med en støtteintensitet på 30 EUR pr. indbygger pr. år. Den vil blive fordelt pr. region og medlemsstat i forhold til den samlede befolkning i disse regioner. Der skal også tages hensyn til øregionernes særlige situation.

        • Loft

45. For at bidrage til, at samhørighedsfinansieringen i passende omfang koncentreres om de mindst udviklede regioner og medlemsstater, og at ulighederne i de gennemsnitlige støtteintensiteter pr. indbygger reduceres, fastsættes den maksimale overførsel til hver medlemsstat til 2,35 % af BNP. Loftet vil blive anvendt på årsbasis og vil – i givet fald – forholdsmæssigt reducere alle overførsler (bortset fra de mere udviklede regioner og europæisk territorialt samarbejde) til den pågældende medlemsstat med henblik på at opnå den maksimale overførsel. For medlemsstater, der tiltrådte Unionen før 2013, og hvis gennemsnitlige realvækst i BNP i 2008-2010 var lavere end -1 %, forhøjes den maksimale overførsel med 10 %, hvilket giver et loft på 2,59 %.

46. I betragtning af den nuværende økonomiske situation må reglerne om lofter ikke medføre nationale tildelinger, som er højere end 110 % af deres niveau i reale termer for perioden 2007-2013.

Sikkerhedsnet

47. For alle regioner, hvis BNP pr. indbygger for perioden 2007-2013 var under 75 % af gennemsnittet i EU25, men hvis BNP pr. indbygger er over 75 % af gennemsnittet i EU27, svarer det mindste støtteniveau i 2014-2020 under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse hvert år til 60 % af deres tidligere vejledende gennemsnitlige årlige tildeling under konvergenstildelingen, beregnet af Kommissionen inden for den flerårige finansielle ramme for 2007-2013.

48. Den mindste samlede tildeling (Samhørighedsfonden og strukturfondene) for en medlemsstat svarer til 55 % af dens individuelle samlede tildeling i 2007-2013. De nødvendige tilpasninger for at opfylde dette krav anvendes forholdsmæssigt på tildelingerne fra Samhørighedsfonden og strukturfondene med fradrag af tildelingerne til målet om europæisk territorialt samarbejde.

49. Ingen overgangsregion modtager mindre end det, den ville have modtaget, hvis den havde været en mere udviklet region. For at fastlægge niveauet for denne mindste tildeling anvendes tildelingsmetoden for mere udviklede regioner for alle regioner, der har et BNP pr. indbygger på mindst 75 % af gennemsnittet i EU27.

Andre særlige tildelingsbestemmelser

50. En række medlemsstater er blevet særlig berørt af den økonomiske krise i euroområdet, der har haft en direkte indvirkning på deres velstandsniveau. For at tackle denne situation og stimulere vækst og jobskabelse i disse medlemsstater foretager strukturfondene følgende supplerende tildelinger: 1,375 mia. EUR til de mere udviklede regioner i Grækenland, 1 mia. EUR til Portugal, fordelt som følger: 450 mio. EUR til de mere udviklede regioner, hvoraf 150 mio. EUR til Madeira, 75 mio. EUR til overgangsregioner og 475 mio. EUR til de mindre udviklede regioner, 100 mio. EUR til Irlands grænseområder og Midland- og Western-regionerne, 1,824 mia. EUR til Spanien, hvoraf 500 mio. EUR til Extremadura, og 1,5 mia. EUR til de mindre udviklede regioner i Italien, hvoraf 500 mio. EUR til ikkebyområder.

51. For at anerkende de udfordringer, der skyldes ømedlemsstaternes beliggenhed og visse dele af Den Europæiske Unions afsides beliggenhed, modtager Malta og Cypern efter anvendelsen af punkt 48 et yderligere rammebeløb på henholdsvis 200 mio. EUR og 150 mio. EUR under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, der fordeles således: en tredjedel til Samhørighedsfonden og to tredjedele til strukturfondene. Ceuta og Melilla tildeles et supplerende rammebeløb på 50 mio. EUR under strukturfondene. Den meget afsides beliggende region Mayotte tildeles et samlet rammebeløb 200 mio. EUR under strukturfondene.

52. For at lette visse regioners tilpasning enten til ændringer i deres status eller til langvarige virkninger af nylige udviklinger i deres økonomi foretages følgende tildelinger: Belgien (133 mio. EUR, hvoraf 66,5 mio. EUR til Limburg og 66,5 mio. EUR til Vallonien), Tyskland (710 mio. EUR, hvoraf 510 mio. EUR til tidligere konvergensregioner og 200 mio. EUR til Leipzig). Uanset punkt 45 tildeles de mindre udviklede regioner i Ungarn et supplerende rammebeløb på 1,560 mia. EUR, de mindre udviklede regioner i Den Tjekkiske Republik tildeles et supplerende rammebeløb på 900 mio. EUR (hvoraf 300 mio. EUR overføres fra bevillingerne til udvikling af landdistrikterne i Den Tjekkiske Republik), og den mindre udviklede region i Slovenien tildeles et supplerende rammebeløb på 75 mio. EUR under strukturfondene.

53. Peaceprogrammet tildeles et samlet beløb på 150 mio. EUR.

Revisionsklausul

54. For at tage hensyn til den særligt vanskelige situation i Grækenland og andre lande, der lider under krisen, vil Kommissionen i 2016 revidere alle medlemsstaternes samlede tildelinger under målet om "investeringer i vækst og beskæftigelse" i samhørighedspolitikken for 2017-2020 og anvende den tildelingsmetode, som er defineret i punkt 33 til 49, på grundlag af de på det tidspunkt nyeste statistikker og sammenligningen mellem det kumulerede nationale BNP for perioden 2014-2015 og det kumulerede nationale BNP anslået i 2012. Den vil tilpasse disse samlede tildelinger, hvor der er en kumulativ afvigelse på mere end +/-5 %. Den samlede nettovirkning af tilpasningerne må ikke overstige 4 mia. EUR. Den nødvendige tilpasning vil blive fordelt i ligelige portioner i perioden 2017-2020, og det tilsvarende loft i den finansielle ramme ændres i overensstemmelse hermed.

Medfinansieringssatser

55. Medfinansieringssatsen for hvert prioriteringsområde i operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse udgør højst:

        • a) 85 % for Samhørighedsfonden

          b) 85 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger i perioden 2007-2009 var under 85 % af gennemsnittet i EU27 i den samme periode, og for regionerne i den yderste periferi

          c) 80 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater ikke, der ikke er omhandlet i litra b), og som pr. 1. januar 2014 er støtteberettigede i henhold til Samhørighedsfondens overgangsordning

          d) 80 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater, der ikke er omhandlet i litra b) og c), og for alle regioner, hvis BNP pr. indbygger i perioden 2007-2013 var under 75 % af gennemsnittet i EU25 i referenceperioden, men hvis BNP pr. indbygger er over 75 % af gennemsnittet i EU27, samt for regioner som defineret i artikel 8, stk. 1, i forordning 1083/2006, der har modtaget overgangsstøtte i perioden 2007-2013

          e) 60 % for overgangsregionerne, bortset fra dem, der er omhandlet i litra d)

          f) 50 % i mere udviklede regioner, bortset fra dem, der er omhandlet i litra d).

Medfinansieringssatsen for hvert prioriteringsområde i operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde udgør højst 85 %. For de programmer, hvori mindst én mindre udviklet region deltager, kan medfinansieringssatsen under målet om europæisk territorialt samarbejde hæves til 85 %.

Medfinansieringssatsen for den yderligere tildeling til regioner i den yderste periferi, der er fastlagt i traktatens artikel 349, og de NUTS II-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol 6 til traktaten om Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, overstiger ikke 50 %.

56. Forhøjelse af betalinger til medlemsstater med midlertidige budgetproblemer.

En højere medfinansieringssats (10 procentpoint højere) kan anvendes, når en medlemsstat modtager finansiel bistand i overensstemmelse med artikel 136 og 143 i TEUF, hvorved den indsats, der kræves fra de nationale budgetter på et tidspunkt, hvor der finder en budgetkonsolidering sted, vil blive mindre, samtidig med at EU's overordnede finansieringsniveau fortsat er det samme. Denne regel finder fortsat anvendelse på disse medlemsstater frem til 2016, hvor den skal tages op til fornyet vurdering inden for rammerne af den revision, der er omhandlet i punkt 54.

Regional støtte

57. Reglerne for statsstøtte med regionalt sigte må ikke forvride konkurrencen. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til hurtigt at vedtage de reviderede retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte, som den har iværksat. I den forbindelse vil Kommissionen sikre, at medlemsstaterne kan tage hensyn til den særlige situation for regioner, der grænser op til konvergensregioner.

Bistand til de socialt dårligst stillede

58. Støtten til bistand til de socialt dårligst stillede vil være 2 500 mio. EUR for perioden 2014-2020 og vil blive taget fra ESF-tildelingen.

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativ

59. Det Europæiske Råd understregede ved flere lejligheder, at fremme af ungdomsbeskæftigelsen bør prioriteres højest. Det viede en særlig samling til dette emne i januar 2012 og lagde stor vægt på det i vækst- og beskæftigelsespagten. Det forventer, at Rådet snart vedtager henstillingen om en ungdomsgaranti. Det opfordrer Kommissionen til i løbet af de kommende uger at foretage den endelige udformning af kvalitetsrammen for praktikophold, at etablere alliancen for lærlingeuddannelser og fremsætte forslag til den nye Euresforordning. EU-budgettet bør mobiliseres til støtte for disse bestræbelser. I erkendelse af den særlig vanskelige situation for unge i visse regioner har Det Europæiske Råd besluttet at skabe et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ for at supplere og styrke den meget betragtelige støtte, der allerede ydes gennem EU's strukturfonde. Initiativet vil være åbent for alle regioner (NUTS II) med en ungdomsarbejdsløshed på over 25 %. Det vil fungere som støtte til foranstaltninger fastlagt i den ungdomsbeskæftigelsespakke, som Kommissionen foreslog i december 2012, og navnlig som støtte til ungdomsgarantien efter dens vedtagelse. Støtten til initiativet bliver på 6 mia. EUR i perioden 2014-2020.

60. 3 mia. EUR vil komme fra målrettede investeringer fra Den Europæiske Socialfond i støtteberettigede NUTS II-regioner, fastsat i forhold til antallet af arbejdsløse unge i disse regioner, og 3 mia. EUR fra en øremærket budgetpost for ungdomsbeskæftigelse under underudgiftsområde 1b). Støtteberettigelse og antal arbejdsløse unge vil blive fastlagt på grundlag af EU-tal for 2012. For hver af ESF's interventioner i den støtteberettigede region vil der blive tilføjet et tilsvarende beløb fra den øremærkede budgetpost. Dette tilsvarende beløb vil ikke være underlagt reglerne om lofter i punkt 45 og 46.

UDGIFTSOMRÅDE 2 – BÆREDYGTIG VÆKST: NATURRESSOURCER

61. Formålene med den fælles landbrugspolitik er at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling, rationalisering af landbrugsproduktionen og den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften, for herigennem at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved at øge de individuelle indkomster for de personer, der er beskæftiget i landbruget, stabilisere markederne, sikre forsyningerne og sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer. Der bør tages hensyn til landbrugets sociale struktur og de strukturelle og naturbetingede forskelle mellem de forskellige landbrugsområder.

62. På den baggrund skal reformerne sikre: 1) en levedygtig fødevareproduktion, 2) bæredygtig forvaltning af naturlige ressourcer og klimatiltag samt 3) en afbalanceret territorial udvikling. Ydermere skal reformen af den fælles landbrugspolitik integreres fuldt ud i Europa 2020-strategiens målsætninger, navnlig målsætningen om bæredygtig vækst, samtidig med at målene i denne politik, som fastsat i traktaten, fuldt ud overholdes.

63. Forpligtelsesbevillingerne for dette udgiftsområde, der omfatter landbrug, udvikling af landdistrikterne, fiskeri og et finansieringsinstrument for miljø og klimaindsats, vil ikke overstige 373 179 mio. EUR, hvoraf 277 851 mio. EUR tildeles markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger:

BÆREDYGTIG VÆKST: NATURRESSOURCER

(mio. EUR, 2011-priser)

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

55 883

55 060

54 261

53 448

52 466

51 503

50 558

heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

41 585

40 989

40 421

39 837

39 079

38 335

37 605

Den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 vil fortsat være baseret på en struktur med to søjler:

- Søjle I omfatter direkte støtte til landbrugere og finansmarkedsforanstaltninger. Den direkte støtte og markedsforanstaltningerne finansieres fuldt ud og udelukkende over Unionens budget for at sikre anvendelsen af en fælles politik i hele det indre marked med et integreret forvaltnings- og kontrolsystem (IACS).

- Søjle II i den fælles landbrugspolitik skal levere specifikke offentlige miljøgoder, forbedre landbrugs- og skovbrugssektorens konkurrenceevne, fremme diversificeringen af den økonomiske aktivitet og livskvaliteten i landdistrikterne, herunder i regioner med specifikke problemer. Foranstaltningerne under søjle II medfinansieres af medlemsstaterne i henhold til bestemmelserne i punkt 73, hvilket er med til at sikre, at de underliggende mål realiseres, og øger denne politiks løftestangseffekt med hensyn til at fremme udviklingen i landdistrikter.

Søjle I

Niveau og model for omfordeling af direkte støtte – den nærmere konvergens mellem medlemsstaterne

64. For at tilpasse det samlede udgiftsniveau i udgiftsområde 2, samtidig med at principperne om indfasning af direkte betalinger som fastsat i tiltrædelsestraktaterne overholdes, vil EU-gennemsnitsniveauet for direkte betalinger i løbende priser pr. hektar blive sænket i perioden. Den direkte støtte vil blive mere ligeligt fordelt mellem medlemsstaterne, samtidig med at der tages hensyn til de forskelle, der stadig eksisterer i lønniveau, købekraft, landbrugets produktion og inputomkostninger, ved gradvist at mindske sammenkædningen med historiske referencer og tage hensyn til de generelle rammer for den fælles landbrugspolitik og Unionens budget. Der skal i den overordnede tildeling af støtte under den fælles landbrugspolitik tages hensyn til særlige forhold såsom landbrugsarealer med høj merværdi, hvor virkningerne af konvergens slår uforholdsmæssigt kraftigt igennem.

Alle medlemsstater med direkte betalinger pr. hektar på under 90 % af EU-gennemsnittet vil dække en tredjedel af forskellen mellem deres nuværende niveau for direkte betalinger og 90 % af EU-gennemsnittet i løbet af den næste periode. Dog bør alle medlemsstater som minimum nå niveauet på 196 EUR pr. hektar i løbende priser senest i 2020. Denne konvergens finansieres af alle medlemsstater, hvis direkte betalinger ligger over EU-gennemsnittet i forhold til deres afstand fra EU-gennemsnittet. Denne proces indføres gradvist over seks år fra regnskabsåret 2015 til regnskabsåret 2020.

Loft over støtten til store bedrifter

65. Medlemsstaterne gennemfører frivilligt en nedsættelse af de direkte betalinger til store støttemodtagere.

Metode til finansiel disciplin

66. For at sikre, at beløbene til finansiering af den fælles landbrugspolitik er i overensstemmelse med de årlige lofter i den flerårige finansielle ramme, bør ordningen for finansiel disciplin i artikel 11 i forordning nr. 73/2009, ifølge hvilken niveauet for direkte støtte justeres, når prognoserne viser, at underloftet inden for udgiftsområde 2 vil blive overskredet i et givet budgetår, opretholdes, men uden en sikkerhedsmargen på 300 mio. EUR.

Grønnere direkte betalinger

67. Det generelle miljøresultat af den fælles landbrugspolitik skal forbedres gennem grønnere direkte betalinger ved hjælp af bestemte landbrugsmetoder, som alle landbrugere skal følge, og som skal fastsættes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og være til gavn for klimaet og miljøet, samtidig med at unødvendige administrative byrder undgås. For at finansiere disse metoder skal medlemsstaterne anvende 30 % af det årlige nationale loft med en tydeligt afgrænset fleksibilitet for medlemsstaterne med hensyn til valget af tilsvarende grønne foranstaltninger. Kravet om at have et miljømæssigt fokusområde på hver landbrugsbedrift bliver gennemført på måder, der ikke kræver, at det pågældende areal tages ud af produktionen, og som undgår ubegrundede tab af landbrugernes indtægter.

Fleksibilitet mellem søjlerne

68. Medlemsstaterne kan beslutte at stille op mod 15 % af deres årlige nationale lofter for kalenderårene 2014-2019, jf. bilag II til forordningen om direkte betalinger, til rådighed som supplerende støtte til foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, som finansieres med midler fra ELFUL. Som følge deraf vil det tilsvarende beløb ikke længere være til rådighed til at yde direkte betalinger.

69. Medlemsstaterne kan i henhold til forordningen om direkte betalinger beslutte i form af direkte betalinger at stille op mod 15 % af det beløb til rådighed, som er afsat til støtte af foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, som finansieres med midler fra ELFUL i perioden 2015-2020. Medlemsstater med direkte betalinger pr. hektar på under 90 % af EU-gennemsnittet kan beslutte at stille yderligere 10 % af beløbet til støtte for foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsudvikling til rådighed for direkte betalinger. Som følge heraf vil det tilsvarende beløb ikke længere være til rådighed til støtteforanstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammerne.

Søjle II

Principper for fordelingen af støtte til udvikling af landdistrikterne

70. Støtten til udvikling af landdistrikterne skal fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af objektive kriterier og tidligere resultater, samtidig med at der tages hensyn til målene for udvikling af landdistrikterne og til de generelle rammer for den fælles landbrugspolitik og Unionens budget.

71. Det samlede støttebeløb til udvikling af landdistrikterne fastsættes til 84 936 mio. EUR. Den årlige fordeling vil blive fastsat af Europa-Parlamentet og Rådet. Beløbene til de enkelte medlemsstater tilpasses for at tage hensyn til ovennævnte bestemmelser i punkt 68 og 69.

72. Fordelingen mellem medlemsstaterne af det samlede beløb til udvikling af landdistrikterne vil blive foretaget på grundlag af objektive kriterier og tidligere resultater.

For et begrænset antal medlemsstater, der står over for særlige strukturelle udfordringer i deres landbrugssektor, eller som har foretaget betydelige investeringer i en ramme for effektive resultater i forbindelse med søjle 2-udgifter, gives der følgende supplerende tildelinger: Østrig (700 mio. EUR), Frankrig (1 mia. EUR), Irland (100 mio. EUR), Italien (1 500 mio. EUR), Luxembourg (20 mio. EUR), Malta (32 mio. EUR), Litauen (100 mio. EUR), Letland (67 mio. EU), Estland (50 mio. EUR), Sverige (150 mio. EUR), Portugal (500 mio. EUR), Cypern (7 mio. EUR), Spanien (500 mio. EUR), Belgien (80 mio. EUR), Slovenien (150 mio. EUR) og Finland (600 mio. EUR). For de medlemsstater, der modtager finansiel bistand i henhold til artikel 136 og 143 i TEUF, er denne supplerende tildeling omfattet af en medfinansieringssats på 100 %. Denne regel finder fortsat anvendelse på disse medlemsstater frem til 2016, hvor den skal tages op til fornyet vurdering.

Medfinansieringssatser for støtte til udvikling af landdistrikterne

73. I programmerne for udvikling af landdistrikterne fastsættes en enkelt bidragssats fra ELFUL for alle foranstaltninger. Når det er relevant, fastsættes der en særskilt ELFUL-bidragssats for de mindre udviklede regioner, overgangsregioner og regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som fastsat i forordning (EØF) nr. 2019/93. Den maksimale ELFUL-bidragssats bliver:

        • - 75 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de mindre udviklede regioner, regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som fastsat i forordning (EØF) nr. 2019/93

          - 75 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i alle de regioner, hvis BNP pr. indbygger for perioden 2007-2013 var mindre end 75 % af gennemsnittet for EU25 i referenceperioden, men hvis BNP pr. indbygger er over 75 % af det gennemsnitlige BNP i EU27

          - 63 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i andre overgangsregioner end dem, der er omhandlet i foregående led

          - 53 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de øvrige regioner

          - 75 % til operationer, der bidrager til målene vedrørende miljø og modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer

          - 100 % til beløb, der overføres fra søjle I til søjle II, jf. punkt 68, som supplerende støtte inden for udvikling af landdistrikterne.

Minimumssatsen for ELFUL's bidrag udgør 20 %. Øvrige maksimale ELFUL-bidragssatser til særlige foranstaltninger fastsættes i forordningen om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

En højere medfinansieringssats (10 procentpoint højere) kan anvendes, når en medlemsstat modtager finansiel bistand i overensstemmelse med artikel 136 og 143 i TEUF, hvorved den indsats, der kræves fra de nationale budgetter på et tidspunkt, hvor der finder en budgetkonsolidering sted, vil blive mindre, samtidig med at EU's overordnede finansieringsniveau fortsat er det samme. Denne regel finder fortsat anvendelse på disse medlemsstater frem til 2016, hvor den skal tages op til fornyet vurdering inden for rammerne af den revision, der er omhandlet i punkt 54.

* *

*

74. Finansieringen inden for udgiftsområde 2 omfatter også støtte til den fælles fiskeripolitik og integrerede havpolitikker, navnlig gennem Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og en ramme for den fælles fiskeripolitiks internationale dimension, samt aktiviteter på klima- og miljøområdet gennem programmet for miljø- og klimaindsatsen (Life).

En ny reserve til kriser i landbrugssektoren

75. En ny reserve til kriser i landbrugssektoren med henblik på at tilvejebringe støtte til sektoren i tilfælde af større kriser, der påvirker landbrugsproduktionen eller -distributionen, vil blive medtaget inden for udgiftsområde 2 med et beløb på 2 800 mio. EUR. Denne reserve oprettes ved i starten af hvert år at nedsætte de direkte betalinger ved hjælp af ordningen for finansiel disciplin. Reservens beløb opføres direkte i det årlige budget og betales tilbage som direkte betalinger, hvis det ikke stilles til rådighed til kriseforanstaltninger.

BESTEMMELSER MED RELEVANS FOR EFRU, ESF, SAMHØRIGHEDSFONDEN, ELFUL OG EHFF

Den fælles strategiske ramme

76. Struktur- og samhørighedsfondene vil blive lagt sammen med Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) under den fælles strategiske ramme (FSR) med henblik på at maksimere deres effektivitet og optimere synergier. Det indebærer, at der skal opstilles en liste over tematiske mål i overensstemmelse med Europa 2020-strategien.

Makroøkonomisk konditionalitet

77. En tættere forbindelse mellem samhørighedspolitikken og Unionens økonomiske styring vil sikre, at effektiviteten af udgifterne under FSR-fondene understøttes af forsvarlige økonomiske politikker, og at FSR-fondene om nødvendigt kan omdirigeres for at tackle de økonomiske problemer, et land står over for. Der vil derfor blive indført en gradvis makroøkonomisk konditionalitet i FSR-forordningen.

78. Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabskontrakt og de relevante programmer, hvor dette er nødvendigt, for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger eller maksimere FSR-midlernes vækstvirkninger i de medlemsstater, som modtager finansiel bistand fra EU. Der kan anmodes herom med henblik på at støtte gennemførelsen af:

a) henstillinger under de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik

b) beskæftigelseshenstillinger

c) de specifikke tiltag rettet mod euroområdets medlemsstater i overensstemmelse med artikel 136, stk. 1

d) henstillinger i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

e) henstillinger i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer

f) EU-støtte under den mellemfristede betalingsbalancemekanisme

g) EU-støtte under den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme

h) finansiel bistand under den europæiske stabilitetsmekanisme.

79. Hvis en medlemsstat ikke træffer effektive foranstaltninger som svar på en anmodning fra Kommissionen om at revidere og foreslå ændringer i sin partnerskabskontrakt og de relevante programmer, kan dele af eller alle betalinger suspenderes.

80. Hvis det konkluderes, at en medlemsstat ikke har truffet tilstrækkelige foranstaltninger under

a) de specifikke tiltag rettet mod euroområdets medlemsstater i overensstemmelse med artikel 136, stk. 1

b) proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

c) proceduren for makroøkonomiske ubalancer

d) et program under den mellemfristede betalingsbalancemekanisme

e) et program under den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme

f) finansiel bistand under den europæiske stabilitetsmekanisme,

skal dele af eller alle forpligtelser og betalinger suspenderes.

81. Forslaget om at suspendere forpligtelser skal stilles af Kommissionen og anses som automatisk vedtaget af Rådet, medmindre Rådet afviser et sådant et forslag med kvalificeret flertal inden for én måned. Beslutningen om at suspendere betalinger træffes af Rådet på forslag af Kommissionen. Eventuelle beslutninger om suspensioner skal være forholdsmæssigt afpassede og effektive, under hensyntagen til den pågældende medlemsstats økonomiske og sociale forhold og under overholdelse af princippet om ligebehandling af medlemsstaterne, især hvad angår suspensionens virkninger for den pågældende medlemsstats økonomi. Suspension af forpligtelser bør prioriteres. Betalinger bør kun suspenderes, hvis der kræves øjeblikkelig indgriben og i tilfælde af manglende overholdelse.

82. Suspensionen af forpligtelser underlægges en metode med et "dobbelt loft":

a) et loft på højst 50 % af FSR-midlerne i det første tilfælde af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og højst 25 % af FSR-midlerne i det første tilfælde af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer. Suspen­sionsniveauet skal være gradvist og kan højst stige til 100 % af FSR-midlerne i tilfælde af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og til 50 % af FSR-midlerne i tilfælde af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer afhængigt af overtrædelsens alvor

b) et loft på højst 0,5 % af det nominelle BNP i det første tilfælde af overtrædelse af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i henhold til artikel 21, stk. 6b, i FSR-forordningen og på højst 0,25 % af det nominelle BNP i det første tilfælde af overtrædelse af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i henhold til artikel 21, stk. 6c, i FSR-forordningen. I tilfælde af vedvarende overtrædelse bør dette loft for BNP gradvist sættes op til højst 1 % af det nominelle BNP i tilfælde af yderligere overtrædelse af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i henhold til artikel 21, stk. 6b, i FSR-forordningen og til højst 0,5 % af det nominelle BNP i tilfælde af yderligere overtrædelse af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i henhold til artikel 21, stk. 6c, i FSR-forordningen afhængigt af overtrædelsens alvor.

83. Med forbehold af frigørelsesreglerne ophæves suspensionen af forpligtelser af Kommis­sionen. Med hensyn til betalinger træffes afgørelsen om at ophæve suspensionen af Rådet på forslag af Kommissionen. Der stilles atter fondsmidler til rådighed for den pågældende medlemsstat, så snart medlemsstaten træffer de fornødne foranstaltninger.

84. Punkt 79 sammenholdt med punkt 78, litra a), b), d) og e), og punkt 80, litra b) og c), finder ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige som følge af den protokol (nr. 15), der er knyttet som bilag til TEU og TEUF (jf. taskforcens rapport af 21. oktober 2010 om styrkelse af den økonomiske styring i EU).

Resultatreserve

85. Alle medlemsstaterne skal oprette en national resultatreserve for såvel samhørighedspolitikkens mål om investeringer i vækst og beskæftigelse som for ELFUL og EHFF, der består af 7 % af deres samlede tildeling, hvilket vil styrke fokus på resultater og på at nå Europa 2020-målene. De beløb på forpligtelser, der årligt afsættes til en national resultatreserve, er undtaget fra n+3-frigørelsesreglen, så længe reserven ikke er tildelt. Tildelingen af reserven sker efter resultatgennemgangen i 2019.

Forfinansieringssatser

86. Udbetalingen af forfinansiering ved starten af programmerne sikrer, at medlemsstaterne har midlerne til at yde støtte til støttemodtagerne i forbindelse med gennemførelsen af programmet fra starten. Følgende niveauer af forfinansiering bør derfor finde anvendelse:

Det første forfinansieringsbeløb betales i rater således:

a) i 2014: 1 % af støttebeløbet fra fondene for hele programmeringsperioden til det opera­tionelle program og 1,5 % af støttebeløbet fra fondene for hele programmeringsperioden til det operationelle program, når en medlemsstat har modtaget finansiel bistand siden 2010 i overensstemmelse med artikel 122 og 143 i TEUF eller fra EFSF eller modtager finansiel bistand den 31. december 2013 i overensstemmelse med artikel 136 og 143

b) i 2015: 1 % af støttebeløbet fra fondene for hele programmeringsperioden til det opera­tionelle program og 1,5 % af støttebeløbet fra fondene for hele programmeringsperioden til det operationelle program, når en medlemsstat har modtaget finansiel bistand siden 2010 i overensstemmelse med artikel 122 og 143 i TEUF eller fra EFSF eller modtager finansiel bistand den 31. december 2014 i overensstemmelse med artikel 136 og 143

c) i 2016: 1 % af støttebeløbet fra fondene for hele programmeringsperioden til det opera­tionelle program.

Hvis et operationelt program vedtages i 2015 eller senere, udbetales de første rater i det år, hvor det vedtages.

Andre bestemmelser

87. Alle programmer underlægges en frigørelsesprocedure, der baseres på, at beløb, der er knyttet til en forpligtelse, og som ikke er omfattet af forfinansiering eller en betalingsanmodning inden for en periode på N+3, frigøres.

For Rumæniens og Slovakiets vedkommende opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at undersøge praktiske løsninger for at reducere risikoen for automatisk frigørelse af midler fra det nationale rammebeløb for 2007-2013, herunder ændring af forordning nr. 1083/2006.

Evaluering

88. På grundlaget i punkt 3 drøfter Rådet for Almindelige Anliggender hvert andet år gennemførelsen og resultaterne af FSR-midlerne og giver bidrag til den overordnede vurdering på Det Europæiske Råds forårsmøde af alle EU's politikker og instrumenter med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse i hele Den Europæiske Union.

89. Projekter, hvis samlede støtteberettigede omkostninger er på mere end 50 mio. EUR (75 mio. EUR ved transportprojekter), underlægges en mere omfattende forhåndsevaluering fra Kommissionens side for at sikre, at de er i overensstemmelse med partnerskabskontrakten, bidrager til programmets mål og er økonomisk forsvarlige.

90. Kommissionen og medlemsstaterne skal nå til enighed om ambitiøse mål i begyndelsen af programmeringsperioden. Målene skal være målelige og omfatte finansielle og resultatmæssige indikatorer. Kommissionen gennemgår regelmæssigt fremskridtene hen imod målene og aflægger rapport til Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til punkt 3. Når der er dokumentation for, at det i betydeligt omfang ikke er lykkedes at nå de aftalte mål, kan Kommissionen anvende finansielle korrektioner.

Anvendelse af konkurrenceprincippet ved udvælgelse af projekter

91. Medlemsstaterne skal sikre, at udvælgelsen af projekter bygger på procedurer og kriterier, der er ikkediskriminerende, gennemsigtige og i fuld overensstemmelse med EU-retten og national ret, således at kun de bedste projekter udvælges.

Moms

92. Moms er ikke berettiget til bidrag fra FSR-fondene og fra de 10 000 mio. EUR, der overføres fra Samhørighedsfonden til Connecting Europe-faciliteten. Momsbeløb er dog støtteberettigede, hvis de ikke er refusionsberettigede i henhold til den nationale.

UDGIFTSOMRÅDE 3 – SIKKERHED OG MEDBORGERSKAB

93. Foranstaltningerne inden for dette udgiftsområde består af forskellige programmer, der tager sigte på sikkerhed og borgerne på områder, hvor EU-samarbejde giver merværdi. Det omfatter navnlig foranstaltninger vedrørende asyl og migration og initiativer på områderne de ydre grænser og den indre sikkerhed samt foranstaltninger på det retlige område. Der vil blive lagt særlig vægt på øsamfund, der står over for uforholdsmæssigt store migrationsudfordringer. Foranstaltninger inden for dette udgiftsområde støtter også bestræbelser på at fremme borgernes deltagelse i Den Europæiske Union, bl.a. gennem kultur, sproglig mangfoldighed og den kreative sektor. Desuden omfatter det foranstaltninger til at styrke folkesundheden og forbrugerbeskyttelsen. Forenklingen af programmerne vil sikre en mere effektiv og virkningsfuld fremtidig gennemførelse af foranstaltningerne på dette område.

Niveauet for forpligtelserne inden for dette udgiftsområde vil ikke overstige 15 686 mio. EUR:

UDGIFTSOMRÅDE 3 – SIKKERHED OG MEDBORGERSKAB

(mio. EUR, 2011-priser)

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2 053

2 075

2 154

2 232

2 312

2 391

2 469

UDGIFTSOMRÅDE 4 – ET GLOBALT EUROPA

94. De eksterne politikker er et vigtigt aktionsområde for EU og er blevet styrket inden for Lissabontraktatens nye institutionelle rammer. FFR skal understøtte EU's ambition om at udvikle sin rolle som aktiv aktør på den internationale scene med regionale og globale interesser og ansvarsområder. FFR's finansieringsinstrumenter vil styrke EU's samarbejde med partnerne, støtte målene om at fremme EU's værdier i tredjelande, fremhæve EU's politikker til støtte for tackling af de store globale udfordringer, øge virkningen af EU's udviklingssamarbejde, investere i EU's nabolandes velstand og stabilitet på lang sigt, støtte EU's udvidelsesproces, styrke Europas solidaritet efter naturlige og menneskeskabte katastrofer, forbedre kriseforebyggelsen og kriseløsningen og bekæmpe klimaændringerne. Eventuelt og på grundlag af objektive kriterier vil støtten til partnere blive tilpasset til deres udviklingssituation og forpligtelser og fremskridt med hensyn til menneskerettigheder, demokrati, retsstatsforhold og god regeringsførelse. Den øgede fleksibilitet inden for udgiftsområde 4 og effektivitet i gennemførelsen vil understøtte dette.

Niveauet for forpligtelserne inden for dette udgiftsområde vil ikke overstige 58 704 mio. EUR:

UDGIFTSOMRÅDE 4 – ET GLOBALT EUROPA

(mio. EUR, 2011-priser)

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

7 854

8 083

8 281

8 375

8 553

8 764

8 794

95. En hovedprioritet for medlemsstaterne er at overholde EU's formelle tilsagn om i fællesskab at anvende 0,7 % af BNI til officiel udviklingsbistand senest i 2015 og derved tage et afgørende skridt hen mod opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene. Den Europæiske Union bør derfor som led i dette tilsagn sigte mod i perioden 2014-2020 at sikre, at mindst 90 % af dens samlede bistand til tredjelande regnes som officiel udviklingsbistand i henhold til den nuværende definition, der er fastlagt af OECD's Komité for Udviklingsbistand (DAC).

UDGIFTSOMRÅDE 5 – ADMINISTRATION

96. Behovet for at konsolidere de offentlige finanser på kort, mellemlang og lang sigt kræver en særlig indsats af enhver offentlig forvaltning og dens personale for at forbedre effektiviteten og produktiviteten og tilpasse sig til de ændrede økonomiske vilkår. Udgifter inden for dette udgiftsområde skal tage hensyn til institutionernes kapacitet til at udføre deres opgaver i henhold til traktaterne, EU's voksende juridiske forpligtelser og den næste udvidelse af EU. EU's institutioner skal ligeledes bevare deres evne til at tiltrække og opretholde en meget profes­sionel og geografisk afbalanceret EU-administration.

97. Niveauet for forpligtelserne inden for dette udgiftsområde vil ikke overstige 61 629 mio. EUR:

UDGIFTSOMRÅDE 5 – ADMINISTRATION

(mio. EUR, 2011-priser)

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

8 218

8 385

8 589

8 807

9 007

9 206

9 417

98. Inden for dette loft vil institutionernes administrationsudgifter, bortset fra pensioner og Europaskolerne, ikke overstige 49 798 mio. EUR under følgende underloft:

Underloft for administrationsudgifter (bortset fra pensioner og Europaskolerne)

(mio. EUR, 2011-priser)

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

6 649

6 791

6 955

7 110

7 278

7 425

7 590

99. Disse lofter omfatter virkningerne af følgende besparelser:

  1. En nedskæring, der gælder for alle EU's institutioner, organer og agenturer og administra­tioner, på 5 % af personalet i perioden 2013-2017. Der kompenseres herfor ved en stigning i personalets arbejdstid uden lønregulering.

  1. Nedskæringer i ikkepersonalemæssige udgifter, yderligere reformer af tjenestemandsvedtægten og andre interne administrative foranstaltninger.

  1. Som led i reformen af tjenestemandsvedtægten suspenderes tilpasningen af lønninger og pensioner for alle ansatte ved hjælp af metoden for tilpasning af vederlagene i to år.

  1. De ovenfor omhandlede besparelser fordeles ligeligt mellem alle institutionerne og andre organer i henhold til en fordelingsnøgle, og dette princip gøres bindende ved at indregne besparelserne i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. Alle institutioner, organer og agenturer forventes at fremlægge udgiftsoverslag i forbindelse med den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med ovennævnte retningslinjer. Der vil også blive set på pensionsomkostningernes udvikling i forbindelse med reformen af tjenestemandsvedtægten. Som led i reformen af tjenestemandsvedtægten genindføres den nye solidaritetsafgift på 6 % som en del af reformen af metoden for tilpasning af vederlagene. Disse foranstaltninger vil få betydelig indflydelse på pensionsomkostningerne på mellemlang og lang sigt.

100. De ovenfor angivne lofter fastsætter rammen for den fælles beslutningsproces, inden for hvilken den konkrete gennemførelse af disse og de andre foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået, besluttes (såsom begrænsninger i forbindelse med tidlig pensionering, forhøjelse af pensionsalderen samt metoden for fastsættelse af årlige tilpasninger).

HORISONTALE SPØRGSMÅL – INSTRUMENTER UDEN FOR FFR OG FLEKSIBILITET

101. FFR vil som regel omfatte alle poster, for hvilke der er fastsat EU-finansiering, som et middel til at sikre gennemsigtighed og passende budgetdisciplin. Men i betragtning af deres særlige kendetegn vil fleksibilitetsinstrumentet, Solidaritetsfonden, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, nødhjælpsreserven og Den Europæiske Udviklingsfond blive placeret uden for FFR.

102. Unionen skal have kapacitet til at reagere på usædvanlige omstændigheder, såvel indre som ydre. Samtidig skal behovet for fleksibilitet opvejes mod princippet om budgetdisciplin og gennemsigtighed i EU's udgifter, herunder det aftalte udgiftsniveau. Derfor er følgende fleksibilitetsinstrument indbygget i FFR: Inden for udgiftsområde 2 er der oprettet en ny reserve til kriser i landbrugssektoren med henblik på at tilvejebringe støtte i tilfælde af større kriser, der påvirker landbrugsproduktionen eller -distributionen.

Det ligger i sagens natur, at fleksibilitetsinstrumenter kun mobiliseres i tilfælde af behov.

103. Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som har til formål at tilvejebringe finansiel bistand i tilfælde af større katastrofer, vil fortsat blive finansieret uden for FFR med et årligt maksimumbeløb på 500 mio. EUR (i 2011-priser).

104. Fleksibilitetsinstrumentet, som har til formål at finansiere nøje fastlagte og uforudsete udgifter, vil fortsat blive finansieret uden for FFR med et årligt maksimumbeløb på 471 mio. EUR (i 2011-priser).

105. Nødhjælpsreserven, som har til formål at sikre kapacitet til at reagere hurtigt på specifikke og uforudselige behov for nødhjælp til tredjelande (humanitære operationer, civil krisestyring og civilbeskyttelse og migrationspres), vil fortsat blive finansieret uden for FFR med et årligt maksimumbeløb på 280 mio. EUR (i 2011-priser).

106. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vil fortsat blive finansieret uden for FFR med et årligt maksimumbeløb på 150 mio. EUR (i 2011-priser).

107. Der fastsættes en margen til uforudsete udgifter på op til 0,03 % af Unionens bruttonationalindkomst ud over lofterne i den finansielle ramme for perioden 2014–2020 som et instrument, der kan anvendes som sidste udvej til at reagere på uforudsete omstændigheder. Beslutningen om at anvende margenen til uforudsete udgifter træffes i fællesskab af budgetmyndighedens to parter. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Anvendelsen af margenen til uforudsete udgifter må i et givet år ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i de årlige tekniske tilpasninger af den flerårige finansielle ramme, og skal overholde loftet for egne indtægter. Beløb, der tilvejebringes ved anvendelse af margenen til uforudsete udgifter, skal i fuldt omfang udlignes i forhold til margenerne for et eller flere udgiftsområder i den finansielle ramme for det aktuelle regnskabsår eller for kommende regnskabsår. De således udlignede beløb anvendes ikke i forbindelse med den finansielle ramme. Anvendelsen af margenen til uforudsete udgifter må ikke overstige de samlede lofter for forpligtelses- og betalingsbevillinger, der er fastsat deri, hverken for det aktuelle eller for kommende regnskabsår.

108. EU's bistand til AVS-landene har traditionelt været finansieret uden for Unionens budget af historiske og juridiske årsager. EUF vil under de nuværende omstændigheder, hvor Cotonouaftalen udløber i 2020, forblive uden for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Det bemærkes, at Kommissionen agter at foreslå, at EUF opføres på budgettet fra og med 2021. Det samlede beløb, der er til rådighed for EUF, vil være 26 894 mio. EUR. Fordelingsnøglen for 11. EUF findes i bilag 2.

109. Der vil blive indført specifik og størst mulig fleksibilitet for at overholde artikel 323 i TEUF, således at Unionen kan opfylde sine forpligtelser. Dette vil være en del af det mandat, som formandskabet vil bruge som grundlag for at fortsætte drøftelserne med Europa-Parlamentet i overensstemmelse med punkt 11.

Forbedret og øget inddragelse af EIB

110. EIB støtter allerede i betydeligt omfang vækst, f.eks. gennem lån til medlemsstater, som ellers ikke kunne yde medfinansiering til strukturfonde, eller ved gennemførelse af fælles finansielle instrumenter. EIB's inddragelse bør forbedres ved:

a) at inddrage EIB-ekspertise tidligt i projekter medfinansieret af EU og EIB

b) at sikre, at EIB er informeret om projekter, som modtager EU-støtte

c) at inddrage EIB i forhåndsevalueringen af store projekter, herunder gennem Jasperinitiativet

d) at inddrage EIB i aktiviteter relateret til teknisk bistand, når dette er relevant.

DEL II: INDTÆGTER

111. Ordningen for egne indtægter bør styres af de overordnede mål om forenkling, gennemsigtighed og lighed. De samlede egne indtægter, som Unionens budget tildeles til dækning af de årlige betalingsbevillinger, må ikke overstige 1,23 % af summen af alle medlemsstaternes BNI. Beløbsrammen for forpligtelsesbevillinger, der opføres på Unionens budget, må ikke overstige 1,29 % af summen af alle medlemsstaternes BNI. Der fastholdes et bestemt forhold mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger for at sikre deres forenelighed.

112. Den nye ordning for Den Europæiske Unions egne indtægter træder i kraft på den første dag i den måned, der følger efter modtagelsen af meddelelsen om den sidste medlemsstats vedtagelse af ordningen. Alle elementerne heri anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2014.

Traditionelle egne indtægter

113. Ordningen for opkrævning af traditionelle egne indtægter forbliver uændret.
Fra den 1. januar 2014 beholder medlemsstaterne dog 20 % af de opkrævede beløb til dækning af opkrævningsomkostninger.

Momsbaserede egne indtægter

114. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at fortsætte arbejdet med Kommissionens forslag til en ny egen indtægt fra moms med henblik på at gøre den så enkel og gennemsigtig som muligt, styrke forbindelsen til EU's momspolitik og de faktiske momsindtægter og sikre ligebehandling af momsbetalerne i alle medlemsstaterne. Den nye egne indtægt fra moms kan erstatte de eksisterende momsbaserede egne indtægter.

Egen indtægt fra afgiften på finansielle transaktioner (AFT)

115. Rådet vedtog den 22. januar 2013 Rådets afgørelse om bemyndigelse til forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner. De deltagende medlemsstater opfordres til at undersøge, om den kan blive grundlaget for en ny egen indtægt til EU-budgettet. Dette vil ikke påvirke ikkedeltagende medlemsstater og vil ikke påvirke beregningen af korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige.

Egne indtægter fra BNI

116. Metoden, hvorefter en ensartet sats anvendes til bestemmelse af medlemsstaternes bidrag til de eksisterende egne indtægter baseret på deres bruttonationalindkomst (BNI), forbliver uændret, jf. dog punkt 115 og 118.

Gennemførelsesforordning

117. På basis af artikel 311, stk. 4, i TEUF vil der ved en rådsforordning blive fastsat gennemførelsesforanstaltninger.

Korrektioner

118. Den eksisterende korrektionsmekanisme til fordel for Det Forenede Kongerige gælder fortsat.

For perioden 2014-2020 er det kun:

bidragssatsen for den momsbaserede egne indtægt for Tyskland, Nederlandene og Sverige, der fastsættes til 0,15 %

Danmark, Nederlandene og Sverige, der får bruttonedsættelser i deres årlige BNI-bidrag på henholdsvis 130 mio. EUR, 695 mio. EUR og 185 mio. EUR. Østrig får en bruttonedsættelse i sit årlige BNI-bidrag på 30 mio. EUR i 2014, 20 mio. EUR i 2015 og 10 mio. EUR i 2016.

________________________

BILAG I

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED
Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

BILAG II

Fordelingsnøgle for 11. Europæiske Udviklingsfond

Fordelingsnøgle for
11. EUF

BE

3,25 %

BG

0,22 %

CZ

0,80 %

DK

1,98 %

DE

20,58 %

EE

0,09 %

IE

0,94 %

EL

1,51 %

ES

7,93 %

FR

17,81 %

IT

12,53 %

CY

0,11 %

LV

0,12 %

LT

0,18 %

LU

0,26 %

HU

0,61 %

MT

0,04 %

NL

4,78 %

AT

2,40 %

PL

2,01 %

PT

1,20 %

RO

0,72 %

SI

0,22 %

SK

0,38 %

FI

1,51 %

SE

2,94 %

UK

14,68 %

HR

0,23 %

1 :

Konklusionerne om de øvrige punkter findes i dokument 3/13.

2 :

Med forbehold af: protokol nr. 4 om Ignalinakernekraftværket i Litauen og protokol nr. 9 om Bohunice v1-kernekraftværkets enhed 1 og enhed 2 i Slovakiet, der er vedlagt som bilag til akten vedrørende Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 944), samt protokollen om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website