Navigation path

Left navigation

Additional tools

D/11/4

COMMISSION EUROPÉENNE

SECRETARIAT GENERAL

Bruxelles, le 24 juin 2011

TEXTE DA

CONSEIL EUROPEEN – BRUXELLES

23 & 24 juin 2011

_________________

Hermed følger til delegationerne konklusionerne fra Det Europæiske Råd (den 23.-24. juni 2011).

________________________

Det Europæiske Råd glædede sig over, at den omfattende pakke af foranstaltninger, som det vedtog i marts, snart er gennemført med henblik på at få Europa tilbage på vejen mod en bæredygtig og jobskabende vækst og styrke den økonomiske styring. Det udtrykte navnlig tilfredshed med den enighed, der er opnået om den fremtidige ESM og den ændrede EFSF, samt med de væsentlige fremskridt, der er gjort med lovgivningsforslagene om økonomisk styring. Det afsluttede det første europæiske halvår ved kollektivt at vurdere medlemsstaternes programmer på grundlag af Kommissionens evaluering og ved at tilslutte sig de landespecifikke henstillinger, som der skal tages hensyn til i de kommende nationale beslutninger vedrørende budgetter og strukturreformer. I den sammenhæng noterede det sig løftet fra de medlemsstater, der deltager i europluspagten, om at styrke ambitionen og præcisionen i deres tilsagn til næste år. Det Europæiske Råd vurderede situationen i de medlemsstater, der er omfattet af et tilpasningsprogram. Hvad Grækenland angår, blev euroområdets stats- og regeringschefer enige om vejen frem og opfordrede deres finansministre til at afslutte arbejdet, så de nødvendige beslutninger kan tages senest i begyndelsen af juli.

Efter en omfattende debat fastlagde Det Europæiske Råd retningslinjer for udviklingen af EU's migrationspolitik med hensyn til styringen af Schengenområdet, kontrollen af de ydre grænser, udviklingen af partnerskaber med de sydlige nabolande og fuldførelsen af det fælles europæiske asyl­system i 2012.

Det Europæiske Råd var enigt om, at tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien bør afsluttes inden udgangen af juni 2011, og bekræftede dermed sit stærke engagement med hensyn til udvidelsesperspektivet for det vestlige Balkan.

Det Europæiske Råd drøftede udviklingen i de sydlige nabolande og vedtog en særskilt erklæring om dette emne.

o

o o

I. I. ØKONOMISK POLITIK

1. Dette møde i Det Europæiske Råd markerer afslutningen af det første europæiske halvår, der giver mulighed for en kollektiv EU-vurdering af de nationale foranstaltninger, som medlemsstaterne forventer at træffe. På grundlag af disse første erfaringer mener Det Europæiske Råd, at det europæiske halvår kan blive en effektiv styringsmetode, som kan støtte EU's og de enkelte landes politiske beslutninger på en integreret, gennemsigtig og rettidig måde. Den samtidige fremlæggelse af stabilitets- og konvergensprogrammerne og de nationale reformprogrammer sætter EU i stand til at vurdere den nationale vækst og de finanspolitiske strategier sammen og følge op på eventuelle risici, ubalancer eller trade-offs.

2. På grundlag af Kommissionens evaluering drøftede Det Europæiske Råd de politikker og foranstaltninger, som medlemsstaterne fremlagde. De udgør et godt udgangspunkt for at fastholde Europas genopretning, tackle de finanspolitiske udfordringer og gennemføre mere ambitiøse reformer på nationalt plan. Det Europæiske Råd noterer sig, at alle medlemsstaterne er fast besluttede på at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at gennemføre stabilitets- og vækstpagten fuldt ud. Medlemsstaterne har gjort gode fremskridt med hensyn til at definere de tiltag, der skal til for at nå de overordnede mål og øvrige målsætninger for Europa 2020-strategien for beskæftigelse og bæredygtig vækst. Det går den rigtige vej med nogle af målene, men andre mål (vedrørende beskæftigelse, energieffektivitet, FoU, fattigdom og videregående uddannelser) kræver en yderligere indsats. Det bør også være en prioritet at sikre sunde makroøkonomiske forhold, genetablere holdbare offentlige finanser, korrigere makroøkonomiske ubalancer og styrke finanssektoren.

3. Det Europæiske Råd tilslutter sig de landespecifikke henstillinger, som Rådet har godkendt, og opfordrer alle medlemsstaterne til at tage hensyn til dem i deres nationale beslutninger for så vidt angår budgetter og strukturreformer og rette op på de mangler, som disse henstillinger har afsløret.

4. De nationale bestræbelser skal støttes af tiltag på EU-niveau, navnlig med henblik på at frigøre Europas fulde potentiale for økonomisk vækst og jobskabelse. I den sammenhæng bør arbejdet for at gennemføre Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativer og akten for det indre marked fremskyndes, idet der fokuseres på de prioriteter, der blev fastsat af Rådet den 30. maj 2011. Navnlig skal regelbyrden for SMV'er yderligere begrænses, og mikrovirksomheder skal om nødvendigt fritages for visse regler i fremtiden eller i det mindste være omfattet af en lempeligere ordning. Det Europæiske Råd udtrykker i den forbindelse tilfredshed med Kommissionens tilsagn om at vurdere virkningerne af de kommende bestemmelser om mikrovirksomheder og gennemgå gældende ret for at indkredse eksisterende forpligtelser, som mikrovirksomheder kan undtages fra. Det besluttede at vende tilbage til disse spørgsmål på mødet i december 2011. Kommissionen opfordres også til at udarbejde en køreplan for fuldførelsen af det digitale indre marked senest i 2015. Kommissionen opfordres til i oktober 2011 at aflægge rapport om disse vækstfremmende områder med henblik på at gøre fremskridt inden Det Europæiske Råds forårsmøde i 2012.

5. De medlemsstater, der deltager i europluspagten, har fremlagt deres tilsagn, som i alt udgør over 100 særskilte foranstaltninger1. Disse tilsagn udgør et første positivt skridt hen imod opnåelsen af målene i pagten og skal nu gennemføres på nationalt plan. Stats- og regeringscheferne vender tilbage til nogle af pagtens emner i december 2011 inden lanceringen af det næste europæiske halvår.

6. Ved udarbejdelsen af deres næste tilsagn skal de deltagende medlemsstater sikre:

en bredere dækning: Tilsagnene bør sætte øget fokus på en fremrykning af vækstfremmende reformer til fremme af konkurrenceevnen, f.eks. i netværksindustrierne og servicesektoren, og der bør lægges mere vægt på styrkelsen af den finansielle stabilitet

en mere konkret tilgang: Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at gøre deres fremtidige tilsagn så specifikke og målelige som muligt og give nærmere oplysninger om, hvordan og hvornår disse tilsagn vil blive opfyldt, så fremskridt kan måles over tid, og der lettere kan foretages benchmarking med andre medlemsstater og Europas strategiske partnere

en højere grad af ambition: Medlemsstaterne bør meddele, når der er blevet iværksat fremadrettede reformprojekter som reaktion på pagten, og tage hensyn til bedste praksis

en pragmatisk koordinering af skattepolitikkerne: Kommissionen og finansministrene i de deltagende medlemsstater opfordres til senest i december 2011 at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort i deres strukturerede drøftelser om skattepolitiske spørgsmål, navnlig for at sikre en udveksling af bedste praksis, forebyggelse af skadelig praksis og forslag om at bekæmpe svig og skatteunddragelse. Kommissionen har i overensstemmelse med pagten fremsat et forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag.

7. Medlemsstaternes fremskridt med gennemførelsen af Rådets landespecifikke henstillinger og deres tilsagn i henhold til pagten vil blive vurderet af Det Europæiske Råd i marts 2012 på grundlag af Kommissionens årlige vækstundersøgelse.

8. Afslutningen af Doharunden vil i høj grad styrke den økonomiske vækst og fremme konkurrencedygtigheden. Det Europæiske Råd gentager EU's tilsagn om at fremskynde handelsliberaliseringen og fastsættelsen af regler for at styrke det multilaterale system og dets villighed til at undersøge alle forhandlingsmuligheder for at få afsluttet Doharunden, herunder for så vidt angår de mindst udviklede landes prioriteter i overensstemmelse med Dohamandatet.

9. Den omfattende pakke, som Det Europæiske Råd godkendte i marts, er nu næsten gennemført fuldt ud. Der er opnået enighed om traktaten om den europæiske stabilitetsmekanisme og om ændringerne til EFSF. Medlemsstaterne bør tage alle nødvendige skridt til at sikre en ratificering af ESM-traktaten inden udgangen af 2012 og en hurtig ikrafttræden af den ændrede EFSF. Lovgivningsarbejdet med pakken til styrkelse af den økonomiske styring er skredet godt frem, og vedtagelsen heraf ved førstebehandlingen er inden for rækkevidde. Der foretages stresstest i banksektoren. Det er af central betydning, at de er fuldstændigt pålidelige og gennemsigtige og gennemføres under fuld overholdelse af Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds metoder og retningslinjer, og at alle deltagerne sikrer resultater af højeste kvalitet. Alle nødvendige foranstaltninger i fuld overensstemmelse med internationale standarder skal hurtigst muligt træffes for at udbedre eventuelle sårbarheder i banksystemet, der afsløres som følge af disse stresstest.

10. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med Irlands fremskridt med hensyn til at gennemføre sit reformprogram, der er på rette spor. Det udtrykker også tilfredshed med, at den nyvalgte portugisiske regering har givet et klart tilsagn om at gennemføre sit reformprogram fuldt ud. På grundlag af en konsensus på tværs af partiskellene om behovet for reform vil en nøje gennemførelse af disse programmer sikre gældsbæredygtighed og støtte Irlands og Portugals tilbagevenden til de finansielle markeder.

11. Euroområdets stats- og regeringschefer gentager deres tilsagn om at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed.

12. Genopretningen i euroområdet går i den rigtige retning og har nået en bæredygtig vej frem mod solid vækst. Euroen bygger på sunde forudsætninger, og vi er yderst tilfredse med den dokumenterede prisstabilitet, der er opnået siden euroens indførelse.

13. Hvad Grækenland angår, anerkender Det Europæiske Råd de betydelige fremskridt, der er gjort i løbet af det seneste år, navnlig når det gælder finanspolitisk konsolidering. Det hilser den græske regerings fortsat stærke engagement for at gennemføre tilpasningsprogrammet velkommen.

14. Det Europæiske Råd opfordrer de nationale myndigheder til resolut at fortsætte gennemførelsen af de fornødne tilpasningstiltag for at bringe landet ind på en bæredygtig vej. En omfattende reformpakke, aftalt med Kommissionen i samråd med Den Europæiske Centralbank og IMF, samt det græske parlaments vedtagelse af nøglelovgivning om den finanspolitiske strategi og privatisering skal afsluttes som en hastesag inden for de kommende dage. Dette vil efter anmodning fra den græske regering meddelt af den græske premierminister danne grundlag for at opstille de vigtigste parametre i et nyt program, der støttes af landets partnere i euroområdet og IMF i fællesskab i overensstemmelse med nuværende praksis, og samtidig tillade udbetaling tids nok til at dække Grækenlands finansieringsbehov i juli.

15. Euroområdets stats- og regeringschefer er enige om, at den krævede ekstrafinansiering vil blive finansieret gennem både officielle og private kilder. De støtter den fremgangsmåde, som Eurogruppen vedtog den 20. juni, for så vidt angår forsøget på at opnå den private sektors frivillige deltagelse i form af uformel og frivillig refinansiering af eksisterende græsk gæld, når den forfalder, mod en betydelig reduktion af den krævede finansiering fra år til år inden for programmet og samtidig undgå delvis misligholdelse.

16. Euroområdets stats- og regeringschefer opfordrer finansministrene til at færdiggøre arbejdet med de udestående elementer, så de nødvendige beslutninger kan vedtages senest i begyndelsen af juli.

17. Det Europæiske Råd opfordrer alle politiske partier i Grækenland til at støtte programmets centrale målsætninger og vigtigste politiske foranstaltninger for at sikre en stringent og hurtig gennemførelse. I betragtning af de påkrævede reformers varighed, omfang og karakter i Grækenland er national enhed en betingelse for succes.

18. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen agter at forbedre synergivirkningerne mellem låneprogrammet og EU's midler. Det Europæiske Råd støtter alle tiltag, der kan styrke Grækenlands kapacitet til at absorbere EU's midler for at stimulere vækst og beskæftigelse. Det kan ske ved at flytte fokus over på en forbedring af konkurrenceevnen og jobskabelse. Desuden udtrykker Det Europæiske Råd tilfredshed med og støtter, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne forbereder et omfattende program for teknisk bistand til Grækenland.

19. Stats- og regeringscheferne er bevidste om den indsats, som tilpasningsforanstaltningerne indebærer for de græske borgere, og er overbevist om, at disse ofre er absolut nødvendige for økonomisk genopretning og vil bidrage til landets fremtidige stabilitet og velstand.

II. MIGRATION

20. Fri bevægelighed for personer som fastsat i traktaten er et af den europæiske integrations mest håndgribelige og vellykkede resultater og en grundlæggende frihedsrettighed. Det er nødvendigt at styrke den politiske styring og samarbejdet i Schengenområdet yderligere og fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, der har et ligeligt ansvar for at sikre, at alle Schengenreglerne anvendes effektivt i overensstemmelse med de vedtagne fælles standarder og med de grundlæggende principper og standarder. Europas ydre grænser skal forvaltes effektivt og konsekvent på grundlag af fælles ansvar, solidaritet og øget praktisk samarbejde.

21. I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 9.-10. juni 2011 bør håndhævelsen af de fælles regler, navnlig gennem Schengenevalueringssystemet, forbedres og uddybes yderligere for effektivt at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Der er behov for et effektivt og pålideligt overvågnings- og evalueringssystem for at sikre, at dette sker. Det fremtidige Schengenevalueringssystem vil gøre det muligt at styrke, tilpasse og udvide de kriterier, der danner grundlag for EU-retten. Evalueringen bør være EU-baseret og inddrage eksperter fra medlemsstaterne, Kommissionen og kompetente agenturer. Kommissionen opfordres til regelmæssigt at aflægge rapport om resultaterne af evalueringerne og om nødvendigt foreslå foranstaltninger med henblik på at rette op på eventuelle mangler, der konstateres.

22. Der bør indføres en mekanisme, så der kan reageres på ekstraordinære omstændigheder, hvor Schengensamarbejdets overordnede funktion er truet, uden at princippet om fri bevægelighed for personer sættes over styr. Den bør omfatte en række foranstaltninger, der skal anvendes på en gradueret, differentieret og koordineret måde, for at bistå en medlemsstat, der er udsat for et stort pres ved de ydre grænser. Der kan bl.a. være tale om kontrolbesøg og teknisk og finansiel støtte samt bistand, koordinering og indgriben fra Frontex.

Som en allersidste udvej vil der inden for rammerne af denne mekanisme kunne indføres en sikkerhedsklausul med henblik på at tillade ekstraordinær genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser i en virkelig kritisk situation, hvor en medlemsstat ikke længere er i stand til at overholde sine forpligtelser i henhold til Schengenreglerne. En sådan foranstaltning vil skulle træffes på grundlag af fastsatte objektive kriterier og en fælles vurdering og være klart begrænset for så vidt angår anvendelsesområde og varighed og tage hensyn til behovet for at kunne reagere i hastende tilfælde. Dette vil ikke berøre rettighederne for personer, der har ret til fri bevægelighed i henhold til traktaterne.

Kommissionen opfordres til at fremsætte et forslag til en sådan mekanisme til september.

23. Ansvaret for kontrol og overvågning af de ydre grænser ligger hos medlemsstaterne, som under udførelsen af denne funktion også handler i alle medlemsstaters fælles interesse. For at sikre at Europas ydre grænser forvaltes effektivt, og at de samme standarder gælder overalt, skal alle relevante instrumenter anvendes bedst muligt og tilpasses, hvor det er nødvendigt. Det europæiske grænseovervågningssystem vil blive videreudviklet som en prioritet, så det er operationelt senest i 2013 og gør det muligt for de myndigheder i medlemsstaterne, som udfører grænseovervågningsaktiviteter, at udveksle operationelle oplysninger og forbedre samarbejdet.

24. Denne indsats vil også blive styrket ved, at arbejdet med "intelligente grænser" hurtigt fremskyndes, så det sikres, at nye teknologier udnyttes til at håndtere udfordringerne i forbindelse med grænsekontrol. Der bør navnlig indføres et ind- og udrejsesystem og et program for registrerede rejsende. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med den enighed, der er opnået vedrørende agenturet for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

25. Frontex' og andre agenturers funktion skal løbende overvåges for at sikre, at de fortsat effektivt kan bistå medlemsstaterne med at forvalte de ydre grænser, bekæmpe ulovlig indvandring og håndtere flygtninge. Frontex skal samarbejde med de berørte tredjelande. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med den enighed, der er opnået om revision af Frontexforordningen, der vil gøre agenturets operationelle kapaciteter mere effektive. I overensstemmelse med Stockholmprogrammet vil rammen for samarbejdet mellem de nationale grænsevagter blive udviklet yderligere, navnlig ved at fremme fælles uddannelse og deling af kapaciteter og standarder. Kommissionen opfordres til i tæt samarbejde med Frontex at fremlægge yderligere idéer i den henseende inden årets udgang.

26. Det Europæiske Råd noterer sig den vanskelige situation, som nogle medlemsstater i øjeblikket befinder sig i, og bekræfter på ny behovet for reel og praktisk solidaritet med de medlemsstater, der er mest berørt af migrationsstrømme. EU og medlemsstaterne vil fortsat yde den nødvendige operationelle og finansielle støtte i takt med situationens udvikling på grundlag af de foranstaltninger, der blev vedtaget af Rådet den 11. april 2011. De nødvendige midler og tekniske og menneskelige ressourcer vil blive stillet til rådighed med henblik på om nødvendigt at optrappe aktiviteterne til støtte for disse medlemsstater. Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed udvidelsen på frivilligt grundlag af pilotprojektet til personer under international beskyttelse i Malta. Det ser frem til Kommissionens meddelelse om solidaritet mellem EU-medlemsstaterne senere på året.

27. Der er behov for en konsekvent og strategisk politik for at forvalte mobilitet i et sikkert miljø. Målet skal være at tackle de grundlæggende årsager til migration strukturelt. Med henblik herpå vil der inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik blive udviklet partnerskaber med de sydlige og østlige nabolande.

28. Som et første skridt vil der som foreslået i Kommissionens nylige meddelelse blive etableret en bred struktureret dialog om migration, mobilitet og sikkerhed med disse lande med henblik på at opnå konkrete fordele såvel for dem som for Den Europæiske Union. Sådanne dialoger bør hurtigst muligt indledes med de partnerlande, der er villige og i stand til at engagere sig konstruktivt i disse spørgsmål. Mobilitetspartnerskaberne vil blive differentieret efter partnerlandenes egne individuelle resultater, blive aftalt med de enkelte partnerlande hver for sig, være betinget af den indsats og de fremskridt, der gøres på alle områder (migration, tilbagetagelse, mobilitet og sikkerhed), og omfatte en effektiv overvågningsmekanisme. Det bør undersøges, hvordan den støtteandel, der er afsat til disse områder, kan øges inden for de eksisterende bevillinger.

29. Kommissionen opfordres til at fremlægge sin evaluering af den samlede migrationsstrategi, der skal være retningsgivende for en mere konsekvent, systematisk og strategisk politikramme for vores forbindelser med alle relevante tredjelande og omfatte konkrete forslag til udviklingen af Unionens vigtigste partnerskaber, idet der gives forrang til Unionens nabolande som helhed.

30. Den seneste udvikling har sat den europæiske asylpolitik under pres. Der er brug for sikre og effektive asylprocedurer for personer med behov for beskyttelse. Dette kræver igen, at EU-retten på området anvendes fuldt ud. Det er absolut nødvendigt, at det fælles europæiske asylsystem er klart senest i 2012, baseret på høje beskyttelsesstandarder kombineret med retfærdige og effektive procedurer, som kan forebygge misbrug og muliggøre en hurtig behandling af asylansøgninger for at sikre holdbarheden i systemet. Kommissionens nylige fremlæggelse af ændrede forslag vedrørende direktivet om asylprocedurer og direktivet om modtagelsesforhold bør give et nyt grundlag for de forhandlinger, der skal indledes om to vigtige grundelementer i det fælles europæiske asylsystem. Ændringerne bør ikke føre til, at der tilskyndes til indgivelse af grundløse ansøgninger, eller at medlemsstaternes omkostninger stiger samlet set. Disse forhandlinger bør nu føres med omhu på grundlag af en afbalanceret samlet strategi, der omfatter alle fremlagte forslag, således at de centrale mål, der er nævnt ovenfor, kan nås.

III. KROATIEN

31. Det Europæiske Råd udtrykker anerkendelse over for Kroatien for dets ihærdige bestræbelser, som har gjort det muligt for tiltrædelsesforhandlingerne at gå ind i slutfasen. Rådet er ved at gennemgå de resterende forhandlingskapitler med fuld respekt for streng konditionalitet og i overensstemmelse med forhandlingsrammen. På baggrund af de fremskridt, der er gjort, og Kommissionens positive vurdering opfordrede Det Europæiske Råd Rådet til at træffe alle nødvendige afgørelser for, at tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien afsluttes inden udgangen af juni 2011 på grundlag af de udkast til fælles holdninger, der for nylig blev forelagt af Kommissionen, således at tiltrædelsestraktaten kan undertegnes inden årets udgang. Kroatien bør fortsætte sine reformbestræbelser med samme beslutsomhed, navnlig hvad angår retsvæsenet og grundlæggende rettigheder, så det er i stand til fuldt ud at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab fra tiltrædelsesdatoen. Overvågningen af disse reformbestræbelser frem til tiltrædelsen vil give den nødvendige forsikring til Kroatien og de nuværende medlemsstater. Rådet, der handler med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, kan træffe alle relevante foranstaltninger.

32. Denne udvikling giver ny dynamik til det europæiske perspektiv for det vestlige Balkan, forudsat at disse lande fortsat følger reformvejen. Det Europæiske Råd vil vende tilbage til dette spørgsmål på mødet i december 2011. I denne forbindelse udtrykker det tilfredshed med, at Ratko Mladic er blevet anholdt og overført til tribunalet i Haag, hvilket er et positivt skridt for international retfærdighed og for Serbiens EU-perspektiv.

o

o o

ANDRE PUNKTER

Det Europæiske Råd:

– udnævnte Mario Draghi til formand for Den Europæiske Centralbank fra den 1. november 2011 til den 31. oktober 2019

– vedtog en erklæring om de sydlige nabolande (bilag I), tilsluttede sig den nye tilgang til forbindelserne med Den Europæiske Unions nabolande, jf. Rådets konklusioner af 20. juni 2011, og understregede betydningen af topmødet i det østlige partnerskab den 29.‑30. september 2011 i Warszawa

– tilsluttede sig EU's strategi for Donauområdet og opfordrede alle relevante aktører til omgående at gennemføre den, som skitseret i Rådets konklusioner af 13. april 2011; medlemsstaterne opfordres til i samarbejde med Kommissionen at arbejde videre med eventuelle fremtidige makroregionale strategier, navnlig hvad angår Adriaterhavet og Det Joniske Hav

– tilsluttede sig formandskabets rapport om romaernes integration, idet det noterede sig dens væsentlige betydning og opfordrede til en hurtig gennemførelse af Rådets konklusioner af 19. maj 2011 om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020, navnlig for så vidt angår udarbejdelse, ajourføring eller udvikling af medlemsstaternes nationale strategier for romaernes integration eller integrerede politiske foranstaltninger i deres overordnede politikker for social inklusion med henblik på at forbedre romaernes situation inden udgangen af 2011

– hilste årsrapporten om EU's udviklingsbistandsmål velkommen og bemærkede, at mens EU fortsat er verdens langt største bidragyder i 2010, er det mellemliggende fælles mål for 2010 ikke blevet nået; det bekræftede på ny, at det er besluttet på senest i 2015 at nå de mål for udviklingsbistanden, der blev fastsat i dets konklusioner fra juni 2005.

________________________

BILAG

ERKLÆRING OM DE SYDLIGE NABOLANDE

1. Det Europæiske Råd bekræfter de principper og målsætninger, der blev fastlagt i den erklæring og de konklusioner om de sydlige nabolande, der blev vedtaget henholdsvis den 11. og den 25. marts 2011. Det udtrykker tilfredshed med den fælles meddelelse af 25. maj 2011 fra den højtstående repræsentant og Europa-Kommissionen om en ny tilgang til nabolande i forandring. Det tilslutter sig fuldt ud Rådets konklusioner om den europæiske naboskabspolitik, der blev vedtaget den 20. juni 2011, og opfordrer til hurtige fremskridt med gennemførelsen af konkrete foranstaltninger i overensstemmelse med de principper og målsætninger, som Rådet har fastlagt.

2. Det Europæiske Råd hilser støtten fra G8 til den demokratiske omstilling i Europas sydlige nabolande velkommen. Det understreger på ny Middelhavsunionens betydning og vigtigheden af hurtigt at iværksætte konkrete og betydelige projekter inden for rammerne af Middelhavs­unionen.

3. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de skridt, der i øjeblikket tages mod demokratisk omstilling i regionen, navnlig i Egypten og i Tunesien. Det påskønner meddelelsen om hovedelementerne i den nye marokkanske forfatning, ser med tilfredshed på det fornyede tilsagn om politiske reformer i Jordan, herunder en revision af forfatningen, og noterer sig positivt ophævelsen af undtagelsestilstanden og den planlagte forfatningsreform i Algeriet. Det understreger behovet for inklusivitet og dialog i reformprocessen og vil nøje følge gennemførelsen af disse reformer.

4. Det Europæiske Råd bekræfter sin fulde støtte til FN's Sikkerhedsråds resolution 1970 og 1973 om Libyen og til de bestræbelser, medlemsstaterne udfolder for at gennemføre dem. Det godkender fuldt ud Rådets konklusioner om Libyen, der blev vedtaget den 20. juni 2011, og gentager sin opfordring til Gaddafi om øjeblikkelig at give afkald på magten. Libyens demokratiske omstilling er fortsat af central interesse for Den Europæiske Union. Det Europæiske Råd fremhæver den afgørende rolle, som det nationale overgangsråd spiller i denne proces som repræsentant for det libyske folks ønsker.

5. Det Europæiske Råd fordømmer på det skarpeste den igangværende undertrykkelse og den uacceptable og chokerende vold, som det syriske regime fortsat udøver mod sine egne borgere. Det noterer sig med stor bekymring rapporter om syriske militære aktiviteter tæt på den tyrkiske grænse ved Khirbet al-Jouz og gentager sine tidligere opfordringer til at udvise størst mulig tilbageholdenhed. Ved at vælge undertrykkelse i stedet for at opfylde sine egne løfter om omfattende reformer rejser regimet tvivl om sin legitimitet. De, der er ansvarlige for forbrydelser og vold mod civile, vil blive stillet til regnskab. Det Europæiske Råd godkender de konklusioner om Syrien, som Rådet vedtog den 20. juni 2011, og hilser vedtagelsen af nye sanktioner velkommen. Det giver også sin fulde støtte til diplomatiske bestræbelser på at sikre, at FN's Sikkerhedsråd kan påtage sig sine forpligtelser og give en tilstrækkelig respons på situationen i Syrien.

6. Det Europæiske Råd er fortsat bekymret over situationen i Yemen og opfordrer indtrængende alle parter til at bringe volden til ophør, respektere menneskerettighederne og overholde en permanent våbenhvile, og det hilser vicepræsidentens tilsagn herom velkommen. Det påpeger på ny, at det haster med en velordnet og inklusiv overgang i overensstemmelse med initiativet fra Golfstaternes Samarbejdsråd. Det Europæiske Råd er bekymret over processen omkring retssagerne og domfældelsen af oppositionsmedlemmer i Bahrain. Det tilskynder Bahrain til at sikre fuld respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

7. Det Europæiske Råd noterer sig, at situationen i Gaza stadig er bekymrende. Leveringen af humanitær bistand til befolkningen i Gaza bør finde sted i overensstemmelse med de relevante FN-rammer og -beslutninger, og det bør tilstræbes, at menneskeliv ikke bringes i fare.

8. De gennemgribende ændringer, der har fundet sted i den arabiske verden, understreger behovet for fremskridt i fredsprocessen i Mellemøsten og for at komme ud af det nuværende dødvande, samtidig med at tidligere aftaler og forpligtelser overholdes. Det Europæiske Råd opfordrer alle parter til at indlede forhandlinger hurtigst muligt. Kun en genoptagelse af de direkte forhandlinger kan bibringe en realistisk mulighed for at forbedre situationen på stedet, således at der kan opnås en varig og samlet løsning. Det Europæiske Råd understreger Kvartettens centrale rolle og påskønner EU-medlemsstaternes og den højtstående repræsentants bestræbelser i denne henseende samt ser med tilfredshed på præsident Obamas nyligt fremsatte forslag, som er i overensstemmelse med de tidligere EU-holdninger. Det støtter fuldt ud den højtstående repræsentants opfordring til Kvartetten om at skabe et troværdigt perspektiv med henblik på hurtigst muligt at genoptage fredsprocessen. Det Europæiske Råd opfordrer alle parter til at afholde sig fra ensidige tiltag, der ikke befordrer en samlet løsning. Det støtter også initiativet om at indkalde til en konference i Paris for at sørge for økonomisk støtte til opbygningen af en palæstinensisk stat inden for rammerne af en genoptaget fredsproces. Det Europæiske Råd udtrykker sin alvorlige bekymring for Gilad Shalits skæbne, da han holdes som fange af Hamas, hvilket er en klar overtrædelse af den universelle humanitære folkeret. På femårsdagen for Gilad Shalits tilfangetagelse kræver Det Europæiske Råd, at han øjeblikkeligt løslades.

_______________________

1 :

Jf. EUCO 24/11.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website