Navigation path

Left navigation

Additional tools

D/11/1

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

COMMISSION EUROPÉENNE

SECRETARIAT GENERAL

Bruxelles, le 4 février 2011

TEXTE DA

CONSEIL EUROPEEN – BRUXELLES
04 février 2011
CONCLUSIONS DE LA PRÉSIDENCE

_________________

Hermed følger til delegationerne konklusionerne fra Det Europæiske Råd (den 4. februar 2011).

________________________

1. Ud over den øjeblikkelige indsats, der er nødvendig for at tackle de mest presserende udfordringer fra den økonomiske og finansielle krise, er det vigtigt fortsat at lægge et solidt fundament til en bæredygtig og jobskabende vækst. Det er det, der er formålet med Europa 2020-strategien for beskæftigelse og vækst, som blev vedtaget i juni 2010. I dag fokuserede Det Europæiske Råd på to sektorer − energi og innovation − som har central betydning for Europas fremtidige vækst og velstand. Det nåede til enighed om en række prioriterede tiltag, hvis gennemførelse vil bidrage væsentligt til øget vækst og jobskabelse samt til at fremme Europas konkurrenceevne.

I. ENERGI

2. Sikker, stabil og bæredygtig energi til en overkommelig pris, der bidrager til Europas konkurrenceevne, er fortsat en prioritet for Europa. Tiltag på EU-plan kan og skal tilføre merværdi til dette mål. I årenes løb er der gjort et stort arbejde med hovedelementerne i en EU-energi­politik, bl.a. fastsættelsen af ambitiøse energi- og klimamål og vedtagelsen af en omfattende lovgivning til støtte for disse mål. Dagens møde i Det Europæiske Råd understregede EU's opbakning til disse mål gennem en række operationelle konklusioner som anført nedenfor.

3. EU har behov for et fuldt fungerende, sammenkoblet og integreret indre marked for energi. Lovgivningen om det indre marked for energi skal derfor gennemføres hurtigt og fuldt ud af medlemsstaterne under fuld overholdelse af de vedtagne frister. Rådet og Europa-Parlamentet opfordres til at arbejde for en hurtig vedtagelse af Kommissionens forslag til forordning om integritet og gennemsigtighed på energimarkederne.

4. Det indre marked for energi bør være gennemført senest i 2014, så gas og elektricitet kan flyde frit. Dette kræver navnlig, at de nationale reguleringsmyndigheder og transmissionssystemoperatører i samarbejde med Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder fremskynder deres arbejde med markedskobling og retningslinjer og med netregler, der skal anvendes i alle europæiske net. Medlemsstaterne opfordres til sammen med de europæiske standardiseringsorganer og industrien at fremskynde arbejdet med henblik på vedtagelse af tekniske standarder for opladningssystemer til elektriske køretøjer medio 2011 og for intelligente net og målere inden udgangen af 2012. Kommissionen skal regelmæssigt aflægge rapport om, hvordan det indre marked for energi fungerer, med særlig vægt på forbrugerne, herunder de mere sårbare, i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 3. december 2010.

5. Der skal gøres en stor indsats for at modernisere og udvide Europas energiinfrastruktur og for at sammenkoble net på tværs af grænserne i overensstemmelse med prioriteterne i Kommissionens meddelelse om energiinfrastruktur. Dette er afgørende for at sikre, at solidariteten mellem medlemsstaterne bliver operationel, at der fremkommer alternative forsynings-/transit­ruter og energikilder, og at der udvikles vedvarende energikilder, som kan konkurrere med de traditionelle kilder. Det er vigtigt at strømline og forbedre godkendelsesprocedurerne for opbygningen af ny infrastruktur under overholdelse af de nationale kompetencer og procedurer; Det Europæiske Råd ser frem til det kommende forslag fra Kommissionen i den forbindelse. De forskellige initiativer, som medlemsstaterne har iværksat for at integrere markeder og net på regionalt plan, og dem, som er skitseret i Kommissionens meddelelse, bidrager til at nå målet og fortjener støtte. Ingen EU-medlemsstat bør være isoleret i forhold til de europæiske gas- og elnet efter 2015 eller opleve, at dens energisikkerhed bringes i fare på grund af mangel på relevante sammenkoblinger.

6. Størstedelen af de store finansieringsomkostninger til infrastrukturinvesteringer vil skulle dækkes af markedet gennem opkrævning af afregningspriser. Det er af afgørende betydning at fremme en reguleringsmæssig ramme, der kan tiltrække investeringer. Der bør lægges særlig vægt på at fastsætte afregningspriserne på en gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde på niveauer, der svarer til finansieringsbehovene, og på en passende fordeling af omkostningerne ved grænseoverskridende investeringer, idet konkurrencen og konkurrenceevnen øges, og der tages hensyn til virkningerne for forbrugerne. Nogle projekter, der vil være berettigede af hensyn til forsyningssikkerheden eller solidariteten, men som ikke kan tiltrække tilstrækkelig markedsbaseret finansiering, kan dog kræve en begrænset offentlig finansiering som løftestang for privat finansiering. Sådanne projekter bør udvælges på grundlag af klare og gennemsigtige kriterier. Kommissionen opfordres til i juni 2011 at aflægge rapport til Rådet om tal for de forventede investeringsbehov, om forslag til, hvordan finansieringsbehovene kan imødekommes, og om, hvordan eventuelle hindringer for infrastrukturinvesteringer kan håndteres.

7. For at øge forsyningssikkerheden yderligere bør Europas potentiale for bæredygtig udvinding og anvendelse af konventionelle og ukonventionelle (skifergas og olieskifer) fossile brændstofressourcer vurderes.

8. Investeringer i energieffektivitet styrker konkurrenceevnen og støtter energiforsyningssikkerheden og bæredygtigheden til lave omkostninger. Energieffektivitetsmålet på 20 % for 2020 som vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2010, der i øjeblikket ikke er på sporet, skal opfyldes. Dette kræver en beslutsom indsats for at udnytte det betydelige potentiale for større energibesparelser i bygninger, transport og produkter og processer. Fra den 1. januar 2012 bør alle medlemsstaterne indsætte energieffektivitetsstandarder, der tager hensyn til det overordnede EU-mål, i offentlige indkøbsaftaler vedrørende relevante offentlige bygninger og tjenesteydelser. Rådet opfordres til hurtigt at behandle det kommende kommissionsforslag til en ny energieffektivitetsplan, der mere detaljeret fastlægger en række politikker og foranstaltninger for hele energiforsyningskæden. Det skal evaluere gennemførelsen af EU's energieffektivitetsmål i 2013 og om nødvendigt overveje yderligere foranstaltninger.

9. Kommissionen opfordres til at øge sit samarbejde med medlemsstaterne om gennemførelsen af direktivet om vedvarende energi, navnlig med hensyn til konsekvente nationale støtteordninger og samarbejdsmekanismer.

10. EU og dets medlemsstater vil fremme investering i vedvarende energikilder og sikre og bæredygtige lavemissionsteknologier og fokusere på gennemførelsen af de teknologiprioriteter, der er fastsat i den strategiske energiteknologiplan for EU. Kommissionen opfordres til at fremlægge nye initiativer vedrørende intelligente net, herunder dem, der er knyttet til udviklingen af rene køretøjer, energilagring, bæredygtige biobrændstoffer og energispareløsninger for byer.

11. Der er behov for en bedre koordinering af EU's og medlemsstaternes aktiviteter for at sikre konsekvens og sammenhæng i EU's eksterne forbindelser med centrale producent-, transit- og forbrugerlande. Kommissionen opfordres til senest i juni 2011 at fremlægge en meddelelse om forsyningssikkerhed og internationalt samarbejde med henblik på en yderligere forbedring af konsekvensen og sammenhængen i EU's optræden udadtil på energiområdet. Medlemsstaterne opfordres til fra den 1. januar 2012 at underrette Kommissionen om alle deres nye og eksisterende bilaterale energiaftaler med tredjelande; Kommissionen vil stille disse oplysninger til rådighed for alle de andre medlemsstater i en passende form under hensyntagen til, at kommercielt følsomme oplysninger skal beskyttes. Den højtstående repræsentant opfordres til at tage fuldt hensyn til energisikkerhedsdimensionen i sit arbejde. Energisikkerhed bør ligeledes afspejles fuldt ud i EU's naboskabspolitik.

12. EU bør tage initiativer i overensstemmelse med traktaterne i de relevante internationale fora og udvikle gensidigt fordelagtige energipartnerskaber med nøgleaktører og omkring strategiske korridorer, der dækker en bred vifte af spørgsmål, herunder reguleringstilgange, inden for alle emner af fælles interesse såsom energisikkerhed, sikre og bæredygtige lavemissions­teknologier, energieffektivitet, investeringsmiljø samt fastholdelse og fremme af de højeste standarder for nuklear sikkerhed. EU bør tilskynde nabolandene til at tilslutte sig de relevante EU-regler vedrørende det indre energimarked, navnlig ved at udvide og uddybe energifællesskabstraktaten og fremme regionale samarbejdsinitiativer. Som led i 2020-energistrategien bør det også udvikle foranstaltninger i nødvendigt omfang for at sikre lige vilkår for elproducenterne i EU over for producenterne uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det er nødvendigt, at EU diversificerer sine forsyningsruter og -kilder. Kommissionen opfordres derfor til at fortsætte sine bestræbelser for at lette udviklingen af strategiske korridorer til transport af store mængder gas såsom den sydlige korridor.

13. Arbejdet bør fremmes hurtigst muligt for at udvikle et pålideligt, gennemsigtigt og regelbaseret partnerskab med Rusland på områder af fælles interesse vedrørende energi, som led i forhandlingerne om opfølgningen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen og i lyset af det igangværende arbejde med partnerskabet for modernisering og energidialogen.

14. EU vil samarbejde med tredjelande med henblik på at tackle volatiliteten i energipriserne og vil fremme dette arbejde inden for G20.

15. Det Europæiske Råd så frem til udarbejdelsen af en lavemissionsstrategi for 2050, der skal danne rammen om indsatsen på længere sigt i energisektoren og andre tilknyttede sektorer. Hvis EU skal nå sit mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95 % i 2050 i forhold til 1990 som vedtaget i oktober 2009 - i forbindelse med de reduktioner, som de udviklede lande som en gruppe ifølge FN's Klimapanel skal gennemføre - vil det kræve en revolution i energisystemerne, der skal begynde nu. Det bør overvejes at fastsætte mellemliggende faser på vejen mod 2050-målet. Det Europæiske Råd vil løbende følge udviklingen.

II. INNOVATION

16. Investeringer i uddannelse, forskning, teknologi og innovation er en central drivkraft for vækst, og innovative idéer, der kan omsættes til nye afsættelige produkter og tjenesteydelser, kan være med til at skabe vækst og kvalitetsjob. Det Europæiske Råd efterlyste gennemførelse af en strategisk og integreret tilgang, der kan sætte skub i innovation og udnytte Europas intellektuelle kapital fuldt ud til gavn for borgere, virksomheder - navnlig SMV'er - og forskere. Det vil overvåge fremskridtene som led i opfølgningen af Europa 2020-strategien.

17. I den forbindelse noterede Det Europæiske Råd sig de tendenser og den udvikling, som fremgår af Kommissionens seneste resultattavle for innovation. Det opfordrede Kommissionen til hurtigt at udvikle én enkelt integreret indikator, der muliggør en bedre overvågning af fremskridtene inden for innovation. Det vil følge udviklingen på dette område.

18. Innovation bidrager til, at vi kan tackle de mest kritiske samfundsmæssige udfordringer, som vi står over for. Europas ekspertise og ressourcer skal mobiliseres på en sammenhængende måde, og synergier mellem EU og medlemsstaterne skal fremmes for at sikre, at innovationer med samfundsmæssige fordele hurtigere kommer på markedet. Der bør udvikles fælles programmering. Iværksættelsen af pilotinnovationspartnerskabet om aktiv og sund aldring er et vigtigt skridt i den forbindelse. Det bliver nødvendigt med en regelmæssig overvågning fra Rådets side for at nå de langsigtede mål samt de konkrete mål, der skal fastsættes år for år. Rådet træffer de nødvendige politiske beslutninger om fremtidige innovationspartnerskaber, før de iværksættes.

19. Europa har behov for et fælles forskningsrum for at tiltrække talenter og investeringer. De sidste lakuner skal derfor hurtigt tages op, og det europæiske forskningsrum skal være gennemført senest i 2014 for at skabe et reelt indre marked for viden, forskning og innovation. Navnlig bør der gøres en indsats for at forbedre mobiliteten og karrieremulighederne for forskere, mobiliteten for studerende på de videregående uddannelser og Europas tiltrækningskraft for udenlandske forskere. Desuden bør oplysninger om offentligt finansieret FoU formidles bedre under overholdelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig ved udarbejdelse af en oversigt over EU-finansieret FoU, der kædes sammen med tilsvarende oversigter over nationalt finansierede FoU-programmer.

20. Private investeringer i innovative produkter og tjenesteydelser bør fremmes, især ved at forbedre rammevilkårene. I denne forbindelse opfordres Kommissionen til:

– at fremsætte forslag med henblik på at fremskynde, forenkle og modernisere standardiseringsprocedurerne, især for at standarder udviklet af industrien kan omsættes til europæiske standarder på visse betingelser

– at udstikke retningslinjer for anvendelsen af direktiverne om offentlige indkøb; mere generelt bør offentlige indkøb i højere grad geares til at skabe større efterspørgsel efter innovative varer og tjenesteydelser

– at foretage en midtvejsrevision af de relevante statsstøtteregler i løbet af 2011

– at undersøge mulighederne for oprettelse af et valoriseringsinstrument for intellektuelle ejendomsrettigheder på EU-plan, især for at lette SMV'ers adgang til vidensmarkedet, og rapportere tilbage til Rådet inden udgangen af 2011.

21. Kommissionen opfordres til at gøre hurtige fremskridt på nøgleområderne i den digitale økonomi for at sikre skabelsen af et digitalt indre marked senest i 2015, herunder fremme og beskyttelse af kreativitet, udvikling af e-handel og adgang til den offentlige sektors information.

22. Der bør gøres alt for at fjerne de sidste juridiske og administrative hindringer for, at venturekapital kan operere hen over grænserne. Kommissionen opfordres til inden udgangen af 2011 at fremsætte forslag om

– indførelse af en venturekapitalordning for hele EU baseret på EIF og andre relevante finansielle institutioner og i samarbejde med nationale operatører

– udvidelse af finansieringsfaciliteten for risikodeling samt

– vurdering af, hvordan de hurtigt voksende innovative virksomheders behov bedst kan opfyldes gennem en markedsbaseret tilgang. I den forbindelse opfordres Kommissionen også til at undersøge, om der kan indføres en innovationsforskningsordning for mindre virksomheder.

23. I forbindelse med den finanspolitiske konsolidering bør medlemsstaterne prioritere udgifter, der fremmer bæredygtig vækst, inden for områder som forskning og innovation, uddannelse og energi.

24. En sådan indsats bør ledsages af klare reformforanstaltninger for at sætte skub i effektiviteten i medlemsstaternes forsknings- og innovationssystemer. På nationalt plan bør medlemsstaterne bekræfte, at de er rede til at anvende mindst 50 % af ETS-indtægterne til finansiering af klimarelaterede tiltag, herunder innovative projekter. De bør også forbedre anvendelsen af de eksisterende strukturfondsmidler, der tildeles forsknings- og innovationsprojekter.

25. Det er afgørende, at EU-instrumenterne til fremme af FUI forenkles for at gøre det lettere for de bedste videnskabsfolk og de mest innovative virksomheder at anvende dem, især ved at de relevante institutioner når til enighed om en ny balance mellem tillid og kontrol og mellem at løbe risici og at undgå risici. Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag inden årets udgang, idet den sikrer, at alle instrumenterne til finansiering af forskning og innovation arbejder sammen inden for en fælles strategiramme. Det bør undersøges, om der kan udvikles finansieringsmekanismer, der egner sig til finansiering af store europæiske projekter, som er en vigtig drivkraft for forskning og innovation. Det er vigtigere end nogensinde at forbedre de offentlige udgifters effektivitet på nationalt plan og EU-plan. I denne forbindelse bør forenklingen af finansforordningen vedtages inden årets udgang for at sikre effektive mekanismer til gennemførelse af EU-politikkerne.

III. DEN ØKONOMISKE SITUATION

26. Det Europæiske Råd gennemgik den økonomiske situation og noterede sig, at de overordnede økonomiske udsigter er i bedring, selv om der stadig står alvorlige udfordringer tilbage. Det Europæiske Råd nåede til enighed om vejen frem indtil mødet i marts.

27. Det Europæiske Råd opfordrede Rådet til i marts at nå frem til en generel indstilling vedrørende Kommissionens lovgivningsmæssige forslag om økonomisk styring, der skal sikre fuld gennemførelse af taskforcens anbefalinger, så der kan opnås endelig enighed med Europa-Parlamentet inden udgangen af juni. Dette vil muliggøre en styrkelse af stabilitets- og vækstpagten og gennemførelse af en ny makroøkonomisk ramme.

28. Det Europæiske Råd opfordrede Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og andre relevante myndigheder til at udføre ambitiøse stresstest, og det opfordrede medlemsstaterne til at sikre, at der foreligger konkrete planer, der overholder EU's regler om statsstøtte, for at behandle banker, der udviser sårbarhed i løbet af stresstestene.

29. I forbindelse med det europæiske halvår og på grundlag af den årlige vækstundersøgelse, som Kommissionen forelægger, vil Det Europæiske Råd i marts fastlægge prioriteterne for strukturreformer og finanspolitisk konsolidering med henblik på næste runde af stabilitets- og konvergensprogrammer og inden for EU's kompetenceområder, herunder det indre marked. På denne baggrund og styret af de integrerede retningslinjer for Europa 2020 opfordres medlemsstaterne til i april at forelægge deres nationale reformprogrammer samt deres stabilitets- eller konvergensprogrammer.

30. Det Europæiske Råd vil på mødet i marts endvidere vedtage den endelige afgørelse om den begrænsede traktatændring, der skal indføre den europæiske stabilitetsmekanisme.

31. Det Europæiske Råd hilste den vedlagte erklæring fra stats- og regeringscheferne i euroområdet og EU-institutionerne velkommen.

IV. EKSTERNE FORBINDELSER

32. Det Europæiske Råd vedtog en erklæring om Egypten og regionen (bilag II).

33. Det Europæiske Råd understregede, at udviklingen i Middelhavsområdet i endnu højere grad gør det bydende nødvendigt, at hidtidige fredsaftaler overholdes, og at der opnås hurtige fremskridt i fredsprocessen i Mellemøsten. Det udtrykte forventning om, at Kvartettens møde den 5. februar 2011 i München vil yde et væsentligt bidrag til denne proces.

34. Det Europæiske Råd tilsluttede sig konklusionerne om Belarus, som Udenrigsrådet vedtog den 31. januar, herunder beslutningen om at indføre restriktive foranstaltninger. Den Europæiske Union gentager, at den er fast besluttet på at styrke sit engagement med det belarussiske civilsamfund. Den Europæiske Union holder fortsat fast ved sin politik om kritisk engagement, herunder gennem dialog og det østlige partnerskab, betinget af, at demokrati-, retsstats- og menneskerettighedsprincipperne respekteres. Udenrigsrådet vil løbende tage situationen i Belarus op til revision og er om nødvendigt parat til at overveje yderligere målrettede foranstaltninger inden for alle områder.

________________________

BILAG I

ERKLÆRING FRA STATS- OG REGERINGSCHEFERNE I EUROOMRÅDET OG
EU-INSTITUTIONERNE

I forlængelse af deres erklæring fra december 2010 og idet de gentager, at de er rede til at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at sikre stabiliteten i euroområdet som helhed, har stats- og regeringscheferne i euroområdet og EU-institutionerne gennemgået fremskridtene inden for gennemførelsen af den omfattende strategi, der skal opretholde den finansielle stabilitet og sikre, at euroområdet kommer stærkere ud af krisen.

Denne strategi omfatter lovgivningspakken om økonomisk styring, stresstestene og retableringen af den finansielle sektor samt gennemførelsen af det europæiske halvår. Endvidere er de nået til enighed om følgende trin som led i den samlede pakke, der skal færdiggøres i marts:

  • Fortsat vellykket gennemførelse af de eksisterende programmer med Grækenland og Irland.

  • Kommissionens vurdering i samarbejde med ECB af de fremskridt, der er gjort i medlemsstaterne i euroområdet med hensyn til gennemførelsen af de foranstaltninger, der er truffet for at styrke budgetstillingerne og vækstudsigterne.

  • Konkrete forslag fra Eurogruppen vedrørende styrkelse af EFSF med henblik på at sikre den effektivitet, der er nødvendig for at yde passende støtte.

  • Endelig fastlæggelse under ledelse af Eurogruppens formand af den europæiske stabilitetsmekanismes operationelle karakteristika i overensstemmelse med det mandat, der blev vedtaget i december.

På grundlag af den nye ramme for økonomisk styring vil stats- og regeringscheferne tage yderligere skridt til at opnå en ny kvalitet i koordineringen af den økonomiske politik i euroområdet med henblik på at forbedre konkurrenceevnen og derigennem nå frem til en højere grad af konvergens uden at underminere det indre marked. Medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, vil blive indbudt til at deltage i denne koordinering. Formanden for Det Europæiske Råd vil foretage konsultationer med stats- og regeringscheferne i medlemsstaterne i euroområdet og rapportere tilbage med henblik på at finde konkrete veje fremad i overensstemmelse med traktaten. I den forbindelse vil han arbejde tæt sammen med formanden for Kommissionen. Han vil sikre, at stats- og regeringscheferne i interesserede medlemsstater uden for euroområdet inddrages behørigt i processen.

________________________

BILAG II

ERKLÆRING OM EGYPTEN OG REGIONEN

Det Europæiske Råd følger med største bekymring forværringen af situationen i Egypten. Det fordømte på det stærkeste volden og alle dem, der anvender og ansporer til vold. Det understregede, at alle borgere har ret til at demonstrere frit og fredeligt under behørig beskyttelse fra de retshåndhævende myndigheder. Ethvert forsøg på at begrænse den frie informationsstrøm, herunder overgreb og intimideringer rettet mod journalister og menneskerettighedsforkæmpere, er uacceptabelt.

Det Europæiske Råd opfordrede de egyptiske myndigheder til at møde det egyptiske folks forhåbninger med politisk reform, ikke med undertrykkelse. Alle parter bør udvise tilbageholdenhed og undgå yderligere vold samt indlede en velordnet overgang til en bredt baseret regering. Det Europæiske Råd understregede, at denne overgangsproces skal indledes nu. Grundlaget for EU's forbindelser med Egypten skal være de principper, der er fastsat i associeringsaftalen, og de forpligtelser, der er indgået.

Det Europæiske Råd udtrykte sin anerkendelse af det tunesiske og det egyptiske folks fredelige og værdige udtryk for deres legitime, demokratiske, økonomiske og sociale forhåbninger, der er i overensstemmelse med de værdier, som Den Europæiske Union fremmer for sit eget vedkommende og i hele verden. Det Europæiske Råd understregede, at borgernes ønsker om demokrati bør håndteres gennem dialog og politisk reform med fuld respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og gennem frie og retfærdige valg. Det opfordrede alle parter til at gå ind i en meningsfuld dialog med henblik herpå.

Den Europæiske Union er fast besluttet på give sin fulde støtte til overgangsprocesserne hen imod demokratisk regeringsførelse, pluralisme, bedre muligheder for økonomisk velstand og social inklusion og øget regional stabilitet. Det Europæiske Råd giver tilsagn om et nyt partnerskab, der indbefatter større faktisk støtte fremover til de lande, der gennemfører politiske og økonomiske reformer, bl.a. gennem den europæiske naboskabspolitik og Middelhavsunionen.

I denne forbindelse har Det Europæiske Råd

  • anmodet den højtstående repræsentant om at videregive vores budskab på sit kommende besøg i Tunesien og Egypten

  • opfordret den højtstående repræsentant til inden for rammerne af dette partnerskab at udvikle en pakke af foranstaltninger, der tager sigte på at yde EU-støtte til overgangs- og omstillingsprocesserne (styrkelse af de demokratiske institutioner, fremme af demokratisk regeringsførelse og social retfærdighed og støtte i forbindelse med forberedelsen og afholdelsen af frie og retfærdige valg), og knytte den europæiske naboskabspolitik og Middelhavsunionen tættere sammen med disse mål, samt

  • opfordret den højtstående repræsentant og Kommissionen til hurtigt at tilpasse Den Europæiske Unions instrumenter, stille humanitær bistand til rådighed og foreslå foranstaltninger og projekter, der kan stimulere samarbejde, udveksling og investering i regionen med sigte på at fremme økonomisk og social udvikling, herunder en mere fremtrædende status for Tunesien.

________________________


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website