Navigation path

Left navigation

Additional tools

D/10/2

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED
COMMISSION EUROPÉENNE

TEXTE DA

CONSEIL EUROPEEN – BRUXELLES
17 juin 2010
CONCLUSIONS DE LA PRÉSIDENCE

_________________

_______________________

EU har imødegået den globale finanskrise med forenet beslutsomhed og har gjort, hvad der var nødvendigt for at sikre Den Økonomiske og Monetære Unions stabilitet. Specielt blev der i maj opnået enighed om en støttepakke til Grækenland samt en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme og ‑facilitet, som blev færdiggjort i juni. Vi har arbejdet på at lægge fundamentet til langt stærkere økonomisk styring. Vi er fortsat fast besluttet på at træffe alle fornødne foranstaltninger til at få vores økonomier tilbage på sporet mod en bæredygtig og jobskabende vækst.

Med henblik herpå:

vedtager vi i dag "Europa 2020", vores nye strategi for beskæftigelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den udgør en sammenhængende ramme for, at EU kan mobilisere alle sine instrumenter og politikker, og for, at medlemsstaterne kan gøre en yderligere samordnet indsats. Den vil fremme iværksættelsen af strukturreformer. Hovedvægten må nu lægges på gennemførelsen, og vi vil styre og overvåge denne proces. Vi vil i de kommende måneder drøfte mere indgående, hvordan specifikke politikker kan mobiliseres til at løse op for EU's vækstpotentiale, og starte med politikkerne for innovation og energi

bekræfter vi vores fælles beslutsomhed med hensyn til at sikre finanspolitisk bæredygtighed, bl.a. ved at fremskynde planerne for finanspolitisk konsolidering, hvor det er påkrævet

bekræfter vi vores tilsagn om at sikre den finansielle stabilitet ved at afhjælpe manglerne i reguleringen af og tilsynet med de finansielle markeder, både på EU-plan og i G20-regi. Vi er enige om at gå hurtigt frem med centrale lovgivningsforanstaltninger, så de nye tilsynsorganer kan påbegynde arbejdet fra starten af næste år, og om at fastlægge en ambitiøs holdning, som EU kan indtage på topmødet i Toronto

er vi helt enige om, at der er et påtrængende behov for at styrke samordningen af vores økonomiske politikker. Vi er enige om de første retningslinjer vedrørende stabilitets- og vækstpagten og budgetovervågningen samt den bredere makroøkonomiske overvågning. Vi ser frem til taskforcens endelige rapport i oktober.

I. EN NY EUROPÆISK STRATEGI FOR BESKÆFTIGELSE OG VÆKST

Afsluttende behandling og gennemførelse af Europa 2020-strategien

1. Det Europæiske Råd har i dag færdigbehandlet Den Europæiske Unions nye strategi for beskæftigelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Strategien vil hjælpe Europa med at komme sig over krisen og komme styrket ud af den både internt og på internationalt plan ved at forbedre konkurrenceevnen, produktiviteten, vækstpotentialet, den sociale samhørighed og den økonomiske konvergens. Den nye strategi er en reaktion på den udfordring, det er at bevæge politikkerne væk fra krisestyring og i retning af indførelse af reformer på mellemlang til lang sigt, som fremmer vækst og beskæftigelse og sikrer de offentlige finansers holdbarhed, bl.a. gennem reformer af pensionssystemerne.

2. Medlemsstaterne er fast besluttet på at sikre finanspolitisk bæredygtighed og nå budgetmålene hurtigst muligt. De vil fortsat gennemføre finanspolitisk konsolidering i forskelligt tempo under hensyn til såvel finanspolitiske som ikke-finanspolitiske risici. Flere medlemsstater har i den seneste tid styrket og fremskyndet budgetkonsolideringen. Alle medlemsstater er rede til om nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger til at accelerere den finanspolitiske konsolidering. Vækstfremmende budgetkonsolideringsstrategier med hovedvægten på udgiftsbegrænsning bør prioriteres højt. En forøgelse af vækstpotentialet bør anses for at være af afgørende betydning for at lette den finanspolitiske tilpasning på lang sigt.

3. Det Europæiske Råd bekræfter EU's fem overordnede mål (bilag I), som udgør de fælles målsætninger, der skal være retningsgivende for medlemsstaternes og EU's indsats for at fremme beskæftigelsen, forbedre vilkårene for innovation, forskning og udvikling, nå de klima- og energimål, vi har sat os, forbedre uddannelsesniveauerne og fremme social inklusion, navnlig gennem reduktion af fattigdom. Det Europæiske Råd tilslutter sig den kvantificering af indikatorerne for uddannelse og social inklusion/fattigdom, som Rådet har vedtaget. Det giver sin politiske tilslutning til de integrerede retningslinjer for de økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne, som vil blive vedtaget formelt, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse om sidstnævnte. Retningslinjerne vil fortsat danne grundlag for alle landespecifikke henstillinger, som Rådet måtte rette til medlemsstaterne. Disse henstillinger skal være i fuld overensstemmelse med de relevante traktatbestemmelser og EU-regler og berører ikke medlemsstaternes beføjelser, f.eks. på områder som uddannelse.

4. Det er nu op til medlemsstaterne at gøre en indsats for at gennemføre disse politiske prioriteter på deres niveau. De bør i tæt dialog med Kommissionen hurtigt færdiggøre deres nationale mål, under hensyn til deres relative udgangspositioner og nationale forhold og i overensstemmelse med deres nationale beslutningsprocedurer. De bør også identificere de vigtigste flaskehalse for vækst og i deres nationale reformprogrammer angive, hvordan de har til hensigt at tackle dem. Fremskridtene hen imod de overordnede mål vil blive vurderet regelmæssigt.

5. Alle de fælles politikker, herunder den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken, skal understøtte strategien. En bæredygtig, produktiv og konkurrencedygtig landbrugssektor skal yde et vigtigt bidrag til den nye strategi under hensyn til vækst- og beskæftigelsespotentialet i landområderne, samtidig med at der sikres fair konkurrence. Det Europæiske Råd understreger betydningen af at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt udvikle infrastruktur for at bidrage til, at den nye strategi bliver vellykket. Strategiens eksterne dimension bør udnyttes fuldt ud, navnlig via den handelsstrategi, som Kommissionen vil forelægge inden årets udgang. Bestræbelserne bør gå i retning af at tackle de vigtigste flaskehalse, der hæmmer væksten på EU-plan, herunder flaskehalse i forbindelse med det indre markeds virkemåde og infrastrukturen, samt behovet for en fælles energipolitik og en ny ambitiøs industripolitik.

6. Specielt skal der indledes en ny fase i EU's indre marked ved hjælp af en omfattende pakke af initiativer. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med rapporten fra Mario Monti om en ny strategi for det indre marked og med, at Kommissionen agter at følge den op ved at forelægge konkrete forslag. Det Europæiske Råd vil vende tilbage til dette spørgsmål i december 2010.

7. I forlængelse af Kommissionens forelæggelse af det første flagskibsinitiativ om en europæisk digital dagsorden godkender Det Europæiske Råd fastsættelsen af en ambitiøs handlingsdagsorden på grundlag af konkrete forslag og opfordrer alle institutionerne til at medvirke til dens fuldstændige gennemførelse, herunder indførelsen af et fuldt funktionsdygtigt digitalt indre marked senest i 2015. Kommissionen opfordres til at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort, inden udgangen af 2011.

8. Det Europæiske Råd ser frem til at få forelagt de øvrige flagskibsinitiativer inden årets udgang.

Øget økonomisk styring

9. Krisen har afdækket klare svagheder i vores økonomiske styring, navnlig for så vidt angår budgetovervågningen og den bredere makroøkonomiske overvågning. Øget samordning af de økonomiske politikker er derfor en meget vigtig og hastende prioritet.

10. Det Europæiske Råd hilser fremskridtsrapporten fra formanden for Taskforcen om Økonomisk Styring velkommen og er enigt om et første sæt retningslinjer.

11. De nuværende bestemmelser om budgetdisciplin skal gennemføres fuldt ud. Med hensyn til styrkelse heraf er Det Europæiske Råd enigt om følgende retningslinjer:

a) at styrke både det forebyggende og det korrigerende element i stabilitets- og vækstpagten med sanktioner knyttet til konsolideringssporet hen imod den mellemfristede målsætning; disse vil blive evalueret, så der bliver tale om et sammenhængende og progressivt system, der sikrer lige vilkår i alle medlemsstater. Der vil blive taget behørigt hensyn til den særlige situation, som de medlemsstater, der er medlemmer af euroområdet, befinder sig i, og medlemsstaternes respektive forpligtelser i henhold til traktaterne vil blive overholdt fuldt ud

b) inden for budgetovervågningen at lade gældsniveauer og udvikling i gælden samt bæredygtighed generelt få en mere fremtrædende rolle som oprindeligt fastsat i stabilitets- og vækstpagten

c) hvert forår fra 2011 og frem som led i et "europæisk halvår" at forelægge Kommissionen stabilitets- og konvergensprogrammer for de kommende år, idet der tages hensyn til de nationale budgetprocedurer

d) at sikre, at alle medlemsstater har nationale budgetregler og mellemfristede budgetrammer i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten; deres virkninger bør vurderes af Kommissionen og Rådet

e) at sikre kvaliteten af de statistiske oplysninger, som er af afgørende betydning for en sund budgetpolitik og budgetovervågning; de statistiske kontorer bør være fuldt uafhængige, når de stiller oplysninger til rådighed.

12. Med hensyn til makroøkonomisk overvågning er det enigt om følgende retningslinjer:

a) at udarbejde en resultattavle for bedre at kunne vurdere udviklinger og ubalancer i konkurrenceevnen og bane vej for, at uholdbare eller farlige tendenser opdages tidligt

b) at udvikle en effektiv overvågningsramme, der afspejler den særlige situation, som euroområdets medlemsstater befinder sig i.

13. Det Europæiske Råd opfordrer taskforcen og Kommissionen til hurtigt at videreudvikle disse retningslinjer og gøre dem operationelle. Det ser frem til taskforcens endelige rapport, der skal omfatte mandatet i sin helhed, med henblik på mødet i oktober 2010.

Regulering af finansielle tjenesteydelser

14. De nødvendige reformer for at genetablere et sundt og stabilt europæisk finansielt system skal omgående færdiggøres. Banksektorens modstandskraft og gennemsigtighed skal sikres. Det er yderst vigtigt, at der sker fremskridt i løbet af det næste par måneder. Det Europæiske Råd er enigt om, at resultaterne af banktilsynets igangværende stresstest offentliggøres senest i anden halvdel af juli. Kommissionens meddelelse af 2. juni 2010 om regulering af de finansielle tjenesteydelser med henblik på bæredygtig vækst indeholder en omfattende liste over initiativer, der skal tages og fuldføres inden udgangen af 2011. EU skal vise, at det er fast besluttet på at skabe et sikrere, sundere, mere gennemsigtigt og mere ansvarligt finansielt system.

15. Det Europæiske Råd

a) anmoder Rådet og Europa-Parlamentet om hurtigt at vedtage lovgivningsforslagene om finansielt tilsyn for at sikre, at Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og de tre europæiske tilsynsmyndigheder kan påbegynde deres arbejde fra starten af 2011

b) opfordrer til, at der opnås enighed om lovgivningsforslaget om forvaltere af alternative investeringsfonde inden sommer, og til hurtig drøftelse af Kommissionens forslag om forbedring af EU's tilsyn med kreditvurderingsbureauer

c) ser frem til de forslag, som Kommissionen har bebudet om derivatmarkederne og navnlig passende foranstaltninger vedrørende short selling (herunder naked short selling) og credit default swaps.

16. Det Europæiske Råd er enigt om, at medlemsstaterne bør indføre ordninger med afgifter og skatter for de finansielle institutioner for at sikre en retfærdig fordeling af byrderne og indføre incitamenter til at dæmme op for systemiske risici1. Sådanne afgifter og skatter bør være en del af en troværdig kriseløsningsramme. Der er her og nu behov for, at der arbejdes videre med deres væsentligste karakteristika, og spørgsmål vedrørende lige vilkår og de kumulative virkninger af forskellige regulerende foranstaltninger bør vurderes nøje. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Kommissionen til at fortsætte dette arbejde og aflægge rapport herom i oktober 2010.

II. G20-TOPMØDET I TORONTO

17. EU's respons på krisen skal fortsat være samordnet på globalt plan for at sikre, at foranstaltningerne er internationalt konsekvente. De tiltag, EU gennemfører for at fremme konkurrenceevnen, konsolidere de offentlige finanser og reformere sin finansielle sektor, vil sætte det i stand til at fremføre stærke argumenter for tilsvarende internationale tiltag på det kommende G20-topmøde. EU bør føre an i bestræbelserne for at fastsætte en global tilgang for indførelsen af en ordning med afgifter og skatter for de finansielle institutioner med henblik på at bevare lige vilkår på verdensplan og vil kraftigt forsvare denne holdning over for sine G20-partnere. Indførelsen af en global afgift på finansielle transaktioner bør undersøges nærmere og udvikles yderligere i den forbindelse.

18. Med henblik på Torontotopmødet bekræfter Det Europæiske Råd de retningslinjer, der er vedtaget af Rådet, og som er afspejlet i det mandat, der er udarbejdet til ministermødet i Busan. I betragtning af de store risici, som en sen exit fra den ekstraordinære finanspolitiske stimulans ville indebære for de offentlige regnskabers holdbarhed, bør G20 blive enigt om en koordineret og differentieret exitstrategi for at sikre bæredygtige offentlige finanser. Alle større økonomier skal yde deres bidrag for at nå det aftalte mål om kraftig, bæredygtig og afbalanceret vækst. G20 skal på ny bekræfte sit tilsagn om en reform af det finansielle system og på en konsekvent og koordineret måde gøre hurtige fremskridt med hele den række af foranstaltninger, der blev opnået enighed om i Pittsburgh, for at styrke vores finansielle systems modstandskraft og gennemsigtighed, bl.a. gennem supplerende kapital af højere kvalitet og en ny likviditetsbuffer. I IMF bør kvoterne revideres som led i en større pakke af spørgsmål vedrørende styring af IMF, der omfatter alle de elementer, der blev opnået enighed om i Pittsburgh og Istanbul, og de bør færdiggøres som en samlet og omfattende pakke senest i november 2010.

III. ÅRTUSINDUDVIKLINGSMÅLENE

19. Det forestående FN-plenarmøde på højt plan om årtusindudviklingsmålene er en enestående lejlighed til at styrke vores kollektive bestræbelser og vores partnerskaber med udviklingslandene for at udrydde global fattigdom, sult og ulighed. De konklusioner, som Rådet vedtog den 14. juni, giver Den Europæiske Union en stærk udgangsposition for dette møde.

20. Den Europæiske Union er fortsat fast besluttet på at støtte opfyldelsen af årtusindudviklings-målene på verdensplan inden udgangen af 2015. Dette er muligt, hvis alle partnere viser stærk politisk vilje, gennemfører de nødvendige politiske ændringer og gør en konkret indsats. Den Europæiske Union opfordrer plenarmødet på højt plan til at nå til enighed om konkrete tiltag, der tager sigte på at øge udviklingslandenes ejerskab, fokusere indsatsen, give politikkerne større gennemslagskraft, mobilisere yderligere og forudsigelig udviklingsfinansiering, herunder innovative kilder til finansiering, og udnytte udviklingsressourcerne mere effektivt. Det Europæiske Råd bekræfter på ny, at det er besluttet på senest i 2015 at nå de mål for udviklingsbistanden, der blev fastsat i dets konklusioner fra juni 2005. Det Europæiske Råd er enigt om at vende tilbage til dette én gang om året på grundlag af en rapport fra Rådet.

IV. KLIMAÆNDRINGER

21. Det Europæiske Råd noterer sig Kommissionens meddelelse om analyse af mulighederne for at nedbringe drivhusgasemissionerne ud over 20 % og vurdering af risikoen for udflytning af CO2-emissionskilder. I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 11. juni vil Kommissionen foretage yderligere analyser, bl.a. af konsekvenserne for hver enkelt medlemsstat, og Rådet vil behandle de spørgsmål, der rejses i meddelelsen, mere indgående. Som det fremgår af Økofinrådets rapport, har EU og medlemsstaterne gjort fremskridt med gennemførelsen af deres tilsagn om hurtig startfinansiering for 2010 og vil på en koordineret måde aflægge rapport om de opnåede fremskridt på Cancúnkonferencen. Det Europæiske Råd vil vende tilbage til spørgsmålet om klimaændringer til efteråret forud for Cancúnkonferencen.

V. ANDRE SPØRGSMÅL

22. Det Europæiske Råd udtrykker sin påskønnelse af det arbejde, der er udført i Refleksions­gruppen. Gruppens rapport "Projekt Europa 2030 - Udfordringer og muligheder" vil give et nyttigt input til Den Europæiske Unions fremtidige arbejde.

23. Det Europæiske Råd hilser de resultater velkommen, der er opnået i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl, og godkender Rådets konklusioner af 3.-4. juni.

24. Det Europæiske Råd hilser Kommissionens udtalelse om Islands ansøgning om medlemskab af EU og anbefalingen om, at der bør indledes tiltrædelsesforhandlinger, velkommen. Efter at have taget stilling til ansøgningen på grundlag af udtalelsen og sine konklusioner fra december 2006 om den fornyede konsensus om udvidelse noterer Det Europæiske Råd, at Island opfylder de politiske kriterier fastsat af Det Europæiske Råd i København i 1993, og beslutter, at der bør indledes tiltrædelsesforhandlinger.

25. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at vedtage en generel forhandlingsramme. Det erindrer om, at forhandlingerne vil tage sigte på, at Island helt og fuldt overtager gældende EU-ret og sikrer dens fulde gennemførelse og håndhævelse, idet eksisterende forpligtelser som dem, der er påpeget af EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til EØS-aftalen, tages op tillige med andre svagheder, der er nævnt i Kommissionens udtalelse, herunder på området finansielle tjenesteydelser. Det Europæiske Råd hilser Islands tilsagn om at behandle disse spørgsmål velkommen og har tillid til, at Island aktivt vil fortsætte sit arbejde med at løse alle udestående spørgsmål. Det Europæiske Råd bekræfter, at forhandlingerne vil blive baseret på Islands egne resultater, og at Islands fremskridt med opfyldelsen af kravene i forhandlingsrammen, hvori bl.a. ovennævnte krav vil indgå, vil være bestemmende for, hvor hurtigt det vil gå.

26. Det Europæiske Råd lykønsker Estland med den konvergens, det har nået på grundlag af en forsvarlig økonomisk og finansiel politik, og hilser velkommen, at Estland opfylder alle de konvergenskriterier, der er fastsat i traktaten. Det udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om, at Estland indfører euroen den 1. januar 2011.

27. Det Europæiske Råd vedtager en erklæring om Iran (bilag II).

28. Det Europæiske Råd, som bekræfter sine tidligere konklusioner fra december 2008 og juni 2009 og følger op på sin beslutning fra december 2009 om at undersøge overgangsforanstaltninger i forbindelse med de yderligere 18 pladser i Europa-Parlamentet indtil udløbet af den nuværende valgperiode 2009-2014, vedtager en afgørelse (dok. EUCO 11/10) med henblik på at følge den nødvendige procedure for vedtagelse af de pågældende foranstaltninger.

________________________

BILAG I

NY EUROPÆISK STRATEGI FOR BESKÆFTIGELSE OG VÆKST

EU'S OVERORDNEDE MÅL

– at sigte mod at øge beskæftigelsesfrekvensen til 75 % for kvinder og mænd mellem 20 og 64 år, bl.a. ved større deltagelse af unge mennesker, ældre arbejdstagere og lavtuddannede arbejdstagere og bedre integration af lovlige indvandrere

– at forbedre betingelserne for forskning og udvikling, navnlig med det mål at øge de kombinerede offentlige og private investeringer i denne sektor til 3 % af BNP; Kommissionen skal udarbejde en indikator for FoU- og innovationsintensitet

– at reducere drivhusgasemissionerne med 20 % sammenlignet med 1990-niveauerne, øge vedvarende energikilders andel af det endelige energiforbrug til 20 % og bevæge sig hen imod en stigning på 20 % i energieffektivitet

EU forpligter sig til at træffe en afgørelse om at øge reduktionen til 30 % i 2020 sammenlignet med 1990-niveauerne som sit betingede tilbud med henblik på en global og samlet aftale for perioden efter 2012, forudsat at andre udviklede lande forpligter sig til tilsvarende emissionsreduktioner, og at udviklingslandene bidrager i tilstrækkeligt omfang i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter

– at forbedre uddannelsesniveauerne, navnlig ved at sigte mod at reducere skolefrafaldet til mindre end 10 % og ved at øge den andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse til mindst 40 %1

– at fremme social inklusion, navnlig via reduktion af fattigdom, ved at sigte mod at bringe mindst 20 mio. mennesker uden for risiko for fattigdom og udstødelse2.

________________________

BILAG II

ERKLÆRING OM IRAN

1. Det Europæiske Råd understreger sin stadig dybere bekymring over Irans atomprogram og hilser velkommen, at FN's Sikkerhedsråd har vedtaget resolution 1929, der indfører nye restriktive foranstaltninger over for Iran.

2. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med Brasiliens og Tyrkiets seneste bestræbelser på at sikre fremskridt med hensyn til den aftale om forskningsreaktoren i Teheran, som IAEA foreslog Iran i oktober 2009. En tilfredsstillende aftale med Iran om forskningsreaktoren i Teheran vil kunne virke som en tillidsskabende foranstaltning. Det Europæiske Råd understreger imidlertid, at dette ikke vil berøre essensen i det iranske nukleare spørgsmål. Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende Iran til at deltage i forhandlinger om landets atomprogram.

3. Det Europæiske Råd bekræfter på ny de rettigheder og det ansvar, som Iran har i medfør af ikke-sprednings-traktaten. Det Europæiske Råd beklager dybt, at Iran ikke har udnyttet de talrige lejligheder, det har fået til at fjerne det internationale samfunds bekymring med hensyn til karakteren af det iranske atomprogram. Irans beslutning om at berige uran op til et niveau på 20 % i modstrid med landets internationale forpligtelser i henhold til FN's Sikkerhedsråds og IAEA's Styrelsesråds resolutioner har øget denne bekymring yderligere. I denne forbindelse noterer Det Europæiske Råd sig IAEA's seneste rapport fra den 31. maj.

4. På denne baggrund er det blevet umuligt at undgå nye restriktive foranstaltninger. Det Europæiske Råd, der minder om sin erklæring af 11. december 2009, opfordrer i lyset af det opfølgende arbejde, Udenrigsrådet har gjort, Udenrigsrådet til på sin næste samling at vedtage foranstaltninger til gennemførelse af foranstaltningerne i FN's Sikkerhedsråds resolution 1929 og ledsageforanstaltninger hertil med henblik på gennem forhandling at støtte en løsning af alle de udestående betænkeligheder med hensyn til Irans udvikling af følsomme teknologier til støtte for sine atom- og missilprogrammer. Foranstaltningerne bør fokusere på områder som handel, navnlig med varer med dobbelt anvendelse, og yderligere restriktioner på handelsforsikring; finanssektoren, herunder indefrysning af aktiver i yderligere iranske banker og restriktioner på bankvirksomhed og forsikring; den iranske transportsektor, herunder navnlig the Islamic Republic of Iran Shipping Line (IRISL) og dets dattervirksomheder og luftfragtaktiviteter; nøglesektorer inden for gas- og olieindustrien med forbud mod nye investeringer, teknisk bistand og teknologioverførsel, udstyr og tjenester med tilknytning til disse områder, herunder navnlig teknologi til raffinering, likvefaktion og LNG; og nye visumforbud og indefrysning af aktiver, navnlig for så vidt angår the Islamic Revolutionary Guard Corps (IRGC).

5. Det Europæiske Råd bekræfter på ny, at Den Europæiske Union er fast besluttet på at arbejde for en diplomatisk løsning på spørgsmålet om Irans atomprogram. Det Europæiske Råd opfordrer Iran til at udvise beredvillighed til at vinde det internationale samfunds tillid og tage imod indbydelsen til at genoptage forhandlingerne, og bekræfter på ny gyldigheden af de forslag, Iran fik forelagt i juni 2008.

6. Der er brug for en seriøs forhandling om Irans atomprogram og andre spørgsmål af fælles interesse. Det Europæiske Råd understreger, at Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik er rede til at genoptage drøftelserne herom.

________________________

1 :

Den Tjekkiske Republik forbeholder sig ret til ikke at indføre disse foranstaltninger.

1 :

Det Europæiske Råd fremhæver medlemsstaternes beføjelser med hensyn til at fastsætte og gennemføre kvantitative mål på uddannelsesområdet.

2 :

Denne gruppe defineres som det antal personer, der er udsat for risiko for fattigdom og udstødelse på grundlag af tre indikatorer (fattigdomsrisiko, materielle afsavn, arbejdsløs husstand), og lader det være op til medlemsstaterne at fastsætte deres nationale mål på grundlag af de mest hensigtsmæssige indikatorer under hensyntagen til deres nationale forhold og prioriteter.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website