Navigation path

Left navigation

Additional tools

DET EUROPÆISKE RÅD DEN 10.-11. DECEMBER 2009 KONKLUSIONER

European Council - DOC/09/6   11/12/2009

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK BG RO

D/09/6

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED
COMMISSION DES COMMUNAUTÉS EUROPÉENNES

TEXTE DA

CONSEIL EUROPEEN – BRUXELLES
10 & 11 décembre 2009
CONCLUSIONS DE LA PRÉSIDENCE



DET EUROPÆISKE RÅD

Bruxelles, den 11. december 2009

(OR. en)

EUCO 6/09

CO EUR 6

CONCL 4

FØLGESKRIVELSE

fra:

Generalsekretariatet for Rådet

til:

delegationerne

Vedr.:

DET EUROPÆISKE RÅD

DEN 10.-11. DECEMBER 2009

KONKLUSIONER

Hermed følger til delegationerne konklusionerne fra Det Europæiske Råd (den 10.-11. decem­ber 2009).

________________________

Den nye Lissabontraktat vil gøre det muligt for EU at koncentrere sig fuldt ud om at tackle de u dfordringer, der ligger forude. Arbejdet vil fortsætte i de kommende måneder med at sikre fuld gennemførelse heraf, navnlig med hensyn til oprettelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og vedtagelse af lovgivning om borgerinitiativet. Det Europæiske Råd noterede sig, at den økonomiske situation begynder at vise tegn på stabilisering, og understregede betydningen af, at der udvikles troværdige og koordinerede exitstrategier for de bredt baserede konjunkturstimulerende politikker, så snart opsvinget er fuldt sikret. EU har i løbet af de seneste måneder gjort gode fremskridt med styrkelsen af sine reguleringsrammer, navnlig i kraft af den enighed, der er opnået i Rådet om en fundamentalt ny struktur for finansielt tilsyn i Europa. I betragtning af de store strukturelle udfordringer, EU står over for, er det nødvendigt at evaluere virkningerne af Lissabonstrategien og udarbejde en ny strategi, der også tackler nye udfordringer. Det Europæiske Råd vedtog et nyt flerårigt program for perioden 2010‑2014, Stockholmprogrammet, der vil give mulighed for yderligere at udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det Europæiske Råd udvekslede synspunkter om, hvordan EU bedst kan bidrage til et vellykket resultat af klimakonferencen i København . Det Europæi ske Råd bekræftede den holdning, det var nået til enighed om på mødet i oktober, og erklærede, at EU og dets medlemsstater er parat til at bidrage med en hurtig startfinansiering på 2,4 mia. EUR årligt for perioden 2010-2012. Det Europæiske Råd vedtog erklæringer om Iran og Afghanistan .

o

o o

Forud for Det Europæiske Råds møde gav formanden for Europa-Parlamentet, Jerzy Buzek, en redegørelse, der blev efterfulgt af en udveksling af synspunkter.

o

o o

I. Institutionelle spørgsmål

1. Det Europæiske Råd hilser Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december velkommen. Traktaten giver EU en stabil og varig institutionel ramme og vil gøre det muligt for EU at koncentrere sig fuldt ud om at tackle de udfordringer, der ligger forude.

2. Det intensive forberedende arbejde under det svenske formandskab, som der er redegjort for i formandskabets rapport (EUCO 5/09), har muliggjort en problemfri ikrafttræden af traktaten. Den 1. december tiltrådte Herman Van Rompuy som formand for Det Europæiske Råd og Catherine  Ashton som Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

3. Det Europæiske Råd opfordrer på grundlag af den rapport fra formandskabet, som Det Europæiske Råd godkendte den 29. oktober 2009, den højtstående repræsentant til hurtigt at fremlægge et forslag om tilrettelæggelsen og driften af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil med henblik på dets vedtagelse sammen med de tilhørende retsakter inden udgangen af april 2010. Medlemsstaterne vil fortsat give input på dette område.

4. Det Europæiske Råd hilser det velkommen, at Kommissionen har iværksat en offentlig høring om borgerinitiativet. Det opfordrer Kommissionen til at fremlægge et lovgivningsforslag snarest muligt med henblik på vedtagelse heraf i første halvdel af 2010.

5. I forlængelse af Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2008 og juni 2009 har den spanske regering fremlagt et forslag til ændring af traktaterne med hensyn til overgangsfora nstaltninger vedrørende Europa-Parlamentets sammensætning. Det Europæiske Råd har besluttet at høre Europa-Parlamentet og Kommissionen med henblik på en hurtig behandling af dette forslag.

II. Den økonomiske og finansielle situation samt beskæftigelsessituationen

6. Den økonomiske og finansielle krise har skabt alvorlige udfordringer for verdensøkonomien og har resulteret i den vanskeligste økonomiske recession siden 1930'erne. For at tackle kr isen har EU og dets medlemsstater gennemført en bred vifte af ekstraordinære foranstaltninger, herunder den europæiske økonomiske genopretningsplan fra december 2008. Støtteforanstaltningerne har været af afgørende betydning for at genskabe tilliden til de finansielle markeder og sikre, at de fungerer korrekt, og for at begrænse krisens konsekvenser for vækst og beskæftigelse.

7. Den økonomiske situation begynder at vise tegn på stabilisering, og tilliden er voksende. Ifølge prognoser er der udsigt til et mindre opsving i 2010 efterfulgt af en tilbagevenden til større vækst i 2011. Men situationen er fortsat usikker og skrøbelig, og der forventes en yderligere forværring af beskæftigelsessituationen og den sociale situation i 2010. Politikker til støtte for økonomien bør derfor opretholdes og først bringes til ophør, når opsvinget er fuldt sikret. For at forankre forventningerne og styrke tilliden bekræfter Det Europæiske Råd betydningen af, at der udvikles og videreformidles troværdige og koordinerede exitstrategier for de bredt baserede konjunkturstimulerende politikker.

Exitstrategier

8. Det Europæiske Råd understreger, at den finanspolitiske exitstrategi vil blive gennemført inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten, der fortsat er hjørnestenen i EU's budgetramme. Henstillingerne til de lande, for hvilke der er indledt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, navnlig de henstillinger, Rådet vedtog den 2. december, er et vigtigt redskab til genopretning af sunde offentlige finanser. Det Europæiske Råd henviser i den forbindelse til sine konklusioner af 20. oktober om en finanspolitisk exitstrategi og minder om, at strategien vil omfatte en konsolidering, der ligger pænt over benchmarken på 0,5 % af BNP pr. år, kombineret med strukturreformer, der understøtter langsigtet finanspolitisk bæredygtighed. Den finanspolitiske konsolidering bør indledes senest i 2011 og tidligere i visse medlemsstater, hvor det er hensigtsmæssigt på grund af de økonomiske forhold, forudsat at Kommissionens prognoser fortsætter med at vise, at opsvinget forstærkes og bliver selvbærende.

9. Der er behov for mere bredt baserede exitstrategier, der også tager hensyn til, at de finansielle støtteordninger skal afvikles. Principperne for at indstille støtten til den finansielle sektor som fastlagt af Rådet den 2. december 2009 skal være retningsgivende for det videre arbejde. Det er afgørende, at der udvikles en koordineret tilgang, der tager hensyn til den finansielle stabilitet og de enkelte medlemsstaters situation og giver passende incitamenter til, at de finansielle institutioner ophører med at være afhængige af offentlig finansiel støtte.

10. Det Europæiske Råd understreger, at udfasningen af de offentlige støtteforanstaltninger bør koordineres behørigt mellem medlemsstaterne for at undgå negative spillovereffekter, at timingen af exitstrategierne bør tage hensyn til en bred vifte af aspekter i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 2. december 2009, og at udfasningen af støtte alt afhængigt af de enkelte medlemsstaters situation bør begynde med statsgarantierne.

11. Det Europæiske Råd tilskynder Rådet til at fortsætte arbejdet med exitstrategier og til at aflægge rapport senest i juni 2010, både på det finanspolitiske område og for så vidt angår den finansielle sektor.

De finansielle markeder, herunder tilsyn

12. Den finansielle krise har tydeligt vist svaghederne i de nuværende reguleringsrammer og or dninger for tilsyn med de finansielle institutioner. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med den hurtige og beslutsomme indsats fra Rådet, som er nået til enighed om en fundamentalt ny struktur for finansielt tilsyn i Europa. Denne nye struktur etableres for at genoprette forbrugernes og investorernes tillid til de finansielle markeder, for at yde bedre beskyttelse mod fremtidige bobler og kriser i økonomien og for at øge stabiliteten og sikre, at tilsynet er i overensstemmelse med markedsintegrationens realiteter.

13. Det Europæiske Råd hilser det velkommen, at Rådet er nået frem til en generel indstilling vedrørende en komplet pakke af nye tilsynsrammer i Den Europæiske Union. Et nyt europæisk udvalg for systemiske risici vil forsyne Den Europæiske Union med et system til overvågning af makrorisici og udsendelse af risikovarsler og henstillinger om afhjælpende foranstaltninger, hvis disse risici er betydelige. De tre nye tilsynsmyndigheder for banker, forsikringer og værdipapirer vil udvikle fælles tekniske standarder, vil få en stor koordinerende rolle i tilsynskollegierne, vil kunne handle effektivt i finansielle krisesituationer og vil sikre konsekvent anvendelse af EU-lovgivningen, bl.a. gennem bindende mægling. Det Europæiske Råd ser frem til forhandlinger med Europa-Parlamentet med henblik på en hurtig vedtagelse, så det nye system kan blive funktionsdygtigt i løbet af 2010.

14. Rådets vedtagelse af en generel indstilling vedrørende ændringerne af kapitalkravsdirektivet er endnu et skridt i retning af en styrkelse af den finansielle regulering på baggrund af den finansielle krise. Dermed øges kapitalkravene til visse bankaktiviteter, og der indføres klare og bindende regler for aflønning, som er i overensstemmelse med dem, G20-lederne har tilsluttet sig. Aflønningspolitikkerne i den finansielle sektor skal fremme en sund og effektiv risikostyring og bør bidrage til at forebygge fremtidige kriser i økonomien. Det Europæiske Råd sætter nu sin lid til, at Europa-Parlamentet hurtigt når til endelig enighed. Det Europæiske Råd opfordrer den finansielle sektor til omgående at gennemføre en sund kompensationspraksis og tilskynder i den forbindelse medlemsstaterne til snarest at overveje, hvilke muligheder der er til rådighed på kort sigt. Det Europæiske Råd hilser det velkommen, at Kommissionen har til hensigt nøje at overvåge gennemførelsen af sunde aflønningsprincipper. Det Europæiske Råd opfordrer også til yderligere fremskridt med hensyn til at imødegå procyklikalitet inden for banksektoren, og det opfordrer Kommissionen til at fremlægge yderligere forslag i 2010 under hensyntagen til det igangværende arbejde i Baselkomitéen.

15. Det Europæiske Råd understreger, at det er vigtigt at forny den økonomiske og sociale kontrakt mellem de finansielle institutioner og det samfund, de betjener, og at sikre sig, at offentligheden tilgodeses i gode tider og er beskyttet mod risiko. Det Europæiske Råd tilskynder IMF til i sin undersøgelse at overveje det fulde spektrum af valgmuligheder, herunder forsikringsgebyrer, saneringsfonde, betingede kapitalordninger og en global afgift på finansielle transaktioner.

I overensstemmelse med sine konklusioner fra oktober 2009 opfordrer Det Europæiske Råd Rådet og Kommissionen til at fastlægge de nøgleprincipper, som nye globale ordninger vil skulle overholde.

16. Det Europæiske Råd understreger også, at det er nødvendigt at fremskynde arbejdet med udkastet til direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde, som også bør omhandle passende aflønningspolitikker. Det hilser det velkommen, at Kommissionen agter at fremlægge lovgivningsforslag i 2010 med henblik på at forbedre derivatmarkedernes stabilitet og gennemsigtighed.

En ny EU-strategi for 2020

17. EU står over for store strukturelle udfordringer. Dette er grunden til, at Lissabonstrategien blev iværksat for ti år siden. Denne strategi har været nyttig som ramme for styrkelsen af den europæiske konkurrenceevne og tilskyndelse til strukturreformer. Tiden er nu inde til at evaluere virkningerne af Lissabonstrategien og frem for alt til at se fremad. I betragtning af krisens økonomiske og sociale virkninger og også af de udfordringer, som aldrende befolkninger, voksende uligheder og klimaforandringer indebærer, er der mere end nogensinde behov for en ny tilgang. For at forbedre konkurrenceevnen yderligere og øge EU's potentiale for bæredygtig vækst skal politikkerne nu sætte fokus på langsigtede reformer i en ambitiøs og moderniseret ny strategi.

18. På grundlag af det arbejde, der allerede er udført, bør tiden frem til Det Europæiske Råds forårsmøde bruges til at fastlægge elementerne i en sådan EU-strategi for 2020 og til at undersøge, hvordan der kan sikres bæredygtige offentlige finanser , samtidig med at investeringer og social velfærd bevares, hvordan der kan etableres inklusive og effektive arbejdsmarkeder, hvordan det indre marked kan styrkes yderligere, og hvordan man kan drage fuld fordel af de gensidige fordele ved udenrigshandel og åbenhed. Andre vigtige spørgsmål, der skal behandles, vedrører de fordele, som en grønnere økonomi indebærer, forbedringen af erhvervsklimaet, navnlig for SMV'er og industrigrundlaget, og udvidelsen af videnbasen i vores økonomier, herunder forskning og innovation. I den forbindelse bør alt sættes ind på at sikre økonomisk, social og territorial samhørighed og ligestilling mellem kønnene.

19. Samtidig opfordrer Det Europæiske Råd til nye overvejelser om den metode, der skal anvendes; der er behov for en mere effektiv og gennemsigtig styringsstruktur, der sigter mod at nå konkrete resultater. I den forbindelse er det afgørende med overvågning og evaluering af politikforanstaltningerne. Der er desuden behov for yderligere overvejelser om, hvordan koordineringen af de økonomiske politikker kan forbedres, og hvordan man bedst kan anvende landespecifikke henstillinger med henblik på at styrke forbindelsen mellem nationale foranstaltninger og EU-foranstaltninger og øge det nationale ejerskab gennem mere aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter og af regionale og lokale myndigheder.

20. Det Europæiske Råd noterer sig den høring, som Kommissionen har iværksat om den fremtidige strategi, og ser frem til at drøfte et ambitiøst forslag så tidligt som muligt i 2010 med henblik på en indgående drøftelse i Det Europæiske Råd, herunder på dets forårsmøde i 2010.

Strategien for bæredygtig udvikling

21. En bæredygtig udvikling er stadig et grundlæggende mål for Den Europæiske Union under Lissabontraktaten. Som understreget i formandskabets rapport om 2009-revisionen af EU-strategien for bæredygtig udvikling (16818/09) giver strategien fortsat en langsigtet vision og udgør den overordnede politiske ramme for alle EU's politikker og strategier.

22. En række ikke-bæredygtige tendenser kræver øjeblikkelig handling. Der er behov for en betydelig ekstra indsats for at bremse og tilpasse sig til klimaforandringerne, sænke det høje energiforbrug i transportsektoren og vende det nuværende tab af biologisk mangfoldighed og naturressourcer. Et skift til en sikker og bæredygtig lav-CO 2 - og lavinputøkonomi vil kræve et stærkere fokus fremover. De prioriterede foranstaltninger bør præciseres tydeligere i de fremtidige revisioner. Styringen, herunder gennemførelses-, overvågnings- og opfølgningsmekanismerne, bør styrkes, f.eks. gennem tydeligere forbindelser til den fremtidige EU-strategi for 2020 og andre tværgående strategier.

23. Det Europæiske Råd hilser det velkommen, at Kommissionen har til hensigt at etablere et forum for de fjernest liggende europæiske regioner, der er åbent for alle medlemsstater og regioner i den yderste periferi, som omhandlet i dens meddelelse, der blev fremlagt den 17. oktober 2008. Åbningsmødet i forummet vil blive afholdt den 27.‑28. maj 2010 i Bruxelles , og herefter vil der blive afholdt møde i forummet hvert andet år.

24. Det Europæiske Råd minder om målsætningen om at foretage en omfattende budgetrevision, der dækker alle aspekter af EU's udgifter og indtægter. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at fremlægge en rapport, så der kan fastlægges retningslinjer for prioriteterne i løbet af 2010. Det Europæiske Råd ser frem til, at Kommissionen fremlægger sit forslag til den næste flerårige finansielle ramme senest i juli 2011.

III. Stockholmprogrammet - Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse

25. Det Europæiske Råd bekræfter, at det er fast besluttet på at fortsætte udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed med henblik på at tjene og beskytte EU-borgerne og de mennesker, der bor i området. Fem år efter Haagprogrammet er t iden inde til, at EU reviderer sin politik for at tackle de nye udfordringer effektivt under fuld udnyttelse af de muligheder, Lissabontraktaten giver. Det Europæiske Råd har derfor vedtaget et nyt flerårigt program for perioden 2010-2014 - Stockholmprogrammet.

26. Det Europæiske Råd er af den opfattelse, at det bør være en prioritet i de kommende år at sætte fokus på borgernes interesser og behov og på interesser og behov hos andre personer, som EU har et ansvar for. Udfordringen vil bestå i at sikre respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og den grundlæggende integritet, samtidig med at sikkerheden i Europa garanteres. Det er af afgørende betydning, at retshåndhævelsesforanstaltninger og foranstaltninger til sikring af individuelle rettigheder, retsstaten og internationale beskyttelsesregler er sammenhængende og styrker hinanden gensidigt. Stockholmprogrammet fokuserer på følgende prioriteter:

27. Fremme af unionsborgerskab og grundlæggende rettigheder : Unionsborgerskab skal blive en håndgribelig realitet. Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal først og fremmest være et fælles område, hvor de grundlæggende rettigheder er beskyttet. Udvidelsen af Schengenområdet skal fortsætte. Respekten for mennesket og menneskets værdighed og for de andre rettigheder, der er fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention, er centrale værdier. F.eks. skal udøvelsen af disse frihedsrettigheder og borgernes privatliv beskyttes ud over de nationale grænser, navnlig gennem beskyttelse af personoplysninger. Der skal tages hensyn til sårbare personers særlige behov, og EU's borgere og andre skal kunne udøve deres særlige rettigheder fuldt ud inden for Den Europæiske Union og også, i givet fald, uden for EU.

28. Et Europa for ret og retfærdighed : Skabelsen af et europæisk område med retfærdighed skal konsolideres med henblik på at komme ud over den nuværende opdeling. Mekanismer, der letter adgangen til domstolene, så folk kan håndhæve deres rettigheder i hele EU, bør prioriteres. Samarbejdet mellem fagfolk inden for retsvæsenet bør også forbedres tillige med deres uddannelse, og der bør tilvejebringes midler til at fjerne hindringer for anerkendelse af retsafgørelser i andre medlemsstater.

29. Et Europa, der yder beskyttelse : Der bør udvikles en strategi for den indre sikkerhed for yderligere at fremme sikkerheden i EU og dermed beskytte de europæiske borgeres liv og sikkerhed og imødegå organiseret kriminalitet, terror og andre trusler. Strategien bør sigte mod at styrke både samarbejdet inden for retshåndhævelse, grænseforvaltning, civilbeskyttelse og katastrofehåndtering og det retlige samarbejde i straffesager for at gøre Europa mere sikkert. Den Europæiske Union skal desuden basere sit arbejde på solidaritet mellem medlemsstaterne og gøre fuld brug af artikel 222 i TEUF.

30. Adgang til Europa i en globaliseret verden : Adgangen til Europa for mennesker med en anerkendt legitim interesse i at få adgang til EU's område skal effektiviseres. Samtidig er EU og dets medlemsstater nødt til at garantere borgernes sikkerhed. Politikken for integreret grænseforvaltning og visumpolitikken bør udformes, så de fremmer disse mål.

31. Et Europa for ansvar, solidaritet og partnerskab i migrations- og asylanliggender : Udviklingen af en fremadrettet og samlet europæisk migrationspolitik, der bygger på solidaritet og ansvarlighed, er fortsat et centralt politikområde for Den Europæiske Union. Der skal sikres en effektiv gennemførelse af alle relevante retlige instrumenter, og de relevante agenturer og kontorer på området bør inddrages i fuldt omfang. En velstyret migration kan være til gavn for alle interessenter. Den europæiske pagt om indvandring og asyl er et klart grundlag for den fortsatte udvikling på dette område. Europa får behov for en fleksibel politik, der tager hensyn til medlemsstaternes prioriteter og behov og giver migranter mulighed for at udnytte deres potentiale fuldt ud. Målet om at etablere en fælles asylordning i 2012 gælder fortsat, og mennesker, der har behov for beskyttelse, skal sikres adgang til retligt sikre og effektive asylprocedurer. For at opretholde troværdige og bæredygtige indvandrings- og asylordninger i EU er det desuden nødvendigt at forebygge, kontrollere og bekæmpe ulovlig migration, idet EU står over for et stigende pres fra ulovlige migrationsstrømme, navnlig medlemsstaterne ved de ydre grænser, bl.a. grænserne mod syd, i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2009.

32. Europas rolle i en globaliseret verden - den eksterne dimension : Betydningen af den eksterne dimension af EU's politik på området frihed, sikkerhed og retfærdighed understreger nødvendigheden af, at disse politikker i højere grad integreres i Den Europæiske Unions generelle politikker. Den eksterne dimension er af stor betydning, når vi skal tage de væsentlige udfordringer op, som vi står over for, og den giver EU's borgere bedre muligheder for at arbejde og gøre forretninger med lande i hele verden. Den eksterne dimension af frihed, sikkerhed og retfærdighed er altafgørende for en vellykket gennemførelse af målene i dette program og bør navnlig tages i betragtning i forbindelse med alle andre aspekter af EU's udenrigspolitik og være i fuld overensstemmelse med dem.

33. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at fremlægge en handlingsplan for gennemførelse af Stockholmprogrammet, der skal vedtages senest i juni 2010, og til at fremlægge en midtvejsrevision inden juni 2012.

IV. Klimakonferencen i København

34. Konferencen i København udgør en historisk chance for det internationale samfund til at handle i fællesskab for at reagere på den udfordring, som klimaforandringerne indebærer. Det Europæiske Råd erindrer om den forhandlingsposition, som det vedtog den 30. oktober 2009. Alle parter skal gøre deres yderste for at nå en global, samlet, ambitiøs og politisk bindende Københavnsaftale, der omfatter alle elementer i Balihandlingsplanen og bygger på de væsen tlige elementer i Kyotoprotokollen. En forudsætning for en Københavnsaftale er, at denne anvender gennemsigtige, internationale standarder, der er vedtaget i fællesskab, for måling, rapportering og verificering og derved sikrer gennemsigtighed i og overholdelse af tilsagn, foranstaltninger og støtte. I den sammenhæng vil Den Europæiske Union støtte bestræbelser i retning af at styrke international miljøgovernance. Aftalen bør føre til færdiggørelsen af et juridisk bindende instrument for perioden fra den 1. januar 2013, helst inden seks måneder efter konferencen i København.

35. Det Europæiske Råd hilser i den forbindelse de nylige tilsagn om emissionsreduktioner fra en række lande velkommen. Vores fælles mål må være at holde os under den videnskabeligt baserede grænse på 2 ºC for den globale opvarmning. Nogle parter har endnu ikke fremlagt tilbud, der svarer til dette mål. Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende de udviklede lande til at gøre dette uden yderligere forsinkelse og opfordrer også indtrængende udviklingslandene, især de mere udviklede, til at give tilsagn om passende modvirkningsforanstaltninger.

36. Den Europæiske Union ligger i front med hensyn til indsatsen for at bekæmpe klimaforandringerne. Som en del af en global og samlet aftale for tiden efter 2012 gentager EU sit betingede tilbud om at gå over til en 30 %'s reduktion i 2020 i forhold til 1990-niveauet, forudsat at andre udviklede lande forpligter sig til tilsvarende emissionsreduktioner, og at udviklingslandene yder et passende bidrag i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter.

37. Københavnsaftalen bør indeholde bestemmelser om øjeblikkelige foranstaltninger fra 2010. Det Europæiske Råd erkender, at dette kræver øget finansiel støtte. International offentlig støtte til hurtig igangsætning bør indebære specifik og særskilt støtte til tilpasning, modvirkning, herunder skovbrug, og kapacitetsopbygning, med særlig vægt på de sårbare og mindst udviklede lande. EU opfordrer de udviklede lande til at meddele deres bidrag til en sådan støtte i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i oktober. EU har tillid til, at et samlet beløb på 7 mia. EUR årligt vil blive nået. EU og dets medlemsstater er parat til at bidrage med en hurtig startfinansiering på 2,4 mia. EUR for perioden 2010-2012.

38. Derudover erkender Det Europæiske Råd behovet for en væsentlig stigning i de offentlige og private finansielle strømme frem til 2020 og bekræfter sine konklusioner fra oktober 2009. I den forbindelse bekræfter Det Europæiske Råd på ny sit tilsagn om at yde sin rimelige andel af den internationale offentlige støtte.

V. Udvidelse

39. Det Europæiske Råd godkender Rådets konklusioner af 8. december 2009 om udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen.

VI. Eksterne forbindelser

Udvikling

40. Det Europæiske Råd erkender den økonomiske krises fortsatte følger for de fattigste og bekræfter sine tilsagn om officiel udviklingsbistand, og det vil vende tilbage til spørgsmålet på sit møde i juni 2010 forud for FN-topmødet.

Det østlige partnerskab og Middelhavsunionen

41. Det Europæiske Råd hilser det velkommen, at man har påbegyndt gennemførelsen af det øs tlige partnerskab, der blev etableret på topmødet den 7. maj 2009 i Prag, og det noterer sig med tilfredshed alle de skridt og initiativer, der for nylig er taget til at styrke og uddybe forbindelserne mellem EU og partnerlandene. Det Europæiske Råd understreger, at Den Europæiske Union er fast besluttet på at gå videre med gennemførelsen af det østlige partnerskab og på at fremme politiske og socioøkonomiske reformer i partnerlandene og dermed lette tilnærmelsen til Den Europæiske Union.

42. Det Europæiske Råd understreger betydningen af det styrkede partnerskab mellem EU og partnerlandene i Middelhavsområdet, og det udtrykker tilfredshed med processen til sty rkelse af forbindelserne samt bestræbelserne på yderligere at styrke samarbejdet og dialogen og opbygge Middelhavsunionens strukturer.

Iran

43. Det Europæiske Råd vedtager vedlagte erklæring om Iran.

Afghanistan

44. Det Europæiske Råd vedtager vedlagte erklæring om Afghanistan.

________________________

BILAG I

ERKLÆRING OM IRAN

Det Europæiske Råd understreger, at Den Europæiske Union siden 2004 har arbejdet for en diplomatisk løsning på spørgsmålet om Irans atomprogram. Det Europæiske Råd udtrykker alvorlig bekymring over, at Iran hidtil intet har gjort for at genoprette det internationale samfunds tiltro til, at atomprogrammet udelukkende er af fredelig art. Det forhold, at Iran har opført et hemmeligt berigelsesanlæg nær Qom i strid med sine forpligtelser, og erklæringen om, at landet har til hensigt at opføre yderligere anlæg, har gjort Det Europæiske Råd endnu mere bekymret.

Det Europæiske Råd anmoder endnu en gang indtrængende Iran om fuldt ud og uden yderligere forsinkelser at leve op til sine forpligtelser i henhold til de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og IAEA og navnlig overholde de krav, der er fastsat i resolutionen af 27. november 2009 fra IAEA's Styrelsesråd.

Det Europæiske Råd beklager, at Iran ikke er nået til enighed med IAEA om en plan om levering af nukleart brændsel til forskningsreaktoren i Teheran, der ville bidrage til opbygning af tilliden, samtidig med at Irans behov for radioisotoper til medicinske formål tilgodeses.

Det Europæiske Råd noterer sig med stor bekymring, at Iran har undladt at reagere på gentagne tilbud fra Kina, Frankrig, Tyskland, Rusland, Det Forenede Kongerige, USA og EU's højtstående repræsentant Javier Solana om en yderligere drøftelse af landets atomprogram og andre spørgsmål af fælles interesse. Det Europæiske Råd er ikke desto mindre fortsat besluttet på at arbejde for en diplomatisk løsning på spørgsmålet om Irans atomprogram. Tilbuddet om forhandlinger står fortsat åbent.

Den Europæiske Union vil fortsætte gennemgangen af samtlige aspekter af det iranske atomspørgsmål og i forbindelse med tosporstilgangen snart træffe afgørelse om videre skridt. I den forbindelse er Den Europæiske Union fortsat rede til at indgå i en dialog med Iran for at nå frem til en forhandlingsløsning på spørgsmålet, hvis Iran træffer konkrete afgørelser med henblik herpå. Irans vedvarende manglende overholdelse af sine internationale forpligtelser og åbenbare mangel på interesse i at fortsætte forhandlingerne nødvendiggør imidlertid en klar reaktion, bl.a. i form af passende foranstaltninger. I overensstemmelse med tosporstilgangen vil Den Europæiske Union støtte en indsats fra FN's Sikkerhedsråd, hvis Iran fortsat ikke samarbejder med det internationale samfund om sit atomprogram. Den Europæiske Union er rede til at tage de nødvendige skridt for at gå med i denne proces i FN's Sikkerhedsråd. Det Europæiske Råd anmoder EU's udenrigsministre om at overveje mulighederne med hensyn til de næste skridt i denne henseende på næste samling i Rådet for Udenrigsanliggender.

Det Europæiske Råd gentager sin dybe bekymring over de fortsatte krænkelser af menneskerettighederne i Iran. Den Europæiske Union vil fortsat gøre opmærksom på sine betænkeligheder over for den iranske regering og minde Iran om dets internationale forpligtelser, bl.a. i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Det Europæiske Råd udtrykker endvidere sin stigende bekymring over situationen for personalet ved EU's missioner og for EU-borgere i Iran, som er blevet stillet for retten i den seneste tid, og opfordrer fortsat til, at de løslades omgående og uden betingelser. Enhver handling rettet mod en EU-medlemsstat anses for at være en handling rettet mod hele EU.

________________________

BILAG II

ERKLÆRING OM AFGHANISTAN

Det Europæiske Råd gentager, at EU er fast besluttet på at fremme stabiliteten og udviklingen i Afghanistan og Pakistan.

Rådet understreger i den forbindelse, at EU er rede til at støtte præsident Hamid Karzai i gennemførelsen af hans tilsagn, således som de blev udmøntet i fem nøgleområder i hans indsættelsestale: sikkerhed, regeringsførelse og bekæmpelse af korruption, økonomisk udvikling, herunder landbrug, fred og forsoning samt regionalt samarbejde. Dette kræver en tæt og strategisk koordinering af de internationale bestræbelser under ledelse af UNAMA.

Det Europæiske Råd minder om, at EU har taget afgørende skridt til at styrke og opnå en mere sammenhængende og samordnet tilgang til EU's indsats i Afghanistan og Pakistan gennem sin handlingsplan for regionen.

Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed præsident Obamas nylige meddelelse om, at USA vil styrke sit engagement og sine forpligtelser yderligere i Afghanistan og Pakistan. Denne meddelelse kommer på et tidspunkt, hvor der er fornyet fokus og engagement fra hele det internationale samfunds side. Den Europæiske Union er rede til at arbejde tæt sammen med Afghanistan, USA og regionale og andre partnere i det internationale samfund om at tackle udfordringerne i Afghanistan.

Det Europæiske Råd understreger behovet for at opretholde en samlet tilgang til udfordringerne i Afghanistan baseret på en kombination af politiske, civile/udviklingspolitiske og militære instrumenter. Fokus skal rettes mod at gøre det muligt for den afghanske regering på nationalt og regionalt niveau gradvis at påtage sig det fulde ansvar for landets sikkerhed, stabilisering og sociale og økonomiske udvikling og opnå konkrete resultater. I den forbindelse lægger Det Europæiske Råd især vægt på behovet for kapacitetsopbygning i Afghanistan. Den Europæiske Union og dens medlemsstater bruger allerede i dag tæt på 1 mia. EUR om året på en række civile, politiske og udviklingsmæssige aktiviteter i Afghanistan, hvortil kommer EU-medlemsstaternes betydelige bidrag til sikkerheden gennem ISAF. Det Europæiske Råd gentager EU's engagement over for det afghanske politi og retsvæsen, bl.a. gennem EU's politimission i Afghanistan.

Der vil blive afholdt en international konference den 28. januar 2010 i London. Det Europæiske Råd forventer ved den lejlighed klare tilsagn fra den afghanske regering på områderne regeringsførelse, især på regionalt niveau, bekæmpelse af korruption, narkotikabekæmpelse, reintegration og socioøkonomisk udvikling samt opbygning af stærke forbindelser med landets naboer og regionen. Til gengæld forventer vi fornyet politisk støtte fra det internationale samfunds side til sikkerhed, regeringsførelse og økonomisk udvikling, bl.a. gennem styrkelse af den internationale koordineringsstruktur. Denne konference vil således være et skridt i retning af, at ansvaret overgår til de afghanske myndigheder.

________________________

BILAG III

LISTE OVER DOKUMENTER FORELAGT FOR DET EUROPÆISKE RÅD

– Situationsrapport fra formandskabet til Det Europæiske Råd - Gennemførelse af Lissabontraktaten (EUCO 5/09)

– 2009-revisionen af EU-strategien for bæredygtig udvikling - Formandskabets rapport (16818/09)

– Ministererklæring: Ti år med ESFP – Udfordringer og muligheder (15649/09 + COR 1 + COR 2)

– Rådets konklusioner af 8. december 2009 om udvidelsen/stabiliserings- og associeringsprocessen (17169/1/09 REV 1)

– Rådets konklusioner af 2. december 2009 om exitstrategier (17066/09)

– Skrivelse fra formanden for Økofinrådet om de fremskridt, der er gjort med hensyn til finansielt tilsyn (17398/09)

– Stockholmprogrammet - Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskytte lse (17024/09)

Rådets konklusioner af 16. november 2009 om den integrerede havpolitik ( 15175/1/09 REV 1)

______________________


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website