Navigation path

Left navigation

Additional tools

Günther Oettinger og Connie Hedegaard opfordres til at øge inddragelsen af det lokale og regionale niveau i håndteringen af klimaændringerne

Committee of the Regions - COR/10/5   13/01/2010

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Pressemeddelelse

EU's forsamling af regionale og lokale repræsentanter

COR/10/5

Bruxelles, den 14. januar 2010

Günther Oettinger og Connie Hedegaard opfordres til at øge inddragelsen af det lokale og regionale niveau i håndteringen af klimaændringerne

Regionsudvalgets formand, Luc Van den Brande, opfordrer de indstillede kommissærer for henholdsvis energi og klima til at anerkende den centrale rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller for nedbringelsen af energiforbruget og håndteringen af årsagerne til og følgerne af klimaændringer.

Forud for Europa-Parlamentets høring af Günther Oettinger og Connie Hedegaard påpeger Luc Van den Brande, at "det forhold, at stats- og regeringslederne ikke har formået at nå til enighed om konkrete foranstaltninger til håndtering af klimaændringer eller fastsætte bindende mål for nedbringelse af drivhusgasser, mere end nogensinde før vidner om, at det lokale og regionale niveau er nødt til at påtage sig en stor del af dette ansvar. Der findes bogstaveligt talt tusindvis af eksempler på tilfælde, hvor de lokale og regionale myndigheder er skredet ind for at tøjle emissionerne og bekæmpe den globale opvarmning – som eksempel herpå kan nævnes den massive støtte fra Borgmesterinitiativet – og Regionsudvalget har udarbejdet utallige udtalelser, der fremhæver de subnationale myndigheders engagement og indsats i håndteringen af disse spørgsmål".

Regionsudvalget spiller en stadig mere aktiv rolle i Borgmesteraftalen, som Kommissionen iværksatte i 2008 med henblik på at tilskynde de lokale politikere til at forpligte sig til en reduktion af drivhusgasemissioner og en øget anvendelse af vedvarende energikilder. Mange af Regionsudvalgets medlemmer samt de lokale og regionale myndigheder, som disse repræsenterer, er blandt de over 1000 medunderskrivere af pagten. Luc Van den Brande opfordrer Günther Oettinger, hvis portefølje omfatter Borgmesteraftalen, til at give Regionsudvalget en klarere og mere aktiv rolle i udviklingen af Borgmesteraftalen og gør i den sammenhæng opmærksom på udvalgets seneste bestræbelser på at forhandle en samarbejdsaftale med USA's Borgmesterkonference på plads. Aftalen forventes at blive underskrevet i de kommende måneder og vil muliggøre en udveksling af bedste praksis mellem borgmestre på begge sider af Atlanterhavet. Regionsudvalgets platform til overvågning af Lissabonprocessen har også for nylig indledt en høring i samarbejde med Borgmesteraftalen, der sigter på at oprette en omfattende database for klimaforanstaltninger på lokalt og regionalt niveau på tværs af EU.

"Regionsudvalget har været en stærk fortaler for Borgmesteraftalen lige fra dens indgåelse, og vi har vedvarende opfordret vore medlemmer samt de lokale og regionale myndigheder, som de repræsenterer, til at underskrive den. Men vi er overbeviste om, at Borgmesteraftalen kan gøre meget mere, hvilket vore forhandlinger med USA's Borgmesterkonference er et bevis på. Vores netværk af kontakter med andre sammenslutninger og organisationer, der repræsenterer lokale og regionale myndigheder i andre dele af verden, sætter os i en stærk position til at forhandle lignende samarbejdsaftaler på plads, og vi har dristige, men opnåelige ambitioner om at skabe et globalt netværk af klimaforanstaltninger på lokalt og regionalt niveau. Vi opfordrer Günther Oettinger til at formalisere Regionsudvalgets rolle i Borgmesteraftalen. Som EU's forsamling af lokale og regionale repræsentanter bør Regionsudvalget være det første stop for alle EU-relaterede spørgsmål, der berører og inddrager de subnationale myndigheder, og Regionsudvalget er klar til at agere omdrejningspunkt i Borgmesteraftalen".

Borgmesteraftalen er bare ét initiativ blandt mange. Ikke desto mindre anmoder Luc Van den Brande den indstillede kommissær for klima, Connie Hedegaard, om at redegøre for, hvordan hun har tænkt sig at øge inddragelsen af det lokale og regionale niveau i EU's kollektive svar på fiaskoen i København. "EU har udtrykt skuffelse over Københavnsaftalens manglende ambitioner og har lovet at fortsætte sine bestræbelser på at nedbringe drivhusgasemissionerne. Det er på tide, at disse bestræbelser omfatter de lokale og regionale myndigheders indsats, og vi ser frem til den indstillede kommissær, Connie Hedegaards, forslag til vedtagelse af en strategi baseret på forvaltning på flere niveauer for håndteringen af dette spørgsmål. Regionsudvalgets arbejde med vidt forskellige spørgsmål som f.eks. EU's emissionshandelsordning, transportemissioner og affaldshåndtering viser tydeligt, at det lokale og regionale niveau har mange erfaringer med håndteringen af sådanne spørgsmål. Vi håber og forventer, at den nye kommissær for klima vil udnytte denne knowhow som en del af en overordnet EU-strategi," siger Luc Van den Brande.

Yderligere oplysninger om Regionsudvalgets holdning til klimaændringer og energirelaterede spørgsmål, herunder Borgmesteraftalen, kan findes på Regionsudvalgets hjemmeside.

Besøg Regionsudvalgets hjemmesidewww.cor.europa.eu

Regionsudvalget

Regionsudvalget er EU's forsamling af regionale og lokale repræsentanter. De 344 medlemmer fra de 27 EU-medlemsstater har til opgave at inddrage de lokale og regionale myndigheder, som de repræsenterer, i EU's beslutningsproces og informere dem om EU's politikker. Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet er forpligtede til at høre udvalget på politikområder, der berører regioner og byer. Regionsudvalget kan anlægge sag ved Den Europæiske Unions Domstol, hvis dets rettigheder er blevet tilsidesat, eller hvis det mener, at en EU-retsakt krænker nærhedsprincippet eller tilsidesætter de lokale og regionale myndigheders beføjelser.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos:

Chris Jones

Tlf. +32 (0)2 546 8751

christopher.jones@cor.europa.eu

Klik her for at læse tidligere pressemeddelelser.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website