Navigation path

Left navigation

Additional tools

Forelæggelse af årsberetningen for 2012 for Rådet for Den Europæiske Union (Økonomi og Finans)

European Economic and Social Committee - CES/13/77   10/12/2013

Other available languages: EN FR DE ES IT CS PL BG


DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET TALE

Luxembourg, den 10. december 2013

ECA/13/45

Tale af Vítor Caldeira

Formand for Den Europæiske Revisionsret

Forelæggelse af årsberetningen for 2012 for
Rådet for Den Europæiske Union (Økonomi og Finans)

Bruxelles, den 10. december 2013


Kun det talte ord gælder.

Formand,

ministre,

kommissær Šemeta

Det er mig en stor ære at forelægge Rettens årsberetning om gennemførelsen af EU's 2012-budget for Rådet for Den Europæiske Union.

Europas borgere har ret til at vide, hvordan deres penge bruges, og om de bruges fornuftigt. De har også ret til at vide, om der opnås valuta for pengene, specielt på et tidspunkt, hvor de offentlige finanser i den grad er under pres.

Rettens årsberetning hjælper EU-institutionerne og EU-borgerne med at få et overblik over, hvad vi ved om EU's økonomiske forvaltning.

Efter Rettens opfattelse er billedet for 2012 stort set det samme som i de tidligere år. Kort fortalt giver Rettens årsberetning for 2012 følgende oplysninger:

  • Vi ved, hvad EU-midlerne bruges til - de af Kommissionen opstillede EU-regnskaber er rigtige, som de har været det siden 2007.

  • Vi ved også, at ikke alle midler anvendes korrekt - Retten konkluderer, at en række betalinger fra EU-budgettet er væsentlig fejlbehæftede.

  • Men vi ved ikke nok om den samlede værdi, som EU-budgettet tilfører borgerne. Forvaltnings- og rapporteringssystemerne vedrørende EU-budgettet er stadig ikke i stand til at give tilstrækkelige, relevante og pålidelige oplysninger om de resultater, der er opnået ved hjælp af EU-midlerne.

For så vidt angår betalingernes lovlighed og formelle rigtighed anslår Retten, at den mest sandsynlige fejlforekomst i de udgiftsførte betalinger, der ligger til grund for EU-regnskabet, er 4,8 %.

Årsberetningen for 2012 giver en betydelig indsigt i, hvilke fejl der er tale om, hvor de opstår, og hvorfor de bliver ved med at forekomme. Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på tre centrale punkter i beretningen.

For det første skal det gøres klart, hvad de "fejl", som Retten henviser til, repræsenterer. Fejl er tilfælde, hvor EU's midler ikke er blevet anvendt i overensstemmelse med den relevante lovgivning og dermed ikke i overensstemmelse med, hvad Parlamentet og Rådet ønsker i deres egenskab af lovgiver og budgetmyndighed. Med andre ord er de tilfælde, hvor der ikke skulle have været udbetalt EU-midler.

Over to tredjedele af den anslåede fejlforekomst vedrører betalingsanmodningers manglende støtteberettigelse og alvorlige brud på reglerne for offentlige indkøb.

For det andet vil jeg gerne understrege, at fejlene ikke er begrænset til et specifikt område i budgettet. Samtlige grupper af politikområder med aktionsudgifter er væsentlig fejlbehæftede. Administrationsudgifter er det eneste område, hvor Retten ikke konstaterede en væsentlig fejlforekomst.

Rettens samlede skøn over den mest sandsynlige fejlforekomst for alle områder med aktionsudgifter er højere end for 2011, hvilket resulterer i en samlet stigning fra 3,9 % i 2011 til 4,8 % i 2012.

For det tredje er Rettens anslåede fejlforekomst, ligesom i de tidligere år, højere for de områder, der forvaltes af Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab. Forskellen i dette års årsberetning er, at en række forbedringer af Rettens metode gør det muligt at foretage en rimelig sammenligning mellem de forskellige forvaltningsordninger.

Retten har beregnet, at den anslåede fejlforekomst for de udgifter, der afholdtes under delt forvaltning, var 5,3 % mod 4,3 % for alle andre kategorier af aktionsudgifter.

Områderne med delt forvaltning er de områder, hvor der er størst tendens til fejl. Med en anslået fejlforekomst på 7,9 % er udvikling af landdistrikter fortsat det udgiftsområde, hvor der er størst tendens til fejl, efterfulgt af regionalpolitik, hvor den anslåede fejlforekomst er 6,8 %.

Men Rettens revisionsresultater tyder ikke på, at fejlene på områder med delt forvaltning er begrænset til bestemte medlemsstater. Faktisk viste Rettens vurdering af de overvågnings- og kontrolsystemer, den har undersøgt i 2012 og i tidligere år, at der var svagheder i en lang række nationale og regionale myndigheder.

De nationale og regionale myndigheder, der er ansvarlige for at forvalte EU-midler, kunne gøre mere for at forebygge fejl. Rettens test af transaktionerne viser også, at over halvdelen af de fejl, Retten konstaterede, kunne have været korrigeret af disse myndigheder, før anmodningerne om godtgørelse af udgifter blev forelagt for Kommissionen.

Kommissionen kan træffe og træffer foranstaltninger til at beskytte EU-budgettet ved at anvende finansielle korrektioner. Men systemet er komplekst, og effekten af de finansielle korrektioner for medlemsstaterne og støttemodtagerne afhænger af de gældende forordninger.

For eksempel får hovedparten af de finansielle korrektioner vedrørende landbrug ikke medlemsstaterne til at inddrive betalinger fra støttemodtagerne, mens de fleste korrektioner for så vidt angår samhørighed er faste korrektioner, som ikke resulterer i detaljeret korrektion på projektniveau.

Formand, ministre

Det største problem er, at det nuværende retsgrundlag for EU-udgiftsprogrammer ikke i tilstrækkelig grad tilskynder til at forbedre udgifternes kvalitet. Det vil være en udfordring at ændre dette i løbet af den periode, som den nye finansielle ramme dækker.

Men der er en mulighed og et stadig større behov for at gøre dette. Med det stigende pres på offentlige finanser både på EU-plan og på nationalt plan anbefaler Retten, at der på EU-plan og i medlemsstaterne i højere grad fokuseres på EU-udgiftsprogrammernes performance.

Dette forudsætter, at der opstilles klare målsætninger, relevante indikatorer og forventede resultater for alle udgiftsprogrammer på alle relevante niveauer. Som det fremgår af kapitel 10 i vores beretning, mener Retten endnu ikke, at dette sker tilstrækkeligt konsekvent til, at der kan sikres et solidt grundlag for forvaltningen af programmerne og for rapporteringen om deres performance.

Hvis EU-midlerne fremover skal anvendes bedre, er det også vigtigt at forenkle forvaltnings- og kontrolordningerne på nationalt plan og sørge for, at disse ordninger fungerer effektivt allerede fra begyndelsen af den nye programmeringsperiode.

Kort sagt er Unionen nødt til at skabe en performancekultur, hvis den næste generation af udgiftsprogrammer - på en synlig måde - skal kunne tilføre Europa og dets borgere merværdi.

Formand, ministre

EU's institutioner bliver nødt til at arbejde sammen for at forbedre EU's performance og ansvarlighed i de kommende år.

Retten ser frem til at yde sit bidrag sammen med Rådet, Parlamentet og Kommissionen med henblik på at nå dette mål til gavn for EU's borgere.

Tak for Deres opmærksomhed.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website