Transport

Store udfordringer

I takt med at vore samfund bliver mere og mere mobile, bør EU-politikken hjælpe vores transportsystemer med at klare de udfordringer, de står over for:

• trafikoverbelastning påvirker både vej- og lufttrafikken. Det koster Europa omkring 1 % af dets årlige BNP. Men godstransporten er stigende: i 2030 ventes den at være 40 % højere end i 2005 og 80 % højere i 2050. Passagertrafikken ventes også at stige: med 34 % i 2030 og 51 % i 2050, i forhold til 2005.
• olieafhængighed – transportområdet er blevet mere energieffektivt, men er stadig afhængig af olie for 96 % af dets energibehov. Olie bliver en knap ressource i de kommende årtier og kommer i stigende grad fra ustabile dele af verden. Prisen på olie forventes at stige til mere end det dobbelte fra 2005-niveauet på $59 pr. tønde (ca. 320 kroner) inden 2050.
• drivhusgasemissioner – inden 2050 skal EU reducere emissionerne med 60 % for transportsektoren sammenlignet med niveauerne i 1990, hvis vi skal begrænse stigningen i den globale opvarmning til kun 2º C. Overordnet set skal EU senest i 2050 have reduceret emissionerne med 80-95 % under niveauerne i 1990 for at nå dette mål.
• infrastruktur – forskellig udvikling i EU. Østeuropæiske lande har ofte få specialbyggede højhastighedsjernbaner, og de konventionelle jernbanelinjer kan være i dårlig stand.
• konkurrence – EU's transportsektor står over for stigende konkurrence på verdens transportmarkeder, der er i rivende udvikling.

For et overordnet overblik over transportstatistikker se: Transport 2050: 50 fakta og tal

Effektiv, integreret og bæredygtig transport

Konkurrence og intelligent lovgivning

I et forsøg på at effektivisere Europas transportsystemer har EU åbnet for konkurrencen på det nationale marked – særligt for vej- og flytransport, men også jernbanetransport i et vist omfang.

Veje – lastbiler kan nu operere i andre lande end deres eget og behøver ikke længere at køre tomme tilbage efter internationale transporter.

Jernbane – i 2003 åbnede den første liberaliseringspakke for ca. 70-80 % af godstrafik på stor afstand. Kommissionen foreslår nu, at passagerjernbanenettet også åbnes for konkurrence. Alle administrative og lovgivningsmæssige hindringer skal ligeledes fjernes hvad angår jernbanetransport og andre transportformer.

Luft – liberaliseringen har medført øget konkurrence, lavere priser og flere flyforbindelser mellem EU-landene. EU's fælles europæiske luftrum vil hjælpe til at videreføre denne udvikling. Rejser over Atlanten er også friere: EU's "open skies"-aftale med USA gør det muligt for ethvert flyselskab i EU at flyve fra enhver europæisk lufthavn til en hvilken som helst by i USA.

Passagerernes rettigheder

Rejsende i EU har passagerrettigheder, som beskytter deres interesser, især når noget går galt.

Sikkerhed

EU:

• samarbejder med regionale og nationale myndigheder om trafiksikkerhed. Målsætningen er at halvere antallet af trafikdræbte over de næste 10 år.
• har bandlyst usikre flyselskaber fra Europa
• strammer reglerne for søfartssikkerhed, herunder strengere skibsinspektioner, bøder ved forurening, der skyldes grov uagtsomhed og tidligere udfasning af enkeltskrogede tankskibe.
• sætter sikkerhedsstandarder og støtter kun nye infrastrukturprojekter som følger disse standarder
• igangsætter sikkerhedsstandarder i resten af verden gennem samarbejde og aftaler, f.eks. med Organisationen for International Civil Luftfart og Den Internationale Søfartsorganisation .

Grøn transport

Transportsektoren, hovedsagligt biler, tegner sig for 28 % af EU's CO2-emissioner. Kommissionen arbejder på ny lovgivning, der skal sænke grænserne for CO2-emissioner fra biler samt fremme bedre brændstofeffektivitet og alternative brændstoffer.

Kommissionen støtter også forskning og effektiv udnyttelse af nye grønne transportteknologier. Den strategiske transportteknologiplan (STTP-planen) vil medføre en stor omgruppering og justering af F&U inden for transport i Europa.

Som led i den overordnede STTP-plan vil Kommissionen offentliggøre en strategi for rene transportsystemer i 2012 med specifikke målsætninger om at fremme rene biler samt at udvikle EU-standarder om f.eks. samarbejde om en opladnings-/påfyldningsinfrastruktur.

Infrastruktur

Liberalisering alene kan ikke løse dybtliggende problemer såsom emissioner, ringe forbindelser til afsidesliggende regioner og et dårligt forbundet landsdækkende net.

EU er i gang med at revidere TEN-T-politikken (transeuropæisk transportnet) for at skabe multimodale "basisnet", som skal forbinde større byer og samle vestlige og østlige dele af EU. Infrastrukturpolitikken skal også støtte op om andre målsætninger som f.eks. at styrke den sociale samhørighed og begrænse klimaændringerne.

Foruden den vigtige offentlige støtte til transport er det nødvendig med en ny tilgang til transportpriser for at skabe et fair finansielt grundlag: transportpriserne skal ændres efter principperne om at "forureneren betaler" og "brugeren betaler".

Til toppen

EU's institutioner og organer

• Europa-Kommissionen
  • Afdelingen for mobilitet og transport
  • Afdelingen for maritime anliggender og fiskeri
• Europa-Parlamentet
  • Transport- og Turismeudvalget
• Rådet for Den Europæiske Union
  • Transport, telekommunikation og energi
• Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
  • Transport, energi, infrastruktur og informationssamfundet
• Regionsudvalget
  • Underudvalget for territorial samhørighed (COTER)
• Den Europæiske Investeringsbank
  • Trans-European Networks (TENs)
• EU-agenturer
  • Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur
  • Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur
  • Det Europæiske Jernbaneagentur
  • Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
  • Tilsynsmyndigheden for det europæiske GNSS (GSA)
  • Forvaltningsorganet for Det Transeuropæiske Transportnet (TEN-T EA)

Finansieringsmuligheder

• Tilskud
• Udbud (offentlige indkøb)

Publikationer, nyhedsbreve og statistikker

• Publikationer
• Nyhedsbreve
• Statistikker

Lovgivning

• Resuméer af EU-lovgivningen om transport
• Gældende lovgivning om transport
• Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde - artikel 90 - 100