Medlemslandene har ansvaret for at inddrive skatter og fastsætte satserne. Det er derfor din nationale regering, og ikke EU, der bestemmer, hvor meget du skal betale i skat.
EU's opgave er at føre tilsyn med medlemslandenes skatteregler og beslutninger om skattesatser (for virksomheders overskud, personlig indkomst og kapitalafkast) for at sikre, at:
Alle 27 EU-lande er blevet enige om at fastsætte mindstesatser for visse skatter som momsen eller afgifter på benzin, tobak og alkohol for at undgå konkurrenceforvridninger på tværs af grænserne i EU.
Der kan kun træffes afgørelser om skatteanliggender, når alle medlemslande er enstemmigt enige.

Fælles regler om benzinafgifter sikrer fair handelsvilkår og forhindrer skadelig skattekonkurrence
EU har heller ikke noget at skulle have sagt med hensyn til medlemslandenes udgifter - så længe der er balance på statsbudgetterne, og den offentlige gæld holdes inden for rimelighedens grænser.
Men hvis landene overskrider budgettet og kommer i for stor gæld, kan det skade den økonomiske vækst i de andre medlemslande og stabiliteten i euroområdet.
EU er særlig opmærksom på selskabsskat, fordi der er en risiko for, at skattelettelser eller meget lave skattesatser i ét land på urimelig vis kan holde virksomheder væk fra konkurrerende lande eller på anden måde udhule skattegrundlaget i andre lande. EU-landene er politisk bundet af en adfærdskodeks til ikke at gøre dette.

Indkomstskatten fastsættes af de nationale regeringer.
Af samme årsager har EU-landene aftalt mindstesatser for moms og punktafgifter på benzin, tobak og alkohol, og alle landene skal overholde de regler, de har udarbejdet og er blevet enige om på EU-niveau.
Momsen er afgørende for et velfungerende indre marked og fair konkurrence i hele EU.
EU har derfor fastsat:
Der gives dog et vist spillerum, når de nationale regeringer skal sætte momssatserne: Der er ingen øvre grænse for momssatser. Generelt skal der anvendes en enkelt normalsats ved alt salg af varer og tjenesteydelser, men medlemslandene kan også vælge at anvende reducerede satser på en begrænset række varer/tjenester, og visse lande er midlertidigt fritaget fra nogle af reglerne.
Disse varer er underlagt nogle fælles regler, fordi forskelle i skatter (punktafgifter) meget nemt kan forvride konkurrencen på tværs af grænserne i EU og medføre omfattende grænsehandel, som går ud over virksomheder i områder med høj beskatning. Også her er der stadig rigelig plads til variation på grund af:
EU har fælles regler om beskatning af energiprodukter for at kunne bruge de fælles regler som incitament til at skabe energieffektivitet. Men samtidig er reglerne tilstrækkeligt fleksible til, at de tilgodeser de nationale omstændigheder.
Reglerne og satserne for beskatning af privatpersoner er et anliggende for dit eget medlemsland – medmindre dine grænseoverskridende rettigheder berøres. EU-reglerne skal sikre, at du ikke afholder dig fra at arbejde i andre EU-lande på grund af problemer med overførsel og beskatning af dine pensioner og pensionsrettigheder.
EU spiller også en rolle i bekæmpelsen af skatteunddragelse over grænserne. Medlemslandene mister retmæssige indtægter, hvis de bosiddende i landet ikke opgiver deres renteindtægter fra opsparing i udlandet.
Som EU-borger kan du anbringe din opsparing der, hvor du mener, du får det bedste udbytte, men du må ikke bruge det som en metode til at undgå at betale skat. De fleste europæiske lande har besluttet, at udveksle oplysninger om ikke-bosiddendes opsparing.
De få undtagelser (f.eks. Østrig og Luxembourg) anvender i stedet kildeskat, hvoraf en stor del overføres til kontohaverens hjemland. Da det er en samlet overførsel, forbliver opsparingens indehaver anonym, men skatten bliver betalt, hvor den faktisk skyldes.
EU-landene mister op til 1 billion euro om året i skatteindtægter til deres budgetter på grund af skattesvig, skatteunddragelse og skyggeøkonomien. Det svarer til omkring 20 % af alle skatteindtægter. Selvom bekæmpelse af svig er et nationalt anliggende, er der brug for koordinerede tiltag mellem EU-landene, da svig ofte er organiseret på tværs af grænserne, og tiltag til bekæmpelse af svig i ét land kan have negative følger for Europa som helhed. EU undersøger i øjeblikket en handlingsplan, der skal styrke bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse.
Den finansielle sektor var stærkt medvirkende til den økonomiske krise og har i de seneste to år fået store summer fra det offentlige. En skat på finanstransaktioner kan sikre, at sektoren giver et rimeligt og væsentligt bidrag til at dække krisens omkostninger. En sådan skat vil også være med til at ændre opfattelsen af manglende rimelighed mellem beskatning og offentlige budgetter. Elleve EU-lande er nu i gang med at udvikle et fælles system for denne skat. Det vil give dem mulighed for at gå efter en bredt baseret afgift med et betydeligt indtægtspotentiale på trods af stor international mobilitet for finanstransaktioner.