Rummet


Mange aspekter af hverdagen – fra telekommunikation til tv og fra vejrudsigter til det globale finanssystem – er afhængige af rumsystemer eller rumbaseret teknologi.

Rumprojekternes størrelse gør det umuligt for de fleste lande at kaste sig ud i dem på egen hånd. Derfor har de europæiske lande samlet deres teknologiske og økonomiske ressourcer og driver deres rumpolitik gennem EU-Kommissionen – i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation English (et mellemstatsligt agentur, der drives af 20 europæiske lande).

Den Europæiske rumpolitik består af tre hoveddele:

  • Jordobservationssystemet Copernicus
  • Satellitprogrammerne Galileo/EGNOS
  • rumudforskning
  • rumforskning

Copernicus – Jordobservation

Copernicus English (en) er det mest ambitiøse program for civil jordobservation nogensinde.

Det består af en række komplekse systemer, der indsamler data om jorden via satellitter og sensorer på jorden, i himlen og på havet.

Det giver beslutningstagere, virksomheder og den brede befolkning dugfriske og pålidelige oplysninger om, hvordan planeten og klimaet forandrer sig. Disse data vil hjælpe med at forudsige klimatendenser i fremtiden.

Copernicus' data kan også anvendes til mange andre formål, f.eks.:

  • byplanlægning
  • naturbeskyttelse
  • land- og skovbrug
  • sundhed
  • katastrofeberedskab
  • transport
  • turisme.

Copernicus styres af Europa-Kommissionen. Den Europæiske Rumorganisation English driver satellitinfrastrukturen, og sensorerne udvikles af Det Europæiske Miljøagentur og en række EU-lande.

Agenturet for satellitdata om vejr, EUMETSAT English, vil også give operationel støtte til Copernicus' tjenester for hav, atmosfære og klimaforandringer.

Galileo – satellitnavigation

Galileo English (en) er EU's globale satellitnavigationssystem. Det er Europas version af det amerikanske GPS-system (Global Positioning System) og det russiske Glonass-system.

Galileo er det første civile satellitnavigationssystem. Det bliver sammenligneligt med det amerikanske og det russiske system, men fungerer uafhængigt af dem.

Med en realtidspositionering på 1 meter eller mindre bliver det langt mere nøjagtigt end GPS.

Der bliver 30 satellitter i nettet (herunder 6 aktive reserver), som vil stå klart i 2020. De første Galileo-tjenester kommer i 2016.

Galileo har mange forskellige potentielle anvendelsesmuligheder English (en) , bl.a.:

  • trafik- og transportstyring
  • redningsoperationer
  • landbrug
  • civilbeskyttelse
  • tidsstempling og -synkronisering.

EU's investeringer i Galileo ventes at give udbytte i form af nye markedsmuligheder og job i sektorerne for modtagere af satellitsignaler og satellitbaserede applikationer.

Partnerne i Galileo-programmet er:

  • EU-Kommissionen – administrerer og står for finansieringen af programmerne
  • Den Europæiske Rumorganisation English – projektering, udvikling, anskaffelse og validering ESA har medfinansieret definitions-, udviklings- og kredsløbsvalideringfaserne i Galileoprogrammet
  • Det Europæiske GNSS-agentur English (GSA) – skal stå for driften, når systemet er klart

EGNOS – satellitbaseret forstærkningssystem

EGNOS English (en) er et europæisk satellitbaseret system, der øger GPS' nøjagtighed helt ned til 2 meter (95 %) i stedet for de 10 meter, som GPS normalt giver. Det advarer også brugerne om problemer med GPS-signalerne. Det er forløberen til Galileo-programmet.

EGNOS bruger 3 satellitter til at korrigere GPS-fejl og give mere nøjagtige positionsdata.

I modsætning til Galileo er EGNOS fælleseuropæisk (ikke globalt) og afhængigt af GPS.

Det er et fælles projekt for EU-Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation English og Eurocontrol English (den europæiske organisation for flyvekontrol).

Eksempler på, hvad Egnos kan bruges til:

  • luftfart – bedre navigation giver mulighed for mere effektive ruter
  • eftersøgnings- og redningstjenester – gør det lettere for helikoptere at lande under vanskelige forhold
  • trafikstyring – hurtigere udrykning i nødstilfælde
  • jernbaner – sporing af togs nøjagtige position
  • præcisionslandbrug – virtuel indhegning, måling af køers frugtbarhed

Udforskning af rummet

Udforskning af rummet er en drivkraft for teknologisk innovation og videnskabelige opdagelser inden for f.eks. genbrug, sundhed, bioteknologi, energistyring og miljøovervågning.

Rumprogrammer er omkostningskrævende, så det er afgørende med internationalt samarbejde.

EU er aktivt involveret i internationale drøftelser om samarbejde om udforskning af rummet, navnlig med USA, Rusland og Kina.

Det deltager i det internationale forum om udforskning af rummet (ISEF), som er en række møder på ministerplan om international koordinering og samarbejde inden for udforskning af rummet.

Forskning

EU arbejder helhjertet for at udvikle en konkurrencedygtig, uafhængig og global rumindustri i Europa.

Det er afgørende at styrke den europæiske rumsektor ved at øge rumforskningen, hvis Europa skal opretholde og sikre adgangen til rummet og forskellige initiativer i rummet.

Finansiering af rumforskningsprojekter fås gennem Horisont 2020 English under arbejdsprogrammet Leadership in Enabling & Industrial Technologies English (LEIT) (13,5 milliarder euro).

Finansieringsområder:

  • anvendelse til satellitnavigation – Galileo
  • jordobservation
  • beskyttelse af europæiske aktiver i og fra rummet
  • den europæiske rumsektors konkurrencedygtighed: teknologi og videnskab
  • SMV-instrument (særlig hjælp til små og mellemstore virksomheder).

Til toppen

Erhvervspolitik

Manuskript ajourført i november 2014

Denne publikation indgår i serien "Indblik i EU-politik"


Til toppen



KONTAKT

Generelle forespørgsler

Ring
00 800 6 7 8 9 10 11 Mere om vores service

E-mail dine spørgsmål

Kontakt‑ og besøgsoplysninger for institutionerne, pressekontakt

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?