EU vil altid forsvare, at menneskerettighederne er universelle og udelelige. EU styrker og beskytter dem aktivt både inden for sine grænser og i forbindelserne med andre lande. Det sker i et fuldt og aktivt partnerskab med EU-landene, partnerlande, internationale organisationer, regionale organisationer og civilsamfundet.
Der er ingen aldersgrænse for menneskerettigheder.
Vi fejer først for egen dør
Selv om EU i det store og hele står stærkt, når det gælder menneskerettigheder, skal vi ikke hvile på laurbærrene. EU bekæmper racisme, fremmedhad og andre former for forskelsbehandling på grund af tro, køn, alder, handicap eller seksuel orientering og lægger særlig vægt på menneskerettigheder, når det gælder asyl og indvandring. EU har en lang tradition for at hilse folk fra andre lande velkommen – både dem, der kommer for at arbejde, og dem, der flygter fra deres hjem på grund af krig eller forfølgelse.
Bekæmpelse af forskelsbehandling
Som led i programmet for beskæftigelse og social solidaritet (PROGRESS) støtter EU en lang række aktiviteter, der bekæmper racisme og fremmedhad internt i EU. Næsten en fjerdedel af PROGRESS' budget på 743 mio. euro (5,5 mia. kroner) går til at bekæmpe forskelsbehandling. EU har også oprettet et agentur for grundlæggende rettigheder.
Indsatsen for at standse menneskehandel, især med kvinder og børn, er en politisk prioritet for EU. EU har kørt en række programmer hen over grænserne for at bekæmpe menneskehandel, især i samarbejde med kandidatlande og nabolande i det sydøstlige Europa.
Denne plakat mod forskelsbehandling vandt en pris i en EU-konkurrence for 12-14-årige.
Forkæmper for menneskerettigheder på hele kloden
EU har sat menneskerettigheder øverst på dagsordenen i forbindelserne med andre lande og regioner. Alle aftaler om handel eller samarbejde med lande uden for EU indeholder en bestemmelse om, at menneskerettigheder spiller en vigtig rolle for forbindelserne. Der er nu indgået over 120 aftaler.
Den mest omfattende er Cotonou-aftalen 
– en handels- og støttepagt, som knytter EU til 79 lande i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet (AVS-landene). Hvis et AVS-land ikke overholder menneskerettighederne, kan EU suspendere handelsindrømmelserne og begrænse støtteprogrammerne. EU ser demokratiske politiske strukturer som en forudsætning for at mindske fattigdommen – hvilket er det overordnede mål for udviklingspolitikken. De samme principper gælder for andre partnerlande.
EU's program for humanitær nødhjælp rundt om i verden er ikke normalt underlagt begrænsninger på grund af krænkelse af menneskerettighederne. Nødhjælp – enten i form af penge, tjenesteydelser eller teknisk bistand – ydes med det ene mål at afhjælpe menneskelige lidelser, uanset om årsagen er en naturkatastrofe eller et undertrykkende regimes fejlslagne politik.
I de senere år har EU ført dialog om menneskerettigheder med lande som Rusland, Kina og Iran. Der er indført sanktioner for krænkelse af menneskerettighederne i Burma (Myanmar) og Zimbabwe.
Vi går forrest
For at fremme menneskerettighederne rundt om i verden støtter EU det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder. Initiativet, som har et budget på 1,1 mia. euro (8,1 mia. kroner) for 2007-2013, sætter overholdelse af menneskerettighederne og demokrati i et globalt perspektiv og fokuserer på fire områder:
- at styrke demokrati, gode styreformer og retsstaten (støtte til politisk pluralisme, frie medier og et sundt retssystem)
- at afskaffe dødsstraffen i de lande, hvor den stadig findes
- at bekæmpe tortur ved hjælp af forebyggelse (f.eks. uddannelse og træning af politi) og straf (internationale domstole)
- at bekæmpe racisme og forskelsbehandling ved at sikre, at politiske og borgerlige rettigheder overholdes.
Initiativet giver også støtte til projekter om ligestilling mellem kønnene og beskyttelse af børn. Det støtter desuden fælles aktioner mellem EU og andre organisationer, der forsvarer menneskerettighederne, f.eks FN, Røde Kors, Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).
