Forskning og innovation står øverst på EU's dagsorden for vækst og beskæftigelse. EU-landene er blevet opfordret til at investere 3 % af deres bnp i forskning og udvikling senest i 2020 (1 % offentlig finansiering og 2 % investering fra den private sektor). Dette ventes at skabe 3,7 millioner job og øge bnp med næsten 800 millioner euro årligt.
På EU-plan vil konkurrencen om disse midler samle Europas bedste forskere og udviklere, så de sammen kan takle de største udfordringer i vores tid, som energi, fødevaresikkerhed, klimaforandringer og den aldrende befolkning. Forskning og innovation er med til at skabe mere beskæftigelse, velstand og livskvalitet. EU er førende i verden på mange teknologiområder, men udsættes for et stadig stigende pres, ikke kun fra de traditionelle konkurrenter, men også fra de nye vækstøkonomier.
Vores fremtidige levestandard afhænger af vores evne til at være førende inden for innovation, både mht. produkter, tjenesteydelser, erhvervsmæssige og sociale processer samt modeller. Derfor står innovation centralt i Europa 2020-strategien med Innovation i EU
som flagskib.
Innovation i EU skal målrette Europas bestræbelser – og samarbejdet med landene uden for EU – på de store spørgsmål, som er nævnt ovenfor. Initiativet indebærer, at det offentlige skal være med til at stimulere den private sektor og fjerne flaskehalse, som forhindrer idéer i at komme på markedet – bl.a. manglende finansiering, fragmenterede forskningssystemer og -markeder, dårlig udnyttelse af offentlige kontrakter til innovation og langsom fastsættelse af standarder.
EU arbejder på at skabe et fælles europæisk forskningsrum senest i 2014, hvor forskerne vil kunne arbejde overalt i EU, og samarbejdet over grænserne øges.

EU-midler gør det lettere at gennemføre redningsaktioner ved hjælp af GPS-systemer.
Det syvende rammeprogram er opdelt i fire særprogrammer:
Det Fælles Forskningscenter (JRC) er et netværk af syv forskningsinstitutter rundt omkring i EU. Forskningscenteret beskæftiger sig bl.a. med kernekraft og nuklear sikkerhed og har også udviklet teknologier som fjernovervågningsteknologi for at opdage begyndende fødevaremangel i udviklingslande, hvor der bliver behov for fødevarehjælp fra EU.
Det Europæiske Forskningsråd støtter "frontlinjeforskning". Denne nye definition af grundforskning dækker på den ene side over, at grundforskning inden for videnskab og teknologi er af kritisk betydning for økonomisk og social velfærd. På den anden side handler den om, at forskning ved og hinsides grænserne for vores nuværende viden uvægerligt er et risikofyldt foretagende, der bevæger sig ind på nye og spændende forskningsområder. Her kan de bedste, meget kreative forskere, akademikere og ingeniører gå ud over de fastlagte viden- og faggrænser. Forskningsrådets metode tager udgangspunkt i, at de enkelte forskere selv konstaterer nye muligheder og retninger på alle forskningsområder i stedet for at skulle nå bestemte mål, der er fastsat af politikere.
Instituttet vil hjælpe med at omsætte forskningsresultater til kommerciel udnyttelse ved at oprette videns- og innovationssamfund.
Det er en ny form for partnerskab, der omfatter universiteter, forskningsorganisationer, virksomheder, fonde og andre organer. De nuværende prioriteter er bl.a. klimaforandringer, vedvarende energikilder og næste generation af informations- og kommunikationsteknologi.
Horizon 2020 er EU's nye program for finansiering af forskning og innovation for 2014-2020. Finansieringen (ca. 80,2 milliarder euro for hele perioden) går bl.a. til forskningsinstitutter, universiteter, innovative private virksomheder og små virksomheder.
Det kommer alle sektorer i EU's økonomi til gode, herunder landbrug, fiskeri og fødevarer, sundhed, transport, energi – især vedvarende – samt informations- og kommunikationsteknologi.