You are here:

Institutionelle spørgsmål

EU er en enestående politisk enhed, hvis suveræne medlemslande samler deres beføjelser inden for nogle vigtige politikområder for at nå fælles mål. Alle statsborgere i et medlemsland er også EU-borgere, hvilket giver dem ret til at deltage i EU's demokratiske liv.

Ligesom et land har EU en lovgivende magt (Parlamentet og Rådet), en udøvende magt (Kommissionen) og en uafhængig dømmende magt (Domstolen).

EU-institutionernes beføjelser er fastsat i grundlæggende traktater, der er forhandlet og ratificeret af medlemslandene. Inden for de politikområder, der ikke falder ind under traktaterne, kan medlemslandene frit udøve deres suverænitet.

De to vigtigste traktater er:

Andre traktater er den europæiske fælles akt (1987), som indførte det indre marked, og Amsterdamtraktaten (1999) og Nicetraktaten (2003). Den nyeste traktat er Lissabontraktatenpdf(3 MB) Vælg oversættelse af det forrige link  (2009), som ændrede nogle af de tidligere traktater.

Beslutningstrekanten

Der er tre institutioner, som er ansvarlige for udformningen af politikker og beslutningstagningen:

  • Europa-Parlamentet
  • Rådet for Den Europæiske Union
  • Europa-Kommissionen.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet blev oprettet for at repræsentere EU's borgere direkte. Dets beføjelser er blevet udvidet som følge af de forskellige ændringer af EU's grundlæggende traktater. Parlamentet blev valgt direkte af borgerne i EU for første gang i 1979. Det nuværende Parlament, der blev valgt for en femårsperiode i maj 2014, har 751 medlemmer fra samtlige 28 EU-lande.

Parlamentets primære opgave er, i fællesskab med Rådet, at vedtage forslag til lovgivning fremsat af Kommissionen. Det skal desuden kontrollere og godkende EU's budget. Parlamentet udøver derudover demokratisk kontrol med Kommissionen, hvilket blandt andet betyder, at det kan afsætte Kommissionen ved et mistillidsvotum.

Det Europæiske Råd

EU-landenes stats- og regeringschefer mødes mindst fire gange om året til EU-topmøde i Det Europæiske Råd. Rådsformanden kan indkalde til yderligere møder efter behov. Møderne har til formål at sætte skub i den politiske proces og fastsætte de politiske prioriteter. Der træffes normalt afgørelser ved enstemmighed.

Det Europæiske Råd, som dybest set er et topmøde, fik status som EU-institution og fik en valgt formand med Lissabontraktaten.

Rådet for Den Europæiske Union

Det er medlemslandenes stemme, hvor ministre fra de enkelte lande mødes flere gange om måneden. Rådet har både en lovgivende funktion sammen med Parlamentet og en udøvende funktion sammen med Kommissionen. EU-landenes ministre mødes for at drøfte og træffe beslutning om forskellige politikker. Det kan f.eks. være eksterne forbindelser, økonomiske og finansielle spørgsmål, transport, energi, landbrug osv. Det kaldes ofte Ministerrådet eller bare Rådet.

De fleste beslutninger træffes med kvalificeret flertal, men en række spørgsmål på områder som f.eks. beskatning, asyl og indvandring eller udenrigs- og sikkerhedspolitik kræver enstemmighed.

EU-Kommissionen

Kommissionen er uafhængig af de nationale regeringer og repræsenterer hele EU's interesser. Den har fire hovedopgaver:

  • at foreslå EU-politikker og -lovgivning
  • at sikre, at EU's traktater og lovgivning overholdes ("traktaternes vogter")
  • at forvalte og gennemføre EU's politikker og budgettet
  • at repræsentere EU rundt omkring i verden i sager, der falder ind under Kommissionens ansvarsområde.

Der udnævnes en ny Kommission hvert femte år efter valget til Europa-Parlamentet. Kommissionens formand vælges af Parlamentet efter et forslag fra Det Europæiske Råd. Kommissærerne – i øjeblikket én pr. land, inklusive Kommissionens formand og næstformand – skal høres og godkendes af Parlamentet, inden de kan tiltræde.

Lovens vogter

EU-Domstolen sørger for, at EU-lovgivningen fortolkes og anvendes ensartet i alle medlemslandene.

Domstolen kan også træffe afgørelser i retstvister, der involverer EU-lande, EU-institutioner, virksomheder eller enkeltpersoner. Den ligger i Luxembourg og har dommere fra alle EU-landene.

Andre institutioner og -organer

EU har yderligere otte primære organer med specifikke opgaver:

For den konkrete gennemførelse af EU-retten inden for sine mange forskellige områder har EU 40 agenturer af forskellig karakter og størrelse rundt om i hele EU.