Institutionelle spørgsmål

EU er en unik sammenslutning. Medlemmerne er suveræne stater, som har afgivet deres suverænitet inden for nogle vigtige politikområder. Ligesom andre demokratiske systemer omfatter EU en lovgivende og en udøvende magt og et uafhængigt retssystem.

Læs hele artiklenLæs hele artiklen

EU-institutionernes magt er fastlagt i de grundlæggende traktater, som medlemslandene har forhandlet og ratificeret. Inden for de politikområder, der ikke falder ind under traktaterne, kan EU-landene frit udøve deres suverænitet.

De vigtigste traktater er Romtraktaten (1957), som grundlagde det, der blev kendt som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF eller EEC), og Maastrichttraktaten (traktaten om Den Europæiske Union), som trådte i kraft i 1993. Andre traktater er den europæiske fælles akt (1987), som indførte det indre marked, og Amsterdamtraktaten (1999) og Nicetraktaten (2003). Den seneste traktat er Lissabontraktaten, der trådte i kraft den 1. december 2009 og ændrede nogle af de tidligere traktater.

EU's tolke arbejder på alle 23 officielle sprog.

Beslutningstrekanten

Tre institutioner er ansvarlige for udformningen af politikker og beslutningstagningen:

Rådet for Den Europæiske Union
Europa-Kommissionen og
Europa-Parlamentet.

En fjerde institution er Det Europæiske Råd, der fastlægger de politiske retninger og prioriteter, men uden at have nogen lovgivende funktion.

Rådet for Den Europæiske Union

Rådet er EU's vigtigste beslutningsorgan og derfor den mest magtfulde af de tre institutioner. Den er medlemslandenes stemme, og ministre fra de enkelte lande mødes flere gange om måneden. Rådet har både en lovgivende funktion sammen med Europa-Parlamentet og en udøvende funktion sammen med Europa-Kommissionen. EU-landenes ministre mødes for at drøfte forskellige politikker. Det kan f.eks. være eksterne forbindelser, økonomiske og finansielle spørgsmål, transport, energi, landbrug osv. Det kaldes ofte Ministerrådet eller bare Rådet.

De fleste beslutninger træffes ved flertalsafstemning. Følsomme spørgsmål på områder som f.eks. beskatning, asyl og indvandring eller udenrigs- og sikkerhedspolitik kræver dog enstemmighed.

Europa-Parlamentet i Strasbourg © Van Parys Media

Europa-Parlamentets bygning i Strasbourg.

Europa-Kommissionen

Kommissionen er uafhængig af de nationale regeringer og repræsenterer hele EU's interesser. Den har to hovedopgaver: Den ene er at udarbejde forslag til nye politikker og ny lovgivning. Den anden er at sikre, at EU's traktater og lovgivning overholdes. Kommissionen kaldes undertiden "traktaternes vogter".

Der udpeges en ny Kommission hvert femte år, så embedsperioden stort set falder sammen med Europa-Parlamentets. Kommissærerne – én fra hvert land – skal høres og godkendes af Europa-Parlamentet, inden de kan tiltræde.

Europa-Parlamentet

Ligesom andre parlamenter gennem tiderne har Europa-Parlamentet måttet kæmpe for sin ret til at repræsentere folket. Parlamentet blev valgt direkte af borgerne i EU for første gang i 1979. Det nuværende Parlament, der blev valgt for en femårsperiode i juni 2009, har 736 medlemmer fra samtlige 27 EU-lande.

Parlamentets vigtigste opgave er at vedtage udkast til lovgivning, som er forelagt af Kommissionen. Parlamentet kan afsætte Europa-Kommissionen ved et mistillidsvotum.

Det Europæiske Råd

EU-landenes stats- og regeringschefer mødes mindst fire gange om året til EU-topmøde i Det Europæiske Råd. Formanden for Det Europæiske Råd indkalder derudover til supplerende møder efter behov. Møderne har til formål at sætte skub i den politiske proces og fastsætte de politiske prioriteter. Det træffes normalt afgørelser ved enstemmighed.

Det Europæiske Råd fik status som EU-institution og fik en valgt formand med Lissabontraktaten.

Lovens vogter

EU-Domstolen sørger for, at EU-lovgivningen fortolkes og anvendes ensartet i alle EU-landene.

Domstolen kan også træffe afgørelser i retstvister, der involverer EU-lande, EU-institutioner, virksomheder eller enkeltpersoner. Domstolen ligger i Luxembourg og har dommere fra alle EU-landene.

Andre institutioner og organer

Ud over de fire store institutioner har EU seks andre vigtige organer med særlige opgaver:

Revisionsretten, som kontrollerer, at EU-budgettet, der finansieres af EU's skatteborgere, anvendes korrekt.
Den Europæiske Centralbank med hovedsæde i Frankfurt, som forvalter euroen og fastsætter EU's pengepolitik.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget er rådgivende organer i Bruxelles, der repræsenterer interessegrupper og lokale myndigheder.
Den Europæiske Investeringsbank i Luxembourg finansierer projekter i EU's mere tilbagestående regioner og hjælper små og mellemstore virksomheder.
Den Europæiske Ombudsmand behandler klager fra borgere, virksomheder og andre organer over EU's institutioner.