Folkesundhed

EU's sundhedsstrategi og sundhedsprogram

EU's arbejde er baseret på sundhedsstrategien [123 KB] der sætter tre ambitiøse mål, som skal hjælpe folk til ikke blot at leve længere, men også sundere:

• fremme af godt helbred i et aldrende Europa
• beskyttelse af borgerne mod sundhedstrusler
• støtte til dynamiske sundhedssystemer og nye teknologier.

EU's sundhedsprogram hjælper med at nå strategiens mål og supplere, støtte og bidrage til EU-landenes politikker og tiltag, særligt hvad angår:

• beskyttelse og fremme af sundhed – herunder bekæmpelse af uligheder på sundhedsområdet
• bedre information og viden om sundhed
• større samarbejde med stakeholdere.

Programmet forvaltes af Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere , der ligger i Luxembourg.

Forebyggelse af sygdomme

Vi kan gøre meget for at beskytte vores eget helbred og forebygge sygdomme, som f.eks.:

• at holde øje med, hvad og hvor meget vi spiser, drikker og motionerer. Fedme er en vigtig årsag til hjertesygdomme, diabetes og visse former for kræft. EU arbejder for at fremme ansvarlig mærkning af fødevarer, så forbrugerne kan forstå, hvad det er de spiser.
• anvendelse af ordninger for tidlig diagnosticering. Kommissionen arbejder for, at programmer for screening af bryst-, livmoderhals- og endetarmskræft skal blive tilgængelige i hele EU. Den samler eksperter fra hele EU, så de kan dele deres viden og hjælpe med at undgå manglende koordinering og dobbeltarbejde og anvende ressourcerne på området bedst muligt.
• at mindske vores forbrug af alkohol og tobak. EU sørger for, at informere borgerne om sundhedsrisiciene forbundet med dårlige vaner (rygning, kost, alkoholmisbrug), som kan medføre kroniske lidelser.
• at anvende vaccination, hvor det er relevant. EU og de nationale myndigheder leder efter måder, hvorpå man kan øge udbredelsen af sæsonbetinget influenzavaccination.

Tidlig varsling og reaktion

Trusler mod folkesundheden er en konstant kilde til bekymring hos sundhedsmyndigheder verden over. EU og dets medlemslande arbejder på at skabe beredskab og reaktionskapacitet (herunder systemer for tidlig varsling) for at imødegå disse trusler – som i forbindelse med H1N1-pandemien ("svineinfluenza") i 2009.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme i Stockholm vurderer nye sundhedstrusler, så EU kan reagere hurtigt over for krisesituationer på folkesundhedsområdet.

Centret samler og deler viden om aktuelle og nye sundhedstrusler og samarbejder med sine nationale modparter om at udvikle en sygdomsovervågning, der dækker hele Europa.

Lægemidler

Alle nye lægemidler skal godkendes, inden de kan bringes i omsætning på markedet i EU.

Når et lægemiddel er godkendt og kommet på markedet, overvåges sikkerheden, så længe produktet eksisterer. EU's system for lægemiddelovervågning hjælper med at sikre, at der handles hurtigt, f.eks. ved at suspendere eller tilbagetrække markedsføringstilladelsen, hvis et lægemiddel giver uacceptable bivirkninger.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i London koordinerer den videnskabelige vurdering af kvaliteten, sikkerheden og virkningen af lægemidler.

Forskning og innovation

EU vil bruge 6 milliarder euro på sundhedsforskning mellem 2007 og 2013 under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FP7). Der fokuseres på:

• omsætning af grundlæggende opdagelser til klinisk anvendelse
• udvikling og godkendelse af nye behandlingsformer
• strategier for forebyggelse og sundhedsfremme
• bedre diagnoseværktøjer og medicinsk teknologi
• bæredygtige og effektive sundhedssystemer.

Adgang til lægebehandling overalt i EU

Folk foretrækker normalt at gå til lægen i nærheden af der, hvor de bor, men nogle gange er det lettere eller nødvendigt at gå til lægen i et andet EU-land. F.eks. hvis den nærmeste læge ligger på den anden siden af grænsen til et andet land, eller hvis en speciallægebehandling kun findes i udlandet.

En EU-lov (der skal gennemføres af EU-landene inden 2013) om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser vil fastlægge de europæiske borgeres ret til behandling i et andet EU-land og til godtgørelse deraf. Den vil også:

• gøre det lettere for nationale sundhedsmyndigheder at arbejde tættere sammen og udveksle information om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for sundhedspleje
• sikre, at recepter kan anvendes i andre EU-lande
• bane vej for "europæiske netværk af referencecentre" for specialiserede ekspertisecentre, så sundhedseksperter i hele EU kan dele bedste praksis for sundhedspleje.

Et andet initiativ, der allerede er på plads, er det europæiske sygesikringskort, der gør det lettere for turister og forretningsrejsende at gøre deres ret til sundhedsydelser gældende, hvis de bliver syge i et andet europæisk land.

Sundhed – en global strategi

Global sundhed henviser til sundhedsspørgsmål, der overskrider nationale grænser og regeringer, og som kun kan imødegås på globalt niveau. Det omfatter blandt andet handel, indvandring, sikkerhed, fødevaresikkerhed og klimaforandringer.

Europa-Kommissionen arbejder tæt sammen med strategiske partnere såsom WHO indenfor en politisk ramme for global sundhed, der udpeger 6 vigtige udfordringer:

• lighed
• en sammenhængende tilgang til globaliseringen
• adgang og innovation
• sundhed som en menneskerettighed
• forvaltning
• forskning

Andre vigtig emner omfatter:

• solidaritet på global plan – ikke bare i forbindelse med udviklingsbistand, men også inden for politikker for arbejdsmarkedet og adgangen til lægemidler
• sammenhæng mellem relevante interne og eksterne EU-politikker.